Kapitlerne omhandler skolefaget fysik, evaluering og medbestemmelse, fysiske og økonomiske ressourcer, fysiklæreres efteruddannelse, kvalitetssikring og fysikfagets problemer og nogle visioner for fagets udvikling. Fælles for kapitlerne i del IV er at synsvinklen i højere grad end i evalueringens øvrige dele også forholder sig til at fysikfaget i det almene gymnasium indgår i og er relateret til en helhed eller en kontekst – eller rettere flere. Dokumentationen i del IV er som i de øvrige dele: selvevalueringsrapporter (inkl. bilag) fra lærere, elever og skoleledelser på de 15
udvalgte gymnasier, brugerundersøgelserne og information indhentet i forbindelses med evalueringsgruppens besøg på de 15 skoler.
2.8.1 Skolefaget fysik – en konstruktion
Fysik er som alle andre (skole)fag en konstruktion; dets indhold og mål afspejler det der anses som værdifuldt at lære elever på et bestemt tidspunkt og i en bestemt kontekst. Konteksten for fysikfaget er her det almene gymnasium, og fagets formelle rammer er Gymnasiebekendtgørelsen (af 1999), herunder fagbekendtgørelsen for fysik. Men faget har også forskellige uformelle rammer uden for gymnasiet. F.eks. videnskabsfaget fysik som dels er det fag der undervises i på universiteterne og dels fysikforskningen. Kapitlet indkredser hvilke forståelser gymnasiets fysiklærere, elever og skoleledelser har af faget fysik i forhold til disse forskellige kontekster.
I konklusionen fokuserer evalueringsgruppen på bekendtgørelsen i fysik og tolkningen heraf.
Fagets bekendtgørelse repræsenterer en bestemt læseplantradition. Den siger f.eks. intet eller meget lidt om hvor meget og hvor lidt de enkelte emner skal fylde, hvilken fordybelsesgrad der skal være osv. Bekendtgørelsen tolkes ind i en bestemt tradition som er forankret i eksamen, lærebogsmateriale, typiske eksperimenter, lærernes faglige uddannelse osv. Tolkningen betyder at det der i bekendtgørelsen kaldes kernestof opfattes som så bindende og omfattende af mange lærere at de af frygt for ikke at nå stoffet, nedprioriterer perspektiver, formidling, tema- og projektarbejde mv. Det betyder at mange elever får en unødigt snæver forestilling om hvad fysik er for en størrelse. F.eks. er det bekymrende at dokumentationen viser at så forholdsvis lille en del af eleverne har en fornemmelse for fysiks betydning for erkendelsesmæssige og filosofisk
tænkning. I forlængelse heraf anbefaler evalueringsgruppen en modernisering af fagets bekendtgørelse med klare beskrivelser af kundskaber og færdigheder der tillige skaber rum for faglig fordybelse.
2.8.2 Evaluering og medbestemmelse
Af Gymnasiebekendtgørelsen fremgår at der er knyttet medbestemmelse og evaluering til undervisningen. Dokumentationen viser at evaluering og medbestemmelse bedre lader sig forstå i sin skolemæssige ramme, frem for som noget der alene er knyttet til undervisningen i det enkelte fag eller hos den enkelte lærer.
Elevers indflydelse på undervisningens form og indhold er begrænset, og de giver udtryk for at det ville styrke deres interesse og motivation hvis de blev inddraget mere, men også at det
vanskeliggøres af pensum og fagets karakter. Det fremgår at der er store forskelle både i graden og måderne der evalueres på; nogle elever oplever en vifte af evalueringsformer, andre oplever det slet ikke, samt at evalueringer kun i moderat grad indeholder kritik af undervisningen, men går på læreren. Elever og lærere giver begge udtryk for at medbestemmelse og evaluering oftere har
betydning for arbejdsmåderne end for det faglige indhold. De fleste fysiklærere benytter tests og prøver i forbindelse med evaluering, men statussamtaler med enkeltelever og drøftelser i klassen anvendes også. Der er ingen egentlig fælles praksis i faget, derimod synes der at være tale om en medbestemmelses- og evalueringskultur på den enkelte skole som også slår igennem i fysik. Ifølge eleverne evalueres der lige så lidt/meget i fysik som i andre fag.
Med hensyn til udviklingsmuligheder angiver en tredjedel af skoleledelser at man ikke har planer om at udvikle elevmedbestemmelse og evaluering på deres skole, en tredjedel har disse forhold som indsatsområde og en tredjedel overvejer deres videre indsats på områder. Dokumentationen viser at skoleledelser i højere grad end lærere har taget stilling til om og hvordan evaluering og medbestemmelse skal/bør udvikles i de kommende år. Forskellene i skolekultur sætter sig igennem ved at på skoler hvor der er fokus på området har fysiklærerne også konkrete bud på den
fremtidige udvikling og vise versa.
