En af de afgørende faktorer for anvendelse af klyngeteorien kan være lokations-beslutninger.
Disse er generelt karakteriseret ved større strategiske og irreversible investeringer, som kan have stor påvirkning på fremtidige præstationer. Af den grund er det yderst interessant at øge
forståelsen for hvad der ligger bag Arlas beslutning om at placere et nyt globalt forsknings center udenfor Aarhus da det i teorien lige så godt kunne have været placeret mange andre steder – ikke mindst er det interessant at se på hvilke fordele dette så tilbyder/forventes at tilbyde.
4.1 Hvad er baggrunden for klyngen i Aarhus?
Baggrunden for den nuværende klynge skal findes i 2009. Her blev det nuværende Agro Food Park etableret som konsekvens af det konkurrencemæssige pres især de mindre Aarhusianske
virksomheder følte fra globaliseringen og en erkendelse om at de ikke kunne konkurrere på pris og produktionsomkostninger, men i stedet måtte satse hårdt på innovation og udvikling11.
De valgte derfor at etablere sig i et mindre samlet område hvor de bedre kunne støtte hinanden.
I sommeren 2013 annoncerede Arla så at de ønskede at etablere sig i parken, med deres eget globale innovationscenter og danne Danish Food Cluster, hvilket officielt blev realiseret start 2014.
Det skulle fungere som en national organisation og forbinde al ekspertise i Danmark og skabe langt mere international opmærksomhed om Danmarks særlige styrker, øge klyngens vækst og
internationaliseringsmuligheder samt tiltrække udenlandske investeringer (FDI)12.
En del af den danske debat om den etablerede nationale fødevareklynge, Danish Food Cluster, har dog været om det virkelig var muligt at lave en nationalt samarbejdende klynge13.
For at besvare denne diskussion kan Porters definition af klynge begrebet anvendes:
“A geographically proximate group of interconnected companies and associated institutions in a particular field, linked by commonalities and complementarities. The geographic scope can range
11 http://www.agrofoodpark.dk/English/AboutUs/AboutUs.htm
12 Interview med Paul Cornillon – Strategisk Innovations Direktør – Arla Foods
13 http://jyllands-posten.dk/aarhus/erhverv/ECE6457874/kan-hele-danmark-vaere-en-klynge/
Side 36 af 90
from a single city or state to a country or even a group of neighboring countries (Porter M. , The Competitive Advantage of Nations, 1989).
Ifølge litteraturen og den mest kendte og udbredte definition kan en klynge således sagtes være nationalt baseret. Det kan sågar være en gruppe af nabolande ifølge definitionen. Dermed åbnes der også op for potentielle grænseoverskridende klyngesamarbejder.
Det kan synes underligt at en branche, der står for godt 25% af al dansk eksport14 ikke selv havde indset klynge potentialet, men det er tilsyneladende et faktum. I hvert fald var det først med Arlas ansættelse af den franske innovationsdirektør, Paul Cornillon, i 2011 at der blev sat fart på
processen med den nationale fødevareklynge. Han så tilsyneladende et enormt uudnyttet
potentiale i den danske fødevaresektor da han kunne se på den med friske øjne og deltage uden at være part i nogen alliancer og dermed i stand til at skabe den afgørende konsensus15.
Paul Cornillon fik således hurtigt iværksat de rette initiativer og gjort processen mere formaliseret og struktureret. Klyngen gik således, officielt, fra lokal til national pr. 1/1-2014 hvor de ansatte CEO, Lone Ryg Olsen, til at varetage klyngens interesser og skabe international opmærksomhed.
Den internationale opmærksomhed og anerkendelse fik klynge-initiativet hurtigt da The Economist 4/1-2014 således havde begivenheden som forside på deres januar version16.
Den lidt større udfordring bliver dog rollen som facilitator og dermed sikre at hver enkelt
virksomhed kan se værdi-tilvæksten for dem ved at deltage og derudover skabe en samlet fælles vision da klynger uden dette ofte ikke realiserer deres potentiale (Ketels & Sölvell, 2013).
I dag er der cirka 40 virksomheder tilknyttet klyngeområdet i Aarhus, der i alt beskæftiger omkring 825 mennesker, men ambitionen er at den minimum skal beskæftige op mod 3.000 mennesker inden 202017.
Siden Arlas annoncering om investering og deltagelse i samarbejdet er der dog oplevet en stærkt øget interesse og nysgerrighed omkring udbyttet af samarbejdet, men også lidt indledende skepsis
14http://www.lf.dk/Aktuelt/Nyheder/2014/April/Foedevareklyngens_eksport_slog_rekord_i_2013.aspx#.U2vM1vl_uSo
15 Baseret på interview med CEO, Lone Ryg Olsen fra Danish Food Cluster
16 http://www.economist.com/news/business/21592605-tiny-denmark-agricultural-superpower-bringing-home-bacon
17 http://www.agrofoodpark.dk/OmAgroFoodPark/OmAFPStartside.htm?wbc_purpose=Basic
Side 37 af 90 for om Arlas motiv reelt er at opkøbe de mindre18.
4.2 Hvordan har fødevare klyngen udviklet sig?
Da fødevareindustrien har været en del af Danmarks DNA gennem rigtig mange år19 har vi allerede, uofficielt, haft en på flere måder moden og stærk klynge, der kan illustreres som nedenfor.
Figur 11 - Fødevareklyngens udvikling
Men da klyngen indtil januar 2014 ikke har været officiel har der således ikke været iværksat egentlige initiativer med et overordnet formål/vision, hvilket kan svække klyngen væsentligt og gøre at den ikke formår at realisere sit udviklingspotentiale (Ketels & Sölvell, 2013).
