At skrive er at tænke
Om to modstridende diskurser i danskfaget: Den ene ser elever-ne som selve problemet, den anden ser problemet som lærerelever-nes og fagets.
»Teaching writing is teaching thinking. Therefore teaching writing is at the heart of all teaching.« Med dette citat fra amerikansk skriveforsk-nings nestor George Hillocks illustrerer Ellen Krogh betydningen af skrivning, som hun anser for helt afgørende i den senmoderne højteknologiske kultur.
Med forskningsprojektet »Diskurskompetence i skriftlig dansk«
sætter Ellen Krogh fokus på skriftsproglig kompetence i dansk i gymnasiet; hvilken kompetence skal eleverne tilegne sig, hvordan tilegner de sig den, og hvordan kommer den til udtryk i elevernes tekster?
Ifølge Ellen Krogh står danskfaget i gymnasiet i en konflikt
mel-lem to modstridende diskurser, som primært har deres udspring i de udfordringer, der er fulgt i kølvandet på 90´ernes massegymna-sium.
Hvor den ene diskurs ser eleverne som roden til problemet, fo-kuserer den anden diskurs på, at de ændrede vilkår er lærernes og fagets problem.
I den førstnævnte diskurs ses eleverne som bærere af et kulturelt forfald gennem deres mangler mht. skrivekompetence, kulturel og historisk viden, forhold til den gode litteratur og hele deres medie- og nuorienterede kultur.
»Det er blevet et helt almindeligt udsagn fra lærerne, at eleverne ikke er så dygtige som tidligere, og universiteterne klager over, at de studerende ikke kan de ting, de bør kunne. Men vi er nødt til at dis-kutere, om eleverne er forfaldsbærere«, siger Ellen Krogh, der me-ner, at det er mere relevant at se på det som et didaktisk problem.
»Vi må åbne øjnene for at se, om der kan findes nye veje. Det er rigtigt, at eleverne i dag læser mindre litteratur. Jeg stiller ikke spørgsmålstegn ved litteraturens og kunstens position i faget, men jeg synes at vi må fokusere på elevernes vej til litteraturen i under-visningen. For hvis de ikke får noget ud af at møde litteraturen, kan det nærmest være lige meget. Gymnasiets dannelsesopgave går vel netop ud på at få etableret en læringssituation, hvor eleverne in-ternaliserer kulturen og samtidig får handle- og forandringskraft i forhold til den kultur«, siger Ellen Krogh, der understreger, at hun ikke kan identificere sig med strømning, der taler om et forfaldspro-blem i gymnasiet.
»Gennem de sidste 25 år er der sket store forandringer med eleverne, med skolen, med undervisningen – jeg har også selv for-andret mig, men det er ikke det samme som at der skulle være et forfaldsproblem«, siger hun. »Kulturelle forandringer indebærer altid både tab og nye muligheder.«
Ellen Krogh vil, som hun siger, med et diskursblik og et kom-petenceblik undersøge, hvordan den skriftlige dimension i dansk-faget kan kvalificeres så den ikke bare er en færdighedsdimension, men får en dannelsesbærende position og bliver en undervisnings-vej til litteraturen og faget. Hun mener at det er nødvendigt for at faget kan forblive centralt for såvel elevernes dannelses- og kvalifi-kationsbehov som for de samfundsmæssige uddannelsesbehov.
»Den skriftlige dimension bliver stadig vigtigere – ikke kun i danskfaget, men også overordnet kulturelt, fordi vi i informations-samfundet med de moderne kommunikationsteknologier i arbejds-livet hele tiden stilles overfor krav om at kunne formidle et stof.
Også i fritiden kommunikerer folk skriftligt og fortæller sig selv i chat- og e-mail-relationer. Nikoline Werdelins striber spejler, hvor-dan folk producerer identiteter gennem den nye teknologi. Kund-skab er i vidensamfundet ikke længere ophobning af information, kundskab skabes gennem selektion og perspektiv. Og arbejde med skrivning og skriveprocesser udvikler strategier til at selektere og anlægge perspektiv. Danskfaget kan med sin fortolkende og betyd-ningsskabende diskurs blive en central kulturskabende faktor og et vigtigt rum for de unges kvalifikations- og dannelsesprocesser.
Men det kræver konstruktive slagsmål om fagets diskurs, fagdidak-tisk udviklingsarbejde – og dansklærere, der i deres daglige under-visningspraksis løfter den opgave at lukke eleverne ind i faget, så det bliver en del af deres kulturelle univers«, siger Ellen Krogh, der håber, at hendes undersøgelse kan dokumentere, at det er didaktik-ken og ikke eleverne, der er danskfagets aktuelle problem.
