Antonovskys mestringsteori

uddyber med modellen de udfordringer, der er i at bevæge sig på Harts

”deltagelsesstiges” trin fra 1-6. Lundbys pointe er, at børns stemmer opererer i et vakuum. Lundy forsøger med sin provokatoriske pointe, at sige, at voksne har ansvar for at skabe rum til, at børn kan udtrykke deres holdninger uden frygt for repressalier (Lundby 2007:935) ellers forekommer implementering af børns stemmer i inddragelsesprocesser ikke konstruktive for børn.

I forhold til afhandlingens problemstilling tager jeg afsæt i Lundys for-ståelse af børns stemmer, da mit udgangspunkt er at se på de mulighe-der og barrierer, som børn og unge i udsatte positioner oplever. Jeg er optaget af at se på børn og unges stemmer og deres handlerum i sam-arbejdet med sociale myndigheder. Dette afspejles blandt andet i mine interviews og spørgsmål til informanterne f.eks. hvordan fik de sagt deres holdning til møder/samtaler med sociale myndigheder, fik de sagt og udtrykt det som de gerne ville og hvordan mv.

Antonovsky fandt frem til disse tre komponenter i 1970 gennem sam-taler med kvindelige jøder, der havde overlevet ophold i koncentrati-onslejre. Han fandt at 29 % af kvinderne havde en god psykisk og fy-sisk helbredstilstand. Antonovsky var optaget af sundhed (salutoge-nese) frem for sygdom (patoge(salutoge-nese), og derfor ville han finde ud, hvor-dan det var lykkedes disse kvinder at bevare et godt helbred efter disse voldsomme traumatiske oplevelser. Efterfølgende gennemførte han an-dre forskningsundersøgelser med forskellige grupper af mennesker, som havde to ting til fælles: de havde oplevet alvorlige traumer og de klarede sig godt i tilværelsen. Herfra udviklede han sit begreb ”ople-velse af sammenhæng”. De personer, som klarede sig godt i livet, havde alle som et gennemgående tema de omtalte tre komponenter. De tre komponenter defineres som følger:

Begribelighed henviser til ”.. i hvilken udstrækning man opfatter de stimuli, man konfronteres med enten i det indre eller ydre miljø, som kognitivt forståelige, som ordnet, sammenhængende, struktureret og tydelig information i stedet for støj – kaotisk, uordnet, tilfældig, ufor-klarlig.” (Antonovsky 2000:34). Han påpeger, at den person, der har en stærk oplevelse af begribelighed, forventer, at de stimuli, han eller hun kommer til at møde fremover, er forudsigelige eller kommer de som en overraskelse, så kan de forklares og gøres forståelige i en sam-menhæng.

Håndterbarhed defineres som ”...i hvilken udstrækning, man opfatter at der står ressourcer til ens rådighed, der er tilstrækkelige til at klare de krav, man bliver stillet overfor af de stimuli, som man bombarderes med.” (Antonovsky 2000:36). Ressourcer, der står til ens rådighed kan både betyde ressourcer, som man selv har kontrol over, og ressourcer, der kontrolleres af andre personer, man føler stor tillid til og kan stole på f.eks. en ægtefælle, en ven, en kollega, Gud, historien, en læge. Per-soner med oplevelse af stærk håndterbarhed, oplever sig ikke som offer for omstændighederne, men oplever sig som aktivt handlende enten ved at klare vanskelige situationer selv eller ved at hente støtte fra an-dre.

Meningsfuldhed er motivationselementet i OAS. Meningsfuldhed vedrører de områder ” …i ens liv, som giver mening i følelsesmæssig

og ikke blot i kognitiv forstand”, og ”..komponenten henviser til den udstrækning, i hvilken man føler, at livet er forståeligt rent følelses-mæssigt, i hvert fald visse af de problemer og krav, tilværelsen fører med sig, er værd at investere energi og engagement i, at de er udfor-dringer, man glæder sig over i stedet for byrder, man hellere ville være foruden.” (Antonovsky 2000:36). Meningsfuldhed henviser til, hvor-dan vi forholder os følelsesmæssigt til de stimuli – udfordringer som livet naturligt giver. Antonovskys tese er, at mennesker med en stærk følelse af meningsfuldhed oplever sig som indflydelsesrige på livets udfordringer, er fast besluttet på at finde en mening med dem, og gør deres bedste for værdigt at klare sig igennem dem (Ibid:37).

Antonovskys (2000:37) samlede definition af OAS:”er en global ind-stilling, der udtrykker den udstrækning, i hvilken man har en gennem-gående, blivende, men også dynamisk følelse af tillid til, at (1) de sti-muli, der kommer fra ens indre og ydre miljø, er strukturede, forudsi-gelige og forståelige; (2) der står tilstrækkelige ressourcer tilrådighed for en til at klare de krav, disse stimuli stiller; og (3) disse krav er udfordringer, det er værd at engagere sig i.”

