Den tavse viden skal omsættes til professionsbestemt selvreflek-sionSåvel Udviklingsprogrammet for fremtidens ungdomsuddannelser som den nye overenskomst for gymnasielærerne er eksempler på, at gymnasiet står over for store forandringer. Lige som andre of-fentlige organisationer skal de være mere selvstyrende og fungere i forhold til en overordnet målsætning, og der vil komme krav om, at den enkelte institution i højere grad udarbejder en selvstændig profil.
Ifølge Peter Henrik Raae, der forsker i den professionsbestemte selvrefleksion, er den tid forbi, hvor det var tilstrækkeligt, at gym-nasielærerne var fagligt dygtige, nu skal de også fungere i forhold til organisationen og kunne begrunde deres handlinger og deres fag mhp. den overordnede udvikling af gymnasiet. Eller med andre ord: Den tavse viden skal omsættes til professionsbestemt selvrefleksion.
De mange forsøg med undervisningsudvikling i de seneste ti år, AFEL, skrivepædagogik, PEEL og undervisningsdifferentiering for nu blot at nævne et lille udsnit, har ifølge Peter Henrik Raae ført til en splittelse i mange lærerkollegier. Der er milevidt mellem
‘ildsjælene’ og ‘de stivnede’. Ikke blot synes lærergrupperne at være delt på spørgsmålet om enkelte projekter, men også på nød-vendigheden af pædagogisk forsøgs- og udviklingsarbejde som sådan.
»Alt i alt er der et iøjnefaldende fravær af, hvad man kunne kalde en professionsbestemt selvrefleksion – forsøg på at indkredse og debattere, hvad det vil sige med sin person og sin uddannelse at være medlem af en organisation, der skal udføre opgaver, pålagt af samfundets demokratiske politiske systemer«, siger Peter Henrik Raae, der ikke mindst finder det bekymrende i betragtning af, at gymnasiet står over for et større generationsskifte om en halv snes år, hvor mange erfarne lærere går af.
Efter interview med en række gymnasielærere må Peter Henrik
Raae konstatere, at gymnasielærerne i højere grad refererer til deres faglighed end til det fælles projekt, som har med eleverne at gøre, med andre ord, at de er uerfarne som organisationsmennesker.
»Det går egentlig helt godt med den almindelige privatprakti-serende fagligt bestemte undervisning, hvilket man bestemt ikke skal kimse af, men det handler også om, at gymnasielærerne skal udvide repertoiret og f.eks. arbejde i team og med nye kompeten-cebegreber frem for den traditionelle vidensindlæring«, siger Peter Henrik Raae, der endvidere påpeger, at de nye undervisnings- og arbejdsformer også stiller større krav til den pædagogiske ledelse.
»Ledelsen i gymnasiet vil ligne ledelsen i andre organisationer, der løser meget komplekse opgaver – formelt samlet i en top, men i praksis vil ledelse være et langt mere flydende begreb med tovholdere eller det, man kalder ad-hoc-krati. Gymnasielærerne skal desuden kunne indgå i ledede sammenhænge, og det er ikke noget der kendetegner gymnasiet i øjeblikket«, siger Peter Henrik Raae.
I forskningsprojektet vil han anlægge to generelle synsvinkler, dels den organisationsteoretiske dels den psykodynamiske.
»Drabeligt udtrykt kan man sige, at de nye undervisningsformer er enormt angstprovokerende, fordi det handler om at give slip på de kendte strukturer. Når eleverne skal opøve nye kompetencebe-greber, kræver det et nyt faglighedsbegreb, som ikke kun handler om det konkrete vidensniveau. Angst er en grundlæggende følelse i måden at gerere sig på, og man kan organisere den angst på for-skellig måde, f.eks. ved at strukturere en undervisningstime meget skarpt. Når undervisningssituationen bliver mere åben, kommer der et stigende pres på lærerne om at kunne håndtere denne angst«, siger Peter Henrik Raae.
Peter Henrik Raae, f. 1949. Cand.mag., ansat ved DIG 2000, adjunkt fra april 2003.
Emne: »Professionsbestemt selvrefleksion – om undervisningsudvikling og lærerarbejde i de gymnasiale uddannelser«.
Metode: Teoretisk og empirisk analyse.
Teori: Åben systemteori inden for såvel organisationssociologisk som -psykologisk tradition.
Projekt beskrevet mere omfattende i GYMNASIEPÆDAGOGIK 15.
