Elevernes oplevelse af overgangen

I spørgeskemaundersøgelsen er eleverne blevet spurgt om deres oplevelse af fysik/kemi i grundskolen. De er blevet bedt om at angive i hvor høj grad de oplevede faget som hhv.

spændende og svært. Elevernes svar kan ses af følgende tabel:

Tabel 2.1 Oplevelsen af fysik/kemi i grundskolen (Angivet i %)

I høj grad I nogen grad I begrænset grad Slet ikke Ved ikke

Spændende? 23 47 22 8 0

Svært? 1 14 49 36 1

Kilde: PLS-rapport

Som det fremgår af tabellen, så kommer hovedparten af eleverne til gymnasiet med en oplevelse af at fysik/kemi i grundskolen var et spændende og ikke særligt svært fag. Det billede blev i høj grad bekræftet i samtalerne på skolebesøgene. I forlængelse af dette er eleverne blevet spurgt om i hvor høj grad de oplever at der er forskel på fysik/kemi i grundskolen og faget fysik i gymnasiet.

Svarene fremgår af følgende tabel:

Tabel 2.2 Forskel mellem fysik/kemi i grundskolen og fysik i gymnasiet (Angivet i %)

I høj grad I nogen grad I begrænset grad Slet ikke Ved ikke

60 31 7 0 1

Kilde: PLS-rapport

Svarene viser at hovedparten af eleverne oplever at møde et nyt og anderledes fag i gymnasiet sammenlignet med deres erfaringer fra grundskolen. Det er især fem forhold ved gymnasiets fysikundervisning der fremhæves som væsentligt anderledes end undervisningen i fysik/ kemi i grundskolen. Det fremgår af de uddybende tekstsvar som eleverne har haft mulighed for at give i spørgeskemaundersøgelsen og af elevernes selvevalueringsrapporter:

• I grundskolen eksisterer faget fysik ikke som et særskilt fag, men som en del af faget fysik/kemi

• I grundskolen bruges en meget stor del af tiden på eksperimentelt arbejde, mens der i gymnasiet lægges mere vægt på teori og på efterbehandling af eksperimenter

• I gymnasiet skriver man fysikrapporter

• I gymnasiet bliver matematik i meget højere grad knyttet til fysik

• I forlængelse af det ændrede forhold mellem teori og eksperimenter fremhæves forskellen på arbejdsformer i grundskolen og i gymnasiet.

I det følgende uddybes elevernes beskrivelser og vurderinger af de fem forhold de oplever som de væsentligste forskelle på de to skoleformers undervisning i hhv. fysik/kemi og fysik:

Fra fysik/kemi til fysik

På skolebesøgene gav langt de fleste elever udtryk for at en meget afgørende forskel på fysik/

kemi i grundskolen og fysik i gymnasiet består i at fysik/ kemi er ét fag i grundskolen, mens det i

gymnasiet udgør to selvstændige fag. Samtidig mente mange elever at grundskolen ikke altid har skabt grundlag for at identificere de to fag hver for sig. I forhold til elevernes udsagn på

skolebesøgene tegner der sig et billede af en meget forskellig vægtning af de to sider af faget i grundskolen. En del elever giver udtryk for at de ved gymnasiestarten pludselig kunne se at de næsten kun havde haft kemi i grundskolen, og at det gav dem problemer dels i forhold til deres forforståelse af fysikfagets indhold og dels i forhold til deres oplevelse af egne forudsætninger.

Fra mange eksperimenter til meget teori

Ifølge både spørgeskemaundersøgelsen og besøgene har de fleste elever oplevet fysik/ kemi i grundskolen som et sjovt og spændende fag med mange eksperimenter. Men eksperimenterne har sjældent været efterbehandlet i form af en konkluderende bearbejdning mm., og mange elever har derfor også oplevet det eksperimentelle arbejde som løsrevet; man laver en

forsøgsopstilling, og så ”ser man hvad der sker”. I forlængelse af dette har de fleste elever ikke oplevet fysik/kemifaget som særligt teoretisk i grundskolen. ”I grundskolen lærer du hvad, i gymnasiet lærer du hvorfor”. Som en konsekvens af den større mængde teori og kravet om fysikrapporter oplever eleverne at fysik i gymnasiet er sværere end fysik/ kemi i grundskolen. Det fremhæves både i selvevalueringsrapporterne og blev bekræftet på besøgene. Men samtidig er der også en del elever der fremhæver at fysik er blevet mere spændende i gymnasiet fordi man netop går mere i dybden med de enkelte emner.

Rapportskrivning

I gymnasiet består en stor del af den teoretiske efterbehandlingen af eksperimenter i skriftlige rapporter, og det er meget forskelligt om eleverne har prøvet at skrive fysik/ kemirapport i grundskolen. På besøgene blev det tydeligt at stort set alle elever synes at det ville være en stor fordel hvis de havde prøvet at skrive en rapport.

Matematik fylder mere

For den største del af eleverne opleves det som et stort spring at matematik fylder så meget i fysik i gymnasiet. På et besøg blev det fx sagt at ”man skal regne meget mere og huske formler”. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen er der en forholdsvis stor del af eleverne der føler at deres

matematikfærdigheder fra grundskolen ikke helt slår til i forhold til fysikundervisningen.

Matematikken bliver både i selvevalueringsrapporterne og på besøgene også nævnt som hovedkilden til at faget i gymnasiet opleves som både mere teoretisk og sværere end i grundskolen.

Mere klasseundervisning

I spørgeskemaundersøgelsen peger mange elever på ændrede undervisningsformer i gymnasiets fysikundervisning sammenlignet med fysik/kemi i grundskolen. Gymnasiets fysikundervisning er

langt mere præget af klasseundervisning end det er tilfældet i grundskolen. Ændringen hænger sammen med at fokus forskydes fra overvejende at ligge på det eksperimentelle til at handle om samspillet mellem eksperimenter og teori, men med vægt på den teoretiske analyse og

skriftliggørelse i form af rapporter.

Stort set alle elever fremhæver både i selvevalueringsrapporterne og på besøgene at de kommer med meget forskellige forudsætninger fra grundskolen, men det er forskelligt om dette vurderes som et problem. Det fremgår også af spørgeskemaundersøgelsen at eleverne i en vis udstrækning synes at der bliver bygget videre på deres forudsætninger. Dette blev yderligere nuanceret på besøgene hvor det fremgik at det især er elevernes viden om nogle bestemte emner som de oplever at kunne bruge i gymnasiet. De fleste elever er dog enige om at det ville være godt med et større samarbejde mellem grundskole og gymnasium.¹³