HVORFOR AVANCERER OG BLOMSTRER NOGLE VIRKSOMHEDER?
-ARLA FOODS CASE-STUDIE -
Jon Bach (joba10ad)
Afsluttende projekt: HD International Business, forår 2014 – virtuel linie Vejleder: Peter Gammeltoft
Antal anslag inkl. tabeller, figurer og mellemrum: 135.948
Side 2 af 90
INDHOLDSFORTEGNELSE
EXECUTIVE SUMMARY ... 5
1. INTRODUKTION ... 6
1.1 Problembeskrivelse ... 7
1.2 Problemformulering ... 8
1.2.1 Undersøgelses spørgsmål ... 9
1.3 Afgrænsning... 9
1.4 Opgavens struktur ... 10
1.5 Kildekritik ... 11
1.6 Centrale begreber ... 12
2. METODE ... 13
2.1 Anvendt paradigme og metodisk tilgang: ... 13
2.2 Undersøgelsesdesign ... 14
2.3 Data og data indsamling ... 17
2.4 Validitet, reliabilitet og generaliserbarhed... 20
3. TEORI OG MODELLER ... 22
3.1 Værdikæde modellen ... 22
3.2 Klyngebegrebet ... 22
3.2.1 Porters diamant model ... 24
3.2.2 Typer af klynger og deres strukturer ... 27
3.2.3 Klynge konceptets fordele og ulemper ... 28
3.3 Videns karakteristika og effekt i klynger ... 29
3.4 Åben innovation i klyngesamarbejdet ... 30
3.4.1 Disseminativ kapacitet ... 31
3.4.2 Absorberende kapacitet – re-konceptualisering, 2002 ... 32
3.5 OLI-modellen og FDI ... 34
4. BAGGRUND OM FØDEVAREKLYNGESAMARBEJDET ... 35
4.1 Hvad er baggrunden for klyngen i Aarhus? ... 35
4.2 Hvordan har fødevare klyngen udviklet sig? ... 37
4.3 Fødevareklyngens relation til åben innovation ... 38
4.4 Hub and spoke modellen ... 40
Side 3 af 90
5. ANALYSE DEL ... 41
5.1 Præsentation af kooperativet Arla Foods a.m.b.a. ... 41
5.2 Værdikædeanalyse ... 45
5.2.1 Del-konklusion ... 52
5.3 Diamant modellen – Analyse af forretningsmiljøet ... 52
5.3.1 Del-konklusion ... 61
5.4 Videns karakteristika og effekt i virksomhed/klynge ... 63
5.4.1 Empiriske initiativer for øget vidensdeling ... 63
5.4.2 Empiriske initiativer for øget vidensdeling vs teoretisk effekt ... 66
5.4.3 Del-konklusion ... 69
5.5 Hvilke kompetencer er nødvendige for Arla for at de kan drage fordel af klyngesamarbejdet? ... 69
5.5.1 Absorberende kapacitet – en udvidet model ... 70
5.5.2 Disseminativ kapacitet ... 74
5.5.3 Del-konklusion ... 74
5.6 Hvordan kan tiltrækning af FDI bidrage til en styrket klynge- og konkurrencefordel? ... 75
5.6.1 Del-konklusion ... 77
6. KONKLUSION ... 78
7. REFLEKTION ... 79
8. REFERENCER ... 80
9. APPENDIKS: ... 83
9.1 Globale konkurrenceevne indeks ... 83
9.2 Arla udvider produktion for milliarder ... 83
9.3 Arla Foods globale innovations center - preview ... 84
9.4 Værdikæde systemet på fødevareområdet i Region Midtjylland ... 84
9.5 Europæisk fødevare industri benchmark ... 85
9.6 Opsummering af interviews ... 86
Side 4 af 90
LISTE OVER FIGURER
Figur 1 - Forventet andel af global middelklasse forbrug, 2000-2050 ... 7
Figur 2 - Lokaliseringskvotient ... 12
Figur 3 - Videns produktionsprocessen ... 17
Figur 4 - Forholdet mellem reliabilitet og validitet ... 20
Figur 5 - Diamant modellen ... 25
Figur 6 - Klynge karakteristika Hub and spoke modellen ... 27
Figur 7 - Lukket vs åben innovation ... 30
Figur 8 - Disseminativ kapacitet ... 31
Figur 9 - Rekonceptualisering af absorberende kapacitet ... 33
Figur 10 - OLI modellen til evaluering af effekten af indgående direkte udenlandske investeringer (FDI) .... 34
Figur 11 - Fødevareklyngens udvikling ... 37
Figur 12 - Nøgletal for fødevareområdet 2003-2010 ... 38
Figur 13 - Åben innovation bliver den nye normal ... 39
Figur 14 - Kooperativer som kommerciel/social virksomhed ... 41
Figur 15 - Arlas demokratiske organisation pr. 2013 ... 42
Figur 16 - Historisk produktudvikling... 43
Figur 17 - Værdikædemodellen ... 45
Figur 18 - Historisk udvikling i antal produktions enheder kontra landbrugsareal ... 47
Figur 19 - The smile curve of value creation – anvendt i Arla kontekst ... 52
Figur 20 - Agro fødevare ansatte og virksomheder fra 2000 – 2008 ... 53
Figur 21 - Fødevareklynge styrker ... 54
Figur 22 - Råmælkens kvalitets udvikling fra 1987-2013 ... 55
Figur 23 - Opdeling af fødevareaktiviteter i Region Midtjylland ... 57
Figur 24 - Uddannelse og livs lang læring (DK vs. EU) ... 58
Figur 25 - VRIO framework ... 62
Figur 26 - Udvidet absorberende kapacitets model ... 70
Figur 26 - OLI/FDI - effekt på klyngesamarbejdet... 76
Figur 27 - Det globale konkurrenceevne indeks udarbejdet af World Economic Forum ... 83
Figur 28 - Arla øger produktions kapacitet med 2 milliarder ... 83
Figur 29 - Arla Foods innovations center vision – preview ... 84
Figur 30 - Kortlægning af værdikæde systemet på fødevareområdet i Region Midtjylland. ... 84
Figur 31 - Europæisk fødevare industri benchmark ... 85
Side 5 af 90
EXECUTIVE SUMMARY
The purpose of the report is to gain insight about the importance of location in the international business environment and clusters especially. Departure in this report is though taken in a Danish company/cooperative, Arla Foods, and in a Danish setting, but with a global perspective of how the right conditions in the business environment can greatly improve collaboration, knowledge- sharing, innovation and international competitiveness. Thereby attracting foreign direct
investments for continuous upgrading of the cluster eco-system as this according to World Economic Forum is the only way to prosper and advance in the future.
The report start out by taking the value chain perspective which shows that the primary value adding activities in this case are R&D combined with marketing/consumer insight. Together these two factors increase the value of the end-product.
By analyzing the business environment via the diamond model a clear locational advantage that explains and shows the attractiveness of the decision to locate their global innovation center in Denmark outside Aarhus has come to recognition. The analysis concludes via the VRIO-framework that a sustained competitive advantage is present for respectively Arla Foods and the food-cluster.
It is furthermore found that knowledge can have different characteristics and effects and that access to this often requires “insidership”, co-participation and is socially embedded which makes it difficult to access from distance. Other factors are also disseminative and absorptive capacity.
These factors are inter-related as the disseminative capability is necessary to communicate knowledge in an easy-understandable way to trusted people/partners, but also that the absorptive capacity is needed in order to acquire, assimilate, transform and exploit
information/knowledge to generate results and thereby increase the so-called efficiency factor (n) which is the ratio between “potential” and “realized” absorptive capacity.
Lastly, the report concludes that the cluster collaboration provides Arla with a competitive advantage based on highly local and specialized people and institutions where “insidership”/co- participation is crucial for realizing the value of the knowledge.
Side 6 af 90
1. INTRODUKTION
Virksomheder har traditionelt set dem selv som en form for isoleret enhed hvor analyser af og beslutninger omkring virksomhedernes strategi, marked, kunder forretningsmuligheder og organisering tog udgangspunkt i den specifikke virksomhed fremfor det bredere perspektiv.
