• Ingen resultater fundet

Elevernes holdning til IT

In document Fysik i skolen – skolen i fysik (Sider 104-109)

Del I Fagligt indhold

6 Eksperimentelt arbejde

7.2 Elevernes holdning til IT

Eleverne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet bedt om at vurdere i hvor stort et omfang IT indgår i undervisningen. Deres svar fremgår af de følgende tabel:

Tabel 6.1 Inddragelse af IT fordelt på drenge og piger (Angivet i %)

I for stort omfang I passende omfang I for begrænset omfang Ved ikke

Dreng 4 33 58 5

Pige 3 37 52 8

Kilde: PLS-rapport

Som det fremgår af tabellerne, så mener over halvdelen af eleverne at IT bruges i for begrænset omfang i undervisningen. Der er en lidt større andel blandt drengene end blandt pigerne der vurderer brugen af IT til at være for begrænset, men det er en lille forskel.

Eleverne er også blevet spurgt om hvor meget hhv. Internet og multimedier bruges i undervisningen. Svarene fremgår af denne tabel:

Tabel 6.2 Anvendelse af Internet og multimedier i undervisningen (Angivet i %)

I stort omfang I et vist omfang I begrænset omfang Slet ikke Ved ikke

Internet? 2 10 26 58 4

Multimedier? 3 13 32 45 7

Kilde: PLS-rapport

Det fremgår af tabellen at over tre fjerdedele af eleverne oplever at Internet og multimedier kun bruges i begrænset omfang eller slet ikke i undervisningen. Generelt bekræftede samtalerne på besøgene billedet af at det primært er til skrivning og regning at IT bruges. Og at grafisk bearbejdning og dataopsamling er det mest brugte derefter.

I to tredjedele af elevernes selvevalueringsrapporter bliver spørgsmålet om IT i fysikundervisningen også vendt. I tre af rapporterne er det i den første positive fortælling om fysik. I den ene rapport giver eleverne udtryk for at IT-redskaber gør det er lettere at overskue nogle af fysikkens

problemstillinger, mens den anden fremhæver fordelene i forbindelse med eksperimentelt arbejde:

”Forsøgsresultaterne bliver mere nøjagtige, behandlingen af data mere præcis og resultaterne mere realistiske”. Den tredje rapport forholder sig bl.a. til brug af Internet: ”Internettet er en god alsidig form for undervisning og undervisningsmateriale. Her kan man både læse om store, næsten umulige forsøg og finde oplysninger om de aktuelle rapporter og afleveringer”.

På en del af skolebesøgene blev der også talt om anvendelsen af IT. Her rejste en del af eleverne de samme problemstillinger som også lærerne er inde på. Særligt den om ”black box” effekten.

Eleverne gav udtryk for at det ville være rart at vide hvad det egentlig er computeren gør. Som det fx blev udtrykt: ”Vi sætter tal ind, og der kommer en graf ud, men det er svært at forstå hvad grafen egentlig viser”. En del elever giver også udtryk for at de synes at det er svært at bruge de grafiske lommeregnere, og at det derfor ikke hjælper dem i forhold til fysikundervisningen.

IT – en del af fremtidens fysikundervisning

I otte rapporter behandles spørgsmålet om IT i fortælling tre – den visionære fortælling om fysik.

Her er eleverne enige om at det må være en naturlig del af fremtidens fysikundervisning at IT inddrages i højere grad. Eleverne har følgende argumenter:

• det vil skabe mere interesse for faget

• mange nye emner lægger op til brug af IT

• man kan behandle emner som det ellers vil være umuligt at komme i berøring med

• IT anvendes efterhånden på alle arbejdspladser.

7.3 Sammenfatning

Der er mange muligheder for at inddrage IT i fysikundervisningen. I bekendtgørelsen er der fastsat et krav om at eleverne skal kunne anvende edb-udstyr til dataanalyse og –opsamling. Det ser også ud til at de fleste elever har prøvet det; nogen gør meget brug af det, og andre har kun prøvet det i mindre grad. Men generelt bruges IT langt overvejende til skrivning og beregning. IT har på de færreste skoler vundet indpas i fysikundervisningen i et omfang som svarer til mulighederne.

