Diamant modellen – Analyse af forretningsmiljøet

Side 52 af 90

5.2.1 Del-konklusion

Ved at anvende ”Smile Curve” (Mudambi, 2008) ses mønstret omkring øget effektivitet i

produktion/operations kombineret med anvendelsen af evigt øget videns indhold i henholdsvis R&D og marketing relateret forbruger indsigt hvorved der skabes et dynamisk mix, der sikrer det endelige produkt en højere værdi end udgangspunktet.

Figur 19 - The smile curve of value creation – anvendt i Arla kontekst

Side 53 af 90

Deraf var det faktisk i langt højere grad de mikroøkonomiske betingelser i/udenfor virksomheden selv, der i høj grad bestemmer dens internationale konkurrenceevne og langsigtede overlevelse og at konkurrenceevne bygger på et udgangspunkt fra ”basis” som så kan avancere i niveau.

Målet med denne sektion er dog at analysere det lokale forretningsmiljø for at finde det

strategiske rationale i for Arla at investere 33 millioner Euro i et globalt innovations center udenfor Aarhus, som skal lede til øget international konkurrenceevne.

Det vil blive gjort med udgangspunkt i den tidligere præsenterede diamant model hvis udgangspunkt primært er det mikroøkonomiske forretningsmiljø.

Modellen består af 6 gensidigt afhængige kræfter, der i det kommende vil blive analyseret.

Strategi, struktur og rivalisering

Den danske fødevaresektor er af yderst afgørende betydning for den danske økonomi. Fødevare eksporten nåede alene i 2013 næsten op på 156 milliarder DKK, hvilket svarer til godt og vel 25%

af den samlede danske eksport og vækstet med mere end 40 milliarder gennem de sidste 10 år⁵⁹. På trods af dette er antallet af virksomheder indenfor området faldet såvel som beskæftigelsen med gennemsnitligt 10% i disse år.

Figur 20 - Agro fødevare ansatte og virksomheder fra 2000 – 2008

Selvom den danske fødevaresektor har mistet en del jobs bliver den stadig set som yderst vigtig og Danmark rangerer endda som nummer 3 i størrelse/betydning indenfor fødevaresektoren i hele verden. Vi er især stærke indenfor innovation og eksport.

59 http://www.lf.dk/Aktuelt/Nyheder/2012/November/38000_nye_arbejdspladser_ved_oget_fodevareeksport.aspx#.UnOpWflWym4

Side 54 af 90

Forventningerne til fremtidig beskæftigelse er dog stadig høje da mange af de tabte jobs tidligere var ufaglærte. Foreningen Landbrug & Fødevarer forventer fremover at skabe op mod 38.000 kompetence krævende jobs hvis de rette betingelser er på plads⁶⁰.

Disse faktorer leder derfor til at konkurrence og rivalisering er høj, hvilket fører til høj innovations evne. Dette fører igen til forbedret konkurrenceevne og meget stærk eksport.

Figur 21 - Fødevareklynge styrker

Efterspørgsels betingelser

Danske forbrugere har på trods af høj indkomst traditionelt efterspurgt billige fødevarer. Dette har tvunget fødevareproducenterne til at være effektive fremfor innovative, hvilket historisk passer godt med først at gå fra basis (effektiv udnyttelse) til at forbedre.

Nu kan der dog være en vending på vej idet flere danske supermarkedskæder ønsker at satse mere nyt og innovativt og dermed øge værditilvæksten i produktet⁶¹. Spørgsmålet er så om forbrugerne følger med.

Derudover har Danmark en lang tradition som landbrugsnation med alle nødvendige støtte industrier, der sikrer en højt forædlet og ”sti-afhængig” produktion. Vi er samtidig en nation, der løbende har udviklet vores kompetencer, vidensniveau og landbrugsmæssige færdigheder til

60 http://www.business.dk/foedevarer/foedevareindustrien-jubler-over-vaekstpakke

61 http://www.jyllands-posten.dk/protected/premium/erhverv/ECE6565246/supermarkeder-vil-fylde-hylderne-med-flere-nyheder/

Side 55 af 90

moderne og avanceret standard og i stigende grad på forskning og udvikling⁶². En udvikling som i høj grad matcher med (Porter M. , Clusters and the new economics of competition, 1998) citat:

“There is no such thing as a low-tech industry. There are only low-tech companies – that is, companies that fail to use world class technology and practices to enhance productivity and

innovation”.

Med dette citat kan der argumenteres for at selvom vores ekspertise ligger i gamle traditionsrige erhverv så har vores virksomheder formået at følge med udviklingen og forny sig og bl.a. derfor ligger Danmark i dag nummer 9 i fødevaresikkerhed på verdensplan⁶³.

