I kapitel 4 om aktionsforskning peges der på, at forskerens deltagelse udgør et af de særlige særkender for aktionsforskning. Når forskeren aktivt søger at påvirke feltet, er det afgørende at kunne redegøre for forskerens baggrund herfor. Det vil sige hvilke forudsætninger forskeren bringer med i feltet, hvilket perspektiv, der kendetegner forskerens forståelser og handlinger samt de kontekstuelle forhold rundt forskeren, der påvirker dennes ageren i feltet. Det følgende bliver dermed en form for ”mini-selv - objektivering”, der skal synliggøre interesserne bag dette aktionsforskningsprojekt.
” Ifølge Bourdieu skal det videnskabelige objektiveringsarbejde:
1. objektivere forskerens sociale position i forskningsfeltet (…)
2. objektivere arbejdsstedets/forskningsinstitutionens faglige traditioner og forskerens teoretiske position (…)
3. objektivere forskerens sociale position i samfundet aktuelt og hendes tidligere livsforløb og erfaringer ”(Mathiesen og Højberg, 2004:237).
Dog vil det være alt for voldsomt selvcentreret og overdrevent at gennemføre en forskerens selvobjektivering i det omfang, der foreslås af Bourdieu, hvorfor der her alene
gennemføres en ”mini- udgave”, der kan skabe et grundlag for at klargøre mine mulige indflydelser på aktionsforskningsprocessen.
Jeg kom til feltet som forsker in spe og var ganske kort før mødet med feltet blevet indskrevet som ph.d. studerende ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet. Som forskerstuderende må mine relation til feltet betragtes som en ganske anden end så mange andre ph.d. studerendes, idet jeg har et indgående kendskab til feltet og en lang række relationer til den konkrete praksis. Samtidig med indskrivningen som ph.d. studerende er jeg ansat som lektor i socialt arbejde ved Socialrådgiveruddannelsen i Århus. Som underviser har jeg mødt mange af de deltagende rådgivere, dels på grunduddannelsen, dels på diplomuddannelsen, endvidere har jeg samarbejdet med flere af rådgiverne tidligere både i forbindelse med undervisning i familierådslagning og i sin tid som projektleder på et projekt på handicapområdet i Århus Kommune. Samtidig kender jeg også de fleste af ledelsespersonerne, enten i form af at have været underviser for dem på diplomuddannelsen eller have kendt dem gennem en årrække fra mine mange år i praksis i Socialforvaltningen i Århus, hvor jeg har samarbejdet med flere af dem, ligesom med nogle af rådgiverne. Endelig er en af rådgiverne medforfatter til bogen om refleksionsredskabet. På denne baggrund må det konkluderes, at min sociale position i relation til feltet er kendetegnet af et konsolideret kendskab og en position som en agtet fagperson, hvis bidrag tages alvorligt i og efterspørges af feltet, hvis jeg skal tillade sig selv at karakterisere mit ”ry” i praksis.
Arbejdsstedets og forskningsinstitutionens faglige traditioner. Her er det nødvendigt med en skelnen, idet jeg modsat mange andre ph.d. studerende ikke er ansat ved Universitetet, men er ekstern studerende. Forskningsinstitutionen har en længere tradition for forskning i socialt arbejde. Der er et aktivt tværfagligt netværk for dets forskere og ph.d. studerende i socialt arbejde: FoSo (Forskning i socialt Arbejde) 13 med ca.
25 forskere og 7 ph.d.-studerende. FoSo danner ramme om forskning i socialt arbejdes praksis, der
”undersøges ud fra forskellige teoretiske dimensioner, hvor både sociologi, politologi, historie, psykologi, organisationsteori, kommunikationsteori, kulturteori, antropologi og læringsteori, bidrager til at udvikle ny viden”
I sin præsentation fremhæves, at ”FoSo er i national sammenhæng det største og bredest dækkende forskningsmiljø inden for feltet socialt arbejde og blandt de førende inden for
13 Foso er et samfundsvidenskabeligt forskningsnetværk ved Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet. Det er et tvær-fagligt forskningsnetværk, der beskæftiger sig med udviklingen af nye og udfordrende forskningsinitiativer inden for Socialt Arbejde. Resultaterne af FoSo's forskning har stor rækkevidde både internationalt, nationalt, regionalt og lokalt. Forskningen involverer mange forskellige samarbejdspartnere. http://www.soc.aau.dk/forskning/foso/ lokaliseret 14 05 2012
aktionsforskning, social arv samt studier af tilbud til mennesker med kognitive/kommunikative funktionsnedsættelser”14.