Særligt eleverne efterspørger at IT i højere grad bliver en del af fysikundervisningen. For dem ville det være med til at give faget et mere moderne image, og det ville tilnærme fysikundervisningen til den måde fysik bruges på ude omkring i verden. En del af lærerne ser lige som eleverne mange nye muligheder for at arbejde med fysik i de forskellige IT-redskaber. Mange lærere ser dog også en række problemstillinger i forhold til at bruge IT i undervisningen. I forhold til elevernes

fysikforståelse er det især IT som ”black box” der bekymrer lærerne. De har en fornemmelse af at eleverne pludselig kan en masse uden at de nødvendigvis forstår hvad det er der foregår. En del elever deler denne opfattelse, og de peger på at de gerne vil vide hvad det er computeren gør med det der tastes ind.

7.4 Konklusion og anbefalinger

Det er evalueringsgruppens vurdering at bekendtgørelsen har meget vage krav til anvendelse af IT i fysikundervisningen, men det er samtidig vores opfattelse at IT rundt omkring allerede har fornyet fysikfaget, samt at der er potentiale for en endnu større inddragelse af IT. Fysiklærerne har generelt meget gode kompetencer i forhold til anvendelse af IT og har derfor gode muligheder for at udvikle en fysikundervisning hvor IT i endnu højere grad end nu er et naturligt og integreret redskab. Men i øjeblikket er der meget store forskelle på adgangen til forskellige IT-redskaber fra skole til skole. Nogle steder er det begrænset til en enkelt PC i vindueskarmen, mens der andre steder er meget IT-udstyr til rådighed. Set med elevøjne er IT et væsentligt parameter i forhold til at gøre fysikundervisningen mere up-to-date og at bringe undervisningen i tættere forbindelse med den fysik der praktiseres uden for skolen. En del lærere ser også nye og spændende

muligheder forude. Evalueringsgruppen vurderer at IT skal være en integreret del af det

eksperimentelle arbejde ud fra den betragtning at meget af den moderne fysik og fysikanvendelse slet ikke kan tænkes uden brug af IT. Samtidig er der store muligheder for at gøre den klassiske fysik moderne med IT. IT skal kort sagt udgøre et væsentligt led i en modernisering af faget i gymnasiet.

Anbefalinger

Evalueringsgruppen anbefaler at fysiklærerne i væsentlig højere grad anvender IT i

fysikundervisningen til dataopsamling, databehandling og til udarbejdelse af computermodeller.

Evalueringsgruppen anbefaler at skolerne investerer i udstyr der gør det muligt for fysiklærerne at anvende IT i større omfang.

Evalueringsgruppen ser frem til en kommende revision af bekendtgørelsen med henblik på anvendelsen af IT, og vi anbefaler at fagkonsulenten snarest muligt udarbejder en række præcise krav til elevernes kompetenceudvikling i forbindelse med anvendelse af IT i fysik.

Evalueringsgruppen anbefaler at der iværksættes forskning eller skolebaserede og

forskningstilknyttede udviklingsarbejder med henblik på de læringsmæssige aspekter af IT i fysikundervisningen – evt. som udliciterede projekter fra Undervisningsministeriet.

8 Fysik på højt niveau

Dette kapitel handler om fysik på højt niveau som det beskrives af fysiklærere og –elever. Generelt er højt niveau ikke beskrevet så fyldigt og grundigt som obligatorisk niveau i

dokumentationsmaterialet. Det skyldes bl.a. at en stor del af lærerne kun med års mellemrum har et højniveauhold, og at der er en række af de generelle træk ved faget der er ens for obligatorisk og højt niveau. Kapitlet indeholder et afsnit om relationen mellem de to niveauer og et afsnit om det faglige indhold på højt niveau. Dokumentationen til kapitlet består af læreres og elevers selvevalueringsrapporter og af 3.g-spørgeskemaundersøgelsen.

De overordnede undervisningsmål er de samme på højt niveau som for obligatorisk niveau. Faget er også på samme måde inddelt i fire delområder kernestof, perspektiver, eksperimentelt arbejde og formidling af fagstof, men der er forskelle i beskrivelsen af delmålene. Om undervisningen står der at den skal bygge videre på den viden og de færdigheder som eleverne har tilegnet sig på obligatorisk niveau. Konkret er dele af pensum en gentagelse af stof fra obligatorisk niveau; blot er der andre krav til behandlingen af stoffet i kraft af de opstillede delmål. Højt niveau afsluttes med en mundtlig og en skriftlig eksamen. Opgaverne til skriftlig eksamen udformes på baggrund af kernestoffet fra både obligatorisk og højt niveau. Det vil sige at ud over det nye pensum der kommer til på højt niveau, skal pensum fra obligatorisk niveau også vedligeholdes.

In document Fysik i skolen – skolen i fysik (Sider 104-109)