Antonovskys teoretiske tilgang og model har fokus på de faktorer, som dæmper, letter eller fjerner stresstilstande. Dernæst antager den, at alle individer har generelle modstandsressourcer, der kan mobiliseres til at overvinde hverdagens spændinger, og som derigennem befordrer en oplevelse af indre sammenhæng. Modellen præsenterer også en univer-sel og tværkulturel forståelse og refererer ikke til en bestemt form for mestringsstrategi (Sommershild 2000:58-59).

Den dynamiske sammenhæng forklarer Antonovsky på denne måde.

Eksempelvis hænger høj håndterbarhed sammen med høj begribelig-hed, da det er nødvendigt at have et klart billede af, hvilke krav omver-denen stiller til en, hvis man skal føle, at der står tilstrækkelige ressour-cer til ens rådighed. Lever man i en kaotisk og uforudsigelig verden, er det vanskeligt at føle, at man har mulighed for at klare sig godt (Anto-novsky 2000:39). Pointen er, at en stærk oplevelse af begribelighed ikke nødvendigvis er lig med, at man klarer sig godt. Ifølge Anto-novsky fører høj begribelighed i kombination med lav håndterbarhed

oplevelsen af sammenhæng. Er man engageret og mener, at man forstår problemerne, vil der være en stærk motivation for at finde ressourcer hertil, og man vil være indstillet på ikke at give op før ressourcerne er fundet. Har man ikke denne motivation – giver det ikke mening – op-hører man med at reagere på omverdenens stimuli, og verden bliver ubegribelig, og man søger ikke efter ressourcerne dertil. Menings-fuldhed bliver den komponent, som er helt central og afgørende, ifølge Antonovsky også i de sammenhænge, hvor personen har høj begribe-lighed og høj håndterbarhed. Hvis ikke problemstillingerne betyder no-get for en, så falder man bagud med hensyn til forståelse og mister kontrollen over ressourcerne og forsøget på at mestre situationen. I den modsatte situation med lav begribelighed og håndterbarhed, men høj meningsfuldhed, er der en chance, men ingen garanti for at mestre si-tuationen, fordi personen ofte vil udvise et stort livsmod og være meget engageret i at finde forståelse og ressourcer. Til sidstnævnte eksempel henviser han til overlevende fra koncentrationslejre under 2.verdens-krig. Konklusionen er, at mestring afhænger af OAS som en helhed.

Antonovsky rejser med sin teori en grundlæggende kritik på makroni-veau i forhold til de forståelser om mestring og stressfaktorer, som han hævder, er dybt forankret i makrostrukturelle og kulturelle kontekster, og de teoretiske diskussioner om mestring har i for høj grad været over-ladt til psykologerne i en patogenetisk orientering. Kernen i den saluto-genetiske orientering tager udgangspunkt i, at den menneskelige orga-nisme grundlæggende befinder sig i en heterostatisk ubalance. Anto-novsky pointerer:”Livet er fyldt med stimuli, vi ikke har nogen auto-matisk, adækvat respons på, men som vi ikke desto mindre er tvunget til at reagere på. Budskabet til hjernen er – hvis vore sanser ikke er blevet beskadiget – klart: Du har et problem. Dette problem rummer to aspekter: problemløsning, det instrumentelle aspekt, og følelsesre-gulering (Antonosky 2000:146). I disse situationer bliver vi stillet over for to spørgsmål: hvad skal jeg gøre, og hvad er jeg værd? (Ibid). Han tager afstand fra en skelnen mellem rask og syg, i stedet ønsker han at betragte sundhed som et kontinuum mellem alvorligt syg og fuldstæn-dig rask. Antonovskys pointer er endvidere, at personer med stærk OAS, i højere grad vil udvise sundhedsfremmende adfærd end personer med svag OAS (Antonovsky 2000:169). Den salutogenetiske oriente-ring retter sig mod de faktorer, der boriente-ringer individet så tæt på den raske

pol som muligt (Antonovsky 2000:24). Han forestiller sig, at alle ud-vikler forskellige grader af generelle modstandsressourcer i kampen for tilværelsen. Antonovsky afviser ikke den patogenetiske forståelse, men ønsker at se den salutogenetiske og patogenetiske fremgangsmåde som komplementære (Ibid:31).

Antonovsky bruger en flod-metafor som illustration af, at vi alle er født i en flod – selve livets flod, som vi på ethvert tidspunkt befinder os i.