Det er evalueringsgruppens opfattelse at evaluering og elevmedbestemmlse er vigtige faktorer i al undervisning og for udviklingen af uddannelser. De er vigtige for elevers oplevelse af og interesse for faget, og de er vigtige for udviklingen af elevers ansvarsfølelse og selvstændighed. Egenskaber som på sin side udgør et vigtigt led i deres forudsætninger for videregående uddannelse.
Herudover er evaluering og medbestemmelse vigtige i forhold til den løbende udvikling af fagets indhold og arbejdsmåder og i forhold til at opfylde det almene gymnasiums almendannende og studieforberedende mål sådan som det komme til udtryk i Gymnasiebekendtgørelsens §1; mål der gælder for skolen som helhed, for undervisningen generelt og for det enkelte fag in casu fysik.
Evalueringsgruppen finder det positivt at der evalueres varieret, og at medbestemmelse og evaluering udvikler sig over tid, dvs. med progression. Samtidig er det opfattelsen at evalueringen af den enkelte elevs faglige udbytte generelt fungerer godt, mens elevmedbestemmelse og evaluering af undervisningen i form af fælles drøftelser mellem lærer og klasse med fordel kunne anvendes og udvikles til gavn for elever, faget og undervisningen.
Udvikling af elevmedbestemmelse og evaluering må finde sted på flere niveauer samtidig - i den enkelte klasse og på den enkelte skole - og i en modernisering af Gymnasiebekendtgørelsens paragraffer desangående. Jf. Udviklingsprogrammet for ungdomsuddannelserne.
2.8.3 Fysiske forhold og økonomiske ressourcer
Skolernes fysiske forhold og økonomiske ressourcer er vigtige parametre set i forhold til undervisningens og uddannelsens kvalitet. Fysikfagets situation er meget forskellig fra skole til skole hvilket må ses i relation til de økonomiske ressourcer skoleejerne stiller til rådighed. Følgende former for forhold og ressourcer er undersøgt: lokaler, udstyr og andre undervisningsmidler.
Fire skoler (ud af 15) har for få og/eller små undervisningslokaler, ni skoler har ingen eller utilstrækkelige forberedelses- og depotrum, syv skoler har få eller ingen grupperum eller andre lokaliteter hvor elever kan arbejde selvstændigt, fx med forsøgsrapporter eller projekter, ti skoler har ingen eller ringe mulighed for at lade opstillinger stå, og otte skoler har meget nedslidte fysiklokaler der ikke har været renoveret indenfor de sidste mange år om nogensinde. Disse forhold fordeler sig ikke jævnt idet to af skolerne har alle fem karakteristika hvilket må opfattes som klart uacceptabelt. På positivsiden optræder følgende: tre skoler har i løbet af 1990erne fået totalrenoveret faglokalerne til de naturvidenskabelige fag, to er i gang med byggeprojekter i form af nye fløje bl.a. til fysik, og en skole står foran en 3-årig totalrenovering af fysiks og kemis faglokaler.
For få og små lokaler kan forringe elevers udbytte af undervisningen, herunder ikke mindst det eksperimentelle arbejde og udviklingen af de mere selvstændige arbejdsformer som gymnasiet og samfundet kræver i dag. Stigende ungdomsårgange i kombination med udvikling af nye
undervisningsformer og mere tidssvarende undervisning antages at ville forstærke de nævnte problemer.
Fysik er et udstyrstungt fag pga. det eksperimentelle arbejde og eksperimentelt udstyr er dyrt i forhold til de ressourcer skolerne har til rådighed. Det betyder at der gennem en årrække på de fleste skoler ikke har været råd til at købe nyt udstyr til det eksperimentelle arbejde; dog har en del skoler satset meget på udviklingen af IT. Forekomsten af IT er yderst forskellig, men generelt gælder det at faget de sidste fem år har brugt en større del af sine ressourcer til indkøb af IT. De manglende nyindkøb af eksperimentelt udstyr har efter evalueringsgruppens opfattelse indflydelse på to forhold: brugen af IT bliver/er begrænset indenfor det eksperimentelle arbejde som sådan, og inddragelsen af moderne fysik bliver nedtonet i undervisningen. Det er uheldigt både set i forhold til de faglige krav og i forhold til elevers motivation for fysikfaget.
Tidssvarende undervisningsmaterialer er af afgørende betydning for undervisningens kvalitet og elevernes udbytte på kort og langt sigt; i den forbindelse tænkes især på bøger, men også på andre undervisningsmaterialer, herunder de IT-baserede. Det er derfor med bekymring at
evalueringsgruppen må konstatere at de økonomiske ressourcer til undervisningesmidler nu er og gennem en årrække har været ikke blot beskedne, men utilstrækkelige på langt de fleste skoler.
