• Ingen resultater fundet

Beskrivelse af procedurer for evaluering

5. Indholdet i de pædagogiske læreplaner

5.5 Beskrivelse af procedurer for evaluering

Som led i arbejdet med pædagogiske læreplaner skal der hvert år gennemføres en evalue-ring af dagtilbuddenes pædagogiske læreplan. I bekendtgørelsen fremgår det, at den pæ-dagogiske læreplan skal evalueres årligt af dagtilbuddets forældrebestyrelse med henblik på eventuel revision. Udover disse overordnede krav er det op til kommunerne og de enkelte dagtilbud at afgøre, hvordan evalueringen skal gennemføres.

Begrebet evaluering bruges traditionelt om en systematisk vurdering af, om der er sammen-hæng mellem metoder og aktiviteter set i forhold til opstillede mål, og hvorvidt metoderne og aktiviteterne bidrager til at indfri de opstillede mål. Også her viser casestudierne dog, at

der er flere forskellige forståelser i spil blandt de forskellige respondenter, og spørgeskema-undersøgelserne skal derfor tolkes med dette in mente.

Når man ser på, hvorvidt dagtilbuddene har beskrevet, hvordan den samlede pædagogiske læreplan skal evalueres, viser spørgeskemaundersøgelserne, at dette tema indgår i omkring to tredjedele af de pædagogiske læreplaner i både daginstitutioner og dagplejeordninger.

Tabel 5-16. Daginstitutionsledere og dagplejeledere: Indeholder den skriftlige pædagogiske læreplan beskrivelser af, hvordan den samlede pædagogiske læreplan skal evalueres?

Daginstitutioner (n = 644)

Dagpleje (n = 147)

Ja 66% 60%

Nej 34% 40%

I alt 100% 100%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt daginstitutionsledere og blandt dagplejeledere

Note: Der indgår kun svar fra ledere, hvor institutionen/dagplejen har udarbejdet en skriftligt formuleret pæda-gogisk læreplan, som dog ikke behøver at være godkendt af forældre- eller kommunalbestyrelsen (jf. Tabel 3-1)

I casestudierne er der nogle dagtilbud, som endnu ikke har beskrevet, hvordan den pæda-gogiske læreplan skal evalueres af forældrebestyrelsen. Netop evalueringen af de pædago-giske læreplaner bliver i forlængelse heraf fremhævet som en af de væsentligste udfordrin-ger for både dagtilbuddenes ledere og medarbejdere og for dagtilbuddenes bestyrelser.

Således oplever nogle ledere og formænd, at de er blevet pålagt en ny opgave, uden at det er klart formidlet, hvori opgaven består, og uden at der har fulgt en faglig opkvalificering med. Derfor giver nogle af lederne og formændene udtryk for, at de kun har begrænsede forudsætninger for at indfri opgaven. Dagtilbuddene har derfor afventet, at forvaltningen udarbejdede overordnede retningslinjer og/eller konkrete værktøjer, som kan hjælpe på vej i forhold til evalueringen.

Når man ser på, hvordan dagtilbuddene har planer om, at evalueringen skal gennemføres, viser spørgeskemaundersøgelsen, at evalueringerne i langt de fleste tilfælde er tænkt som en intern proces i det enkelte dagtilbud. Således viser nedenstående tabel, at næsten alle daginstitutioner og tre fjerdedele af dagplejeordningerne har beskrevet, at evalueringen skal gennemføres mundtlig på personalemøder (Tabel 5-17). Næsten alle daginstitutioner og fire femtedele af dagplejeordningerne har beskrevet, at evalueringen skal gennemføres mundt-ligt på møder i forældrebestyrelsen. Derudover er der cirka tre fjerdedele af daginstitutio-nerne og dagplejeordningerne, der vil gennemføre evalueringen i form af en skriftlig redegø-relse til forvaltning, bestyredegø-relse eller andre.

Tabel 5-17. Daginstitutionsledere og dagplejeledere: Skal evalueringen gennemføres…

Daginstitutioner Dagpleje

… mundtligt på personalemøder på institutionen? (n = 399 og 71) 97% 76%

… mundtligt i dialog med andre institutioner i kommunen? (n = 347) 24% ….

