Betydningen af social baggrund i natur/teknologi

Vi har tidligere beskrevet, at det samlede resultat i natur/teknologi ikke ad-skiller sig signifikant fra 2015-resultatet. Dette kan dog dække over en række underliggende forandringer, herunder også forandringer i betydningen af

elevernes hjemmebaggrund for deres faglige niveau. I gennemgangen af matematikresultaterne fandt vi en reduktion i den forklarede varians i for-hold til skalaen for hjemmeressourcer fra 2015 til 2019. Denne havde dog ikke forandret sig signifikant fra 2015 til 2019. Det er blandt ambitionerne for den reformerede skole, at betydningen af social baggrund bliver mindre, ikke blot i matematik. Det er derfor relevant også at iagttage betydningen af elevernes sociale baggrund for deres præstationer i natur/teknologi.

Ser vi på andelen af den forklarede varians af natur/teknologi-resultaterne ved skalaen for hjemmeressourcer for læring (𝑅²) i en lineær model, så var den i 2019 på 13,8 (1,5) procent. Denne andel er på samme ni-veau som i 2015, hvor den var 13,4 (1,1) procent, hvilket helt overordnetikke peger i retning af en samlet reduktion i hjemmebaggrundens betydning for, hvor dygtige eleverne bliver i natur/teknologi.

Betydningen af social baggrund i 2019 blandt 4.-klasseelever i na-tur/teknologi er, hvis vi tager den statistiske usikkerhed i betragtning, af samme størrelsesorden, som vi på egne beregninger af de internationale PISA-data finder for PISA 2018 i naturfagene (blandt 15-årige), nemlig 11,6 (0,7) procent.

Hvis vi skal se på forandringerne hen over alle fire TIMSS-undersøgelser, så er antallet af bøger i hjemmet en mulig proxy som beskrevet i afsnit 4.6.

Variablen for spørgsmålet om antal bøger i hjemmet forklarede i 2019 12,6 (1,1) procent af variansen på elevresultater i natur/teknologi. I 2015 var der en lidt mindre sammenhæng mellem præstationer og baggrund, idet ande-len af den forklarede varians var 11,2 (1,0), hvilket endvidere var på samme niveau som i 2011 med 11,3 (1,0) procent, mens den alle årene har været større end i 2007, hvor forklaringsgraden af bøger i hjemmet i en regression med elevernes score i natur/teknologi som afhængig variabel var 8,4 (0,9) pro-cent.

Som vi har beskrevet tidligere (se evt. afsnit 4.6 for en uddybning), skal forandringer i den forklarede andel af variansen via regressionsmodeller tages med forbehold, dersom der ikke ligger statistiske test for forskellen i 𝑅² bag. På samme statistisk-metodiske vis, som vi har beskrevet i afsnit-tet om den sociale baggrund i matematik, kan der etableres konfidensin-tervaller for andelen af den forklarede varians for sammenhængen mellem natur/teknologi-score og hjemmeressourcer, når blot frihedsgraderne er til-pas store, hvilket også her er tilfældet (𝑑𝑓₂₀₁₉=122 og𝑑𝑓₂₀₁₅=109). Det er ikke som sådan en statistisk test, men ifølge approksimationen af konfi-densintervallerne finder vi i dette tilfælde overlap. Den forklarede varians

mellem resultater og skalaen for hjemmeressourcer for læring er med 95 procent sikkerhed i 2019 mellem 10,9 og 16,7 procent. I 2015 var det mellem 11,2 og 15,5.

Ser vi alene på differencen i 𝑅², der angiver forskellen i andelene af den forklarede varians mellem de enkelte TIMSS-undersøgelser, så finder vi ikke en forskel, der på nogen måde indikerer et fald i den sociale bag-grunds betydning for elevernes faglige resultater – snarere det modsatte.

Som beskrevet i afsnit 4.6 skal vurderingen af sammenhængen mellem so-cialbaggrund via 𝑅² tages med forbehold, da bestemmelseskoefficienten (𝑅²) i statistisk sammenhæng er et mål for modellernes forklaringskraft på baggrund af de aktuelle data alene og ikke et decideret populationsestimat, omend det ofte ses anvendt således i praksis.

En anden betragtning, der kan anvendes til vurdering af betydningen af social baggrund, er, hvorvidt der er forskel i𝛽-koefficienterne for regressio-nerne af social baggrunds betydning for elevscoren i natur/teknologi mel-lem 2015 og 2019. Dermed rettes blikket mod, hvor stor effekten er af at be-væge sig et skridt op ad hjemmeressourceskalaen for scoren i TIMSS-point i natur/teknologi, frem for ovenstående analyses fokus på, i hvilken grad hjemmebaggrund forklarer variationen i elevernes præstationer. I 2019 var det 17,50 (1,24) point i natur/teknologi, hvilket svarer til en ret betragtelig effektstørrelse (ES) på 0,37 (0,02). I 2015 var denne 16,14 (1,24) point, sva-rende til en effektstørrelse på 0,37 (0,03). Her kan der uden forbehold testes for, hvorvidt der er statistisk signifikant forskel mellem 2019 og 2015. Vi fin-der en difference på 1,359 (SE=1,574; t=0,863; Pr(>|t|)=0,389) point mellem 2019 og 2015, så effekten af at bevæge sig et trin op i hjemmeressourcer for læring i TIMSS-point for natur/teknologi er større i 2019 end 2015. Denne forskel er dog som for matematik ikke statistisk signifikant.

Der kan også her være tale om forskelle hen over præstationsskalaen i natur/teknologi, som diskuteret i afsnit 4.6 vedrørende betydningen i ma-tematik. Eksempelvis kan den sociale baggrund have en større effekt på elevscore for de meget dygtige elever end blandt de elever, som har de lave-ste præstationer. Dette kan undersøges med en såkaldt ”Quantile Regres-sion”(Hao og Naiman 2007; Koenker m.fl. 2017; Koenker og Hallock 2001).

Denne fremgår for en række fraktiler i figur 5.2 for natur/teknologi. Der er ikke store forskelle mellem 2019 og 2015 hen over præstationsskalaen. De-skriptivt ser det lidt anderledes ud hen over skalaen end sammenhængen, vi så i matematik, og størrelsen på effekten af den sociale baggrund var umid-delbart mindre i 2015 for de høje præstationer end i 2019. Det er dog værd

Figur 5.2 Resultater for Quantile Regression mellem natur/teknologi og hjemmeressourcer på fraktiler (0,1;0,25;0,5;0,75;0,9)

at bemærke, at som i den tilsvarende regression i afsnit 4.6 for matematik er forskellene her mellem 2019 og 2015 ikke signifikante.

Det er vores samlede vurdering om sammenhængen mellem elevernes so-ciale baggrund og resultater i natur/teknologi i 4. klasse, at:

• Sammenhængen mellem social baggrund og fagligt udbytte i na-tur/teknologi betragtet som andelen af forklaret varians er af samme størrelsesorden som i 2015, og vi finder ikke signifikante forskelle.

• Den sociale baggrunds effekt på elevernes præstationer er af samme størrelse som i 2015 og adskiller sig ikke statistisk signifikant herfra.