Grundet øget global konkurrence i nyere tid er virksomhederne imidlertid i stigende grad afhængige af at nytænke deres hidtidige tilgang og de eksterne opgaver indgår således som en stadig større del af de daglige udfordringer i det fremherskende netværks- og videnssamfund. Som konsekvens af dette involverer virksomhederne sig da derfor også i stigende grad i eksterne
netværk og klyngesamarbejder hvor vidensdeling og det omgivende forretningsmiljø/økosystem lader til at være mere afgørende end nogensinde for at sikre fortsat konkurrenceevne.
Konkurrencen fra de nye globale markeder illustreres tydeligt i udgivelsen af den årlige ”Global Competitiveness Report” (Forum, 2013). En rapport som måler landes indbyrdes konkurrenceevne på en række parametre. Her slås det fast at Danmarks konkurrenceevne er faldet støt fra en 3.
plads i 2008 til en 15. plads i 2013.
Ifølge rapporten er den eneste måde hvorpå denne trend kan modvirkes, uden at skære ned på nuværende levestandard, at stile mod konstant højere værdiskabende aktivitet og et miljø, der er befordrende for forandring og specialiserede innovative aktiviteter støttet af såvel den offentlige som den private sektor.
Da Danmark samtidig er en lille åben økonomi uden indflydelse på makroøkonomiske trends og derfor ekstremt afhængig af handel med udenlandske virksomheder gør dette at vi er nødsaget til konstant at kunne absorbere og anvende ny viden da nye og mindre omkostningstunge økonomier er ved at være på niveau med os på områder vi tidligere så som ”hellige”.
Dog findes der stadig virksomheder, som modsætter sig trenden om tab af konkurrenceevne og som i stedet satser på øget samarbejde og vidensdeling. En af disse er Arla Foods.
Det undrer derfor denne forfatter om Arla Foods’ store succes de seneste år udelukkende skyldes virksomheden selv eller om det, idet mindste til dels, skyldes klyngeteorien fremsat af Michael Porter tilbage i 1989 og om denne kan forklare dele af svarene på hvordan avancement og succes i en stigende globaliseret, indbyrdes forbundet og konkurrencepræget verden kan skabes.
Side 7 af 90 1.1
Problembeskrivelse
Grundet EU-regulering bortfalder de nuværende begrænsende mælkekvoter i 2015. Dette forventes at lede til en stærkt øget produktion og dermed overskydende kapacitet i markedet på cirka 1 milliard ekstra liter mælk, der ikke er mulig for Arla at sælge på et i forvejen mættet EU- mælkemarked uden at skulle indgå i en, for deres ejere (landmændene), skadelig priskonkurrence.
Dette efterlader en mulighed for enten at sælge mælken til lavere priser eller se det som en mulighed for proaktivt at skabe vækst ved at forøge deres ”nye markeders” tilstedeværelse hvor middelklassen stiger eksplosivt1.
Som en konsekvens af dette dilemma har Arla i deres 2017 strategi understreget betydningen af succesfuldt fodfæste og vækst på disse nye markeder.
Figur 1 - Forventet andel af global middelklasse forbrug, 2000-2050
En af de virkelige udfordringer, der derfor venter forude er hvordan Arla kan være med til at dække de enorme behov, der opstår når så enorm en middelklasse så hastigt ønsker højere fødevarekvalitet, sundere samt mere bæredygtigt og lokalt tilpasset mad2.
For at opnå deres strategiske målsætning om øget vækst har Arla anerkendt vigtigheden af
1 http://www.oecd.org/dev/44457738.pdf - The emerging middle class in developing countries
- The definition of middle class in the OECD-report are those living in households with daily per capita income of between USD10 and USD100 in PPP terms.
2 www.fao.org – How to feed the world in 2050
Side 8 af 90
samarbejde og øget vidensdeling og derfor initiativtager til oprettelsen af Danish Food Cluster.
Denne organisation skal fungere som fælles platform for de danske fødevarevirksomheder, der alle har et individuelt og fælles ønske om at skabe øget vækst, bedre konkurrenceevne og sammen opnå fordele ingen af dem kunne opnå alene.
Da meget af den viden og tillid der oparbejdes gennem disse samarbejder i høj grad er ”klæbrig”
og kun til rådighed for ”insiders” er det derfor forventningen at man kan skabe et landsdækkende samarbejde, der kan sikre alle en vind-vind fordel, øget eksport og styrket øko/klynge-system via tiltrækning af udenlandske investeringer og derudover aktiviteter som fjerne konkurrenter kun besværligt kan sikre sig adgang til.
Endelig er Arlas produkter baseret på mælk som råvare og de er derfor tvunget til at forædle den med viden/værdiskabende tiltag for at sikre deres og deres ejeres langvarige eksistensberettigelse og dermed leve op til deres mission, som er at sikre så høj værdi for mælken som muligt3.
1.2 Problemformulering
For at sikre så høj syntese og læringsudbytte som muligt er det valgt at starte
problemformuleringen med et hvordan-spørgsmål. Ved at anvende ”hvordan” er det intentionen at ende op med en evaluerende tilgang med mulighed for at give handleforslag (Rienecker, 2012).
De følgende undersøgelses spørgsmål starter derimod ud med “hvad og hvorfor” for at sikre en grundig forståelse og stærkt fundament for bedre at udforske et relativt ukendt emne:
Sammenhængen mellem Arlas klyngebeslutning, vidensdeling og den forventede effekt.
Efterfølgende er det tiltænkt at avancere i niveau og ende op med ”hvilke og hvordan” for at stræbe efter højeste vidensniveau4.
Baseret på de nævnte udfordringer defineres problemformuleringen for denne opgave således:
Hvordan kan klyngesamarbejdet forsyne Arla Foods’ med en global konkurrencefordel baseret på viden?
3 http://www.arla.com/da/Om-Arla/Strategi-2017/Mission/
4 http://www.skrivspeciale.dk/bloom.htm
Side 9 af 90
1.2.1 Undersøgelses spørgsmål
For at udforske denne problemformulering i dybden vil følgende 5 undersøgelses spørgsmål blive forsøgt besvaret og analyseret.
1. Hvad er de afgørende værdiskabende aktiviteter i Arlas værdikæde?
2. Hvorfor valgte Arla præcis at etablere deres globale innovations center udenfor Aarhus?
3. Hvad er de videns-mæssige karakteristika og effekter i klynger?
4. Hvilke kompetencer er nødvendige for Arla for at de kan drage fordel af klynge samarbejdet?
5. Hvordan kan tiltrækning af direkte udenlandske investeringer (FDI) bidrage til en styrket klynge-og konkurrencefordel?
1.3 Afgrænsning
Hovedformålet med dette projekt er at undersøge hvordan Arla kan kapitalisere på deres klynge samarbejde og dermed øge deres viden og værdiskabende aktiviteter/kompetencer, som i stigende grad er nødvendige for global konkurrenceevne.
Projektet vil derfor se på hvorfor relateret kritisk masse på en geografisk lokation virker til at være afgørende for at fremme viden og dermed skabe en, forhåbentlig, vedvarende
konkurrencemæssig fordel, som ikke nemt kan efterlignes. Derfor:
Ingen specifik plan for markedsindtrængning vil blive udarbejdet
Intet specifikt fokus på særlige brands, men i stedet Arla som overordnet virksomhed
Ingen finansiel analyse da dette ikke har relevans for opgavens indhold
Ingen konkurrent analyse da dette er udenfor opgavens omfang
Intet specifikt fokus på andre virksomheder end Arla da de er valgt som case-virksomhed, men da klynger af natur er påvirket af et utal af eksterne parter vil det derfor være umuligt helt at ignorere disse
Ingen lande sammenligning med hensyn til valg af klynge lokation. Udelukkende fokus på den valgte lokation i Danmark da lokations beslutningen allerede er taget.
Side 10 af 90
Arla er stærk fortaler for åben innovation og for at lykkes med et klyngesamarbejde baseret på fælles ide- og videns udveksling ligger den åbne innovation således implicit i begrebet klynge. Konceptet og tankegangen bag åben innovation vil dog kun blive
behandlet til specifikt formål da teorien ellers ses som for omfattende at gå i dybden med i dette projekt.