Aktiviteter uden for instituttet
2000Peter Henrik Raae har deltaget i et evalueringsprojekt for Uddannelsesstyrelsen, Undervisningsministeriet vedr. undervisningsudvikling og fleksible tilrettelæggel-sesmuligheder i gymnasiet samt i et stadigt løbende vedr. undervisningsudvikling på VUC med særlig henblik på hf-enkeltfag. Han har været kursusleder og under-viser på konsulentuddannelseskursus for Undervisningsministeriet, udviklet i sam-arbejde med DIG (24.-26. januar og 29.-1. marts). Han har deltaget i forsam-arbejdet med et nyt pædagogikum for gymnasielærere og er medlem af opgavekommissionen for Teoretisk Pædagogik. Har holdt oplæg om kompetenceudvikling og undervisning på Gymnasielærerforeningens konference om samme emne. Han har holdt foredrag på Hillerød Handelsskole om lærerperson og voksenundervisning, på Fyns Stu-denterkursus, Ishøj Handelsskole, Herning Gymnasium, Midtfyns Gymnasium og Albertslund Gymnasium om lærersamarbejde, undervisningsorganisation og elevernes kompetenceudvikling og for fynske skoleledere om overgangen mellem folkeskole og gymnasium.
2001Har deltaget i et evalueringsprojekt for Uddannelsesstyrelsen, Undervisningsmini-steriet, vedrørende enkeltfags-hf. Han har holdt flg. foredrag på Ribe Statssemina-rium: »Kompetencer, skoleudvikling og lærerarbejde« (30. august), på konference arr. af Undervisningsministeriet, Amtsrådsforeningen og Gymnasieskolernes Læ-rerforening: Fremtidens gymnasiale Uddannelser, Odense Congress Center: »Nye tilrettelæggelsesformer og skoleudvikling« (17. september), på konferencen om undervisningen i psykologi på det gymnasiale niveau og på avu: »Om undervisnin-gen i psykologi set i lyset af udviklingsprogrammet for ungdomsuddannelserne«
(18. september) og på Undervisningsministeriets Forstandermøde 2001, Nyborg Strand: »Forsøg og udvikling på hf-enkeltfagsområdet« (19. november), på semi-nar arr. af Undervisningsministeriet, Færøerne: »Kompetence, organisations- og lærerudvikling« (12.-14. november).
2002Han er medlem af Undervisningsministeriets opgavekommission for Teoretisk Pæ-dagogikum og censor ved eksamen. Han deltager i Netværk for professions(uddan-nelses)forskning, støttet af Statens Humanistiske Forskningsråd. Han har holdt fore-drag på VUC Amager: »VUC i en forandret omverden« (19. januar), for rektornet-værksgrupper: »Tendenser i udviklingspresset på de gymnasiale uddannelser og Udviklingstendenser i skoleevaluering« (henholdsvis 8. og 12. april), for konsulenter ved landsmøde for Amtscentraler: »Gymnasiet i ændret omverden – og udviklings-opgaver« (14. maj) for ledelsesgrupper i de gymnasiale uddannelser i Nordjyllands Amt: »Nye ledelsesopgaver i de gymnasiale uddannelser« (22. april), for ansatte ved VUC i Ringkøbing Amt: »Tendenser i VUC-udvikling« (6. august), for Institut for Fagsprog og kommunikation, SDU: »Nye elever – nye studerende« (20. august), for ledelsesgrupper ved gymnasierne på Fyn: »Forankring af udviklingsarbejde«
(20. august), for kompetenceudviklingsprojektet i Københavns Kommune:
»Kom-petence og skoleudvikling – problemstillinger ved organisationsforandring« (3.
september), på Frederiksborg Gymnasium: »Gymnasiet under udviklingspres«, ledelsesgrupper i gymnasierne i Ribe Amt: »Ledelsesopgaver og skoleudvikling i lyset af et nyt pædagogikum« (27. september), på VUC-lederkursus i Region Midt:
»Hvorfor er VUC-ledelse så vigtig lige nu?« (7. oktober), på Uddannelsesstyrelsens kurser for tilsynsførende: »Undervisningsobservation i lyset af ny pædagogikum«
(21., 30. og 31. oktober), for Rektorforeningens Kontaktudvalg: Ledelsesopgaver i gymnasiet under ændret forandringspres (23. oktober), på Amtscentralen i Århus Amt: »Kompetenceudvikling og undervisningen« (4. november).
Publikationer
2000(Medforfatter). »Fleksible arbejdsrammer og udvikling.« Uddannelsesstyrelsen. Kø-benhavn: Undervisningsministeriet, 2000.
(Medforfatter) »Fleksible arbejdsrammer og praksis«. Uddannelsesstyrelsen. Køben-havn: Undervisningsministeriet, 2001.
2001(Medforfatter). »Evaluering af forsøg på hf-enkeltfag«. Uddannelsesstyrelsens tema-hæfteserie 38. København: Undervisningsministeriet.
2002»Tid og rum og undervisningen i gymnasiet«. Kraka nr. 17, marts.
»Om undervisningen i psykologi på det gymnasiale område set i lyset af udviklings-programmet for ungdomsuddannelserne – hvilke kompetencer kan skærpes ved at have psykologi som undervisningsfag?« Psykologi, kernefaglighed og kompetence, Udviklingsprogrammet for fremtidens ungdomsuddannelser 19. VUC og udvikling. Vok-senuddannelse nr. 53, marts.
Ph.D.-studerende og deres projekter: