SKOVEN 10/88 Indhold

SK O VEN 10/88 Indhold

Strukturudvalg skal gennemgå

Skovforeningens aktiviteter 337

Åbent brev om Pyntegrøntsektionen 340 Dansk Skovforening afholdt 14. september en ekstraordinær generalfor­

samling som bl.a. skulle drøfte kontingent til pyntegrøntarbejdet. Det endte med at man vedtog at nedsætte et strukturudvalg til at gennem­

drøfte alle foreningens aktiviteter.

Dansk Skovforenings 100 års jubilæum

Festlig ram m e med fagligt indhold 341

Bøgestam m er i møbelhus 342

Designkonkurrence om rødkernet bøg 345

Gaver til foreningen 348

Dansk Skovforening markerede fornylig 100 året for foreningens stiftelse den 25. september 1888. Det skete ved et stort festarrangement i Pausti- ans Møbelhus med deltagelse af næsten 600 gæster. Et af hovedpunk­

terne var afsløringen af en designkonkurrence om brug af rødkernet bøge­

træ til møbler, idet rødkernet træ for tiden ikke er særlig efterspurgt på trods af mange gode egenskaber. Kortere artikler omtaler selve møbelhu­

set som er blevet til efter inspiration fra den danske bøgeskov, samt nogle af de gaver som gæsterne til festarrangementet medbragte.

Skovplanlægning i Finland 352

Artiklen fortæller om udvikling af nye metoder til skovregistrering i Finland.

Især er det interessant at se systemer til planlægning på mindre skovejen­

domme, hvor planen følges op med vejledning.

Kortere artikler Flishugning med processor Pesticid-database til skovbrug Datafangst-systemer på SI.

Debat: Skovbrugets uddannelser Lygter og reflekser

Fra Forsøgsvæsnet: Provenienser af

sitkagran til læhegn og skovrande 358 Sitkagran er egnet til dyrkning under mere barske forhold end i den be­

skyttede skov, men det kræver at man anvender bestemte provenienser, især fra Alaska.

Jordbearbejdning i bøgeforyngelser 365 Bøgeforyngelser i Vejle og Haderslev 367 Skovteknisk Institut gennemfører for tiden et forsøgsarbejde om udvikling af metoder til naturlig foryngelse af bøg. Ved forevisninger på Sjælland og i Jylland diskuterede man de foreløbige resultater.

Jubilæumsekskursion til Bregentved

Debat om dyrkning af eg og bøg 373

Bregentveds egeprogram 376

Udhugningsdebatten 50 år efter 378 Den anden del af markeringen af foreningens jubilæum bestod i en eks­

kursion til Bregentved Skovdistrikt, hvor man bl.a. diskuterede hugst­

styrke i bøg og bekæmpelse af vanris i eg. Der blev desuden fortalt mere udførligt om Bregentveds egedyrkningsprogram der bl.a. omfatter af­

mærkning af hovedtræer og grenkapning. Den sidste artikel er et tilbage­

blik på den til tider heftige diskussion om hugststyrke i bøg som rasede for et halvt hundrede år siden, bl.a. på foreningens 50 års jubilæumsekskur­

sion til Bregentved.

350 Nordiske mesterskaber i skovning 369 Aktuelle træpriser 382

354 Agrimach database 370 Kort nyt: Insekter kan ikke lide bregner 356 Litt. i noter: Avis om EFG-skovbrugere Forskning i miljøministeriet 382

362 Tre nye vandretursfoldere 380 Klimastatistik august 1988 383

364 Kort nyt: §-9 sikkerhedskursus 381 350

354 356 362 364

Personalia: /

Skovbrugsstuderende til Tanzania og Kenya

De skovbrugsstuderende på Landbo­

højskolen afholder hvert efterår en stor udlandsekskursion, som i år går til Tanzania og Kenya i Østafrika.

E t af turens hovedem ner er agro-fo- restry - dvs. at der på samme areal dyr­

kes både landbrugsafgrøder, frugt osv.

og træ er som leverer gavntræ, bræ nde, dyrefoder osv. Fordelen ved et sådant system er at jorden til stadighed er plantedæ kket og at befolkningen er in­

teresseret i at passe planterne. D et vil mange steder være den bedste måde at etablere en ny skov på.