Fysiks økonomiske situation med hensyn til undervisningsmidler er i udgangspunktet som andre fags, men som andre eksperimentelle og materialeforbrugende fag får fysik tilført ’ekstra’
ressourcer hertil. På nogle skoler har faget også fået del i særbevillinger o.l. Men fysik er et dyrt fag, og særbevillinger løser ikke fysiks materialeproblemer bl.a. fordi de ikke gør det muligt at lægge en plan for fagets udvikling.
Det er evalueringsgruppens opfattelse at der er tale om bastante fysiske mangler og problemer på enkelte skoler, udstyrsmæssige problemer på en del skoler og generelt for få ressourcer til bøger og andre undervisningsmaterialer på alle skoler. Både den skriftlige og mundtlige dokumentation samt besøgene på de femten skoler har betydet at evalueringsgruppen har kunnet danne sig et gedigent indtryk af fagets fysiske og ressourcemæssige situation. De mangler der er på en del skoler, skaber nogle lidet gunstige vilkår for fysiklærernes arbejde og for udviklingen af en mere tidssvarende fysikundervisning. Det er samtidig opfattelsen at kvaliteten i undervisningen og dermed elevernes udbytte af og motivation for faget påvirkes af de anførte mangler og problemer vedrørende lokaler, udstyr og undervisningsmaterialer.
I lighed med hvad lærere og skoleledelser giver udtryk for, er det evalueringsgruppens opfattelse at den nuværende standard muliggør at fagbekendtgørelsen for fysik opfyldes, men flere steder på minimalistisk vis og uden selv kortsigtet fremtidssikring. Samtidig nærer evalueringsgruppen en vis bekymring for at de nuværende fysiske og økonomiske forhold kan stille sig hindrende i vejen for en opfyldelse af det almene gymnasiums formål og kravene til gymnasial undervisning sådan som det kommer til udtryk i Gymnasiebekendtgørelsen.
2.8.4 Fysiklæreres efteruddannelse
Fysiklærerne er en veluddannet gruppe, men som alle andre i det moderne samfund er en stadig professionel videre- og efteruddannelse både nødvendig og ønskelig. Kapitlet indeholder bl.a. en dokumentation for fysiklærernes hidtidige efteruddannelse og ressourceforbruget hertil.
Hovedparten af fysiklærerne er cand.scient., en meget lille del er ingeniører eller har en anden form for teknisk-naturvidenskabelig uddannelse. Over halvdelen er uddannet ført 1980 og resten i 1980erne og 1990erne. Mobiliteten blandt gymnasielærere er lille og fysiklærergruppen på de fleste gymnasier vil have en anciennitet på 15-20 år. Alt andet lige antages det derfor at der er brug for efteruddannelse, og at behovet er stigende.
Dokumentationen viser at efteruddannelsen har flere hensigter, en faglig opgradering og
pædagogisk/fagdidaktisk ajourføring samt menneskelig udvikling, samt at ca. 60% af lærerne har været på mindst et kursus indenfor de sidste fem år, og at ca. 40% ikke har deltaget i et
efteruddannelseskursus de sidste fem år. Efteruddannelsen fordeler sig ujævnt; på skoler med høj efteruddannelsesaktivitet har alle været på mindst et kursus indenfor en treårig periode, på andre skoler har kun en fjerde af lærerne deltager i en efteruddannelsesaktivitet indenfor de sidste tre år.
Det er karakteristisk for skoler med et højt efteruddannelsesniveau at fysiklærergruppen udover eksterne kurser i faglig forenings regi selv arrangerer diverse kurser eller studierejser. Den hyppigst anvendte kursusform er éndagskurser, men 2-3 dages kurser er også almindelige, derimod forekommer længere kursusforløb forholdsvis sjældent.
Der er tale om en bred vifte af kursusemner, og både lærere og skoleledelser anser deltagelse i kurser for yderst positivt. Det typiske eksterne kursus har fokus på faglig opkvalificering, mens interne kurser, såkaldt skolebaseret efteruddannelser, i reglen har fokus på det pædagogiske og didaktiske.
Udover deltagelse i intern og ekstern kursusvirksomhed sker fysiklæreres faglige og pædagogisk-didaktiske ajourføring via samarbejde i faggruppen og/eller deltagelse i forsøgs- og
udviklingsarbejde på egen skole eller deltagelse i eksterne aktiviteter som f.eks. medarrangør af kurser, undervisning og/eller censur ved andre typer af uddannelse mv. Ikke mindst samarbejdet i faggruppen er gennem årene blevet anset for vigtigt, en tendens der ser ud til at komme til at stå endnu mere centralt i forbindelse med at mange skoler er i gang med at udvikle og lægge rammerne for en egentlig efteruddannelsespolitik for den enkelte skole.