I denne præsentation fremhæves aktionsforskning som et af særkenderne ved FoSo. Der er ved Aalborg Universitet også et aktivt aktionsforskningsmiljø, Læring på Tværs (LPT), der udgør rammen om et samarbejde mellem forskere og ph.d. studerende ved universitetet, som arbejder med aktionsforskning og læring, herunder også udvikling af organisationer.15 Dette netværk indgår som en del af det landsdækkende netværk: Dansk Aktionsforskningsnetværk med deltagelse fra primært RUC og Aalborg Universitet samt det tidligere DPU16. Som ph.d. studerende ved Aalborg Universitet deltager jeg både i FoSo og LPT. Disse to netværk udgør hermed primære forskningsmæssige referencekilder.
Mit ansættelsessted er Socialrådgiveruddannelsen i Århus, der er en del af en professionshøjskole. VIA University College. Professionshøjskolerne har ikke forsknings ret på linje med universiteterne. Alligevel har professionshøjskolerne valgt også at inddrage forskning og udvikling som en del af deres aktiviteter. Således arbejder VIA17 med udvikling af Videncenter - aktiviteter, hvor der er afsat midler til forsknings- / udviklingsopgaver. Socialrådgiveruddannelsen udgør en del af Pædagogisk Socialfaglig Højskole. I tilknytning til denne er der oprettet flere videncentre, herunder: Videncenter for Socialpædagogik og Socialt Arbejde. Jeg er tilknyttet dette videncenter som programkoordinator for programmet Professionel Praksis i Socialt Arbejde18. Videncentrene i VIA ”arbejder målrettet med udviklingsprojekter og forskning i
14 http://www.soc.aau.dk/forskning/foso/formaalsbeskrivelse/ lokaliseret 14 05 2012
15 Forskningsnetværk i samarbejde mellem Insitut for Sociologi og Socialt Arbejde, AAU, Insitut for Kommunikation, AAU og Insitut for Læring og Filosofi, AAU. Forskningsfokus er aktionsforskning http://vbn.aau.dk/da/activities/laering-paa-tvaers(21191941-3f32-450c-b00a-ff19f7a47123).html lokaliseret 14 05 2012
16 http://www.socsci.aau.dk/aktionsforskning/ http://www.socsci.aau.dk/aktionsforskning/netvaerk.php lokaliseret 14 05 2012
17 Professionshøjskole: VIA University College er en ud af Danmarks syv professionshøjskoler.
Professionshøjskolerne udbyder mellemlange videregående uddannelser.
Med sine 17.000 studerende og 2100 medarbejdere er VIA University College den største af de syv professionshøjskoler og den 3. største uddannelsesinstitution i Danmark
VIA University College udbyder diplomuddannelser, kurser og konsulentydelser. Ved professionshøjskolens 18 videncentre udvikles og forskes der hele tiden inden for uddannelsesområderne. Det foregår ofte i samarbejde med aftagerne, så der er en et tæt samspil mellem uddannelse og
arbejdsmarked.http://www.viauc.dk/omvia/Sider/professionshoejskole.aspxlokaliseret 14 05 12.
18 Videncenter for Socialpædagogik og Socialt arbejde. Centeret arbejder med udviklingsarbejde og forskning, der omhandler centrale problemstillinger indenfor socialpædagogik og socialt arbejde. Centerets genstandsfelt er socialpædagogiske og socialfaglige offentlige og private tilbud i forhold til udsatte grupper i samfundet – herunder mennesker med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse. Til centeret er knyttet seks programmer. De seks programmer er rettet mod socialpolitikken, den velfærdsstatslige organisering af det sociale arbejde, udvikling af socialpædagogiske og socialfaglige metoder, udsatte børn og unge,
arbejdsmarkedet samt mod socialt entreprenørskab.
professionernes erhvervs- og videngrundlag. Centrene har til opgave at integrere ny viden i undervisningen”19. Det fremhæves i VIA, at undervisningen skal basere sig på forskning og udvikling. Der satses derfor på FoU aktiviteter, der særligt rettes mod professionerne.
