apparat.
7.5.1 Indledning.
Det bestem m es i styrelseslovens § 17, at kom m unalbesty
relsen drager omsorg for indretningen a f kom m unens ad m inistration og fastsætter regler om ansættelse og afskedi
gelse a f kom m unalt personale. H verken styrelsesloven el
ler de kom m unale styrelsesvedtægter indeholder im idler
tid næ rm ere bestem m elser om det ansatte personales be
føjelser.
Det hænger sam m en med, at der i den danske k o m m u
nale styrelseslovgivning er fast tradition for, at den enkel
te kom m unalbestyrelse er frit stillet m ed hensyn til, hvorledes den ønsker at indrette sit adm in istratio n sap p a
rat, h erunder hvilke beføjelser m an ønsker at give de en kelte ansatte.
I forbindelse m ed forarbejdet til forslaget til styrelseslo
ven blev der ganske vist rejst spørgsmål om , at der skulle optages bestem m elser om de kom m unalt ansattes beføjel
ser i loven. Disse synspunkter fandt im idlertid ikke til
slutning.
Spørgsm ålet om de k om m unalt ansattes beføjelser blev også berørt under folketingsbehandlingen a f styrelseslov
forslaget. Det pågældende folketingsudvalg spurgte inden
rigsm inisteriet, om ikke det ville være hensigtsmæssigt, at der i loven blev optaget en regel om , i hvilket om fang kom m unerne ved ansæ ttelse a f tjenestem æ nd skulle u d færdige instruks for tjenestem æ ndenes tjenesteforhold, pligter, kom petence o.s.v. Indenrigsm inisteriet svarede im idlertid, at da der består betydelige forskelle i opbyg
ningen a f de enkelte kom m uners adm inistration og i in d holdet a f den enkelte ansattes tjenesteforhold, vil det næ ppe være m uligt eller hensigtsmæssigt i selve loven at give regler om , i hvilket om fang kom m unerne ved ansæ t
telse a f tjenestem æ nd skal udfærdige instrukser for disse30.
U dvalget om kom m unalt udvalgsstyre og
magistrats-styre m .v. understregede i sin betæ nkning31 vigtigheden af, at det undgås, at der i sektorlovgivningen stilles be
stem te krav til indretningen a f den kom m unale ad m in i
stration sam t de kom m unalt ansattes placering og opga
ver. Udvalget pegede på, at sådanne krav kan være til hin der for kom m unernes m uligheder for at tilrettelægge ad m inistrationen på den ud fra en helhedsbetragtning mest hensigtsmæssige m åde. K un hvor kravene er begrundet i ganske særlige om stændigheder, f.eks. hvor en bestem t fagindsigt ønskes knyttet direkte til kom m unen (sund
hedsplejersker, børnetandlæ ger o.l.), vil dette princip kunne fraviges, og selv i sådanne tilfælde ikke i form af kom petenceregler. H vor sådanne er indført i lovgivnin
gen, burde de efter udvalgets opfattelse ophæves.
I en skrivelse fra 198232 henviser indenrigsm inisteriet til udvalgets udtalelser, idet m an anfører, at indenrigsm i
nisteriet ingen grund ser til at anfægte det næ vnte princip.
Indenrigsm inisteriet udtaler endvidere, »at det altid har været indenrigsm inisteriets opfattelse, at der hverken i lovgivningen eller i form af henstillinger bør stilles be
stem te krav til indretningen af den kom m unale ad m in i
stration eller de kom m unalt ansattes placering og opga
ver. Det må være overladt til den enkelte k om m unalbe
styrelse at tage stilling til, hvorledes kom m unens ad m in i
stration skal opbygges for at fungere så godt som m uligt, herunder med henblik på at opfylde kravene om rigtig sagsbehandling og hensigtsmæssig adm inistrativ praksis i øvrigt«.
Der gælder således ikke for kom m unalbestyrelsen sær
lige delegationsforbud i relation til adm inistrationen.
K un hvor en beslutning skal træffes a f kom m unalbesty
relsen selv, er delegation til det kom m unale adm in istra
tionsapparat udelukket33. Indenrigsm inisteriet har da også u d talt34, at efter m inisteriets opfattelse er udgangspunktet helt utvivlsom t, at en kom m unalbestyrelse til sin forvalt
ning frit kan delegere de beføjelser, lovgivningen giver 90
den. D ette udgangspunkt kan selvsagt m odificeres a f den enkelte lovregel og/eller dennes m otiver.
7.5.2 Forholdet til udvalgene.
D er rejser sig im idlertid det spørgsm ål, om en sådan dele
gation skal foregå gennem eller dog i forståelse med det udvalg, under hvis sagsområde de delegerede beføjelser hører. Også dette spørgsm ål blev indgående drøftet i u d valget vedrørende k om m unalt udvalgsstyre og m agistrats
styre m .v.35. N år udvalgene er um iddelbart ansvarlige for forvaltningen a f de sagsom råder, der er henlagt til dem , kan det forekom m e vanskeligt foreneligt herm ed at anerkende en ret for kom m unalbestyrelsen til uden om vedkom m ende stående udvalg at delegere beslutningsret til adm inistrationen.
Hvis kom m unalbestyrelsen foretog en delegation til ad m inistrationen, ville det stående udvalg - med respekt a f kom m unalbestyrelsens beslutning - ganske vist kunne fastlægge retningslinier for adm inistrationens sagsbehand
ling og afgørelser. U dvalget ville også konkret kunne in
struere adm inistrationen. M en uanset om udvalget m åtte finde delegationen uhensigtsm æssig eller a f andre grunde ønske sig sagerne forelagt til afgørelse, ville det i så fald ikke være m uligt for udvalget at tilbagekalde k o m m u n al
bestyrelsens delegation til adm inistrationen. R espekten for udvalgenes fortrinsret til beslutningskom petence og deres ansvar for forvaltningen a f deres m yndighedsom rå
der kunne således tale for, at det alene m åtte være udval
gene, der kunne træffe beslutning om overladelse a f be
slutningsret til adm inistrationen.