Tilføjelse: Status forår 2002
Forskningsprojektet blev i 2001 omlagt sådan at det analytiske fokus blev rettet mod danskfaget i gymnasiet og skrivningens og skriveundervisningens funktion i faget. Afhandlingen med titlen
»Et fag i moderniteten. Danskfagets didaktiske diskurser« afsluttes i foråret 2003.
Den teoretiske tilgang i afhandlingen er diskursteoretisk og semiotisk. Jeg inddrager en række teoretikere, men hovedbidrag leveres af Michel Foucault og Lev Vygotsky.
Mit hovedærinde er at undersøge om den form for videnspro-duktion der finder sted i danskfaget, er relevant i moderniteten og produktiv i unge menneskers kompetence- og dannelsesprojekter.
Min tese er at danskfaget konstitueres fagdidaktisk af samspillet mellem litteraturbeskæftigelse og sprogproduktion, og at et mo-dernitetsorienteret danskfag fordrer at ikke blot litteraturbeskæf-tigelsen, men også produktionssiden af faget, og herunder særlig skrivningen, i højere grad kvalificeres som en danskfaglig og dan-nelsesbærende dimension.
Afhandlingens undersøgelse falder i tre hoveddele. I første del udvikler jeg undersøgelsens analytiske strategi og et begrebsappa-rat for fagdidaktisk analyse. Jeg påviser at undervisningsfags for-skellige fremtrædelsesformer eller dimensioner må begrebsliggøres og analyseres på forskellig måde, og udskiller tre dimensioner der tilsammen kan etablere indsigt i fagets karakter og funktionsmåde:
faget anskuet som vidensform, som et system af genrer og som en diskursorden.
I undersøgelsens anden del gennemføres den tredelte analyse af danskfaget. Både historisk og aktuelt anfægtes danskfaget af spørgsmålet om fagets enhed, og jeg søger i analysen af danskfagets vidensform at vise at denne enhed i det moderne danskfag kan eta-bleres gennem en didaktisk samtænkning af litteraturbeskæftigelse og sprogproduktion hvor de to dimensioner gensidigt kvalificerer hinanden. Med en sådan fagdidaktisk tilgang til faget kvalificeres den fortolkende og betydningsskabende vidensform der er dansk-fagets særlige bidrag til unge menneskers (selv)dannelsesprocesser.
Dette projekt forudsætter imidlertid en faglig og didaktisk kvalifice-ring af sprogproduktionen i faget som viser sig at være en øm tå både i fagbilag, i undervisningens praksis og i debatten om faget.
I undersøgelsens tredje del sættes danskfagets didaktiske udfor-dring i perspektiv til skriftkulturens udvikling og skriveforsknin-gens indsigter. Den sproglige drejning i kultur og videnskab, skriftens voksende, men forandrede betydning i den elektroniske teknologis æra og skriveforskningens fokus på skrivning som res-source for tænkning og betydningsskaben danner et mønster og et perspektiv for danskfaget. Eftersom faget arbejder med sprog som førstesprog, og eftersom elevernes sprogbrug i dansk kvalificeres som en tolkende og betydningsskabende aktivitet, har faget særlige muligheder og forpligtelser m.h.t. at udvikle elevernes skrivning i en ligelig vægtning af tre aspekter: skrivning som selvdannelse, som faglig tænkning og som kulturproduktion.
Se for en mere udfoldet fremstilling af projektet artiklen »Et fag i moderniteten« andetsteds i denne bog.
Næste projekt: Portfolioevaluering
I februar 2003 påbegyndte jeg et forskningsprojekt om portfolio-evaluering. Projektet er finansieret af Undervisningsministeriet
og afvikles i samarbejde med Mi’janne Juul Jensen, Albertslund Amtsgymnasium, som gennem en årrække har arbejdet med port-folioevaluering i dansk.
Forskningsprojektet falder i to dele, et udredningsarbejde og et følgeforskningsprojekt.
I foråret 2003 skal jeg i samarbejde med Mi’janne Juul Jensen un-dersøge og rapportere om erfaringer og forskning i portfolioevalue-ring på gymnasialt niveau i internationalt perspektiv. Målet er at indkredse potentialerne i portfolioevaluering både som værktøj for læring og faglig udvikling og som en evalueringsform der binder undervisning, læring og evaluering sammen på et helhedsorien-teret og nuanceret grundlag.