1.4 Opgavens struktur
Projektets struktur består indledningsvis af en problemidentificering/problemformulering som definerer retningen og omfanget af projektet. Dernæst følger en redegørelse for metodisk tilgang og hvordan denne kan anvendes på efterfølgende undersøgelsesspørgsmål.
Det er intentionen at del 1-4 vil fungere som en slags basis for forståelse for til sidst i del 5 at avancere i niveau og bygge ovenpå. Denne struktur er primært valgt på baggrund af teorien om
“absorberende kapacitet”, der argumenterer for at det er fundamentalt at forstå og tilegne sig før- relateret viden for at være i stand til konsekvent at udnytte den på nye områder.
Sekundært er strukturen udarbejdet for at sikre den mere systemiske/dynamiske tilgang
adopteret fra (Bertalanffy). Denne struktur ses mere relevant fremfor en mere lineær tilgang da dens opbygning i høj grad er lig klyngers. Endelig afsluttes projektet med en konklusion.
Side 11 af 90 Overordnet og anvendt struktur visualiseret således:
1.5 Kildekritik
Data fra anvendte kilder vil blive set som gyldige og pålidelige såfremt de fremkommer med nogenlunde enslydende konklusioner eller resultater. Der vil naturligvis også blive taget en kritisk tilgang til indsamlede data da disse formodes indsamlet med andet formål for øje (Smith &
Hollesen, 2006).
Alle indsamlede data og litteratur vil blive anvendt for at besvare gyldighed og pålidelighed.
Dermed er der gjort en indsats for at tage nødvendige forholdsregler for ikke at blive influeret af en enkelt interessent eller forfatters underliggende interesse eller overbevisning.
Dette kritiske standpunkt vil blive tilstræbt igennem hele projektet.
Problemidentificering
2 – Rationale for klynge
placering
3 – Videns karakteristik og
effekt i klynger
4 – Påkrævede færdigheder for at drage
fordel af klynge- samarbejdet Metode
5 – Hvordan kan tiltrækning af FDI bidrage til en styrket klynge- og konkurrencefordel?
Konklusion 1 –
Værdiskabende aktiviteter
Side 12 af 90
1.6 Centrale begreber
Lokaliseringskvotient (LQ)
Klyngeanalyser anvender som udgangspunkt (Porter M. , The Competitive Advantage of Nations, 1989) ”Localization quotient method” (LQ), som er en metode til at måle erhvervsmæssig
koncentration geografiske områder imellem.
Den bruges dermed til at sammenligne specialiseringers beskæftigelsesmæssige betydning i samtlige målte byer/regioner/lande.
En LQ på mindre end 1 betyder at specialiseringen har mindre beskæftigelsesmæssig betydning i forhold til andre regioner. En højere LQ end 1 betyder omvendt højere betydning.
Figur 2 - Lokaliseringskvotient
Effektivitets faktor (n)
Består af begreberne Potentiel Absorberende Kapacitet (PACAP) og Realiseret Absorberende Kapacitet (RACAP). Disse vil blive gennemgået mere detaljeret i teoriafsnittet..
PACAP er dog kort fortalt virksomhedernes evne til at være modtagelig for, tilegne og integrere ekstern viden som er kritisk for dets drift eller udvikling. RACAP er derimod virksomhedens evne til at transformere modtaget viden og gøre denne til genstand for kommerciel udnyttelse.
Forholdet mellem (RACAP) og (PACAP) karakteriseres som effektivitets faktor (n).
Denne faktor foreslår at virksomheder varierer i deres evne til at skabe værdi fra deres vidensbase pga. variationer i deres kompetencer i at tilegne sig, transformere og udnytte viden.
Uanset PACAP’s store betydning er det via RACAP at virksomheder primært skaber deres
resultater, værdi og konkurrencemæssige fordel. Omvendt er det via PACAP at de opnår fornyet viden, skaber deres strategiske fleksibilitet og dermed på længere sigt kan imødekomme
forandringer og skabe resultater (Zahra & George, 2002).
Side 13 af 90
2. METODE
Med henblik på at besvare opgavens overordnede problemstilling, er der indhentet en række selvstændig empiri. På de følgende sider vil der derfor blive redegjort for teoriens rolle i projektet, den metodiske tilgang samt studiets epistemologiske og ontologiske orientering. Derefter følger en redegørelse og gennemgang af det anvendte undersøgelses design, hvilket blandt andet inkluderer begrundelse for valget af Arla som relevant case-virksomhed.
Dette efterfølges af mere specifik uddybning af hvordan de enkelte undersøgelses spørgsmål søges analyseret og besvaret.
Kapitlet afsluttes med en redegørelse for undersøgelsens validitet og reliabilitet, herunder en diskussion af hvilke eventuelle problemer der relateres til dette undersøgelsesdesign.
2.1 Anvendt paradigme og metodisk tilgang:
Teoriens rolle i projektet forventes at være relativt omfattende da kendskabet til og brugen af dem før projektet har været forholdsvis overfladisk og det ønskes derfor med en vis kritisk tilgangsvinkel at ”adoptere” teoriernes argumenter idet det forventes at lede til bedre selv at kunne forstå og ikke mindst anvende dem.
Dog forsøges der at rette fokus mod de ledelsesmæssige implikationer de forskellige
modeller/teorier leder op for at få en mere strategisk tilgang med operationel anvendelighed.
Det videnskabelige paradigme, der anvendes vil primært bestå af kritisk realisme da emnet netop går i dybden og forsøger at forklare de underliggende økonomiske strukturer i klynge-begrebet, der er drivere for international konkurrenceevne. Dette begreb består af en række af
virksomheder organiseret i klynger, dvs. studiet af processer, relationer og mekanismer.
Sekundært anvendes den systemiske tilgang da selve emnet ligger i den systemiske kontekst og virksomheden kan derfor ikke ses som en isoleret enhed, men i stedet som en del af et klynge- system.
Med en kritisk realistisk tilgang involverer den engagerede undersøger sig således med det
analyserede ved eksempelvis at fortolke handlinger og udtalelser. Dette giver derfor en forholdsvis høj fleksibilitet i undersøgelses-designet, da det skal være muligt at tilpasse metoden til det valgte
Side 14 af 90
emne. Denne tilgang baserer sig således både på kvantitativ og kvalitativ tilgang ligesom
”grounded theory” også anvendes. Grounded theory ser, i modsætning til, mange andre tilgange på hændelsen/mekanismen som analyseenhed og baserer sig primært på kvalitativ tilgang, dog med den kvantitative som sekundær (Glaser & Strauss, 1967). Denne tilgang ses derfor som ideel for dette projekt da case-studiet også baserer sig på håndplukning af data.
Opgavens tilgang vil derfor også være et slags opgør med den traditionelle positivisme, der udelukkende forholder sig til verden som et objektivt fænomen, der kan studeres uden engagement eller forudgående kendskab til eventuel teori.
Paradigmet “positivsme” tager således udgangspunkt i, at den sociale verden fungerer ligesom den fysiske verden. Positivismen søger sandheden på baggrund af objektivitet. Det positivistiske paradigme inddrager altså ikke følelser og værdier. Positivismen hænger derfor ikke sammen med Porters diamantmodel, som vil blive inddraget i den teoretiske gennemgang og anvendt i analysen.
Diamantmodellen er dynamisk og præget af de handlinger virksomhedernes ledere, aktører og interessenter foretager. Samtidig giver diamantmodellen ikke anledning til et enkelt definitivt resultat. Derimod skal modellen betragtes som et værktøj til at udlede flere mulige forklaringer på en given situation. Af samme grund synes det positivistiske paradigme ikke anvendeligt at anlægge som denne afhandlings videnskabelige udgangspunkt.
Derved forsøges at se tingene fra andet perspektiv end det umiddelbart observerbare.
Opgavens metodiske mål er således at beskrive fænomenet klynger i dybden og dermed øge forståelsen for det undersøgte fænomen for derigennem at kunne bidrage til en
handlingsanvisning, der kan give bud på opgavens problemformulering.
2.2 Undersøgelsesdesign
Opgaven bygger på en eksplorativ undersøgelse baseret på single casestudie.
Baggrunden for valg af den eksplorative tilgang bygger på en relativt svag/overfladisk viden om henholdsvis opgavens emne og problemformulering. Denne viden ønskes opnået på dybere forståelses niveau og med et internationalt perspektiv.