Fokus omkring fødevaresikkerhed er kraftigt stigende i disse år, herunder i Danmark. Derfor anses det også for ekstremt vigtigt at Danmark/Arla fortsætter med et skarpt fokus på området for at opnå adgang til nye markeder. Det vækker derfor stor begejstring hos mejerierne at råmælken i disse år aldrig har haft højere kvalitetsniveau⁶⁴.

Figur 22 - Råmælkens kvalitets udvikling fra 1987-2013

Kvalitetsniveauet er en ekstremt vigtig parameter for Arla for at få succes med deres vækststrategi da Kina eksempelvis fra 1. maj 2014 har bebudet endnu strammere regler for fødevareimport til landet. Her har Arla som et af de absolut første selskaber globalt fået deres mejerier godkendt til eksport til Kina⁶⁵. Uden godkendelse, ingen eksport lyder det.

En typisk kinesisk holdning forårsaget af de mange mælkeskandaler i landet kan derfor lyde således⁶⁶: ”Even if there is only 1% chance that Chinese-milk formula is not safe, I dont want to be

62 Baseret på interview med Lone Ryg Olsen, CEO i Danish Food Cluster

63 http://foodsecurityindex.eiu.com/Country/Details#Denmark

64

http://www.foodculture.dk/Foedevarer/Foedevaresikkerhed/2014/Kvaliteten_af_dansk_maelk_er_bedre_end_nogen sinde_for.aspx#.UxDlvPl5OSp

Side 56 af 90 that 1%”.

Relaterede og supporterende industrier

Da Danmark stort set er vokset ud af et landbrugssamfund og eksport i sektoren pt. fylder 25% af al eksport i Danmark⁶⁷ så må det antages at en bredt relateret industri er tilstede.

Kompetente leverandører, landmændene, er selvsagt også til stede, men som vist i Figur 18 - Historisk udvikling i antal produktions enheder kontra landbrugsareal

tidligere er disse tal faldende grundet konstante krav til kapital og konstant øgede

stordriftsfordele. Dette kan således være en stor trussel for industrien på længere sigt da selve råvaregrundlaget kan risikere at smuldre.

Regeringen har dog i deres seneste vækstpakke netop forsøgt at adressere og imødekomme denne udfordring via forbedring af rammevilkår og administrative byrder, som grundet hård regulering har krævet mange ressourcer. En anden væsentlig faktor er eksempelvis også at yngre landmænd de første 10 år kan leje gården af en pensionsfond og dermed vise deres værd

hvorefter de vil have bedre mulighed for at købe⁶⁸.

Som det af nedenstående er der en klar erhvervsmæssig specialisering på især de fire første områder. Selvom beskæftigelsen i eksempelvis fødevarerådgivning og analyse er meget lav, kun cirka 400, så tjener den som en meget vigtig del af forudsætningen for den danske fødevare eksport succes, da de netop er med til at sikre den meget høje kvalitet. Som øvrig årsag kan også nævnes sporbarheden helt tilbage til råvarens oprindelse, hvilket fungerer som eksempel på det sofistikerede niveau på området, som er en anden vigtig parameter på det globale

konkurrenceevne indeks, se Figur 28 - Det globale konkurrenceevne indeks udarbejdet af World Economic Forum

65 http://www.food-supply.dk/article/view/117467/kinesere_godkender_fire_arlamejerier#.UzSKJfl5OSr

66 http://www.bbc.com/news/business-22088977

67http://www.lf.dk/Aktuelt/Nyheder/2014/April/Foedevareklyngens_eksport_slog_rekord_i_2013.aspx#.U2vM1vl_uSo

68 http://epn.dk/landbrug/ECE6545518/vaekstfond-har-skudt-1-3-milliarder-i-300-landbrug/

Side 57 af 90

Figur 23 - Opdeling af fødevareaktiviteter i Region Midtjylland

kilde: www.regx.dk – På vej mod en international fødevareklynge i Danmark.

Side 58 af 90 Faktor betingelser

Noget af det der kan bidrage til at skabe nogle af de stærkeste vedvarende konkurrencemæssige fordele er faktorer, der ikke kan flyttes eller kun meget vanskeligt kan flyttes. Dette kan som tidligere nævnt være infrastruktur, klima, uddannelses system, menneskelige ressourcer eller reguleringen af arbejdsmarkedet.

En af de, måske, ofte oversete faktorer i Danmark er at vores klima faktisk er en stor fordel. I hvert fald med hensyn til at holde kvæg og dermed sælge mælk og smør produkter⁶⁹. Samtidig er det en naturlig ressource som er vedvarende og bæredygtig, hvilket gør at vi fortsat kan bygge på og udvikle denne.