I skoleåret 2003-2004 følger jeg arbejdet med portfolioevaluering i dansk i en 3.g-klasse på Albertslund Amtsgymnasium. Her skal fokuseres på portfolioevalueringen som værktøj for elevernes skri-veudvikling, selvevaluering og læringsarbejde og på samspillet mellem forskellige evalueringsformer. Portfolioevaluering stude-res endvidere som redskab for lærerens faglige kompetenceudvik-ling. Denne anden del af forskningsprojektet afrapporteres august 2004.
Ellen Krogh, f. 1948. Ansat som forskningsadjunkt ved DIG 1999, fra september 2002 amanuensis.
Emne for afhandling: »Et fag i moderniteten«.
Metode: Diskursanalyse.
Hovedteoretikere: Michel Foucault og Lev Vygotsky.
Projekt beskrevet mere omfattende i GYMNASIEPÆDAGOGIK 15
Aktiviteter uden for instituttet
1999Ellen Krogh holdt foredraget »Om at skrive et fag frem« på temadag om Dansk i gymnasiet, arr. af Selskab for Nordisk Filologi (5. november). Hun er medlem af Skrivning på tværs, et netværk af skriveforskere og skriveundervisere. Hun er medlem af Litteraturpædagogiknetværket i Dansklærerforeningen.
2000Har deltaget i konference om unge og anderledeshed på Amtscentret for Undervis-ning, Københavns Amt (7. februar), og i konference om dialogisk litteraturpædago-gik i Dansklærerforeningens litteraturpædagolitteraturpædago-giknetværk på Schäffergården (3.-4.
marts). Hun har arr. introducerende møde i netværk af Ph.D.-forskere i gymnasial skrivning og skrivepædagogik (10. november).
2001Hun har deltaget i konference med Dansklærerforeningens litteraturpædagogiknet-værk om Dialogen i klasserummet, Schäffergården (9.-10. marts). Har med paper under titlen »Teaching writing in a Foucauldian perspective« deltaget i internatio-nal konference om Genres and Discourses in Education, Work and Cultural Life:
Encounters of Academic Disciplines on Theories and Practices, på Høgskolen i Oslo, Norge (14. maj). Har holdt foredraget »Kompetence mellem kvalifikation og dannel-se« på kursus om projektarbejde og skoleudvikling på Rungsted Gymnasium (21.
september), afholdt workshop om skrivning på Dansklærerforeningens årsmøde om Danskfagets kerne og fremtid, Kolding (5. oktober) samt holdt foredraget
»Danskfaget som dannelsesfag« i kursusrække arr. af Forum for dansklærere, Dan-marks Pædagogiske Universitet, Aalborg og Dansklærerforeningen, DPU Aalborg (8. oktober).
2002Har deltaget i konference i Dansklærerforeningens netværk for Danskfagets Di-daktik om genreperspektiver på undervisning, Schäffergården (1.-2. marts). Har deltaget i konferencer om Fremtidens danskfag, Schäffergården (15. marts) og Zahles Seminarium (1. november) og har bidraget med indspil på hjemmesiden for Fremtidens Danskfag. Har arr. møde i Skrivning på tværs, netværk for forskning og udvikling af skrivepædagogik (26. september). Holdt oplægget »Danskfaget mel-lem kerne og vidensform«. Et fagdidaktisk perspektiv på Fremtidens Danskfag på landsdækkende Ph.D.-seminar arr. af DIG (24. oktober). Har som medlem af censor-korpset i dansk censureret ved Aarhus Universitet og Københavns Universitet.
Publikationer
1999»At blæse støvet af en klassiker«. Fællesskrift. København: Dansklærerforeningen.
26-28.
»Den danske stil endnu engang«. Flagskibet, Dansk Noter, særnummer december.
København: Dansklærerforeningen/FFS. 45-55.
2000»At skrive et fag frem.« Studier i Nordisk 1998-1999. Selskab for Nordisk Filologi.
153-163.
»Danskfagets udfordring.« Dansk i dialog. Red. Karin Esmann, Alma Rasmussen og Lisbeth Birde Wiese. Dansklærerforeningen. 337-374.
2001»At skrive et fag frem«. Dansk Noter 2. Dansklærerforeningen. 26-34.
»Fagpædagogik i dansk. O Gud! I Køge!« Hsd # 73. Dansklærerforeningen/Handels-skolesektionen. 20-23.