Størstedelen af udledningerne i ikke-kvotesektoren kommer fra transporten, landbruget og opvarmningen. Men der er en fjerde stor udledningskilde, nemlig produktionserhverv. Produktionserhvervenes udledninger dækker over udled-ningerne fra fremstillingsvirksomhed, bygge- og anlægsvirksomhed og landbru-gets energiforbrug. Disse udledninger udgør ca. 11 pct. i perioden 2021-2030 af de forventede udledninger i ikke-kvotesektoren.
I produktionserhvervene er der hovedsageligt to kilder til drivhusgasudlednin-ger i ikke-kvotesektoren: energiforbrug og industrielle processer. Energi bruges til en lang række forskellige processer som kogning, tørring og lignende. Udled-ningerne fra industrielle processer i ikke-kvotesektoren skyldes udledningen af såkaldte F-gasser. F-gasser er en samlet betegnelse for en række drivhusgasser, som bruges i køleskabe, frysere, airconditionanlæg og en række andre pro-dukter. Produktionen af cement medfører også procesudledninger, men disse udledninger tæller med i kvotesektoren.
Figur 5.5 viser udledningskilderne i kategorien produktionserhverv. Figuren er et udsnit af 5.1, som viser hele ikke-kvotesektorens udledninger fra 2021
Figur 5.5 Udledninger fra produktionserhvervene fordelt på kilder og tilhørende omstillingselementer
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Energistyrelsen.
Energiforbrug i produktionserhvervene
Industrielle processer Energieffektivisering i
produktionserhvervene
5 Muligheder for reduktioner frem mod 2030
134
til 2030 fordelt på de fem sektorer. Der er kun et omstillingselement i denne sektor, fordi udledningskilderne er meget forskellige. De mange forskellige maskiner og processer, der bruger energi kan energieffektiviseres på mange forskellige måder. For overblikkets skyld er disse reduktionsmuligheder slået samme i et omstillingselement.
Energieffektivisering i produktionserhvervene
Produktionserhvervene bruger store mængder energi til opvarmning, kogning, tørring og lignende. Energiforbruget kan reduceres ved en lang række forskel-lige tiltag som fx investeringer i mere energieffektive anlæg, optimering af drift og styring, ændring af processer og energibevidst adfærd. Der er altså en stor variation i de processer, der skal omstilles. Potentialet er stort, ca. 2,6 mio. ton CO2e, selv efter man har fratrukket de omkostningseffektive energieffektivise-ringer, som ligger i kvotesektoren. Potentialet udgør 28 pct. af basisfremskriv-ningens centrale skøn for reduktionsbehovet for at nå 2030-målet.
Det anførte potentiale er valgt, så det giver en samfundsøkonomisk gevinst, og det ender dermed i kategorien meget billigt.
De forskellige tiltag, der skal laves, har forskellige levetider, hvoraf nogle anlæg vil være udtjent inden 2050. Men der vil være en lang række tilvænnings- og tilpasningsomkostninger, som kun vil skulle afholdes én gang. Det vurderes, at det bliver svært at nå hele denne tilpasning, hvis ikke man begynder inden 2030.
Derfor vil energieffektiviseringer i produktionserhvervene i nogen grad lette omstillingen frem mod 2050.
5 Muligheder for reduktioner frem mod 2030 135
Boks 5.4 Andre omstillingselementer i produktionserhverv
Varmepumper i industrien kan erstatte fossile brændsler, men har det problem, at det er meget energikrævende at lave varme over 100 grader via varmepum-per, hvilket ofte er nødvendigt i industrien. Varmepumpeteknologien skal udvikles, før det vurderes muligt at benytte varmepumper i industrien i stor stil.
Biogas kan erstatte naturgasproduceret procesenergi. Dette er ikke blevet analy-seret specifikt, da dette behandles i biogas i naturgasnettet under 5.4 Opvarmning.
5 Muligheder for reduktioner frem mod 2030
136
5.6 Affald
Affaldshåndtering er den sektor med de mindste udled-ninger i ikke-kvotesektoren. Der er ikke analyseret no-gen omstillingselementer, der reducerer udledningerne fra affald, hvilket skyldes, at der i forvejen gøres meget på nogle fronter, mens der på andre fronter mangler moden teknologi.
Størstedelen af udledninger i ikke-kvotesektoren stammer fra biler, bønder, boliger og produktionserhverv. Affald står for de resterende udledninger, men fylder ikke meget i det samlede billede. I perioden 2021-2030 forventes affalds-håndtering at stå for ca. 2 pct. af udledningerne i ikke-kvotesektoren.
Udledninger fra affald stammer fra tre forskellige kilder: deponeret organisk affald, spildevandshåndtering og kompostaffald. Der deponeres ikke organisk affald længere, men udledningerne stammer fra det organiske affald, der alle-rede er deponeret, og som der stadig er udledninger fra. Affaldshåndteringen står også for udledninger i kvotesektoren, hvor udledningerne forbundet med afbrænding af affald i større anlæg siden 2013 har indgået.
Figur 5.6 viser udledningerne fra affald i perioden 2021-2030 i forhold til hele ikke-kvotesektoren. Der er som nævnt ingen analyserede omstillingselementer under affaldshåndtering, hvilket især skyldes to ting. For det første gøres der allerede meget i forhold til affaldshåndteringen af den deponerede del af affaldet i form af biocovers. For det andet er de mulige teknologier inden for spilde-vandshåndtering stadig under udvikling. Der mangler derfor data for at kunne udregne potentialer og omkostninger.
Afbrænding af affald i større anlæg Nogle udledninger fra affald hører til i kvotesektoren. Det gælder afbrænding af affald i anlæg over 20 MW indfyret.
Den indfyrede effekt indikerer, hvor me-get brændsel målt i energi et anlæg kan forbrænde i et givent tidsinterval.
Figur 5.6 Udledninger fra affald
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Energistyrelsen.
Affald
5 Muligheder for reduktioner frem mod 2030 137
Boks 5.5 Andre omstillingselementer i affaldshåndteringen
Øget affaldssortering kan mindske mængden af plastik i det affald, der brændes af. Dette vil reducere den fossile andel af affaldet, der afbrændes, og derved mindskes udledningerne af drivhusgasser fra affaldsforbrændingen. Siden 2013 har affaldsforbrænding været en del af kvotesektoren, og derfor vil øget affaldssortering ikke reducere ikke-kvotesektormålet. Øget sortering af affald vil til gengæld gøre det muligt at anvende organisk affald fra husholdninger og virksomheder i biogasproduktion.8
Lattergasstyring i spildevandshåndteringen er en måde at reducere lattergasud-ledningen fra spildevand på. Teknologien, der skal bruges til dette, er dog umo-den, og der mangler viden og data på området. Samtidigt er potentialet småt, omkring 0,1 mio. ton CO2. Derfor er lattergasstyring ikke taget med i analysen.
Biocovers er en måde at reducere metanudledningen fra affaldsdeponering. Et biocover sørger for, at der dannes CO2 i stedet for metan fra deponeret affald, hvilket reducerer CO2e-udledningerne. Det forventes, at biocovers bliver imple-menteret i stor stil fremover, og der er derfor ikke et yderligere potentiale.
5 Muligheder for reduktioner frem mod 2030
138