Da et casestudie har til formål at skabe ny viden om en given begivenhed (Yin, 2003) vil case-
Side 15 af 90
studiemetoden således blive set som anvendelig som undersøgelsesdesign. Dette sikrer samtidig muligheden for at kombinere viden fra flere kilder og skaber mulighed for fleksibel metodisk anvendelse af data af henholdsvis kvalitativ og kvantitativ art.
En kvalitativ tilgang, der indhenter data i form af narrative interviews og en kvantitativ tilgang, der henter data fra artikler, branche-nyhedsbreve og diverse analyser/markeds rapporter.
Et singlecasestudie forudsætter endvidere at følgende tre kriterier er opfyldt (Andersen, Den skinbarlige virkelighed, 2006):
Caset er kritisk i forhold til gældende teori, modeller, antagelser eller praksis
Her er formålet at afprøve om gældende viden er anvendelig. Formålet med opgaven er derfor vha. interview og sekundær data at analysere mig frem til hvordan klyngesamarbejdet kan bidrage med en global konkurrencefordel baseret på viden, hvilket ikke er muligt med den generelle viden der allerede foreligger.
Caset er unikt/ekstremt
Det andet kriterium, der beviser jeg behandler et unikt singlecasestudie, kan findes i
præsentationen af en ny kombination af mere eller mindre kendte forhold, der ikke tidligere har været gjort til genstand for et nøjere studie; fødevareklyngen som Arla først, officielt, i sommeren 2013 annoncerede at de ville være en del af.
Caset er desuden unikt i den sammenhæng at det afslører hvordan den historiske
andelsbevægelse og foreningstankegang er en unik dansk ejerform og at Danmark/Nordeuropa på det klimatiske område har de mest optimale forudsætninger for produktion af køer/mælk5, hvilket derfor gør det besværligt/umuligt at kopiere for lande med mindre velegnet klima.
Caset er fænomenafslørende
Grundet klyngens nylige ”etablering” har den ikke været udsat for analyse. Derfor må det antages at emnet/casen er fænomenafslørende.
Dette er således også en af hovedårsagerne for valget af Arla som case-virksomhed. Dermed kan
5 http://mejeriudstilling.dk/testside.php?s=03
Side 16 af 90
der ikke trækkes på allerede forudgående viden, men der må brik for brik udarbejdes et fundament, der til sidst giver et rationale, forklaring og ikke mindst dyb forståelse for hvordan klynge-samarbejdet kan bidrage til innovation og vidensdeling.
Da størstedelen af de danske virksomheder er SMV’ere og dermed ofte besidder begrænsede ressourcer med hensyn til internationalisering, som i stigende grad er nødvendigt for at vækste da hjemme- og nærmarkeder er præget af mæthed eller stagnation finder jeg det derfor interessant at undersøge hvordan Arla via dette klyngesamarbejde kan bidrage til at skabe en win-win
situation. Dette er således også blevet et af regeringens store fokusområder6.
Denne tilgang til samarbejde/konkurrence er i min egen optik også langt mere strategisk
gennemtænkt end den traditionelle optik om kun at udkonkurrere hinanden og dermed ødelægge økosystemet, der netop skal skabe fundamentet for at konkurrere på længere sigt.
Til dette formål ser jeg Arla som oplagt da de netop kan ses som symbolet på den forandring, der er i gang i forretningslivet og med deres andelsbevægelse altid har stået for samarbejdet.
Endelig finder jeg det yderst interessant selv at opnå den indsigt som Porter igennem hans klynge- studier er kommet frem til – eksempelvis:
“Deeper understanding of the paradox that despite globalization and the flattening world then, increasingly, sustained competitive advantage in a global economy lies in local things-knowledge, relationships and motivation that distant rivals cannot match” (Porter M. , Clusters and the new economics of competition, 1998).
Her gøres det klart hvordan lokation, relationer og motivation i en global verden bliver mere og mere afgørende for fortsat at forbedre international konkurrenceevne.
Det bemærkes at casestudiemetoden grundlæggende er en induktiv fremgangsmåde (Andersen, Den skinbarlige virkelighed, 2006). Det betyder at desto flere korrekte fakta, der præsenteres desto mere sandsynlig vil opgavens konklusioner også blive.
Endelig er et afgørende træk ved casestudiet at data håndplukkes alt afhængig af formål og problemstilling (Andersen, Den skinbarlige virkelighed, 2006).
Videns produktionsprocessen gennem projektet forventes at udspille sig på følgende måde:
6 http://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2013/klynger-skal-give-mindre-virksomheder-et-innovationsloft
Side 17 af 90
Figur 3 - Videns produktionsprocessen
Processen kan umiddelbart se simpel ud, men via de indbyrdes forbundne relationer forventes en iterativ proces at opstå og dermed lede til en øget kompleksitet, der i høj grad repræsenterer virkelighedens dynamik og den underliggende metode for projektet – systemisk tænkning.
2.3 Data og data indsamling
For at gennemføre et casestudie af denne art er det nødvendigt med en vis grad af empiri. Denne vil, som omtalt, blive indhentet af to veje. Henholdsvis primær og sekundær.
I det følgende vil det blive gennemgået hvordan hvert undersøgelsesspørgsmål søges besvaret med hensyn til anvendelse af teori og empiri ligesom eventuelle særlige forholdsregler tages i betragtning.
Gennem projektet vil der løbende blive refereret til følgende for at øge den empiriske validitet:
Arlas strategiske innovations direktør, Paul Cornillon
CEO for Danish Food Cluster, Lone Ryg Olsen
Head of Open Innovation (suppliers), Lise Berg Kildemark
Alle har indvilget i telefonisk interview. Resultat/opsummering af dette kan ses i appendix.
Analyse
&
fortolkning Problem felt
Empiri/data
Konklusion Teori
Side 18 af 90 Undersøgelses spørgsmål 1 – Værdikædeanalysen
Dette afsnit vil bygge på empiri og søge at finde en måde hvorpå der kan opnås et struktureret overblik over de værdiskabende aktiviteter af Arlas forretning.
Modellen er egnet til produktionsvirksomheder, og vil give en god grundlæggende forståelse for virksomheden Arla som der kan bruges til at arbejde videre med.
Undersøgelses spørgsmål 2 – Analyse af det lokale forretningsmiljø
Denne del vil tage udgangspunkt i Porters Diamant model og i høj grad bygge på indhentning af empirisk sekundær data og sekundært primær data. Primær data vil eksempelvis blive indhentet fra internationale kilder som OECD, FAO, World Economic Forum og European Cluster
Observatory, der vil kunne bidrage med international vinkel og sammenligne nationale/lokale data med internationale data. Disse vil så blive suppleret med data fra nationale kilder som blandt andet består af følgende: Jyllands Posten, Landbrug & Fødevarer samt RegX (organisation specialiseret i klyngeudvikling og facilitering). Disse nationale kilder forventes det i langt højere grad vil kunne bidrage med mere specifik information.
Alle data vil være af både kvantitativ og kvalitativ art og anset som gyldige da de bygger på historiske fakta.
Det tages dog i betragtning at de eventuelt kan være mindre kritiske da de kan have en fordel i at fremhæve ting mere eller mindre succesfuldt end tilfældet er.
Derfor er der ved indhentning af disse data forsøgt at benytte fremgangsmåden foreslået af (Josiassen, 2011): ”kritiske spørgsmål ved indhentning af sekundære data”.
Undersøgelses spørgsmål 3 – Videns karakteristika og effekt i klynger Her vil udgangspunktet være interview med henholdsvis:
Arlas strategiske innovations direktør, Paul Cornillon.
CEO for det nyligt oprettede Danish Food Cluster, Lone Ryg Olsen
Head of Open Innovation (suppliers) Lise Berg Kildemark.
Da Arlas nye innovations center først forventes klar i 2016 giver dette udfordringer med at bygge denne del af projektet på historiske og fakta baserede data. Denne udfordring er derfor forsøgt imødekommet ved at inddrage de 3 ovennævnte personer, som tilskrives høj validitet.