A ndre em ner på turen er en feltsta­

tion, som bruges til u d d an n else af tan- zanianske studerende, en naturlig bjergskov, træ industrier, nationalpar­

ker, tilplantning med nationale træ ar­

ter, bjergbestigning, frøhave og arbo­

ret.

D er er 48 deltagere på turen inkl. 4 lærere, og de fleste deltagere har for­

beredt sig ved deltagelse i kurser om u- landsskovbrug, tropisk skovdyrkning og plantegeografi.

De studerende regner med at turen kan gøres for 10.000 kr. pr. person.

H eraf skal hver deltager dække 16 selv.

R esten er skaffet fra private virksom ­ heder og fonde, og de studerende har i fællesskab tjent 70.000 kr. ved det å r­

lige juletræssalg (se om tale i Skoven nr. 1, 1986).

E n af bidragyderne er Carlsbergs m indelegat for brygger I.C . Jacobsen.

U nderdirektør N .C . R o e lse n fra lega­

tet kom ved det sidste fællesmøde in­

den afrejsen og overrakte 14.000 kr. til professor Per Olesen, der er faglig le­

der på turen.

Carlsbergs bidrag blev m otiveret med at man i bryggeriet altid har lagt vægt på at kom binere grundvidenskab og praktisk arbejde. Roelsen gjorde også opmærksom på at brygger Jacob­

sen selv var en af de varm e fortalere i

Rigsdagen for at oprette L andbohøj­

skolen, idet han erkendte at landet havde brug for videnskabelige uddan­

nelser på jordbrugsom rådet.

T uren finder sted i sidste halvdel af oktober, og vi regner med at bringe en beretning om turen i Skovens decem ­ bernum m er.

Dronninglund Storskov/

FREMIC A/S

Selskabet FR E M IC A/S har m eddelt Ag-:

”Pr. 13. septem ber 1988 har D ron­

ninglund Storskov A/S ændret navn til FR E M IC A/S. N avneskiftet er gen­

nem ført for at undgå forveksling med D ronninglund Storskov.

F R E M IC A/S, O reby og Berritz- gaard G odskontor, 4990 Sakskøbing forpagter D ronninglund Storskov af ejeren M .P. Ejendom sinvest I A/S, c/o M agistrenes Pensionskasse, Lyngby­

vej 32 F, 2100 K øbenhavn 0 . ”

ISSN 0106-8539 Månedsskrift udgivet af DANSK SKOVFORENING Amalievej 20

1875 Frederiksberg C Telf. 01 24 42 66*

Telex 19765 dsh dk Telefax 01 24 02 42 Postgirokonto: 900 1 964 REDAKTION:

Søren Fodgaard (ansvh.) Lene Loving {annoncer) Træffetider:

Daglig fra kl. 8.30 -16.30 undtagen onsdag (lukket).

REDAKTIONSUDVALG:

Formand: Kammerherre V. Bruun de Neergaard Statsskovrider Steffen Jørgensen Lektor, lic. agro.

Jens Dragsted Skovrider

Aa. Marcus Pedersen Forstfuldmægtig Jens Bjerregaard Christensen Direktør Jens Thomsen Abonnement koster for 1988 kr. 280,- (incl. moms) Medlemmer af

Dansk Skovforening modtager Skoven og Dansk Skovforenings Tidsskrift vederlagsfrit.

Stof til SKOVEN’s

november nummer må indleveres inden 1. november - og gerne før.

Eftertryk med kildeangivelse tilladt.

Tilmeldt Dansk Oplagskontrol.

Kontrolperiode 1.7.87 - 30.6.88.

Oplag: 3866.

M e d l e m af

( T ^ D an sk

F a g p re ss e fo ren in g Forsiden:

Afslutning på jubilæums­

ekskursion foran Bregentved Slot.

OKTOBER 1988 20. årgang

Tryk:

Juelsminde Bogtryk/Offset Tlf. 05 69 3811 - Telefax 05 69 51 78

Fremsyn

Ved D ansk Skovforenings ekstraordinære generalforsam ling gav m edlem m erne en massiv tilslutning til bestyrelsens oplæg til videre drøftelse af foreningens akti­

viteter, finansiering og struktur. M edlem sdebatten og oplægget fra bestyrelsen er en understregning af skovbrugets ønske om en levende og aktiv forening, der lø­

bende må være indstillet på at beskæftige sig med skovbrugets m angeartede spørgsmål med udgangspunkt i nogle forudsætninger, der kan finde generel til­

slutning. Den ekstraordinære generalforsam ling signalerede en videreførelse af en erhvervspolitisk indsats på et fagligt godt fundam ent, og informations- og ser­

vicetilbud til erhvervet på grundlag af denne faglige viden.

G odsejer Peter Collet, godsejer R. G orm Reventlow-G rinling og skovejer, advokat Peter de N eergaard m odtog bestyrelsens og generalforsam lingens op­

fordring til at indtræde i et 7-mands arbejdsudvalg sammen med skovrider Ole Fog og godsejer Thom as H arttung udpeget fra Skovforeningens bestyrelse samt godsejer Frants B ernstorff og godsejer Mogens Holck udpeget af Pyntegrøntsek­

tionen.

U dvalget skal i løbet af en kort m øderække identificere og gennemgå centrale aktivitetsom råder i Skovforeningen - f.eks. behandle skovkredse, H andelsud­

valg og Pyntegrøntsektion. Udvalget repræ senterer de m edlem m er, der øver ho­

vedindflydelsen via generalforsam lingerne. De endelige indstillinger fra arbejdet vil blive afgivet efter en dialog med bestyrelsen, herunder høringssvar fra institu­

tioner og organisationer, der har sæde i bestyrelsen samt efter et m edlem sm øde i begyndelsen af 1989.

Skovforeningens finansiering har været inspiration til en del af dette arbejde, og det vil naturligvis være en central opgave at klarlægge en række alternative m uligheder for en effektiv finansiering af de opgaver, der prioriteres.

A rbejdsgrundlaget og målsætningen for udvalget er en generel brancheorgani­

sation m ed bred medlemstilslutning. En organisation i stadig udvikling der af­

spejler de m uligheder og de behov, som et aktivt skovbrugserhverv må forfølge.

Skovforeningens bestyrelse vil på baggrund af udvalgsarbejdet og bestyrelses­

behandlingen give en redegørelse til generalforsam lingen i 1989. D er vil blive frem lagt forslag for generalforsam lingen, og der vil blive lagt op til en grundig m edlem sdebat.

U ndervejs i arbejdet vil udvalget gerne m odtage reaktioner og bidrag fra m ed­

lem skredsen. En positiv men også forpligtende m edlem sdebat er med andre ord understreget med den ekstraordinære generalforsamling.

100 års jubilæ um

H endes M ajestæt D ronningen og Hans Kongelige H øjhed Prins Joachim viste D ansk Skovforening den store ære og glæde at deltage i den officielle åbning af jubilæ um sfestlighederne, der blev m arkeret med udgivelse af professor dr.agro.

H. A. H enriksens bog ”Skoven og dens dyrkning” og overrækkelse af Skovfore­

ningens designpris til Niels Jørgen og G unvor H augesen.

Foreningen m odtog et m eget stort antal lykønskninger og positive tilkendegi­

velser fra m inisterier, institutioner, organisationer, virksom heder og enkeltper­

soner.

Vi ønsker at udtrykke foreningens bedste tak for den udviste opm ærksom hed.

M øbelhuset Paustian og Bregentved Skovdistrikt gav arrangem enterne lørdag den 24. og søndag den 25. septem ber nogle m eget fine ram m er og et godt ind­

hold. D ansk Skovforening er begge virksom heder og deres medarbej dere meget taknem m elige for en vellykket indsats, der glædede gæster og medlem m er.

Jubilæet har givet D ansk Skovforening det bedst mulige udgangspunkt for fremsyn i sam arbejdet med om verdenen og under konstruktiv medleven fra er­

hvervets udøvere. V. B r u u n d e N e e rg a a rd / J e n s T h o m se n

SKOVEN 10 1988 335

r

- stærk og flexibel til afdækning

De dansk producerede presenninger har gennem årene vist sig ideelle til en lang række formål, og i meget forskellige erhverv. Det gælder også skovbrug, hvor der de sidste år har været et stigende forbrug, bl.a. til overdækning af træflis, som vist på billedet ovenfor.

Monarflex Super presenninger leveres i såvel ruller som enkeltstykpakninger, og kan leveres i farverne klar, rød og grøn.

For hver 95 cm er indstøbt store fastgøringsringe i den armerede folie. Sammen med anker og strop udgør dette en stærk og flexibel totalløsning.

Ved forsøg hos Skovteknisk Institut har Monarflex vist sig velegnet til overdæk­

ning af træflis.

Ring eller skriv efter mere information.

m onarflex SERVICETELEFON 02-94 35 55

Marielundvej 41-43 Postbox: 510 2730 Herlev

Strukturudvalg skal gennemgå Skovforeningens aktiviteter

Ved den ekstraordinære generalforsamling 14. september blev det tidligere fremsatte kontingentforslag for 1989 vedtaget, og der blev nedsat et udvalg, som skal gennemgå foreningens struktur.

Uddrag af referat fra generalforsamling v. afdelingsleder HANS HEDEGAARD.

D e r var livlig d e b a t v e d d en e k stra o rd in æ re g e n e ra lfo rsa m lin g - h e r er d e t P eter N e e rg å rd d er er p å talerstolen.

Foreningens form and, kam m erherre V ilh e lm B r u u n d e N eerg a a rd , gennem ­ gik indledningsvist baggrunden for indkaldelsen af den ekstraordinære ge­

neralforsam ling. E fter beslutningen om at lade m uligheden for at få andel i de am tskom m unale grundskyldsmid­

ler bortfalde i forbindelse med indfø­

relse af en produktionsafgift på pynte­

grønt besluttedes det på generalfor­

samlingen i 1987 at sammenlægge D ansk Skovforenings og Pyntegrønt­

sektionens m edlem skreds.

I forbindelse med opkrævningen af 1988-kontingentet opstod der im idler­

tid nogen kritik af det tvungne m ed­

lemskab af Pyntegrøntsektionen og det samlede høje kontingentniveau.

D ette m undede ud i, at man på fore­

ningens ordinæ re generalforsamling i maj 1988 besluttede at afholde en ek­

straordinæ r generalforsamling inden 1. oktober (se Skoven nr. 6-7). I den mellemliggende periode skulle besty­

relsen kom m e med forslag til en løs­

ning af de rejste problem er.

Form anden gav udtryk for, at man m ed det af bestyrelsen foreslåede ikke havde løst problem et her-og-nu, men havde skabt baggrund for - gennem nedsættelse af et strukturudvalg - at tage em net op på den ordinære gene­

ralforsamling i 1989.

F orm anden fandt det gavnligt at drøfte strukturen, idet det er 20 år si­

den denne sidst har været til debat.

Pyntegrøntsektionens virksomhed Pyntegrøntsektionens form and, F rants B e r n s to r ff, beskrev herefter sektionens arbejde og om kostninger i forbindelse herm ed. Sektionens for­

retningsudvalg består af 1 formand og 2 næstform ænd, der tager sig af hen­

holdsvis produktions- og afsætningssi­

den.

Afsætningssiden - der lægger beslag på 40% af sektionens om kostninger - beskæftiger sig med prisforhandlinger, udarbejdelse af sorteringsregler, pro­

duktudvikling, markedsbesigtigelse i specielt Tyskland, Norge og Sverige - hvilket danner grundlag for næste års prisfastsættelse - samt udarbejdelse af

et salgskatalog, som gerne skulle sikre, at varen ikke "skifter” sortering i kæ­

den frem til forbrugeren.

Produktionssiden - der lægger be­

slag på 20% af sektionens om kostnin­

ger - beskæftiger sig med frem skaf­

felse af nordm annsgranfrø, invitrofor- mering, proveniensforsøg med ju le­

træ er, Nobilis-plustræer, forsøg med bunddækning, vækstregulering, ke­

misk påvirkning af knopdannelse, formklipning, gødskning samt frem ­ skaffelsen af nye typer juletræ er. E nd­

videre satses der kraftigt på produk­

tionskontrollen.

A f det samlede budget for sektionen på ca. 2 miil. kr. dækkes kun ca. 1,35 mili. kr. gennem kontingenter.

D a n s k S k o v fo r e n in g s f o r m a n d gen­

frem satte herefter kontingentforslaget for Pyntegrøntsektionen, hvilket inde­

bar uændrede kontingentsatser for kontingentåret 1989.

Debat om pyntegrønt

P reb en A h le fe ld t var glad for den ek­

straordinæ re generalforsam ling, men gav samtidig udtryk for at den util­

fredshed, der kom til udtryk på den or­

dinære generalforsam ling ikke var mindsket. Preben A hlefeldt fandt ikke

bilaget tilfredsstillende. Således burde Skovforeningen reducere am bitionsni­

veauet og koncentrere sig om det e r­

hvervspolitiske.

H an efterlyste en om kostningstil­

pasning til realiteterne. Således fandt han, at en del aktiviteter, herunder Pyntegrøntsektionen, burde gøres til selvstændige resultatcentre.

K im B e rn e r gav udtryk for, at han i en årrække havde været usædvanlig til­

freds m ed Pyntegrøntsektionen og kunne ikke se, at et kontingent på max. 1,2% kunne betyde noget i den sammenhæng.

P eter N e e rg a a rd tilsluttede sig kri­

tikken af det tvungne m edlem skab.

Den kritik, der blev rejst på den ordi­

nære generalforsam ling, havde taget udgangspunkt i to forhold:

1) Tvungent m edlem skab 2) K ontingentstørrelsen.

Peter N eergaard fandt det forkert, hvis nogen m elder sig ud og eventuelt danner en ny forening.

P eter N eergaard gav udtryk for, at Dansk Skovforening er forpligtet til også at tage pyntegrønt med ind i ar­

bejdet, og at der skal betales herfor, men dele af arbejdet m åtte finansieres ved frivillige k o n tin g en ter.

SKOVEN 10 1988 337

L a rs B ro r s o n gav udtryk for stor til­

fredshed såvel med Dansk Skovfore­

nings som Pyntegrøntsektionens virk­

som hed. H an fandt endvidere, at kon­

tingentet var en meget beskeden 'p r æ ­ mie for forsikringen” i Pyntegrøntsek­

tionen.

Debat om strukturudvalg

D irig e n te n gennemgik herefter besty­

relsens forslag til et strukturudvalg be­

stående af 7 m edlem m er, hvoraf 2 er fra D ansk Skovforenings bestyrelse, 2 fra Pyntegrøntsektionens bestyrelse samt 3 skovejende m edlem m er. U d­

valget bør kunne supplere sig med an­

dre personer, og herunder vil repræ ­ sentanter for Skov- og N aturstyrelsen, H edeselskabet og Skovdyrkerforenin- gerne naturligvis blive tilkaldt udval­

get.

U dvalget skal være færdigt senest i jan u ar 1989, således at evt. forslag kan fremsættes på den ordinære general­

forsamling i 1989.

D a n s k S k o v fo r e n in g s f o r m a n d gav udtryk for, at udvalget nødigt skulle resultere i en holdning for eller imod Pyntegrøntsektionen. U dvalget skal beskæftige sig med Skovforeningens struktur i det hele taget. Man må finde en løsning, som også kan løse proble­

met med den pyntegrøntproduktion, der i dag foregår uden for skovgærdet.

P eter C o lle t gav udtryk for, at der findes et tavst flertal, hvorfor han tro e­

de , at mange - også store skovarealer - vil udm eldes, hvis man ikke finder en løsning på problem et. P eter Collet så meget nødigt dette, hvorfor man m åtte

"bygge b ro ” mellem synspunkterne, eventuelt ved en kom bination med brugerbetaling.

P eter Collet understregede, at dette ikke var nogen kritik af Pyntegrønt­

sektionen, men at de der ikke benytter den føler, at man betaler for meget.

P eter B r u u n var enig i det positive arbejde, der er gjort i såvel Dansk Skovforening som Pyntegrøntsektio­

nen. Peter B ruun gav udtryk for, at de m edlem m er, som ikke har gjort brug af sektionen, alligevel har opnået de højere priser, som er et resultat af sek­

tionens arbejde.

S k o v fo r e n in g e n s f o r m a n d gennem ­ gik herefter bestyrelsens forslag til ud­

valgssammensætning. Fra Dansk Skovforenings bestyrelse deltager T h o m a s H a rttu n g og O le Fog.

Pyntegrøntsektionens repræ sentan­

ter udpeges efter næste bestyrelses­

møde i sektionen. (Frants B ernstorff og Mogens Holck er udpeget som

m edlem m er af udvalget). De 3 skov­

ejende repræ sentanter bliver R e v e n t- lo w -G rin lin g , P eter C o lle t og P eter N eerg a a rd .

Ved den afsluttende afstemning om kontingent for Pyntegrøntsektionen blev bestyrelsens forslag godkendt med 1.227 stem m er for, 99 imod og 23 blanke stem m er, ialt 1.349 stem m er.

En god sam arbejdspartner og leverandør når det drejer sig om

SKOVPLANTER

Arborea Dania

Dansk Planteproduktion A/S

DK-8723 Løsning, Danmark Tlf. 05 65 12 11 Telex 61 124 arbor dk

Tilsluttet Herkomstkontrollen med skovfrø og -planter.

Mødte du den nye PARTNER i skoven?

Fik du prøvet den?

Ellers kik ind til din lokale PARTNER 5500 forhandler som har et godt introduktionstilbud

V' Efl

’ ******

2500 Valby J.S.K. El-værktøj GI. Køge Landevej 57 01 16 81 11 2680 Solred Strand Gert Loberg Sdr. Byvej 22, Jersie 03 66 91 01 2800 Lyngby L.F. Maskiner Jernbanevej 6 02 88 07 13 3300 Frederiksværk Frederiksværk Elektro ApS Industrimarken 1 02 12 13 95 3751 Østermarie Buskegård Skovmateriel Buskevej 8

03 97 04 34 4300 Holbæk Suhr’s Motorservice Kalundborgvej 203 03 44 05 29 4500 Nykøbing Si.

Nykøbing Sj. kæd es ave Grundtvigsvej 45 . 03 41 16 34

4684 Holme-Olstrup VEPA ApS To ks værd 03 76 22 82 4780 Stege Serviceværkstedet Lindemark Hovedgade 12 03 81 11 60

4840 Nr. Alslev B. Sommer Madsen Egensevej 21, Vålse 03 83 10 66 4900 Nakskov Slibecentralen Maribovej 97 03 92 55 71 5100 Odense C Hansen & Kiilsholm Skibhusvej 51 09 11 75 32 5592 Ejby Poul Rasmussen Grimmelykkevej 25 09 46 15 56 6200 Åbenrå

Sønderjysk Partner Service Bladknæk 34. Lundsbjerg 04 66 30 31

6818 Aarre Jyllerup Motorservice Jyllerupvej 15, Aarre 05 19 21 83 6880 Tarm

Hoven Smede- og Maskinforr.

Industrivej 10, Hoven 05 34 32 94 7000 Fredericia Ole Måhi Erritsø Bygade 57 05 94 17 55 7100 Vejle H.D. Maskiner Pakhusgade 15 05 83 83 00 7300 Jelling Midtjysk Skovservice Lærkevej 1 05 87 23 73 7440 Engesvang Skygge Motorsavsforretning Karupvej 27

06 86 22 49 7620 Lemvig

Lemvig Land brugscenter Kirkevang 1, Heldum 07 82 37 30

7700 Thisted PJ. Skovværktøj Oddesundvej 78 07 92 59 52 8400 Ebeltoft

Skov- og Havebrugsmaskiner Nørre Allé 5

06 34 47 77 8550 Ryomg&rd Poul Bøjstrup Vestergade 64 06 39 41 77 8600 Silkeborg

Midtjysk Plæneklip. Service Viborgvej 13

06 81 34 32 8660 Skanderborg V.K. Værktøj Maskedal 36, Darup 05 78 20 76 8700 Horsens

Horsens Havebrugsmaskiner Høegh Guldbergsgade 5 05 62 97 42

8766 Nr. Snede G. Gregersen Skovservice Strøget 25

05 77 00 77

9600 Års Motorservice

Skivumvej 137, Gundestrup 08 62 34 97

kraner og vogne

Nye generation kraner med længere rækkevidde og lettere vedligeholdelse

FM V 230C C haren rækkevidde p å 5,1 m FMV 240 har en rækkevidde på 4,9 m FMV 290 har en rækkevidde på 6,15 m FMV 350 haren rækkevidde på 7,1 m

og en løftekraft på 440 kg ved 4 m og en løftekraft på 490 kg ved 4 m og en løftekraft på 600 kg ved 4 m og en løftekraft på 690 kg ved 4 m

FMV er et datterselskab af HIAB, verdens ældste og største kranfabrik.

Hydraulisk udskud op til 3 m.

Rotator rundtgående.

Grab fra 0,14 til 0,26 m.

Svingcylindre enkelte eller dobbelte, placeret højt eller lavt med kort eller lang kransøjle.

Manøvreventil Monsun med let-præcis betjening og flydestilling.

Alternativ: Danfoss proportional ventil PVG 32.

Lettere vedligeholdelse, med længere smøringsintervaller på grund af oliefyldt svinghus og teflonbelagte lejeflader.

FM V/M oheda boggievogn med eller uden robust hydraulisk rammestyring, der gør vognen smidig og stabil i brugen.

Svingbare kæ pstokke for beskyttelse af træ og vogn. Støtteben er ikke nødvendige ved rammestyring på grund af vognens robuste konstruktion og gode stabilitet.

3 justerbare tvæ rtraverser er standard for bedst mulig tilpasning af trælængde og belastning.

Med eller uden hydraulisk drev på boggiehjulene der består af to Danfoss motorer med to drivruller der trykkes ned mellem hjulene.

ROWITEK-MIRANA

Telefon 03 78 85 55 GI. Færgegård - 4771 Kalvehave

Fordele ved FM V-M oheda drevne boggie:

1) Træk på alle 4 boggiehjul.

2) Store hjul for bedre fremkommelighed og lavere marktryk.

3) Kæder og bånd ikke nødvendige.

4) Dækmønstret holdes rent og dækket skånes.

5) Drivrullerne løftes helt fri og står stille når drevet ikke bruges, ingen slid, ingen modstand. Enkel og robust.

Svend Meldgård

Frisenvoldvej 13 - Frisenvold 8900 Randers

Salg - Service - Reparation

Tlf. 06 - 44 52 75 - Bil tlf. 049 - 7 80 30

SKOVEN 10 1988 339

Åbent brev om

Pyntegrøntsektionen

Åbent brev til Dansk Skovforenings strukturudvalg angående Pyntegrøntsektionens medlemskreds.

Af skovfoged HELMER ANDERSEN, Urup Skov & Savværk.

N etop hjem kom m et fra D ansk Skov­

forenings ekstraordinæ re generalfor­

samling på Hindsgavl sidder man nu m ed en sær smag i m unden og en fø­

lelse af at have været på ”det forkerte hold” , hvis synspunkter nok blev frem ­ ført på udm æ rket m åde af de herrer P.

A hlefeldt, P. N eergaard og P. Collet, men ikke vandt særlig gehør i forsam ­ lingen.

A fstem ningen viste da også med al tydelighed et flertal for bestyrelsens kontingentforslag, idet 1.227 ud af ca.

2.200 stem m eberettigede havde stem t for forslaget, 99 stem te im od, og 23 stem te blankt.

M en da der jo ikke var stillet andre forslag, kan man altså heller ikke vide, hvor mange ja-stem m er, der er afgivet af pligtfølelse og hvor mange af lyst og overbevisning.

I øvrigt synes jeg, at antallet af blanke stem m er tyder på, at tilslutnin­

gen ikke er så overvældende endda.