… mundtligt på møder i forældrebestyrelsen? (n = 398 og 73) 94% 82%

… mundtligt i et møde med den kommunale forvaltning? (n = 334 og 62)

36% 34%

… i en skriftlig redegørelse fra institutionen/dagplejen til kommu-nen, bestyrelsen og andre? (n = 382 og 70)

75% 79%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt daginstitutionsledere og blandt dagplejeledere

Note: Der indgår kun svar fra personer, der jf. Tabel 5-16 har angivet, at den skriftlige pædagogiske læreplan indeholder beskrivelser af, hvordan den samlede pædagogiske læreplan skal evalueres, der samtidig har angi-vet, at institutionen/dagplejen har udarbejdet en skriftligt formuleret pædagogisk læreplan, som dog ikke behø-ver at være godkendt af forældre- eller kommunalbestyrelsen (jf. Tabel 3-1)

Dagplejelederne er ikke spurgt, om der foregår en mundtlig dialog med andre institutioner i kommunen.

Casestudierne viser, at mange af dagtilbuddene ikke med samme intensitet har diskuteret evaluering som led i udarbejdelsen af de pædagogiske læreplaner som indholdet mere gene-relt, og at mange af dagtilbuddene derfor blot bygger videre på den eksisterende praksis i forhold til evaluering, som ofte har form af faglige dialoger på personalemøder og bestyrel-sesmøder. Dog er der eksempler på dagtilbud, hvor man gerne vil ændre praksis i retning af mere løbende evaluering af pædagogikken, således at de pædagogiske læreplaner og evalu-eringen kan bruges som en form for kvalitetsstyring.

5.6

Sammenfatning

Størstedelen af dagtilbuddene tager i deres pædagogiske læreplan afsæt i en bestemt læ-ringsforståelse, og de seks temaer indgår i de pædagogiske læreplaner i langt de fleste dag-tilbud. Flere dagtilbud har ikke udfoldet de enkelte temaer med mål, aktiviteter og metoder i den pædagogiske læreplan, men har blot beskrevet deres nuværende praksis inden for de seks temaer.

Mens dagtilbuddene i vid udstrækning synes at have taget de seks læreplanstemaer til sig i deres arbejde med pædagogiske læreplaner, viser undersøgelserne, at dagtilbuddene i min-dre udstrækning har opstillet mål for læreplanstemaerne. Samlet set tegner undersøgelserne således et billede af, at stort set alle dagtilbud har forholdt sig til de seks læreplanstemaer i deres pædagogiske læreplaner, mens det er to ud af tre dagtilbud, der i høj grad har opstil-let konkrete mål og delmål for, hvilke kompetencer den pædagogiske læreproces skal give børnene mulighed for at tilegne sig. Dette skal ses i lyset af, at der i bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner netop er krav om, at der skal opstilles mål og eventuelle delmål.

Cirka tre ud af fire dagtilbud tager i høj grad eller i nogen grad højde for børn med særlige behov i deres pædagogiske læreplaner. De dagtilbud, der har mange børn med særlige be-hov, har også i høj grad opstillet mål for indsatsen over for disse børn.

Størstedelen af dagtilbuddenes læreplaner indeholder en beskrivelse af, hvordan man vil dokumentere det pædagogiske arbejde. Selvom det ikke er alle dagtilbud, der i de

pædago-giske læreplaner har beskrevet, hvordan det pædagopædago-giske arbejde skal dokumenteres i for-hold til de opstillede målsætninger, har dokumentation indgået i mange af dagtilbuddenes drøftelser i forbindelse med udarbejdelsen af de pædagogiske læreplaner.

Med hensyn til evalueringen af det enkelte dagtilbuds pædagogiske læreplan viser undersø-gelserne, at dette tema indgår i to tredjedele af de pædagogiske læreplaner i både daginsti-tutioner og dagplejeordninger. Dog peger casestudierne på, at der er behov for hjælp til dagtilbuddene til opstilling af konkrete mål og til evaluering af, om disse mål opnås.