Anvendelsen af det skriftlige inspirationsmateriale og de udbudte kurser.2

Vejledningen og det grundmateriale, der er udgivet af Ministeriet for Familie- og Forbruger-anliggender, er blevet modtaget positivt og er blevet anvendt både i forvaltninger og dagtil-bud. Især pjecen ”Leg og Lær” har haft stor betydning for ledere, medarbejdere og foræl-drebestyrelser.

Materialet har været med til at skabe dels en forståelse af tænkningen bag de pædagogiske læreplaner, dels et overblik over processen omkring udarbejdelsen af de pædagogiske lære-planer. Dette gælder dog ikke i samme omfang blandt ledere af dagtilbud med en høj andel børn med anden etnisk baggrund end dansk, hvor færre synes, at det skriftlige inspirations-materiale har kunnet bruges. Dette peger i retning af, at inspirations-materialet ikke i tilstrækkelig grad har været målrettet arbejdet med denne gruppe børn.

Der har ligeledes været generel tilfredshed med de udbudte kurser, temadage og foredrags-aftener. Den laveste tilfredshed har der været med de 3-dages kurser, som er udbudt af CVU’erne, om end det dog kun gælder for ca. en femtedel af respondenterne. De øvrige har også været tilfredse med disse.

Der har kun været få aktiviteter og kurser specielt rettet mod bestyrelserne for dagtilbudde-ne. Deres involvering er primært sket gennem kontakten til dagtilbuddets leder, som har stået for den primære information til og dialog med bestyrelserne om de pædagogiske lære-planer. Den øvrige forældregruppe har kun i ringe omfang været involveret i drøftelserne om de pædagogiske læreplaner.

Kommunerne har også i stort omfang selv iværksat kurser og udarbejdet materiale for dag-tilbuddenes ledere, medarbejdere og bestyrelser. Kommunerne har især inviteret til temada-ge og kurser for såvel ledere som medarbejdere. To tredjedele af kommunerne har også i høj grad eller i nogen grad stillet konsulentbistand til rådighed ved kommunens egen pæda-gogiske konsulent, ligesom halvdelen af kommunerne i høj grad eller i nogen grad har stillet ekstern bistand til rådighed for dagtilbuddene ifølge forvaltningscheferne.

Imidlertid mener lederne af dagtilbuddene, at kommunen i ringe omfang har stillet konsu-lentbistand til rådighed, hvilket tyder på, at omfanget af og måske kvaliteten af konsulentbi-standen i forhold til arbejdet med de pædagogiske læreplaner ikke har været tilstrækkelig.

Kun halvdelen af daginstitutionerne oplyser, at de har gjort brug af kommunens pædagogi-ske konsulent, mens kun en tredjedel har gjort brug af de eksterne konsulenter, som har været stillet til rådighed af kommunen. Dagplejeordningerne har gjort noget mere brug af begge typer af konsulenter, samtidig med at det også er dagplejelederne, der vurderer, at konsulentbistanden ikke har været tilstrækkelig. Det kunne tyde på, at især dagplejeordnin-gerne har brug for konsulentbistand i arbejdet med de pædagogiske læreplaner i forhold til en gruppe ikke pædagogisk uddannede dagplejere.

Det er meget få kommuner, der har bevilliget ekstra midler til dagtilbuddene til implemente-ringen af de pædagogiske læreplaner, hvilket har givet anledning til en del frustration.

Evalueringen viser dog, at især daginstitutionslederne i de store kommuner synes, at de har fået god hjælp af kommunen. Dette skal ses i lyset af, at de større kommuner også i videre udstrækning har iværksat forskellige understøttende initiativer.

Omkring tre fjerdedele af kommunerne har udpeget en eller flere nøglepersoner i kommu-nen, som har fået et særligt ansvar for processen med implementeringen af de pædagogiske læreplaner. Det gælder især de store kommuner. Nøglepersonernes opgaver er især at formidle viden, give sparring og medvirke i evalueringen af de pædagogiske læreplaner. Dog er det meget få kommuner, der har bevilliget ekstra personaletimer til dagtilbuddene til im-plementeringen af de pædagogiske læreplaner.

Daginstitutionerne og dagplejeordningerne har for to tredjedeles vedkommende selv – det vil sige af eget budget – finansieret kurser og temadage, og ca. en tredjedel har selv finan-sieret privat konsulentbistand.

1.5

Inddragelse i processen vedr. udarbejdelse af de pædagogiske læreplaner

Alle daginstitutionslederne har involveret pædagogerne i forarbejdet til de pædagogiske læreplaner. Pædagogmedhjælperne har været inddraget i mindre omfang, men de har dog alligevel været inddraget i stort set alle daginstitutioner. I dagplejeordningerne ses det sam-me billede. Her har dagplejelederne inddraget dagplejepædagogerne i højere grad end dag-plejerne. Der er dog ingen, der slet ikke har inddraget dagplejerne, og kun få, der kun i ringe grad har inddraget dagplejerne.