Side 19 af 90
Derudover vil afsnittet kigge på de forventede empiriske effekter og sammenholde dette med teorien fra (Tallman, 2004), som i hans artikel netop ser meget specifikt på dette emne.
I stedet for at se den manglende fakta baserede empiri som en begrænsning er det valgt at se dette som en mulighed for at tilpasse opgaven til usikkerhed. Grundet forandrings hastigheden i dagens samfund er data hurtigt forældet og derfor findes det interessant og udfordrende at forsøge at være på forkant og se på hvordan dette ”fænomen” kunne udvikle sig i en fremtidig Arla kontekst.
En mulig udfordring ved telefonisk interview af personer i højt positionerede og ledende stillinger kan ifølge (Andersen, Den skinbarlige virkelighed, 2006) være at det kan være vanskeligt at styre forløbet da sådanne personer er vant til at sætte dagsordenen. Denne udfordring er imødegået ved på forhånd skriftligt at orientere om hvilke spørgsmål, der ønskes svar på så den interviewede kan forberede sig på spørgsmålene og til sidst huske at afsætte et specifikt tidspunkt for
interviewets gennemførelse og længde. På baggrund af disse overvejelser og optagelse af samtale via teknologisk hjælpemiddel er interviewene forløbet relativt flydende.
I forbindelse med afholdelse af interviewene anvendtes der en semistruktureret tilgang med åbne spørgsmål, der sikrede øget interaktion, samspil og forståelse.
Det er nødvendigt at bemærke at narrative interviews ikke altid er hele sandheder, nærmere sandsynligheder, i og med respondentens subjektive holdning/interesse vil kunne farve svarene.
Undersøgelses spørgsmål 4 – Færdigheder for at drage fordel af klynge-samarbejdet
Denne del af projektet vil ligesom i forrige sektion i vidt omfang bygge på empirisk data fra de 3 nævnte primære kilder.
Afsnittet vil se overordnet på hvordan Arla anvender konceptet åben innovation da dette er afgørende for at sikre et tillidsfuldt og åbent samarbejde. Dernæst vil det se på hvordan henholdsvis disseminativ og absorberende kapacitet kan anvendes i denne forbindelse.
Empiri vil derudover blive forsøgt koblet sammen med erfaringer fra (Kokko, 2005) til den teoretiske model udviklet af (Zahra & George, 2002) da denne anses som mere operationel anvendelig end den oprindelig absorberende kapacitets teori fra (Cohen & Levinthal, 1990).
Side 20 af 90
De nærmere teoretiske overvejelser omkring teorien vil følge i teorikapitel, men det kan dog kort nævnes at de svenske erfaringer nævnt af (Kokko, 2005) ses som relaterede grundet begge landes (Danmark og Sverige) historik, størrelse, nuværende velstandsniveau og på mange områder sammenlignelig samfundsopbygning med deraf følgende udfordringer.
Undersøgelses spørgsmål 5 – Hvordan kan tiltrækning af direkte udenlandske investeringer (FDI) bidrage til en styrket klynge- og konkurrencefordel?
Dette afsluttende kapitel vil ved brug af kombination af FDI og OLI modellen samle op, og bygge videre på, de foregående og forsøge at omsætte den opnåede viden til mere konkret
handling/forklaring via modellens teoretiske/empiriske fundament.
Data til afsnittet vil bl.a. komme fra interview med Paul Cornillon, McKinsey rapport, European Competitiveness Report 2013 samt rapport fra Dansk Industri vedrørende udenlandske
investeringer.
OLI-modellen kan anvendes til at forklare meget komplekse fænomener ved brug af meget simple principper, herunder hvad og hvordan tiltrækning af FDI påvirker. Specifikt vil der blive set på hvordan forbedring af ejerskabs fordele kan styrkes og hvordan Arla kan/vil udnytte
internaliseringsmekanismen.
2.4 Validitet, reliabilitet og generaliserbarhed
Med baggrund i nedenstående model udviklet af (Hellevik, 1980) søges det at påvise tilstrækkelig validitet og reliabilitet da dette i opgavens indledende fase var et kritikpunkt grundet eksternt udefra-ind studie hvor adgang til firma-specifikke informationer i mindre grad var muligt.
Teoretisk defineret begreb:
Effektivitets faktor (n)
Operationelt defineret variabel:
Lokaliseringskvotient
Registrerede/tabulerede data:
Reliabilitet Definitionsvaliditet
Datas validitet / Kvalitet
Figur 4 - Forholdet mellem reliabilitet og validitet
Side 21 af 90
Da der sidenhen er blevet etableret kontakt/interview med 3 meget relevante og ledende personer, der alle har stor indflydelse og indsigt i klyngesamarbejdet argumenteres der for at dette øger opgavens empiriske gyldighed og datas kvalitet.
Modellen bygger på at anvende to centrale og tidligere teoretisk definerede begreber og tager derfor udgangspunkt i at deres præcise definition er kendt.
Det første teoretisk definerede begreb er ”effektivitetsfaktor”. Dette teoretisk definerede begreb skal sammenholdes med en mere operationelt defineret variabel, ”Lokaliseringskvotient”.
Sammenlagt leder disse to ”komponenter” til definitionsvaliditet.
Definitionsvaliditeten viser gyldigheden og sandheden om at det der ønskes at måle på reelt også er det der måles på ved at tage udgangspunkt i meget præcist definerede og målbare termer.
Definitionsvaliditeten sikrer således at svarene på de spørgsmål, der er stillet passer med de kriterier der er sat op.
Validiteten kan dog gøres op i henholdsvis ekstern og intern. Den interne ser på om argumenter og konklusioner er i overensstemmelse med den teori og viden, der anvendes i opgaven.
Ekstern validitet ser omvendt på om undersøgelsen støtter eller udfordrer tidligere empiriske undersøgelser på området. Udfaldet af denne rapport støtter klart at klynger bidrager til øget videns deling/skabelse, innovation og international konkurrencedygtighed, hvilket den generelle klynge empiri også understøtter.
Efterfølgende sammenholdes den kvantitativt og operationelt definerede variabel med diverse kvantitative data, hvilket giver reliabilitet og altså dermed præcision og pålidelighed således at gentagne målinger vil føre til samme resultat/konklusion. Da begge disse parametre kan defineres meget præcist, er logisk gyldige og samtidig er kombineret med sekundær/primær og
kvalitativ/kvantitativ data, som præsenterer en række facts anses opgavens data kvalitet at være acceptabel og samtidig kombineret i en induktiv/deduktiv tilgang typisk for case-studier.
Det kan med rette hævdes at viden kan være et meget ”flygtigt” begreb som også er nødvendigt at se i en bestemt kontekst, men sammenholdt med andre fakta kan argumenterne og
fremgangsmåden underbygges og dermed lede til generaliserbarhed for lignende studier.
Side 22 af 90
3. TEORI OG MODELLER
Basis for teorivalget vil bestå af udvalgte teorier eller modeller tilpasset til de enkelte
problemstillinger/undersøgelsesspørgsmål i projektet, men som overordnet set giver en indre sammenhæng og rød tråd med hensyn til at besvare opgavens problemformulering.
De vil i det følgende blive delt op for hvert enkelt undersøgelses spørgsmål for at gøre teorien så tilgængelig som mulig og samtidig stræbe efter at sikre et godt overblik.
3.1 Værdikæde modellen
Værdikæde modellen er valgt på baggrund af dens systemiske evne til at systematisere processer og værdiskabende faktorer i et produktionsselskab via udefra-ind perspektiv. Den
ressourcebaserede teori (RBV) var i overvejelserne, men er fravalgt på baggrund af den eksterne case-analyse hvor det vurderes at det ikke vil være muligt at opnå tilstrækkeligt indefra-ud data.
Hovedideen i værdikædemodellen er at identificere og udvikle de aktiviteter, der skaber mest mulig værdi ved brug af færrest mulige ressourcer og derfor resulterer i profit.
Grundet tidligere argument om tids- og ressource begrænsninger er hele systemet omkring
“up/down-stream” leverandører og eksterne partnere, der påvirker værdikæden blevet afgrænset.
Et link med en liste af nuværende og fremtidige partnere i fødevareklyngen kan ses her7. Linket er medtaget da det under seminar forløbet blev anset som interessant og relevant.