Til trods for klyngens modne udvikling har der over de seneste år været relativt lidt interesse for udenlandske investeringer (FDI) i området fra iværksættere og investorer, da erhvervet
tilsyneladende ikke har været anset som vækstorienteret.
Dette lader dog til at være under forandring da der ifølge en undersøgelse foretaget af Det Danske Klyngeakademi RegX synes at være en spirende optimisme blandt risikovillige investorer og øget iværksætter aktivitet20. Dermed er klyngen på trods af begrænset proces facilitering ved at skabe
18 Baseret på interview med Paul Cornillon, Strategisk Innovations Direktør, Arla Foods
19 http://borsen.dk.esc-web.lib.cbs.dk/nyheder/avisen/artikel/11/63469/artikel.html
20 www.regx.dk – På vej mod en international fødevareklynge i Danmark
Side 38 af 90
spin-off klynger, der kan bidrage til øget innovation og værdi/videns-skabelse.
Afgørende for investorer, men i særdeleshed også øvrige virksomheder i området er dog hvad de selv kan få ud af det, hvilket der er en del holdninger til, men grundlæggende innovation21. Derfor skal klyngen vise at den kan skabe de ønskede resultater og tiltrække flere medlemmer22. En del nye virksomheder er dog kommet til i erhvervet, hvilket vidner om at det kunne være de såkaldte spin off virksomheder, som har medvirket til øget omsætning og eksport. Stemningen i branchen er således generelt rigtig positiv – især efter seneste vækstpakkeudspil fra regeringen23 som forventes at booste beskæftigelse og eksport i de kommende år.
Figur 12 - Nøgletal for fødevareområdet 2003-2010
4.3 Fødevareklyngens relation til åben innovation
En af de parametre, store som små virksomheder, nævner som afgørende incitament for at deltage i klyngesamarbejdet er vidensdeling og vækst gennem åben innovation (Napier &
Bjerregaard, 2013).
Åben innovation er således meget afgørende da også Arla har proklameret at de går stærkt ind for konceptet og dermed forsøger at bryde paradigmet med den meget traditionelle tilgang om at al viden skal skabes internt (lukket innovation) af frygt for eksempelvis opportunisme eller at blotte sine fiaskoer.
21 http://jyllands-posten.dk/aarhus/erhverv/ECE6463531/det-kan-de-bruge-foedevareklyngen-til/
22 Baseret på interview med CEO Lone Ryg Olsen fra Danish Food Cluster
23 http://www.business.dk/foedevarer/foedevareindustrien-jubler-over-vaekstpakke
Side 39 af 90
Med øje for Arlas’ kommende deltagelse i fødevareklyngen vil det senere blive udforsket hvordan denne tilgang til mere fri vidensdeling via eksterne samarbejder leder til øget viden/innovation.
Afgørende for den åbne innovation er dog at forlade det traditionelle mind-set om armslængde til leverandører og øvrige partnere og i stedet starte på samarbejde, netværk og det at bygge på hinandens ideer, hvilket i et miljø præget af gensidig tillid giver øget læring i strategiske samarbejder. Derfor må Arla samarbejde med eksterne parter for at skabe højere værdi
sammenlignet med den værdi de kunne skabe ved ikke at samarbejde og interagere med andre eksterne parter. Dette kræver dog en høj grad af tillid, men her er Danmark stærkt positioneret idet vi i flere internationale undersøgelser har været fremhævet som det mest tillidsfulde folkefærd i verden24+25.
På trods af dette har det ifølge Paul Cornillon været en udfordring at skabe tillid og overbevise mange aktører om det fornuftige i at gå fra den lukkede til den åbne innovationstilgang.
Alligevel må det forventes at den åbne innovation langsomt, men sikkert vinder frem idet dette ifølge en undersøgelse målrettet strategiske beslutningstagere i USA, England og Tyskland klart er tendensen (InnoCentive, 2012).
Figur 13 - Åben innovation bliver den nye normal
24 http://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-er-danskerne-verdens-mest-tillidsfulde
25 http://www.theatlantic.com/international/archive/2011/06/the-worlds-happiest-people-live-in-denmark/239971/
Side 40 af 90
4.4 Hub and spoke modellen
Set ud fra eksempelvis antal gennemsnitlige ansatte og omsætning i klyngen Agro Food Park står det klart at Arla er den klart største virksomhed, som deltager i klyngen26. Dog er der også andre meget store centrale spillere på fødevareområdet i regionen, heriblandt Aarhus Karlham, Danske Commodities, KMC, Dupont og Danish Crown. Disse deltager dog ikke pt i klynge samarbejdet.
Dermed illustrerer hub-and-spoke modellen meget godt den faktiske struktur.
Mest betydningsfulde karakteristika for denne model er således:
Struktur domineret af, ofte, en stor virksomhed repræsenteret i kernen af klyngen.
Leverandører er tæt linket til den dominerende aktør
Størstedelen af klyngen repræsenterer leverandører af råmaterialer (landmændene), eksterne services eller kan være specialiseret i en enkelt fase af hub-processen
Mindre virksomheder handler direkte med den dominerende aktør og er dermed afhængige af dennes strategi
Fra denne model er det åbenlyst at Arla kan drage fordel af klynge-samarbejdet. De kan placere dem selv i den dominerende position og opnå adgang til specialiserede leverandører og højt kvalificerede medarbejdere.
Men samarbejdet er ikke kun til fordel for Arla. De øvrige deltagere i netværket opnår også fordele som eksempelvis adgang til større kundenetværk og øget videns- og kompetenceniveau blandt medarbejdere og dermed muligheden for bedre at internationalisere og skabe vækst.
26 http://www.agrofoodpark.dk/Beboere/Overblik/Virksomhedsoverblik.htm
Side 41 af 90