• Ingen resultater fundet

Brug og opfattelser i fysik

In document Fysik i skolen – skolen i fysik (Sider 182-187)

DEL III Den skriftlige dimension

17 Vejledning og rettepraksis

17.1 Rettepraksis og tilbagemeldinger

17.2.2 Brug og opfattelser i fysik

Hvordan ser fysiklærere på omlægning, og hvordan bruges det?

”Genaflevering har været praktiseret i alle de hundrede år, hvor eksperimentelt arbejde har været en del af fysikundervisningen; …..At læreren deltager i udarbejdelsen af de første fysikrapporter op ganske små hold bestående af eleverne fra to forsøgsgrupper, har også været praktiseret i de seneste 10-15 år”.

Men generelt opfattes omlægning som noget nyt og som noget, man prøver sig frem med:

” Omlægningen af det skriftlige arbejde er under udvikling. Det sker mest i forbindelse med viderebearbejdning af udvalgte forsøgsrapporter, fx med henblik på udvikling af

usikkerhedsberegning”.

Nogle har flere erfaringer og har udviklet en bredere praksis: ” Omlægningen af det skriftlige arbejde varierer meget fra klasse til klasse og afhænger af de valgte emner. En klasse kan fx

aflevere den samme rapport eller det samme opgavesæt to gange, og anvende

tekstbehandling/processkrivning under arbejdet. Der bruges således ekstra tid på arbejdet og nye indgangsvinkler til de enkelte opgaver kan inddrages og eventuelle grafer gennemarbejdes bedre.

Enkelte klasser har valgt at lave hjemmesidestrukturer i forbindelse med tværfaglige emner. Det har været en stor pædagogisk gevinst at omlægge 10-25 % af det skriftlige arbejde. Det giver de fleste elever en oplevelse af at have gjort noget færdigt og godt. Dette er en vigtig

afstresningsfaktor”.

”Som nævnt i tidligere afsnit kan rapporter eller dele heraf afleveres i flere fag. Vi praktiserer også at lade eleverne aflevere andre opgavetyper i andre fag. Endvidere kan opgaver eller rapporter genafleveres med henblik på forbedring af den beskrivende tekst mm. Opgavesæt kan erstattes af elevernes udarbejdelse af egne øvelsesvejledninger, eller de kan skrive dele af lærebogsstoffet.”

17.3 Sammenfatning

Dokumentationen viser at der er store variationer i læreres rettepraksis på de samme typer af opgaver, at retning kan have progression, dvs. udvikle sig i løbet af den tid eleven har faget, og at retning differentieres i forhold til forskellige opgavetyper, herunder anfører flere at specielt grundig retning af rapporter er vigtigt fordi de indgår i mundtlig eksamen. Den rettepraksis de fleste lærere benytter, svarer til det billede der tegnes af eleverne i spørgeskemaundersøgelser, nemlig at lærere retter regnefejl og andre formelle fejl, at typiske fejl og problemer tages op i klassen, og at lærere skriver en kort helhedsbedømmelse som fx ”godt”. Disse former for retning er der generelt en vis tilfredshed med hos elever, men dokumentationen viser samtidig at de værdsætter længere kommentarer, herunder nogle der kan bruges i de følgende opgaver; det angiver mange elever optræder for lidt/sjældent.

Dokumentationen viser at omlægning letter elevernes skriftlige arbejdsbyrde, giver lærere indsigt i hvordan elever arbejder med det faglige stof, udvikler elevers skriftlige kompetencer, giver mulighed for tværfaglighed samt at det (kan) bruges på alle klassetrin og ikke kun på højniveau hvor det er et krav

Der er variationer i lærernes brug og opfattelse af omlagt undervisning. Blandt de lærere der bruger omlægning til flere forskellige typer af skriftligt arbejde, opleves det som en ”pædagogisk gevinst”, men ikke problemløst, fx kan tværfaglige forløb vanskeliggøres af skolens klasse/

holdstruktur. Andre har sværere ved at se det som en gevinst og er mere forbeholdne i deres anvendelse.

Dokumentationen viser at alle skoleledelser har informeret om omlægning, herunder har en del sørget for skriftlig informering af lærerne. De fleste skoleledelser giver udtryk for at de som sådan ikke blander sig i eller kontrollerer hvordan omlægning anvendes i fagene, herunder fysik. Det skyldes både at det er nyt som krav og det vedrører undervisningens tilrettelæggelse, et område der normalt overlades til den enkelte lærer i form af den såkaldte metodefrihed. På den anden side fremgår det af dokumentationen at omlægning medtænkes og kan lade sig gøre med de nye skemaformer, fleksuger og andre former for skemaopbrud. Derudover viser dokumentationen at skoler der har skriftlighed/skriftlig formidling som initiativområde, har større fokus på omlægning end skolerne generelt. Det har betydning for fysik idet variationen og omfanget af omlægning generelt fremtræder som større her end på de fleste andre skoler.

