Fra arbejde med projektformen til at forske i den Hvad lærer gymnasieelever, når de laver projektarbejde?
Det spørgsmål har Pia Ravn ofte skullet svare på, når hun har været rundt og holde oplæg om forsøgene med projektarbejde på Dronninglund Gymnasium. Med Ph.D.-projektet »Projektarbejde og læreprocesser« stiller hun nu selv spørgsmålene. Og bestræber sig på ikke at have svarene parat.
»Som gymnasielærer skal du kunne holde 17 bolde i luften, du har et formål og nogle planer med undervisningen og skal kunne handle i situationen, ud fra hvad eleverne gør, og rumme det hele på en gang. Som forsker kan man tillade sig at tage en lillebitte detalje ud og gå i dybden med den – og frem for alt skal man som udgangspunkt ikke have alle svarene. Den afgørende forskel på læreren og forskeren er, at forskeren siger, at det er de lærende, der giver svaret på, hvad de har lært«, siger Pia Ravn.
Ud over at have deltaget i projektforsøgene på Dronninglund Gymnasium, er Pia Ravns personlige motiv for at gå i gang med undersøgelsen af projektarbejde og læreprocesser, at hun fra sin studietid på RUC har haft gode erfaringer med denne arbejdsform.
Samtidig er hun meget bevidst om, at hendes afhandling ikke skal ende som et ‘kampskrift’ for projektarbejde.
Når Pia Ravn skal i gang med sit pædagogiske feltarbejde, ser hun ikke mindst frem til at befinde sig midt i feltet af elevernes projektarbejde.
»Som lærer har man ikke tid til at sidde dagevis og observere den samme gruppe elever og bare notere ned, hvad der sker. Den adgang til læreprocesserne bliver meget spændende«, siger Pia Ravn, der fra projektforsøgene på Dronninglund er helt på det rene med, at der ikke nødvendigvis er en entydig sammenhæng mellem lærernes intentioner og det, eleverne faktisk gør.
»Det var meget tydeligt at se, at nogle elever fastholdt den traditionelle elevrolle og gerne ville have lærerne væk fra den al-ternative vej, mens andre var helt indstillet på at være med. Og når jeg kigger på mine gamle arbejdspapirer, kan jeg godt se, at jeg har givet mine elever dobbelte budskaber – dels at de skulle arbejde problemorienteret, dels at de skulle tage hensyn til, hvad de skulle opgive i faget historie med henblik på eksamen. I mit forskningsprojekt vil jeg kunne se, hvordan eleverne håndterer disse dobbeltbudskaber, og hvilken indflydelse det har på deres læreproces«.
Denne dobbelthed er ifølge Pia Ravn ikke til at komme uden om.
Så længe de traditionelle pensumkrav fastholdes, er lærerne nødt til at tale med to tunger, den projektpædagogiske og den pensum-styrede.
En indvending mod projektarbejdet lyder ofte på, at det især tilgo-deser de stærkeste elever, hvad mener gymnasielæreren Pia Ravn om det?
»Det ved jeg ikke, det er jo det, jeg skal undersøge. Men en af konklusionerne i den evalueringsrapport, vi fik lavet af forsøgene på Dronninglund og på Næstved Gymnasium, er, at projektarbejde selekterer på en anden måde. Hvis man er social stærk og evner at gå ind i forpligtende samarbejdsrelationer, kan man til en vis grad kompensere for faglige svagheder. Og en stærk elev, der ikke evner
at indgå i samarbejdet, kan have svært ved at udnytte den ekstra gevinst, der ligger i at skabe ny viden i et netværk«.
Men hvordan kan man vide, at projektarbejde er en bedre meto-de end meto-den traditionelle unmeto-dervisning?
»Det kan man ikke vide. Elementerne fra den traditionelle skole har været udviklet med henblik på, at eleverne skulle lære noget bestemt, men i og med at det, eleverne skal kunne, ændres, bliver metoderne også ændret, og her er projektarbejde et bud. Men bort-set fra Herlev-forsøgene er der ikke nogen, der senere har været inde og undersøge, hvad det er, eleverne lærer af projektarbejdet.
Det er det, jeg vil forsøge at belyse. Men dermed vil jeg jo ikke kunne sige, om eleverne kunne have lært det samme, hvis de ikke havde lavet projektarbejdet«.
Tilføjelse: Hvordan er det gået?
I foråret 2001 gennemførte jeg en pilotundersøgelse som omfattede én klasse og dens lærere i ét projektforløb. Klassen blev valgt, for-di den skulle lave tværfagligt, problemorienteret projektarbejde, og fordi lærere og elever havde erfaring med projektarbejde fra et foregående projekt. Formålet var at få præciseret forskningsspørgs-målet og få erfaring i etnografiske forskningsmetoder.
En af hovedpointerne i pilotundersøgelsen er, at eleverne skelner mellem faglige gøremål, de begrunder i enkelt fag, og faglige gøre-mål, de begrunder i deres emne eller problemformulering.
Det illustreres gennem nedenstående citater. I en beskrivelse af deres arbejdsdeling refererer en projektgruppe til enkeltfagene musik, historie, matematik og fysik på denne måde:
»Vi delte os nærmest op i to grupper, den ene fik det med det musikalske og det historiske og den anden fik noget med det mate-matiske og fysiske.« (Elev)
En projektgruppe fortæller med disse ord, hvad de er i færd med at lave:
»Vi skal analysere det her digt, fordi det handler om vand.«
(Elev)
Status forår 2002
I dette forår er jeg i gang med min hovedundersøgelse. Den foregår
i den samme klasse som deltog i pilotundersøgelsen. Klassen går nu i 2.g og er i gang med sit fjerde og afsluttende projekt, hvor fagene dansk og historie indgår. På linie med klassens øvrige stu-dentereksamensfag indgår ‘faget’ ‘projekt’ som eksamensfag ved afslutningen af 2.g.
Pia Ravn, f. 1952. Cand.mag. i historie, geografi og spansk. Startede Ph.D.-studiet i august 2000. Orlov fra stilling som lektor ved Dron-ninglund Gymnasium.
Emne: »Projektarbejde og læreprocesser«.
Vejleder: Karen Borgnakke.
Metode: Kvalitative metoder. Pædagogisk feltforskning.
Projekt beskrevet mere omfattende i GYMNASIEPÆDAGOGIK 28.
Aktiviteter uden for instituttet
Pia Ravn har i 2001 afholdt følgende foredrag: »Læreprocesser og projektarbejde«, Rungsted Gymnasium (3. september); »Læreprocesser og projektarbejde«, Skander-borg Amtsgymnasium (3. september); »Projektarbejde«, Birkerød Gymnasium (21.
november).
Hun har i 2002 afholdt fire foredrag i henhold til DIG’s forelæsningsbibliotek og ét på Masteruddannelsen i Gymnasiepædagogik.