Økonomiske faktorer

Velstandsniveauet i et land har betydning for indbyggernes købekraft og den potentielle størrelse af landets ølmarked. Erfaringerne viser, at ølforbruget på et umodent ølmarked alt andet lige vokser, i takt med at landet opnår velstandsstigninger. Øget velstand i udviklingslandene vil betyde, at den disponible indkomst vil stige, og at indbyggerne vil opnå et større privatøkonomisk råderum. Dette forhold vil alt andet lige stimulere udviklingen af de umodne ølmarkeder i en positiv retning.

3.1.2.1 BNP-udviklingen i Vesteuropa

Som det fremgår af bilag 5, har Vesteuropa været relativt hårdt ramt af den økonomiske afmatning, der indtraf i forlængelsen af finanskrisen. Afsætningen af øl på de modne markeder i Vesteuropa er imidlertid generelt mindre følsom overfor konjunkturudviklingen, end hvad der et tilfældet på vækstmarkederne. Velstandsniveauet i regionen er højt, og ølforbrugets andel af den disponible indkomst er relativt beskedent.

I perioder med økonomisk afmatning er den primære effekt, at der sker en forskydning fra on-trade mod off-trade, snarere end at det samlede forbrug reduceres kraftigt som følge af konjunktur-nedgang. Der kan endvidere være en tendens til, at forbrugerne substituerer dyrere produkter for billigere produkter i perioder med privatøkonomisk usikkerhed.

Fremadrettet forventes der forholdsvis beskedne BNP-vækstrater for landene i regionen. Den øgede velstand må forventes at understøtte en stigning i salget af øl i de dyrere prissegmenter. Man kan således forvente, at volumennedgangen i Vesteuropa i nogen grad vil blive opvejet af en positiv priseffekt, som resulterer fra en øget substitution hen imod forbrug af premium-produkter.

3.1.2.2 BNP-udviklingen i Østeuropa

En række økonomier i Østeuropa har været særligt hårdt ramt af den økonomiske krise, og i en række lande oplevede man store reale BNP-fald i 2009. Dette gælder eksempelvis Rusland (-7,9 %), Ukraine (-15,1 %) og Baltikum (-14,1 % – -18,0 %). Regionen omfatter lande, der generelt har et lavere velstandsniveau end landene i Vesteuropa. Som det fremgår af bilag 6, ligger det gennemsnitlige BNP pr. capita i Østeuropa således væsentligt under det gennemsnitlige niveau i Vesteuropa. Det lavere velstandsniveau betyder, at ølforbruget alt andet lige er mere følsomt

32

overfor konjunkturudviklingen. Det fremgår af bilag 5, at økonomierne i Østeuropa frem mod 2015 generelt forventes at opnå højere realvækst i BNP, end hvad der er tilfældet for de Vesteuropæiske lande. Stigende velstand i Østeuropa, samt en tilnærmelse til vestlig levevis, forventes alt andet lige at øge pr. capita forbruget af øl i regionen over tid. På sigt vil velstandsstigninger sandsynligvis også medvirke til, at understøtte et skifte i forbrugsmønstrene hen imod de dyrere prissegmenter.

3.1.2.3 BNP-udviklingen i Asien

Asien er en region hvor der er stor forskel imellem velstandsniveauet i de udviklede økonomier og i vækstøkonomier. Bilag 6 viser BNP pr. capita for regionens lande i 2009.

Den økonomiske krise har ramt Asien i mindre grad, end hvad der er tilfældet i Europa. Som det fremgår af bilag 5, forventes der fortsat høje encifrede BNP-vækstrater på de fleste af regionens vækstmarkeder fremadrettet. Eksempelvis forventes der gennemsnitlige årlige BNP-vækstrater i Kina, Indien og Vietnam på henholdsvis 11,7 %, 9,9 % og 8,4 % frem mod 2015.

Velstandsniveauet på Asiens vækstmarkeder ligger væsentligt under det gennemsnitlige niveau i Østeuropa, men forskellen vil indsnævres over tid som følge af de højere BNP-vækstrater i Asien.