Samtidig forpligtiges alle FoU aktiviteter på, at den indhentede viden føres tilbage til grund-, efter- og videreuddannelse samt professionen. Der er på ansættelsesstedet et stort fokus på forskning og udvikling, hvilket formentlig også ligger bag bevillingen af den (delvise) finansiering af ph.d. uddannelsen, ligesom der satses på en øgning af antallet af undervisere med ph.d., og der er for eksempel i Pædagogisk Socialfaglig Højskole udarbejdet en ph.d. strategi. Der er således på ansættelsesstedet et forskningsfokus på professionerne, et fokus, der kan kombineres med FoSo´s interesse for forskning i socialt arbejde og LPT´s fokus på aktionsforskning og arbejde med læring, og kan kombineres i dette aktionsforskningsprojekt med sit fokus på kvalificering af socialfaglige vurderinger.
Mit perspektiv er, jf. kapitlerne i Del I om metodologi, kendetegnet ved at være rundet af et grundlæggende konfliktteoretisk perspektiv, og er farvet af kritisk teori og kritisk realisme. Disse tilgange harmonerer med min måde at opfatte virkeligheden på. I mødet med ledelserne på arbejdspladserne udspandt der sig det ene sted en ordveksling affødt heraf, idet mit fremhævede ønske om at arbejde med begrebet ”faglig fantasi”, en mulig overførsel af begrebet sociologisk fantasi til socialt arbejde, fik en leder til at pege på, at dette begreb ledte tankerne hen på klassekamp, faglig kamp og røde faner og forekom meget ud- dateret. I situationen omformulerede jeg derpå begrebet til socialfaglig fantasi, hvilket for denne leder var langt mere spiseligt (Feltnoter 101108), og for mig sagtens kunne rumme det samme kritiske perspektiv. Udover dette kritiske perspektiv kendetegnes jeg af en dedikation til socialt arbejde og et ønske om at bidrage til at kvalificere dette. I sidste instans en kvalificering, der skal være til gavn for brugerne af det sociale arbejde. Men som også som en ønskelig sideeffekt kan resultere i en højnelse af fagets omdømme og socialarbejdernes faglige selvtillid på et fagligt gedigent grundlag.
Dette aktionsforskningsprojekt udgør en form for led i en længere kæde, idet jeg samarbejdede med en gruppe studerende om udvikling af begrebet social analyse, som vi siden arbejdede på at sprede ud i praksis. Arbejdet med redskabet indgår derfor som en central del af min faglige ballast og interessefelt. Mit perspektiv er på denne baggrund også en udvikling af socialt arbejdes praksis i retning af at fremme en højere grad af vidensbasering med inddragelse af forskellige typer af viden i form af både opsamlede og formulerede faglige erfaringer samt teoretisk- og forskningsbaseret viden. Desuden rummer mit perspektiv for socialt arbejde ligeledes et ønske om at fremme, at
19 http://www.viauc.dk/udvikling/videncentre/Sider/videncentre.aspx lokaliseret 14 05 12.
socialrådgivere i højere grad benytter deres faglige viden som grundlag for også et virke som socialpolitiske aktører i bestræbelserne på at påvirke socialt arbejde indholdsmæssigt samt dets rammebetingelser. Dette sidste perspektiv hænger formentligt sammen med mit grundlæggende konfliktteoretiske perspektiv.
Som ph.d. studerende har jeg fortsat været ansat som underviser ved Socialrådgiveruddannelsen i Århus, men har samtidig været delvist frikøbt fra undervisningen, hvilket har været finansieret i fællesskab af VIA, Socialrådgiveruddannelsen og mig i form af opsparede afspadseringstimer20. Dette har betydet, at jeg udover mit engagement og ressourcer har lagt en ikke ubetydelig økonomi ind i at gennemføre dette projekt. Udover presset fra ønsket om at leve op til egne ambitioner medfører denne medfinansiering også en anden form for pres om at føre projektet til ende, da afspadseringstimerne ellers ville kunne anses for spildte, idet de ellers kunne have været anvendt til længere rejser på den anden side af jorden i lighed med kollegaernes anvendelse af afspadseringstimer eller udbetalt.
At jeg samtidig med mit ph.d. forløb har været delvis beskæftiget med undervisning, har haft indflydelse på planlægningen af projekt aktiviteterne. Deltagelse i mange refleksionsmøder skulle passes ind i undervisningsskemaet, hvilket til tider kunne indebære større logistiske anstrengelser for at få alle møder dækket ind. De perioder, hvor der kom anmodninger om at flytte møder bevirkede mere bøvl. Men det lykkedes.