3.2 Klyngebegrebet
Økonomisk geografi og klyngers teoretiske tilblivelse kan dateres helt tilbage til (Marshall, 1920), men dens teorier om lokation blev fra ca. 1950 ignoreret til fordel for den mere neo-klassiske økonomi. Økonomisk geografi har dog langsomt vundet indpas igen og gennem de seneste 10-20 år specielt begyndt at få sit gennembrud især da Porter hævder at den mest vedvarende globale konkurrencefordel ofte vil være lokalt forankret (Porter M. , Clusters and Competition: New Agendas for Companies, Governments, and Institutions, 1998).
En mulig årsag til det sene gennembrud for klynge-begrebet kan skyldes at klyngeteorien først og fremmest er fordelagtig for mere avancerede/udviklede økonomier, der gennem længere tid har
7 http://www.agrofoodpark.dk/OmAgroFoodPark/Senestenyt/Senestenyt.htm
Side 23 af 90
opbygget en industri af nærtbeslægtede virksomheder og som er i, eller nærmer sig den
innovationsdrevne økonomi (Porter M. , Clusters and Competition: New Agendas for Companies, Governments, and Institutions, 1998) hvor innovation og sofistikerede forretninger finder sted, se Figur 28 - Det globale konkurrenceevne indeks.
Nedenfor er vist den helt generelle og strukturelle organisering af en klynge hvor dets medlemmer (virksomhederne) er placeret i midten med øvrige eksterne parter i det omgivende miljø.
Som nævnt i introduktionen er det der sker inde i virksomhederne bestemt vigtigt, men den empirisk baserede succes for klynger afslører at det omkringliggende forretningsmiljø spiller en stadig stigende rolle for den langsigtede internationale konkurrenceevne. Årsagerne til dette er at klynger udvikler kompetencer, der går langt udover hvad en enkelt virksomhed kan opnå alene.
Evnen til at udvikle disse specielle kompetencer er et resultat af de før nævnte 4 indbyrdes afhængige faktorer, der omgiver forretningsmiljøet og som skal fremme både konkurrence og samarbejde på samme tid – også kendt som ”coopetition”.
Virksomheder i klynger har således fremvist op til 8 gange så høj innovation end normalt i visse industrier (Aharonson, Baum, & Feldmann, 2013).
Årsagerne for dette er at klynger promoverer både konkurrence og samarbejde og dette kan
Klynger
Nært forbundne virksomheder
Offentlige institutioner og politik
Universitieter og understøttende forsknings
organisationer Leverandører
Side 24 af 90
eksempelvis påvirke konkurrencen på 3 måder (Porter M. , Competition and economic development, 2000):
Ved at øge klynge virksomhedernes produktivitet
Ved at skabe retning for og hastighed af innovation, hvilket er fundamentalt for fremtidig produktivitets vækst
Ved at stimulere nye forretningsområder i området som udvides og forstærkes og dermed styrker klyngen sig selv
Et resultat af dette er at hvert klyngemedlem kan drage fordel af endnu højere stordrift og vidensdeling, dvs. som om det mere formelt havde dannet partnerskab med andre, men uden at være nødt til at opgive deres fleksibilitet.
3.2.1 Porters diamant model
Denne del vil tage udgangspunkt i Michael Porters berømte bog: “The Competitive Advantage of Nations” hvor diamant modellen tjener som fundamental ramme for analysen.
På trods af at titlen på bogen siger ”Nations” er fokus i bogen på hvordan virksomheder
konkurrerer internationalt. Porters argument er at den internationale virksomheds succes til en vis grad er afhængig af hjemlandets karakteristika.
Dermed bliver den konkurrencemæssige fordel en kombination af hjemlandets betingelser og virksomhedens strategi, ressourcer og eksekvering. Hans pointe er at det ofte ikke er tilfældigt at visse virksomheder grupperer sig. Ved at gøre dette kan de således drage fordel af hinandens ressourcer, viden og erfaringer.
Årsagen til at vælge diamant modellen er at den netop er eksplicit udviklet til at analysere hvilke karakteristika i et land, som kan forklare hvorfor en virksomhed har international
konkurrencedygtighed. På samme tid er den brugbar til at analysere hvorvidt en given nation/region vil være passende for virksomheden.
Modellen har dog modtaget kritik fra bl.a. (Rugman & Cruz, 1993) for ikke at overveje den gensidige afhængighed mellem lande. De kritiserer således Porter for at undervurdere mindre
Side 25 af 90
lande, som eksempelvis Danmark, og manglen på det multinationale aktivitets perspektiv.
Foruden Canada anvender de eksempler med lande mere lig Danmarks størrelse som Singapore og Korea8.
På trods af kritikken anvendes diamant modellen alligevel som analyse ramme grundet det faktum at Porter er blevet ophavsmand til den mest udbredte klyngedefinition og teori.
Manglen på beslutnings koefficient vil dog være i tankerne.
Figur 5 - Diamant modellen
Modellen består af fire nært forbundne faktorer, der alle bliver påvirket af regering og ”chance”.
Disse faktorer vil blive forklaret i det følgende.
Firma strategi, struktur og rivalisering
Denne del ser på hvor godt virksomheden er ledet og organiseret og hvor heftig konkurrencen I industrien er. Jo bedre ledet og jo mere konkurrence desto bedre positioneret for international konkurrenceevne.
Filosofien er at hvis konkurrencen er hård så vil virksomheden være nødt til at kæmpe hårdere for at udvikle bedre produkter i en hurtigere hastighed end deres konkurrenter hvorved chancen for at de kan udkonkurrere udenlandske konkurrenter øges.
Efterspørgsels betingelser:
Hjemlandets efterspørgsel efter virksomhedens produkter er af afgørende vigtighed da krævende
8 http://en.wikipedia.org/wiki/Diamond_model
Side 26 af 90
forbrugere tvinger virksomheden til løbende forbedring. Regeringen kan også her påvirke
efterspørgslen ved at promovere eller presse en virksomhed i en bestemt retning, der kan påvirke dets fremtidige vej.
Relaterede og støttende industrier:
Det er ofte af enorm vigtighed for en virksomhed at have konkurrencedygtige leverandører og relaterede industrier. Dette sikrer lavere indkøbs-omkostninger såvel som mere innovative input da det at være nært relateret muliggør øget udveksling af produkter, services eller
information/viden.
Faktor betingelser:
Kan indeholde både mobile og immobile ressourcer. Mobile ressourcer er typisk kapital og
teknologi. Dvs. ressourcer som kan bevæge sig frit over grænser og derfor ikke i stand til at tildele en konkurrencemæssig fordel. Mere immobile og specialiserede faktorer som eksempelvis
menneskelig kapital, der behøver konstante og høje investeringer er langt mere besværlige at kopiere og flytte rundt på og dermed bedre i stand til at tilvejebringe en konkurrencemæssig fordel.
Det er dog vigtigt at bemærke at en ulempe i faktor betingelser til tider kan vendes til en fordel da ulempen tvinger virksomheden til at tænke nyt og udvikle smartere metoder, produkter eller ny form for teknologi.
Generelt kan faktor betingelser være: Klima, infrastruktur, uddannelsessystem eller omkostnings- struktur.
Regering:
I Porters teori spiller regeringen en meget vigtig rolle for virksomhedens internationale
konkurrenceevne. Regeringen må her fungere som en slags katalysator i at inspirere og presse virksomheder til at forandre og forbedre sig. Regeringen kan også påvirke lovgivningen og dermed direkte påvirke nemheden ved at gøre forretning i den enkelte industri.
I den senere analyse vil udgangspunktet være den såkaldte ”triple helix”, som udover regeringen også inddrager universiteter/institutioner og erhvervslivet i samspil.
Side 27 af 90 Chance:
Chance består af evnen til at kunne udnytte eller tilpasse sig til eksterne muligheder/trusler som krig, opfindelser, finansielle kriser eller lignende. Chance begrebet kan således relateres til
begrebet ”potentiel absorberende kapacitet”. Dette styrker den strategiske fleksibilitet og dermed virksomhedens handlemuligheder ved eksempelvis nye opfindelser hvorved sandsynligheden for at reagere proaktivt på ”chancen” øges.