Ifølge (Forum, 2013) rangerer Danmark som nummer 9 i innovativ kapacitet globalt⁷⁰ og ved siden af dette har vi som det illustreres nedenfor etableret en meget stærk kultur af livslang-læring.

Denne kultur er måske endda endnu vigtigere end den første da den sikrer løbende absorbering af ny viden, som er afgørende for konstant at følge med i de nyeste udviklinger indenfor forretning, teknologi og omverdenen generelt.

Figur 24 - Uddannelse og livs lang læring (DK vs. EU)

Danmark besidder også en solid og bredt funderet infrastruktur, som til stadighed forbedres kraftigt⁷¹ og som er meget afgørende for et lands eksport-attraktivitet⁷².

69 http://mejeriudstilling.dk/testside.php?s=03

70 http://www.feemdeveloper.net/UserFiles/INGINEUS_D6.1(1)(2).pdf – table 6

71 http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/03/01/100020.htm

Side 59 af 90

Ikke nok med det, men igennem de seneste år har såvel Aarhus Universitet, Aarhus by og Region Midtjylland investeret kraftigt i fødevareområdet. Eksempelvis med etableringen af Agro Food Park i 2009 og som nu er blevet til Danish Food Cluster, men også nye meget specialiserede uddannelsessatsninger⁷³.

Region Midtjylland repræsenterer nu godt 60% af den danske fødevareeksport og derfor udråbt som ”mega-satsning” af byen⁷⁴.

Direktør, Craig Binetti, for en af verdens største virksomheder i fødevareindustrien, Dupont Nutrition and Health, har derfor for nylig anerkendt den specielle ekspertise der befinder sig i Aarhus området med denne udtalelse⁷⁵:

“Our innovation unit in Aarhus is a significant catalyst for Dupont’s developments within food. This is why we plan to invest further in Denmark. Our research center in Aarhus is world-class. Some of the world’s leading scientists of food ingredients work here”.

Netop tiltrækkelse af talent globalt og yderligere udenlandske investeringer i fødevareområdet er også en af innovationsdirektør, Paul Cornillons’, forventninger til hvad Arla fremadrettet skal have ud af klyngesamarbejdet⁷⁶.

Regeringen/Triple Helix

Selvom Porter oprindeligt kun inkluderede regering på dette område er det valgt at inddrage

”triple-helix” konceptet, som skal ses som en mere holistisk tilgang til innovation og overgangen til videns økonomien. Konceptet er baseret på tættere netværk mellem

regering-samfund/institutioner-erhvervsliv hvor promovering af hurtig læring via nærhed og samarbejde mellem hovedaktørerne er udtalt.

Triple-helix argumenterer især stærkt for at universiteterne i større grad end nogensinde er fødekæde for viden, innovation og entrepreneurship (Etzkowitz & Leydesdorff, 2000). Dette skyldes bl.a. følgende:

72 http://www.wto.org/english/res_e/reser_e/ersd200404_e.doc - Infrastucture and Trade

73 www.dairy-career.dk

74 http://www.businessaarhus.dk/da/Styrkepositioner/Foedevarer.aspx

75 http://www.businessaarhus.dk/en/styrkepositioner/foedevarer.aspx

76 Baseret på interview med Paul Cornillon

Side 60 af 90

 Universiteterne ”former” i stigende grad nye iværksætter virksomheder

 Regeringen agerer mere og mere som venture kapitalist

 Erhvervsliv leverer yderligere ”træning” til højere niveauer via åben innovation Regeringens rolle i klyngen er dog stadig grundlæggende at ”smøre” diamanten og sørge for optimale rammebetingelser. Samarbejdet mellem de tre aktører kan beskrives: ”better together”, hvilket illustreres ved at se dem som tre selvstændige brikker, der bedst fungerer i samspil.

Eksempel på dette kan være at regeringen sætter overordnede vilkår for forsknings institutioner, infrastruktur og lovgivning. Ved eksempelvis at sætte skrappe regler for miljø kan det tvinge universiteterne til at udvikle nye teknologier, som virksomheder derefter adopterer og gør at alle må tænke mere økologisk/miljø-orienteret og producere mere sunde produkter. På samme tid er det dog også afgørende at kravene ikke hæmmer konkurrenceevnen, hvilket ofte gør det til en svær balanceakt.

Regeringen har dog ved starten af år 2014 imødekommet samtlige af de 34 initiativer som deres nedsatte taskforce-gruppe ”vækstteam fødevarer” med bl.a. CEO for Arla, Peder Tuborgh, som formand er fremkommet med, hvilket har ført til stor glæde i branchen⁷⁷.