Samtidig har jeg kunnet drage nytte af mine aktionsforskningsaktiviteter i relation til undervisningen både på grunduddannelsen og på diplomuddannelsen, både forskningsmetodisk og socialfagligt indholdsmæssigt.
Min faglige baggrund for at kaste mig ud i dette aktionsforskningsprojekt består af en grunduddannelse som socionom21 fra Roskilde Universitetscenter, mange års arbejde som socialrådgiver i Århus kommune i forskellige funktioner, herunder også beskæftiget med socialt arbejde med udsatte børn og unge samt projektleder på et socialministerielt forsøgsprojekt: ”Hjælp til familier med børn med handicap” gennem fire år. En væsentlig erfaring herfra som jeg bringer med mig er, at faglige aktiviteter skal indgå som en del af rådgiveres kerneopgaver for ikke at dø ud, når et projekt afsluttes22., eller let kan udskydes eller nedtones, som for eksempel supervision ofte bliver det i en
20 Afspadseringstimer afvikles med 1397 timer i perioden 01.10.08 -31.12.12. Især lokaliseret til den sidste del af ph.d. forløbet.
21 Socialrådgivere uddannet på RUC og AUC blev betegnet socionomer. En betegnelse det i nogle år var Socialrådgiverforeningens hensigt skulle tages i anvendelse for alle danske socialrådgivere i lighed med de nordiske, men dette blev efter nogle år frafaldet.
22 I dette projekt blev der blandt andet arbejdet med skriftlige handleplaner som et dialogredskab i samarbejdet mellem forældre til børn med handicap og forvaltningen. En af projektets afsluttende anbefalinger var, at disse handleplaner skulle indgå som en del af den vanlige praksis på området, da der var meget gode erfaringer hermed. Dette skete dog ikke.
travl hverdag i en socialforvaltning. Udover grunduddannelsen har jeg forskellige videreuddannelser i form af en humanistisk suppleringsuddannelse: Køn, Kommunikation og Kultur fra Århus Universitet, enkeltfag på overbygningsniveau ved Institut for Statskundskab23, Århus Universitet samt Den Sociale kandidatuddannelse ved Aalborg Universitet. De sidste otte år før starten på ph.d. projektet har jeg undervist i socialt arbejde ved Socialrådgiveruddannelsen24. Gennem mine uddannelsesaktiviteter har jeg således et rimeligt grundigt kendskab til forskningsmetoder og analyse og herunder erfaring med aktionsforskning fra mit speciale ved kandidatuddannelsen. Gennem mine praksiserfaringer har jeg tillige et indgående kendskab til praksis på feltet samtidig med, at jeg gennem mine undervisningsaktiviteter har erhvervet mig en teoretisk ballast for denne praksis.
Aktionsforskerens forudsætninger
Jeg har som påvist en mængde relationer til feltet. Dette har gennem aktionsforskningsforløbet både været en fordel og har medført vanskeligheder. En fordel fordi jeg kender praksis indefra og kan forstå, hvad der tales om og kan tale med. Mine bidrag anses for væsentlige. Desuden har kendskabet til feltets deltagere utvivlsom betydet at adgangen til feltet og samarbejdet har haft lettere kår. Om vendt har de mange relationer måske også til tider været vanskelige for nogle deltagere, der har kunnet føle sig
”undersøgt” af deres gamle kollega eller underviser. Dette aspekt vender jeg tilbage til i analysen af forløbet i kapitel 10 samt i kapitel 13 om kvalitetsvurdering.
Afsæt
Dette kapitel har præsenteret betydningsfulde kontekstuelle forhold, der udgør væsentlige forudsætninger for aktionsforskningsprojektet. Både i form af generelle styringstendenser i det offentlige (sociale) forvaltning og i form af aktuelle diskussioner om kvaliteten af det sociale arbejde med udsatte børn og unge og lovgivningsmæssige ændringer på området.
Endvidere er der fremhævet konkrete forudsætninger i de to deltagende organisationers baggrund for at indgå i projektet, ligesom der er redegjort for rådgivernes forudsætninger samt forudsætningerne hos mig som aktionsforsker. Forudsætninger, der alle kan være betydningsfulde i relation til at influere på aktionsforskningsprocessens forløb.
23 Fagene: International politik, komparativ politik og politiske sagsområder.
24 Ansættelse ved Socialrådgiveruddannelsen i Århus som underviser siden 01.09 2000. Lektor i socialt arbejde.