Elevernes interesse for perspektiverne

I spørgeskemaundersøgelsen er eleverne blevet bedt om at angive deres interesse for forskellige sider af fysikundervisningen. En række af svarmulighederne angår fagets perspektiver:

(Spørgsmålene er forkortede)

Tabel 4.1 Interessen for forskellige aspekter ved fysikfaget (Opdelt på drenge og piger og angivet i %)

Kilde: PLS-rapport

Eleverne er mest interesserede i at diskutere forskellige emner og i de menneskelige aspekter ved fysikfaget. Mindst interesse har de for tekniske anvendelser af fysik og for fysikkens sammenhæng med teknologisk udvikling. Men svarene afspejler også at eleverne generelt er interesserede i fagets perspektiver. Gennemsnitligt har to tredjedele af eleverne enten en vis eller stor interesse for de forskellige mulige perspektiver.

Der er et par markante forskelle på drenges og pigers interesse for de forskellige perspektiver.

Pigerne er meget mindre interesserede i tekniske anvendelser og teknologisk udvikling end drengene. Drengene er lidt mere interesserede end pigerne i diskussion af forskellige emner.

Fysik i en større sammenhæng

I elevernes selvevalueringsrapporter er der generelt en masse udsagn der handler om undervisningens perspektiver, men de bruger ikke så ofte selve ordet ”perspektiver”. Det er derimod karakteristisk at de i udstrakt grad fokuserer på begreberne ”sammenhæng”,

”forbindelse” og ”formål”. Begreber som også handler om hvordan fysikundervisningen i elevernes øjne skal have forbindelseslinjer ud i verden, og at arbejdet med detaljer og dele skal forløses i større sammenhænge. I fortællingerne om det gode ved fysikfaget fremhæves det ofte som et meget stort plus når undervisningen åbner for forskellige typer af sammenhænge, mens eleverne i mange af de negative fortællinger efterspørger at der i højere grad bliver arbejdet med sådanne sammenhænge. ”Fysik er dårligt, når den overordnede forståelse drukner i detaljer. Når fx en detalje i en udregning kommer til at fylde så meget, at man glemmer, hvor den passer ind i den større sammenhæng”.

Stor En vis Begrænset Ingen Ved ikke Dreng 37 34 19 8 2 Tekniske anvendelser af fysik

Pige 9 28 42 18 3 Dreng 23 44 25 5 3 De menneskelige aspekter ved fysik

Pige 25 42 23 5 5

Forbindelser til hverdagen

Den forbindelse eller sammenhæng som eleverne oftest peger på som noget meget vigtigt, er forbindelsen til hverdagen. Det er ikke helt entydigt hvad der ligger i dette begreb ”hverdagen”, men ud fra elevernes konkrete eksempler er det et temmelig bredt begreb der dækker meget andet end fx husholdningsmaskiner som ofte er det lærerne trækker frem. ”Noget af det vigtigste ved faget er at tingene bliver relateret til hverdagen. (…) at man har mulighed for at tage på ekskursioner hvor man kan se hvordan fysik bliver brugt i praksis”.

Eleverne har en række bud på hvordan undervisningen kan skabe sammenhæng til verden uden for klasselokalet. Særligt to ting fremhæves af eleverne som mulige måder at perspektivere faget på: Tværfaglighed og ekskursioner. Om tværfaglighed siger eleverne bl.a.: ”Det kan give et psykisk løft at indse en sammenhæng i fysik ud fra ens viden i et andet

fag”. Og om ekskursioner udtrykker de sig bl.a. sådan: ”Det at se et system køre i praksis overstiger enhver form for teoretisk gennemgang af de almindelige lektier. Hvis man kan henvise til noget man har lært på en ekskursion, giver det én følelsen af at man har lært noget”.

De fleste elever har en klar opfattelse af at det sagtens kan lade sig gøre at inddrage de aktuelle emner i undervisningen. Faktisk har mange elever en meget positiv holdning til fysikfagets

muligheder for at skabe forbindelse til verden uden for skolen. På mange skolebesøg fremhævede eleverne at fysik sammenlignet med mange andre fag i gymnasiet har noget med den

omkringliggende virkelighed at gøre. Men mange elever giver også udtryk for at dette potentiale ikke udnyttes tilstrækkeligt.