Et stort udbytte af en velgennemtænkt og langsigtet lovgivning og regulering er det faktum at Danmark er blevet udpeget som det nemmeste sted i Europa at gøre forretning⁷⁸+⁷⁹ og med de nye vedtagne initiativer må det derfor forventes at Danmark på fødevareområdet nu er endnu bedre stillet.

Nemheden ved at gøre forretning er specielt vigtig for de videns tunge SMV’ere, der omgiver fødevareklyngen da dette promoverer økosystemet til at forme små specialiserede aktiviteter, der kan hjælpe dem selv såvel som Arla i at avancere. Nemheden i at gøre forretning er derfor yderst vigtig for SMV’ere for at mindske transaktions omkostninger.

Da omkostninger i forbindelse med regulering og kontrol ofte kan være ret høje i

fødevareindustrien besværliggøres deres arbejde derfor og de får vanskeligt ved at holde fokus på deres kernekompetence og ikke afsat nødvendige ressourcer til udvikling eller internationalisering.

På det seneste er Aarhus dog blevet beskyldt for ikke at gøre nok for at skabe en attraktiv

77 http://www.business.dk/foedevarer/foedevareindustrien-jubler-over-vaekstpakke

78 http://www.doingbusiness.org/data/exploreeconomies/denmark/

79 http://data.worldbank.org/indicator/IC.BUS.EASE.XQ

Side 61 af 90 infrastruktur⁸⁰.

Den danske regering har derudover også sammen med blandt andet region Midtjylland stærkt opfordret virksomheder til at flytte sammen i klynger for at skabe vækst og velstand⁸¹.

Aarhus kommune har derfor også etableret et internationalt fællesskab for at tiltrække højt specialiserede udlændinge og få dem til at føle sig velkomne. Dette er bl.a. gjort på baggrund af at Arla har erfaret at det er nemmere at tiltrække udlændinge fremfor eksempelvis dygtige danskere bosat udenfor Aarhus⁸².Således spiller alle sammen om fælles mål.

Chance

Chance dækker over evnen til at udnytte muligheder opstået eksternt. Dette kan være krig, finansielle kriser eller skift i forbrugeradfærd/markedsudvikling.

I tilfældet med Arla har deres CEO, Peder Tuborgh, således formået at udnytte den komplekse fusion mellem MD Foods og Arla tilbage i 2001 og senest med succes styret Arla over på nye vækst markeder og samtidig formået til stadighed at udbygge Arlas brand⁸³ og andelshaverprogrammet – senest med optagelsen af 800 nye tyske/belgiske andelshavere⁸⁴.

5.3.1 Del-konklusion

Klynge samarbejdet kan summeres op til at være et mix af forskellige attraktive elementer.

Tilsammen gør disse elementer forretnings-rationalet ved at opbygge et globalt innovations center udenfor Aarhus meget forståeligt.

Med baggrund i VRIO-modellen (Barney, 2010) vil en konklusion om hvorvidt regionen har en vedvarende konkurrencemæssig fordel kort blive fremstillet.

80 http://m.epn.dk/brancher/energi/alternativ/ECE6591580/vestas-formand-aarhus-skal-goere-noget-nu/

81 www.regx.dk – se ”Børsen klyngetillæg”

82 http://www.jyllands-posten.dk/protected/premium/erhverv/ECE6534794/arla-knaekker-koden/

83 http://cphpost.dk/news/maersk-and-arla-are-best-danish-brands.8684.html

84 http://www.dairyreporter.com/Manufacturers/Arla-unveils-proposed-merger-with-Belgian-coop-EGM-Walhorn

Side 62 af 90

 Værdifuld – JA

Meget kompetente og specialiserede mennesker og universiteter.

Attraktivt forretnings miljø med allerede eksisterende og innovativ stærk fødevare-klynge

 Sjælden – JA

Fødevareklynge meget stærk i innovation og eksport er sjælden

Dyb ekspertise opnået gennem mangeårig forskning i fødevareteknologi og landbrug

 Besværlig at kopiere – JA

Bygget på særlig egnet klimatisk og geografisk beliggenheds specifikke fordele

Høj grad af sti-afhængig know-how og relateret industri som er langvarig at opbygge Understøttet af underindustri og mange komplekse sociale relationer/tillid

 Støttet af organisation – JA

Støttet af såvel stat, region som Arla og klyngen selv. Søger at tiltrække yderligere FDI⁸⁵.

Figur 25 - VRIO framework

85 Baseret på interview med Paul Cornillon

Side 63 af 90

In document KLYNGER | INTERNATIONAL KONKURRENCEEVNE | VIDENSDELING (Sider 52-63)