Åben innovation i klyngesamarbejdet

Åben innovations konceptet er afgørende for Arla da de har proklameret stærk interesse for det og desuden vil anvende det i deres fremtidige branding strategi – vækst via samarbejde - til at fremhæve at tilgangen faktisk altid har ligget i andelsselskabers dna¹⁰.

Konceptet gør op med den traditionelle tankegang og paradigme om at al forskning og udvikling skal ske internt. I stedet ligges der op til at der skal samarbejdes langt mere eksternt.

En essentiel pointe i den åbne innovation er at virksomheder må indse at de ikke selv har alle de klogeste mennesker ansat. I stedet er de bedre i stand til at få adgang til og samarbejde med dem – uden eksplicit betaling.

Figur 7 - Lukket vs åben innovation

10 Interview med Lise Berg Kildemark – Head of Open Innovation (suppliers) – Arla Foods

Side 31 af 90

På trods af konceptets vigtighed vil det dog ikke spille en stor eksplicit rolle i projektet, da det ligger implicit i klyngebegrebets- og andelsselskabets samarbejdsorientering.

Et af de afgørende begreber, der i stedet spiller en afgørende rolle for succes med åben innovation er i stedet henholdsvis disseminativ kapacitet og absorberende kapacitet.

Disse vil derfor blive behandlet i nedenstående.

3.4.1 Disseminativ kapacitet

Disseminativ kapacitet relaterer sig til hvordan information/viden mest effektivt udspredes.

Effektiv videns overførsel nødvendiggør en stærk evne til effektivt og overbevisende at

kommunikere viden på en måde så andre mennesker forstår det præcise budskab og kan sætte dette i anvendelse (Mua & Tang, 2010). Dette kendes fra eksempelvis skoleverdenen hvor en dygtig lærer kan formidle komplicerede ting så alle kan forstå, mens den mindre dygtige formidler kan forvirre selv den dygtigste elev (modtager).

I inter-organisatoriske netværk og åben innovation samarbejder, foregår der konstant interaktion mellem medlemmerne ved deltagelse i diverse projekter. De naturlige elementer i sådan

interaktion består af relations opbygning, og relationer afhænger af de links, der bliver dannet i den proces.

Medlemmer der bidrager til at udsprede information/ressourcer/viden kan således i høj grad påvirke klynge/netværks præstationen såfremt den rette viden ikke når korrekt frem til modtager eller ikke forstås i den tiltænkte kontekst.

Figur 8 - Disseminativ kapacitet

Processen fortsætter efter afsendelse af informationen og derfor ses der i det følgende på begrebet absorberende kapacitet, som får en mere dybdegående beskrivelse da dette koncept i langt højere grad er brugt som argument for skabelse/absorbering af viden.

Side 32 af 90

3.4.2 Absorberende kapacitet – re-konceptualisering, 2002

Teorien anvendt her bygger på og udvider den oprindelige “absorberende kapacitets” teori fra (Cohen & Levinthal, 1990). 128). Ideen bag konceptet er hentet i organisatorisk læring hvor brugen af før relateret viden skaber evnen til at absorbere ny ekstern viden. Absorberende kapacitet er således set som en akkumuleret proces hvor tidligere erfaring eller præstation påvirker den efterfølgende læring og hvordan de individuelle evner i en organisation, når de forenes, former virksomhedens samlede absorberende kapacitet. Her definerer (Cohen & Levinthal, 1990) konceptet som: ”… resident in any single individual but depends on the links across a mosaic of individual capabilities”.

Årsagen for at vælge denne udvidede teori er at den er blevet gjort mere operationelt anvendelig og udvidet via skelnen mellem: Tilegnelse, assimilering, transformering og udnyttelse.

Konceptet bliver dermed mere dynamisk og betegner:

 Tilegnelse og assimilering som værende ”potentiel” absorberende kapacitet (PACAP)

 Transformering og udnyttelse som værende ”realiseret” absorberende kapacitet (RACAP) Det er afgørende for dette udvidede koncept at have denne skelnen idet der dermed bedre kan analyseres hvorfor nogle virksomheder er bedre i stand til at få ”afkast” af deres potentielle absorberende kapacitet.

Det er netop denne forskel mellem realiseret og potentiel (Zahra & George, 2002) benævner effektivitets faktoren (n), og den faktor der angiver varierende præstationer for organisationer i at generere resultater ud af deres viden.

Absorberende kapacitet er således et meget essentielt element i innovations- og videns opbygning hvor forudgående viden faciliterer læringen af ny og relateret viden og dermed evnen til at skabe links og associationer til andet relateret viden. Vigtigt for Arla, når teorien/konceptet adopteres, er at den er en løbende proces, der kræver konstant investering.

Det kan illustreres med processen ved eksempelvis at lære algebra eller et nyt sprog. Basis for at starte med at lære et nyt sprog er at lære udtale de enkelte bogstaver og ord, sætte dem sammen og forstå meningen. Det giver ingen mening at starte ud med sætninger. På den måde kan det betragtes som et korthus, der pludselig kan kollapse såfremt fundamentet ikke er tilstrækkeligt.

Side 33 af 90

Absorberende kapacitet (ACAP) er ofte nævnt som en årsag til at virksomheder investerer i forskning og udvikling i stedet for blot at købe resultaterne via patenter. Investeringen er derfor gjort for bedre at øge deres absorberende kapacitet. Dvs. Jo mere investeret i forskning og

udvikling desto mere vil virksomheden være i stand til fuldt ud at værdsætte værdien af ny ekstern information.

På baggrund af dette leverer konceptet indsigt i hvilke fordele/udfordringer og implikationer Arla kan imødese i relation til viden og vidensdeling indenfor klyngesamarbejdet.

Figur 9 - Rekonceptualisering af absorberende kapacitet

(Zahra & George, 2002) Argumenterer ligeledes for at virksomheder er nødt til at lede disse to dimensioner af absorberende kapacitet forskelligt for at opnå overlegen præstation.

Virksomheder, der kun er fremragende i PACAP dimensionen er i stand til løbende at øge deres vidensopbygning, men kan til gengæld lide af deres manglende evne til at udnytte fordelene.

Virksomheder, der på den anden hånd er fremragende til RACAP løber derimod risikoen for at være for kortsigtede og ignorerer dermed betydningen og nødvendigheden af konstant

udforskning og tilegnelse af ny viden, som dermed kan vise sig vanskelig at tilegne og integrere og dermed realisere.

Jo mere investeret i forskning og udvikling desto mere vil virksomheden fuldt ud værdsætte værdien af ny ekstern information; som er tilgængelig i eksempelvis åben innovation.

Dog er det vigtigt at bemærke at samarbejde i klynger kræver tillid for at ”beskytte” mod bl.a.

opportunistisk adfærd (Williamson, 1979).

Side 34 af 90