I forberedelsen til udarbejdelsen af de pædagogiske læreplaner har der især været fokus på en beskrivelse af eksisterende praksis, på hvordan læringsbegrebet kan forstås og på hvilke fokusområder, der skulle prioriteres i det videre arbejde.

I fire femtedele af dagtilbuddene har forældrebestyrelserne i nogen grad eller i høj grad været involveret i forarbejdet med dagtilbuddets udarbejdelse af en pædagogisk læreplan.

Det er især i forhold til prioriteringen af indsatsområder, at bestyrelsen involveres, idet det gælder i halvdelen af dagtilbuddene. Den øvrige forældregruppe har sjældent været involve-ret i drøftelserne. Børnene selv har primært væinvolve-ret indirekte involveinvolve-ret gennem personalets afdækning af børnenes behov og interesser. Evalueringen viser, at det især er ledere med høj anciennitet, der involverer forældrebestyrelsen i arbejdet med de pædagogiske lærepla-ner.

I den skriftlige udarbejdelse af den pædagogiske læreplan har daginstitutionens ledelse i to tredjedele af daginstitutionerne inddraget deres personale især ved skriftlige bidrag til den pædagogiske læreplan. I den sidste tredjedel af daginstitutionerne har ledelsen (dvs. leder samt evt. øvrige ledelse) varetaget skrivearbejdet uden det øvrige personales involvering.

Det gælder især de større daginstitutioner i de store kommuner. Det kan hænge sammen med, at det også især er institutionerne i de store kommuner, der har udarbejdet retnings-linjer for dagtilbuddenes arbejde med pædagogiske læreplaner. I dagplejeordningerne er dagplejepædagogerne involveret i næsten alle kommuner i selve udarbejdelsen af den pæ-dagogiske handleplan ved skriftlige bidrag, og i to tredjedele af kommunerne er dagplejerne også involveret.

Evalueringen viser, at det i vid udstrækning er lykkedes at skabe ejerskab til de pædagogi-ske læreplaner blandt pædagoger, pædagogmedhjælpere, dagplejepædagoger og dagpleje-re. Der er dog en større grad af ejerskab blandt pædagogerne i daginstitutionerne og dag-plejepædagogerne end blandt pædagogmedhjælperne og dagplejerne. Der er også i en vis udstrækning skabt ejerskab til pædagogiske læreplaner blandt forældrebestyrelserne.

1.6

Indholdet i de pædagogiske læreplaner

Størstedelen af dagtilbuddene tager i deres pædagogiske læreplan afsæt i en bestemt læ-ringsforståelse, og alle seks læreplanstemaer indgår i de pædagogiske læreplaner i langt de fleste dagtilbud, om end temaerne ”naturen og naturfænomener” og ”kulturelle udtryksfor-mer og værdier” sjældnere end de øvrige temaer indgår i de pædagogiske læreplaner.

Blandt de daginstitutioner, der har en stor andel børn med særlige behov, indgår temaerne

”barnets personlige udvikling” og ”kulturelle udtryksformer og værdier” i mindre grad end i andre institutioner.

Næsten alle dagtilbud har i høj grad eller i nogen grad mål for deres arbejde med de seks temaer. De fleste dagtilbud tager i høj grad eller i nogen grad højde for børn med særlige behov i deres pædagogiske læreplan. De dagtilbud, der har mange børn med særlige behov, har naturligt nok i højere grad end de øvrige dagtilbud opstillet mål for indsatsen over for disse børn.

I langt de fleste dagtilbud indeholder den pædagogiske læreplan en beskrivelse af, hvordan man vil dokumentere det pædagogiske arbejde. Det er igen især daginstitutionerne i de store kommuner, der har udarbejdet en skriftlig beskrivelse af dokumentationsformer, hvil-ket dog også skal ses i lyset af, at der oftere er formelle retningslinjer for arbejdet med pæ-dagogiske læreplaner i disse kommuner. Fotodokumentation er den hyppigst anvendte do-kumentationsmetode i såvel daginstitutioner som dagplejeordninger, men derudover anven-des også skriftlige registrerings- og observationsskemaer samt børnenes egne produkter.

I to tredjedele af dagtilbuddene er der udarbejdet en plan for, hvordan den pædagogiske læreplan skal evalueres. Evalueringen planlægges typisk gennemført mundtlig på persona-lemøder og forældrebestyrelsesmøder samt i lidt færre tilfælde ved en skriftlig redegørelse til kommunen, bestyrelsen eller andre.