De betragtninger, der ovenfor blev gjort angående velstandsstigningers effekt på forbrugeradfærden i forhold til ølsegmentet, har tillige gyldighed for Asien.

3.1.2.4 Betydningen af valutakursudsving

Som det blev vist i afsnit 2.4, henter Carlsberg den altovervejende hovedpart af sin omsætning i udenlandsk valuta. Dette forhold har den betydning, at Carlsberg er udsat for en betydelig omregningsrisiko idet indtjening og overskud målt i DKK er påvirkeligt overfor udviklingen i en række valutakurser.

Carlsberg har valgt ikke at sikre omsætningen og indtjeningen i fremmed valuta mod udsving i valutakursen. I visse tilfælde sikres pengestrømme, så som udbytte der modtages i fremmed valuta dog.³²

32 Carlsbergs årsregnskab 2009

33

Carlsberg-gruppen har ligeledes en valutarisiko på balanceposter, herunder på gæld optaget i anden valuta en den funktionelle valuta.³³

Som følge af fastkurspolitikken omkring den danske krone er Carlsbergs valutakursrisiko i forhold til EUR reelt begrænset. Carlsberg har derimod en betydelig risikoeksponering i forhold til RUB og udviklingen i rubel kursen kan potentielt have stor indflydelse på omsætningen og indtjeningen målt i danske kroner.

I efteråret 2008 indledtes den russiske centralbank en serie af devalueringer af den russiske rubel, der resulterede i at DKK/RUB-kursen i perioden 27/10 2008 – 9/2 2009 faldt fra 21,86 DKK/RUB til 15,95 DKK/RUB, svarene til en depreciering af rublen på 27 % i forhold til danske kroner. I løbet af 2009 har rubelkursen svunget omkring niveauet 16,50 – 17,00 DKK/RUB, hvilket har haft en væsentlig negativ indvirkning på indtjeningen i Carlsberg i 2009, målt i danske kroner. I første halvår af 2010 er DKK/RUB-kursen apprecieret 12,9 % og kursen var således 19,31 DKK/RUB pr.

1/7 2010.³⁴ Den højere rubelkurs vil isoleret set have en positiv indvirkning på Carlsbergs nettoomsætning og indtjening målt i DKK.

3.1.2.5 Betydningen af renteudviklingen

I forbindelse med finansieringen af S&N-transaktionen øgede Carlsberg i 2008 sin netto-rentebærende gæld med ca. 24 mia. DKK. Med henblik på at nedbringe gælden fokuserer Carlsberg meget på at forbedre de frie pengestrømme. I årsregnskabet i 2008 udtrykte Carlsberg forventninger om at de frie pengestrømme i 2009 ville overstige 6 mia. DKK. Carlsberg overgik egne forventninger og opnåede frie pengestrømme på 10,5 mia. DKK i 2009.

Carlsberg havde ved udgangen af 2009 en netto rentebærende gæld svarende til 35,7 mia. DKK.³⁵ Mere end 75 % af denne gæld er nomineret i EUR, resten af gælden fordeler sig hovedsageligt på GBP, USD og DKK. 38 % af gælden er variabelt forrentet, mens 62 % af gælden er fast forrentet.

Figur 10 viser den resterende tid til forfald for Carlsberg netto rentebærende gæld ultimo 2009.³⁶

33 I afsnit 3.1.2.5 præsenteres Carlsbergs gæld fordelt på forskellige valutaer

34 www.nationalbanken.dk

35 Carlsbergs årsregnskab 2009

36 Carlsbergs årsregnskab 2009

34

Figur 10: Forfaldstiden på Carlsbergs gæld ultimo 2009

Kilder: Carlsbergs årsregnskab 2009 og www.carlsberggroup.com

Carlsberg er eksponeret overfor en renterisiko i forhold til refinansiering og rentetilpasning af den rentebærende gæld. Der er i den aktuelle økonomiske situation betydelig usikkerhed omkring den fremtidige renteudvikling.³⁷ Rentestigninger vil føre til, at Carlsberg skal betale højere renteudgifter på gælden og vil således have en negativ effekt på koncernens finansieringsomkostninger.