”I undervisningen mangler de relevante og opdaterede informationer, der kan få eleverne til at vågne op. Det, der bliver sagt og skrevet i medierne, kan ofte drages ind i undervisningen, men da læreren er så stramt bundet op på en tidsplan og et forudbestemt pensum, er man nødt til at gemme det aktuelle emne væk. Der bliver gået glip af meget, hvis man fx ikke tager de aktuelle Mars missioner med i undervisningen. En gennemgang af disse problematikker, på et 1.,2. eller 3.g-niveau, ville kunne gøres af læreren eller selvstændigt af eleverne ved hjælp af Internet, aviser og dokumentarprogrammer”.

Andre perspektiver

Eleverne er meget optaget af netop de aktuelle perspektiver, men de udtrykker også interesse for andre typer af sammenhænge: ”Det er også spændende for eleverne at lære noget om fysikkens opstandelse, for hvis man ikke har den historiske baggrund til et emne, kan det tit være svært at forstå hele sammenhængen”. En mindre del af eleverne gav på skolebesøgene udtryk for et ønske om også at bruge mere tid på erkendelsesteoretiske perspektiver.

5.3 Sammenfatning

Dokumentationen giver et billede af en meget forskellig vægtning af perspektiverne i

undervisningen; der er stor forskel fra den ene lærer til den anden. I det samlede billede ser det dog ud som om at de ikke fylder så meget. Det hænger bl.a. sammen med at lærerne synes at det er svært at få en egentlig fysikfaglig tyngde i forbindelse med undervisning i perspektiverne. Nogle lærere giver udtryk for at lægge meget vægt på perspektiverne, mens det for en større del af lærerne ser ud til at det er noget der foregår i mere usystematisk form, fx ved at eleverne kommer med noget de har læst i avisen o.l. Samtidig efterspørger eleverne et større perspektiv i

fysikundervisning, og de har mange idéer til hvad de kunne tænke sig og en stor tro på at det sagtens kan lade sig gøre. Det er tydeligt at eleverne gerne vil inddrage de dele af faget der omsættes i medierne og i fx erhvervslivet.

5.4 Konklusion og anbefalinger

Ud fra eksamensopgivelserne er det evalueringsgruppens vurdering at fysiklærerne opfylder bekendtgørelsens krav om at mindst to af emnerne skal indeholde elementer fra forløb hvis hovedsigte det har været at tilgodese de perspektiverende mål. Samtidig er det tydeligt at der rundt omkring er nogle meget spændende forløb der lægger stor vægt på fagets perspektiver.

Men det er evalueringsgruppens opfattelse at perspektiverne generelt fylder for lidt i forhold til bekendtgørelsens intentioner og særligt i forhold til elevernes oplevelse af at fysik er et fag de kan bruge i deres dagligdag. Det ser ud til at det i høj grad er den faglige tradition i fysikfaget der forhindrer eller virker hæmmende i forhold til at inddrage perspektiverne med den vægt og fylde de fremtræder med i bekendtgørelsen. Lærerne fastholdes i en bestemt faglig tradition hvor det er nogle ganske bestemte ting der regnes som lødigt fysikfagligt indhold. Det skyldes bl.a.

fysiklærernes uddannelse og indholdet i lærebøgerne. Det er samtidig oplagt at det ikke er alle lærere der underprioriterer perspektiverne, og en del af lærerne vil gerne lade dem få mere vægt i undervisningen, men de undgår det med henvisning til usikkerhed på elevernes situation til eksamen.

Anbefalinger

Evalueringsgruppen anbefaler at perspektiverne får mere vægt i undervisningen. Samtidig anbefales det at fysiklærerne anerkender at der kan ligge en anden slags faglig tyngde i behandlingen af perspektiverne som er væsentlig for elevernes opfattelse af faget, og som er relevant i fysik som gymnasiefag.

For at understøtte at fagets perspektiver inddrages mere i undervisningen, anbefaler evalueringsgruppen at man ved mundtlig eksamen i højere grad lægger vægt på og positivt bedømmer behandling af forskellige perspektiver.