Fysiklærerne andel af deres skolers samlede efteruddannelsespulje ligger på 4-6% med et udsving fra 1,4% til 12%. Fysikfaggruppen udgør typisk 10-15% af et lærerkollegium, så der er tale om et
’underforbrug’. Flere skoleledelser giver udtryk for at det er deres fornemmelse at fysiklærere generelt tager mindre på kurser end andre faggrupper eller lærerkollegiet som helhed, men også at der kan være/er store forskelle indenfor gruppen.
Eleverne er også yderst opmærksomme på lærernes efteruddannelse: ”Videre- og efteruddannelse af læreren giver vedkommende ny inspiration, som så kan reflekteres i undervisningen.”(Typisk udsagn fra en elevselvevalueringsrapport.)
Det er evalueringsgruppens opfattelse at fysiklærere generelt sørger for deres fysikfaglige opdatering, herunder deltagelse i kurser mv., men at efteruddannelsesaktiviteten generelt er for begrænset, og at den i for lille grad omhandler pædagogiske og fagdidaktiske spørgsmål og problemstillinger. Derfor er den interne skolebaserede efteruddannelse med dens fokus på pædagogiske og almendidaktiske emner af afgørende betydning for den udvikling af fysikfaget som er beskrevet flere steder i evalueringen.
Udover mere efteruddannelse inden for områder af moderne fysik, teknologi og tværvidenskabelige områder anbefaler evalueringsgruppen at der etableres et større sammenhængende fagdidaktisk efteruddannelsesprogram, herunder kompetencegivende videreuddannelse i naturfagsdidaktik i form af diplom- og masteruddannelser. På skoleniveau anbefaler man skoleledelser til at yde den fagdidaktiske udvikling større opmærksomhed gennem f.eks. udviklingssamtaler, uddannelsesplaner, faggruppesamtaler o.l.
2.8.5 Kvalitetssikring
Kapitlet omhandler følgende aspekter ved kvalitetssikring: eksamensbestemmelserne for faget, Undervisningsministeriets to initiativer, KUP og ”Standarder og profiler”, fagkonsulentinstitutionen og kvalitetssikringens yderste led, nemlig lærernes overordnede opfattelse af fagets
bekendtgørelse.
De bedømmelseskriteriet der anvendes ved eksamen på begge niveauer, opfattes som relevante, og de bruges med omtanke. Det gælder også for større skriftlig opgave.
Dokumentationen viser at det ministerielle udviklingsprojekter, KUP og ”Standarder og profiler”
ikke kan ses at have haft nogen særskilt betydning for fysikfaget eller fysikfagets udvikling om end evalueringsgruppen anser det for positivt hvis fysik i større grad inddrages i denne type af
projekter.
Dokumentation viser at lærere og skoleledelser ser fagkonsulentinstitutionen som et vigtigt led i det ministerielle tilsyn med fysikundervisningen. Det synspunkt deler evalueringsgruppen. Udover at kontrollere indberetninger vedrørende læse- og eksamenspensa, er fagkonsulentens virke afgørende ikke bare som inspirator og igangsætter for fysiklærerne, men også som faglig konsulent for skolernes ledelser i forbindelse med fagligt-pædagogisk udviklingsarbejde og i bygge- og renoveringsprojekter med relevans for fysik og andre naturvidenskabelige fag. Derfor ser evalueringsgruppen med bekymring på den udvikling i bemandingen af
fagkonsulentinstitutionen der har fundet sted de senere år. En udvikling i samme retning vil vanskeliggøre den udvikling der forestår for fysikfaget. I forlængelse heraf anbefaler
evalueringsgruppen Undervisningsministeriet at styrke fagkonsulentinstitutionen i form af flere timer og mandskabsforøgelse.
Det er evalueringsgruppens vurdering af fagets bekendtgørelse skaber en udmærket ramme om undervisningen i fysik selvom dens opbygning og ordvalg kan bevirke at den opfattes som stram.
Evalueringsgruppen konstaterer at fagets bekendtgørelse i kombination med fagets traditioner gør at mange lærere føler en forpligtelse til at gennemgå samtlige af bekendtgørelsens emner på samme måde og med samme dybde. Evalueringsgrupper er tillige af den opfattelse at
fysiklærernes syn på fagbilaget i fysik udgør et vigtigt led i sikringen af fagets kvalitet og finder det derfor positivt at fagbilaget tages så alvorligt som dokumentationen viser er tilfældet.