På den anden side h arm onerer en antagelse a f en sådan selvstændig ret for udvalgene ikke med bestem m elsen i styrelsesloven om , at udvalgene i enhver henseende er u n dergivet kom m unalbestyrelsens beslutninger. Styrelseslo
vens bestem m elser om udvalgenes underordnelsesforhold og bestem m elsen om , at kom m unalbestyrelsen styrer
kom m unens anliggender, taler im od en anerkendelse a f en særlig kom petence for udvalgene på dette punkt.
D ersom kom m unalbestyrelsen ikke ville kunne hidføre en efter dennes opfattelse ønskværdig eller nødvendig delegation til adm inistrationen, ville udvalgene herm ed fa en eksklusiv ret, som kan være vanskelig at forene med kom m unalbestyrelsens alm indelige overordnede beføjelse til at tilrettelægge det arbejde, der skal udføres inden for den kom m unale organisation. Arbejds- og funktionsfor- delingen sker ofte i form a f eller på grundlag a f organisa
tionsplaner, der vedtages a f kom m unalbestyrelsen. Det ville være et betydeligt indgreb heri, hvis k om m unalbe
styrelsen i denne forbindelse m åtte anses for afskåret fra at træffe beslutning om delegation.
D et m å på denne baggrund form entlig antages, at såvel kom m unalbestyrelsen som udvalgene kan træffe b eslut
ning om delegation til det kom m unale adm inistratio n sap parat. D et m å form entlig tillige antages, at der ikke kan tilkom m e udvalgene en vetoret im od kom m unalbestyrel
sens delegation til adm inistrationen. Ej heller kan udval
gene på egen hånd foretage en tilbagekaldelse a f en dele
gation til adm inistrationen, som kom m unalbestyrelsen har foretaget.
7.5.3 Forholdet til borgmesteren.
Borgmesteren har efter styrelseslovens § 31 den øverste daglige ledelse a f kom m unens adm inistration. D et følger a f denne bestem m else, at kom m unalbestyrelsen er for
pligtet til at opretholde det kom m unale adm inistrations
ap p arat som en organisatorisk enhed med borgm esteren som øverste leder. M en m ed denne begrænsning tilk o m m er det kom m unalbestyrelsen at træffe beslutning om forhold vedrørende den kom m unale adm inistration, her
under organisationsplaner m.v. Borgm esterens stilling som adm inistrationsleder giver ham således ikke nogen kom petence med hensyn til sagers indholdsm æssige afgø-92
reise ud over den, som han efter styrelseslovens § 31, stk.
1, har med hensyn til hastende og utvivlsom m e sager, og den som i begrænset om fang tilkom m er ham som for
m and for økonom iudvalget36.
Det påhviler borgm esteren at søge det kom m unale ad m inistrationsapparats enkelte afdelinger bem andet på en sådan m åde, at de har m ulighed for at løse deres opgaver tilfredsstillende, h erunder opgaver, som er pålagt afdelin
gen gennem en delegation fra kom m unalbestyrelsen.
Borgm esteren fører også det tjenstlige tilsyn m ed ad m in i
strationens arbejde og den enkelte afdelings ch ef er i så henseende ansvarlig over for borgm esteren37.
Efter styrelseslovens § 31 a kan borgm esteren standse behandlingen a f en sag, der hører under et udvalgs m y n dighedsom råde, ved skriftligt at pålægge udvalget at in d bringe sagen for kom m unalbestyrelsen under unødigt o p hold. Borgmesterens indgrebsret gælder også sager, der behandles i adm inistrationen under et udvalg38. D ette må også gælde sager, der er delegeret til adm inistrationen ved kom m unalbestyrelsens beslutning. Borgm esteren har ikke noget krav på, at kom m unalbestyrelsen selv skal afgøre en indbragt sag eller at kom m unalbestyrelsen overhove
det realitetsbehandler d en 39.
Hvis kom m unalbestyrelsen ved forelæggelse fastholder, at ad m inistrationen skal træffe beslutning i henhold til den m eddelte delegation, kan borgm esteren ikke m odsæ t
te sig dette. Borgm esteren kan altså gennem sin indgrebs
ret kun udøve et m idlertidigt veto over for beslutninger, som kom m unalbestyrelsen har delegeret til det k o m m u nale adm inistrationsapparat.
7.5.4 Sam arbejdsaftaler.
På baggrund a f en folketingsbeslutning fra 1979 blev der efter forhandlinger m ellem de 4 hovedorganisationer på den ene side og A m tsrådsforeningen i D anm ark og K om m unernes Landsforening på den anden side i 1981 opnået
enighed om, at det kom m unalt ansatte personales indfly
delse og m edbestem m else bl.a. skulle sikres ved, at sam arbejdsaftaler skulle søges gennem ført i am tskom m uner og kom m uner inden udgangen a f 1981. I den standard
sam arbejdsaftale, der er udarbejdet, og som den enkelte kom m unalbestyrelse selv afgør, om den vil følge, er det bestem t, at der på alle trin i kom m unale institutioner skal anvendes ledelsesformer, som indebæ rer den videst m u li
ge delegation a f ansvar og beføjelser til den enkelte m ed
arbejder eller grupper a f m edarbejdere.
De kom m unale sam arbejdsaftaler vil blive nærm ere behandlet i kapitel 14.