Potentiel absorberende kapacitet vil blive genstand for yderligere forklaring i andet afsnit.
3.2.2 Typer af klynger og deres strukturer
Klynger kan organisatorisk og strukturelt være ret forskellige så en kort præsentation af disse fremlægges for at give et mere nuanceret billede af klyngers mulige strukturer.
Udgangspunkt for denne præsentation vil være typologien udarbejdet af (Markusen, 1996)da denne illustrerer de vigtigste karakteristika i en visuel form.
Senere vil den relevante model for fødevare klyngesamarbejdet anvendes i analysen.
Marshalliansk
Består af en række mindre virksomheder, der er yderst afhængige af markedet for udveksling af deres oftest ret standardiserede varer. Typisk handels/trading-virksomheder.
Hub & spoke
Består af en række små
virksomheder vertikalt linket til, oftest, én større aktør. De mindre er her ofte ret afhængige af den store dominerende aktørs strategi.
Satellite platform
Figur 6 - Klynge karakteristika Hub and spoke modellen
Side 28 af 90
Består ofte af en række ”terminaler”, der søger at drage komparative fordele fordel af en bestemt beliggenhed. De er derudover udelukkende kontrolleret af det fjerntliggende moderselskab.
3.2.3 Klynge konceptets fordele og ulemper
Baseret på generel klyngeteori og foregående baggrunds information opsummeres her klynge konceptets fordele og ulemper for at give et styrket overblik.
Koncept Fordele
Marshallianske eksternaliteter Arbejdsmarkeds koncentration
Arbejdskraft søgning minimeret grundet højt specialiseret arbejdskraft er tilgængelig
Større variation af specialiserede
mellemliggende varer og services
Adgang til lokal leverandør base med større udbud og øget grad af specialisering og viden omkring udførslen af specifikke opgaver i værdikæden
Tavs viden overførsel Adgang til tavs viden ved geografisk nærhed via formelle processer, men også uformelle såsom videns overførsel grundet social
interaktion. Øget job-mobilitet da køreafstand er lav og relaterede jobmuligheder mange
Porter’s markeds betingelser
Krævende kunder Motivationsmæssige effekter grundet krævende kunder kan lede til forbedret kvalitet, sikkerhed, omkostninger osv.
Rivalisering Privilegerede motivationsmæssige effekter grundet øget nemhed ved benchmarking og mere intens interpersonel konkurrence (prestige) kan føre til øget innovation
Komplementaritet Privilegerede salgsmuligheder for virksomheder grundet minimering af købers søge-omkostninger for komplementære produkter Omkostnings fordele
Transport Transport omkostnings besparelser grundet geografisk nærhed Tillid Transaktionsomkostnings fordele grundet et geografisk nært
forretningsmiljø, der fremmer tillid
Finansiering Klynger tiltrækker kapital da succesraten og vækstmulighederne for klyngemedlemmer ofte er højere end for ikke-medlemmer
Kilde baseret på: (Lublinski, 2003)
Udover ovennævnte kategoriserede fordele er det også meget attraktivt og profitabelt for
regionen/nationen at være ”vært” for en klynge da store virksomheder har tendens til at være en
Side 29 af 90
driver i skabelsen af flere jobs, højere produktivitet, innovation, best-practice og udbredelse af kompetencer og teknologi9.
Der findes dog også væsentlige ulemper som kan være følgende:
Risikoen for at være for “indspist” og ikke lytte nok til det eksterne miljø og dermed ikke i stand til at se og udnytte de muligheder der dukker op (OECD, 2007)
Mangel på tillid og mangel på fælles interesse i for eksempel strategiske overvejelser/mål
Deltagere kan alle være kollegaer, partnere og konkurrenter. Konkurrenceaspektet kan dog være så dominerende at det blokerer for et sundt samarbejde og for meget samarbejde kan igen blokere for nødvendig rivalisering
Teknologiske skift eller trends såvel som klynge-konkurrence fra andre lande kan udslette en hel industri i et land. Derudover mulighed for afhængighed af dominerende firma (eksempelvis Arla) med, muligvis, store konsekvenser hvis denne må skære ned pga.
”markeds chok/finanskrise” eller fejlslagen strategi (OECD, 2007).
3.3 Videns karakteristika og effekt i klynger
Denne teori er valgt for at være i stand til at udforske de typiske videns karakteristikker og effekter af viden i klynger. Artiklen/teorien ser specifikt på overførbarheden af viden, dvs. flowet af viden henholdsvis internt i virksomheden og mellem virksomheder i klyngen.
De splitter kort fortalt videns karakteristik op i to særskilte faktorer:
Komponent: Relaterer til eksogene betingelser. Transparent. Relativ mobil.
Arkitektonisk: Endogene betingelser. Ikke-transparent. Klæbrig. Relativt immobil.
Hvor komponent viden indenfor en klynge er forholdsvis nem at tilgå synes arkitektonisk viden til gengæld kun at være for de, der selv har bidraget til skabelsen af den i et forum hvor viden bliver udvekslet uformelt og uden nogen form for eksplicit kompensation.
Da Arla i stigende grad er afhængig af viden og nu har besluttet at indgå i fødevareklynge samarbejdet er evnen til at kunne sikre sig adgang til og forstå videns karakteristikken og dens
9 McKinsey Global Institute – Shifting business landscape, 2013
Side 30 af 90 effekter indenfor klyngen af kritisk vigtighed.
Modellen/teorien leverer således et brugbart koncept i yderligere forståelse af de mekanismer, der ligger bag opnåelsen af vedvarende konkurrencemæssige fordele i klynger.
3.4 Åben innovation i klyngesamarbejdet
Åben innovations konceptet er afgørende for Arla da de har proklameret stærk interesse for det og desuden vil anvende det i deres fremtidige branding strategi – vækst via samarbejde - til at fremhæve at tilgangen faktisk altid har ligget i andelsselskabers dna10.
Konceptet gør op med den traditionelle tankegang og paradigme om at al forskning og udvikling skal ske internt. I stedet ligges der op til at der skal samarbejdes langt mere eksternt.
En essentiel pointe i den åbne innovation er at virksomheder må indse at de ikke selv har alle de klogeste mennesker ansat. I stedet er de bedre i stand til at få adgang til og samarbejde med dem – uden eksplicit betaling.
Figur 7 - Lukket vs åben innovation
10 Interview med Lise Berg Kildemark – Head of Open Innovation (suppliers) – Arla Foods
Side 31 af 90
På trods af konceptets vigtighed vil det dog ikke spille en stor eksplicit rolle i projektet, da det ligger implicit i klyngebegrebets- og andelsselskabets samarbejdsorientering.
Et af de afgørende begreber, der i stedet spiller en afgørende rolle for succes med åben innovation er i stedet henholdsvis disseminativ kapacitet og absorberende kapacitet.
Disse vil derfor blive behandlet i nedenstående.
3.4.1 Disseminativ kapacitet
Disseminativ kapacitet relaterer sig til hvordan information/viden mest effektivt udspredes.
Effektiv videns overførsel nødvendiggør en stærk evne til effektivt og overbevisende at
kommunikere viden på en måde så andre mennesker forstår det præcise budskab og kan sætte dette i anvendelse (Mua & Tang, 2010). Dette kendes fra eksempelvis skoleverdenen hvor en dygtig lærer kan formidle komplicerede ting så alle kan forstå, mens den mindre dygtige formidler kan forvirre selv den dygtigste elev (modtager).
I inter-organisatoriske netværk og åben innovation samarbejder, foregår der konstant interaktion mellem medlemmerne ved deltagelse i diverse projekter. De naturlige elementer i sådan
interaktion består af relations opbygning, og relationer afhænger af de links, der bliver dannet i den proces.
Medlemmer der bidrager til at udsprede information/ressourcer/viden kan således i høj grad påvirke klynge/netværks præstationen såfremt den rette viden ikke når korrekt frem til modtager eller ikke forstås i den tiltænkte kontekst.
Figur 8 - Disseminativ kapacitet
Processen fortsætter efter afsendelse af informationen og derfor ses der i det følgende på begrebet absorberende kapacitet, som får en mere dybdegående beskrivelse da dette koncept i langt højere grad er brugt som argument for skabelse/absorbering af viden.