17.4 Konklusion og anbefalinger

Det er evalueringsgruppens vurdering at den differentiering og progression i retningen af elevers skriftlige arbejder som mange lærere praktiserer, beskriver og begrunder, er meget positiv. Den omhyggelig retning af regnefejl og formelle fejl samt at disse og andre generelle problemer i den enkelte skriftlige opgave tages op i klassen, finder evalueringsgruppen også positiv. Derimod vurderes det som problematisk at elever i stort omfang giver udtryk for at de savner længere kommentarer fra deres lærer, herunder kommentarer der kan bruges i forbindelse med

udarbejdelsen af efterfølgende opgaver. Det er evalueringsgruppens vurdering både på baggrund af det skriftlige dokumentationsmateriale og på baggrund af samtaler med elever på

skolebesøgene at de gerne vil skrive så gode opgaver som muligt, og at de ser læreres kommentarer i ’gamle’ opgaver som et af midlerne hertil, samt at de faktisk anvendes når de opfattes som brugbare af eleverne. Derfor bør rette- og vejledningspraksis diskuteres på skolerne med et fremadrettet sigte.

Evalueringsgruppen vurderer det som positivt at omlagt undervisning ud over at lette elevernes arbejdsbyrde generelt ser ud til at medfører at en mere alsidig udvikling af deres skriftlige kompetencer samtidig med at det giver lærere større indsigt i hvordan elever arbejder med det faglige stof. Ligeledes vurderes det som positivt at omlægning giver mulighed for tværfaglig undervisning, og at det bruges på både obligatorisk niveau og på højniveau.

Dokumentationen viser at der er variationer i lærernes brug og opfattelse af omlagt undervisning.

Blandt de lærere der bruger omlægning til flere forskellige typer af skriftligt arbejde, opleves det som en ”pædagogisk gevinst”, men ikke problemløst, fx kan tværfaglige forløb vanskeliggøres af skolens klasse/ holdstruktur. Andre har sværere ved at se det som en gevinst og er mere

forbeholdne i deres anvendelse. Det er evalueringsgruppens opfattelse at denne forskellighed i brug og opfattelse af omlægning afspejler nogle generelle træk ved undervisningen i øvrigt. Jo

mere dialogisk den daglige undervisning er, des højere ser brugen og udbyttet af omlægning ud til at være.

Evalueringsgruppen vurderer det som afgørende og positivt at omlægning medtænkes i skolernes planlægning og skemastruktur, og at nogle skolers øgede fokus herpå også har positiv effekt på hvordan det bruges i fysik.

Det er evalueringsgruppens vurdering at omlægning er en arbejdsmåde under udvikling, men at gymnasiebekendtgørelsens krav og intentioner desangående generelt opfyldes, nemlig at elever vejledes undervejs i skriveprocessen med den hensigt at lære elever at skrive – in casu i/om fysik.

En yderligere udvikling og brug af omlagt undervisningen kan finde sted via bidrag fra den faglige forening og fagkonsulenten.

Anbefalinger

For at sikre og bedre kvaliteten af elevers skriftlige arbejder og for at øge elevers interesse for og udbytte af det skriftlige arbejde anbefaler evalueringsgruppen fysiklærerne at anvende mere udførlige kommentarer som et led i deres rettepraksis og faglige vejledning af eleverne.

Da omlagt undervisning ses som et middel til at sikre og udvikle elevers skriftlige færdigheder og kompetencer i fysik, anbefales det den enkelte skole at systematisere deres viden om hvordan omlægning bruges på skolen.

Da omlagt undervisning ses som et middel til at sikre og udvikle elevers skriftlige færdigheder og kompetencer i fysik, anbefales det Undervisningsministeriet/fagkonsulenten i fysik og det faglige udvalg i fysik at sørge for at omlagt undervisning indgår i det fagdidaktiske udviklingsarbejde i de kommende år. Et udgangspunkt herfor kunne være en systematisk vidensindsamling, fx i

forbindelse med indberetninger af læse- og eksamenspensum.

In document Fysik i skolen – skolen i fysik (Sider 182-187)