Nogle mennesker kommer nænsomt igennem floden, mens andre bli-ver ført hen til dybt vand, farlige klippeskær og strømvirvler. Oplevelse af sammenhænge handler om, hvor man befinder sig i floden, og hvor godt man har lært at svømme og hvor udholden man er. Sundhedsfrem-mende tiltag er at forhindre mennesker i at drukne – de nødstedte skal lære at svømme bedre, de skal lære at mestre livsvilkårene bedre. Børn og unge hører til hos forældre, og deres færdigheder påvirkes og ud-vikles i sammenhæng med deres mestringsevner.

De tre komponenter - anvendelse

Antonoskys tre komponenter ser jeg som brugbare i analyserne af, hvordan børn og unge i det empiriske materiale håndterer inddragel-sespraksisser. Hermed ser jeg på, hvilke faktorer har betydning for, hvordan udsatte børn og unge oplever både at være i en aktør og kli-entposition på samme tid, og hvad børn og unge lægger vægt på har betydning for dem i håndteringen af inddragelsen. Fokus i analyserne er, hvordan børn og unge oplever børn og unge sammenhæng og ning i disse inddragelsesprakisser. Oplevelse af sammenhæng og me-ning øger muligheder for bedre håndtering af livet, jf. Antonovsky te-ori.

Jeg har set andres analyser af børn og unges mulighed, hvor Anto-novskys begreber – de tre kompontenter er anvendt (se f.eks. Aas 2013;

Eriksson & Näsman 2007). Antonovskys teoretiske udgangspunkt er videreført i analyser på børne- og ungeområdet som tanker om børn og unges resillience (modstandskraft). Her er man optaget af, hvordan børn og unge og deres familier overvinder specifikke belastninger (kri-ser) ved hjælp af deres mestringspotentialer f.eks. børn og unge ramt af forældres skilsmisse, børn og unge i katestrofer (natur- og

krigstil-stande), dødsfald i familien, flytning mv. (se Gjærum, Gjørholt & Som-merschild 2000; Rutter 1981; Ungar 2011). Antonovskys salutogeni-ske perspektiv har inspireret mange undersøgelser og udvikling af te-rapeutiske retninger indenfor familieterapi. Her har hans model bidra-get med begreber om livsduelighed og sundhed til at afdække familiers ressourcer og muligheder (Sommerschild 2000:62).

I forhold til mine analyser er der tale om, at børne- og ungeinforman-terne alle har været udsat for mere eller mindre vanskelige livs- og op-vækstvilkår. I deres nuværende livssituation skal de også håndtere det vilkår, at sociale myndigheder skal inddrage dem i spørgsmål vedrø-rende deres individuelle liv. Dette kan i sig selv være et stressende/be-lastende livsvilkår. Disse børn og unge stilles i en meget anderledes situation end børn og unge generelt i samfundet, hvor de bliver stillet overfor velfærdssamfundets krav om, at de skal tage stilling til både alvorlige og skelsættende problemer og hverdagsproblemer i eget liv.

Disse børn og unge træder i tidlig alder ind på en voksen og voksen-professionel bane, når inddragelse af dem skal finde sted.

Antonovskys tre begrebskomponenter kan i analyserne også pege på, hvor børn og unge skal have støtte og hjælp til at mestre inddragelses-praksisser. De tre komponenter kan være med til at kortlægge infor-manternes potentialer og ressourcer i forhold til at mestre inddragelse som en del af deres livsvilkår.

Oversætter jeg de tre komponenter i forhold til afhandlingens problem-stillinger og analyser vil jeg anvende begribelighed som inddragelses-praksisser, der er kognitivt forståelige, strukturede og informative. Det vil sige oplever børne- og ungeinformanterne, at de har besidder ordnet og sammenhængende informantion om sociale myndigheders inddra-gelse, som bevirker at inddragelse som en del af deres liv bliver mere forståelig og forudsigelig. Håndterbarhed handler om informanternes adgang til ressourcer til at klare de krav, som sociale myndigheder stil-ler i forhold til inddragelse. Oplever informanterne, at der enten stilles ressourcer til deres rådighed eller de har dem i forvejen og får tilført nogle nye til at mestre inddragelsespraksisserne. Der vil være fokus på om informanterne oplever at de med de ressourcer, som er tilrådighed, oplever selv at have kontrol over de sitautioner, som de bliver stillet

overfor i sociale myndigheders inddragelse af dem. Meningsfuldhed er noget sværere at benytte i analyserne, da denne komponent er af langt mere eksistentiel karakter for livet som helhed. Sociale myndigheders inddragelse udgør kun en mindre del af informanternes individuelle liv.

Jeg benytter begrebet mere som udtryk for, om de oplevede inddragel-sespraksisser kan være meningsfulde at være i for informanterne, giver inddragelsespraksisserne en følelse af sammenhæng for informanterne.

Jeg benytter dog begrebet i analyserne i de sammenhænge, hvor ind-dragelse opleves som noget, der eksistentiel betydning for konkrete børn og unge.

KAPITEL 5. FORSKNINGSDESIGN OG