Side 32 af 90
3.4.2 Absorberende kapacitet – re-konceptualisering, 2002
Teorien anvendt her bygger på og udvider den oprindelige “absorberende kapacitets” teori fra (Cohen & Levinthal, 1990). 128). Ideen bag konceptet er hentet i organisatorisk læring hvor brugen af før relateret viden skaber evnen til at absorbere ny ekstern viden. Absorberende kapacitet er således set som en akkumuleret proces hvor tidligere erfaring eller præstation påvirker den efterfølgende læring og hvordan de individuelle evner i en organisation, når de forenes, former virksomhedens samlede absorberende kapacitet. Her definerer (Cohen & Levinthal, 1990) konceptet som: ”… resident in any single individual but depends on the links across a mosaic of individual capabilities”.
Årsagen for at vælge denne udvidede teori er at den er blevet gjort mere operationelt anvendelig og udvidet via skelnen mellem: Tilegnelse, assimilering, transformering og udnyttelse.
Konceptet bliver dermed mere dynamisk og betegner:
Tilegnelse og assimilering som værende ”potentiel” absorberende kapacitet (PACAP)
Transformering og udnyttelse som værende ”realiseret” absorberende kapacitet (RACAP) Det er afgørende for dette udvidede koncept at have denne skelnen idet der dermed bedre kan analyseres hvorfor nogle virksomheder er bedre i stand til at få ”afkast” af deres potentielle absorberende kapacitet.
Det er netop denne forskel mellem realiseret og potentiel (Zahra & George, 2002) benævner effektivitets faktoren (n), og den faktor der angiver varierende præstationer for organisationer i at generere resultater ud af deres viden.
Absorberende kapacitet er således et meget essentielt element i innovations- og videns opbygning hvor forudgående viden faciliterer læringen af ny og relateret viden og dermed evnen til at skabe links og associationer til andet relateret viden. Vigtigt for Arla, når teorien/konceptet adopteres, er at den er en løbende proces, der kræver konstant investering.
Det kan illustreres med processen ved eksempelvis at lære algebra eller et nyt sprog. Basis for at starte med at lære et nyt sprog er at lære udtale de enkelte bogstaver og ord, sætte dem sammen og forstå meningen. Det giver ingen mening at starte ud med sætninger. På den måde kan det betragtes som et korthus, der pludselig kan kollapse såfremt fundamentet ikke er tilstrækkeligt.
Side 33 af 90
Absorberende kapacitet (ACAP) er ofte nævnt som en årsag til at virksomheder investerer i forskning og udvikling i stedet for blot at købe resultaterne via patenter. Investeringen er derfor gjort for bedre at øge deres absorberende kapacitet. Dvs. Jo mere investeret i forskning og
udvikling desto mere vil virksomheden være i stand til fuldt ud at værdsætte værdien af ny ekstern information.
På baggrund af dette leverer konceptet indsigt i hvilke fordele/udfordringer og implikationer Arla kan imødese i relation til viden og vidensdeling indenfor klyngesamarbejdet.
Figur 9 - Rekonceptualisering af absorberende kapacitet
(Zahra & George, 2002) Argumenterer ligeledes for at virksomheder er nødt til at lede disse to dimensioner af absorberende kapacitet forskelligt for at opnå overlegen præstation.
Virksomheder, der kun er fremragende i PACAP dimensionen er i stand til løbende at øge deres vidensopbygning, men kan til gengæld lide af deres manglende evne til at udnytte fordelene.
Virksomheder, der på den anden hånd er fremragende til RACAP løber derimod risikoen for at være for kortsigtede og ignorerer dermed betydningen og nødvendigheden af konstant
udforskning og tilegnelse af ny viden, som dermed kan vise sig vanskelig at tilegne og integrere og dermed realisere.
Jo mere investeret i forskning og udvikling desto mere vil virksomheden fuldt ud værdsætte værdien af ny ekstern information; som er tilgængelig i eksempelvis åben innovation.
Dog er det vigtigt at bemærke at samarbejde i klynger kræver tillid for at ”beskytte” mod bl.a.
opportunistisk adfærd (Williamson, 1979).
Side 34 af 90
3.5 OLI-modellen og FDI
OLI modellen, også kendt som det eklektiske paradigme, anvendes idet den forener flere teorier i international økonomi i en tilgang, hvilket ses som fordelagtigt for at forklare hvordan tiltrækning af FDI kan føre til øget videns-skabelse, eksport og international konkurrenceevne.
Kort præsentation af OLI modellen som består 3 faktorer/fordele:
Ejerskab/ownership – relaterer til ejer/firma-specifikke fordele, der gør dem i stand til at konkurrere på hjemmemarkedet. Disse fordele skal være overførbare og stærke nok til at kompensere for de ekstra omkostninger der er relateret ved at lave forretning på andre markeder – forklarer dermed hvorfor virksomheder søger udenlands.
Disse fordele bringer FDI investeringer typisk med sig via ”spill-over” effekter.
Lokation – fokuserer på hvor virksomheder vælger at lokalisere deres aktiviteter. Dette sker bl.a. på baggrund af adgang til natur ressourcer, specialiseret arbejdskraft, nemhed ved at lave forretning osv. Desto mere immobile disse faktorer er jo mere attraktivt er det at placere sig tæt på da de netop ikke kan sources/tilgås via eksempelvis nettet. Derfor vil høj lokations attraktivitet ofte lede til at virksomheder søger at øge eller udnytte deres engagement i tiltrækning af FDI (Dunning J. , 2000).
Internalisering – hvordan trænges der ind på markedet…
Da opgaven om Arla ikke omhandler indtrængning på markedet vil internalisering i stedet se på hvordan vertikal vs horisontal internalisering.
Den anvendte model er derfor denne:
Figur 10 - OLI modellen til evaluering af effekten af indgående direkte udenlandske investeringer (FDI)
Side 35 af 90
4. BAGGRUND OM FØDEVAREKLYNGESAMARBEJDET
En af de afgørende faktorer for anvendelse af klyngeteorien kan være lokations-beslutninger.
Disse er generelt karakteriseret ved større strategiske og irreversible investeringer, som kan have stor påvirkning på fremtidige præstationer. Af den grund er det yderst interessant at øge
forståelsen for hvad der ligger bag Arlas beslutning om at placere et nyt globalt forsknings center udenfor Aarhus da det i teorien lige så godt kunne have været placeret mange andre steder – ikke mindst er det interessant at se på hvilke fordele dette så tilbyder/forventes at tilbyde.
4.1 Hvad er baggrunden for klyngen i Aarhus?
Baggrunden for den nuværende klynge skal findes i 2009. Her blev det nuværende Agro Food Park etableret som konsekvens af det konkurrencemæssige pres især de mindre Aarhusianske
virksomheder følte fra globaliseringen og en erkendelse om at de ikke kunne konkurrere på pris og produktionsomkostninger, men i stedet måtte satse hårdt på innovation og udvikling11.
De valgte derfor at etablere sig i et mindre samlet område hvor de bedre kunne støtte hinanden.
I sommeren 2013 annoncerede Arla så at de ønskede at etablere sig i parken, med deres eget globale innovationscenter og danne Danish Food Cluster, hvilket officielt blev realiseret start 2014.
Det skulle fungere som en national organisation og forbinde al ekspertise i Danmark og skabe langt mere international opmærksomhed om Danmarks særlige styrker, øge klyngens vækst og
internationaliseringsmuligheder samt tiltrække udenlandske investeringer (FDI)12.
En del af den danske debat om den etablerede nationale fødevareklynge, Danish Food Cluster, har dog været om det virkelig var muligt at lave en nationalt samarbejdende klynge13.
For at besvare denne diskussion kan Porters definition af klynge begrebet anvendes:
“A geographically proximate group of interconnected companies and associated institutions in a particular field, linked by commonalities and complementarities. The geographic scope can range
11 http://www.agrofoodpark.dk/English/AboutUs/AboutUs.htm
12 Interview med Paul Cornillon – Strategisk Innovations Direktør – Arla Foods
13 http://jyllands-posten.dk/aarhus/erhverv/ECE6457874/kan-hele-danmark-vaere-en-klynge/