Noget tyder også på, at det ”tavse fler­

ta l” , som om taltes på m ødet, nok ikke er et flertal, m en stadig alt for tavst.

E fter nu at have overvejet min egen situation, har jeg besluttet, at jeg ikke vil acceptere dét, jeg betragter som en kontingentstigning på 300 - 400%. Selv om det ærgre mig voldsom t, må jeg altså melde mig ud af D ansk Skovfore­

ning.

Jeg har ellers været m eget tilfreds med foreningens virke, og har i de ca.

20 år m edlem sskabet har varet, haft m egen nytte af foreningen, og her vil jeg specielt fremhæve handelskonto­

ret.

E g en tlig h a r jeg også sym pati for et tiltag som P y n te g rø n tse k tio n e n , den er skam ikke noget ”vanris” , men en naturlig sidegren til D ansk Skovfore­

Jeg vil da også gerne yde økonom isk støtte til Pyntegrøntsektionen. Jeg fo­

restiller mig, at et beløb på 50% af det ordinære kontingent ville være rim e­

ligt. D et ville også svare bedre til mine forventninger til Pyntegrøntsektio­

nen.

Mon ikke det var en god ide, at der stadigvæk kunne være plads til to slags m edlem m er i Pyntegrøntsektionen, nemlig:

A - m e d le m m e r m ed højt am bitions­

niveau, produktionsafgifter, stem m e­

ret og fri benyttelse af konsulenttjene­

ste m .m ., og

B -m e d le m m e r m ed begrænset kon­

tingent, ingen stem m eret, men med adgang til brugerbetalt konsulentser­

vice.

D et blev på m ødet frem ført af en en­

kelt, at man var irriteret over, at nogen ville ”køre på frihjul” og ”læne sig op ad ” — Jam en kære venner, sådan har det da altid væ ret! — De der har evnen har også pligten! —

D a vi nu har konstateret, at sådan er det bare, må vi vel også kunne blive enige om, at det er bedre at blive i fore­

ningen og bidrage med noget end at stå udenfor.

De producenter, som nu befinder sig helt udenfor organisationen ”læner sig” da i øvrigt også på den ene eller anden m åde, og jeg finder altså ikke noget odiøst i det.

Med risiko for at blive beskyldt for citatfusk vil jeg herm ed opfordre det nye udvalg til at udvise: Fornøden om ­ tanke i tide! — Og til at arbejde sig frem mod en acceptabel løsning på p ro b lem et.

D e t skulle glæde mig m eget at kunne vende tilbage som m edlem af D ansk Skovforening igen.

Ønskegaven

ORIGINAL SKOV BRUGS PLATTE 1988

Kunstneren P. Christensen, har tegnet det dejlige motiv med fældning af Egetræer.

En dejlig gave til alle, der interesserer sig for det danske skovbrug.

Pris pr. stk. kr. 196,00 + porto.

ORIGINAL LANDBRUGSPLATTE 1988

I år er motivet med Ferguson traktoren, mesterligt tegnet af kunstneren

Poul Christensen.

I fineste blå underglasur diameter 19,5 cm.

Priskr. 188,00 + porto.

Je g bestiller hverved stk. Skovbrugsplatter stk lan d b ru g sp lan er

forudhetalt pr. check '+ porto kr. 24.-

Pr. efterkrav

□

' w e

K u n s th å n d v æ rk A pS jæ gergangen 104 - 2880 Bagsværd Telefon 02 44 lå 14 - G iro 8 26 79 95

Festlig ramme med fagligt indhold

Næsten 600 mennesker var mødt op til festarrangementet i Paustians Hus i forbindelse med Dansk Skovforenings 100 års jubilæum. Programmet omfattede bl.a. underholdningsmusik, møbelkonkurrence om rødkernet bøg og bog om skovdyrkning

D a n s k S k o v fo r e n in g fe jr e d e d. 24. o g 25. s e p te m b e r i å r at fo r e n in g e n blev stifte t f o r 100 å r sid e n - h e lt p r æ c is d.

25. s e p te m b e r 1888. J u b ilæ e t b le v m a r ­ k e r e t m e d tre b e g iv e n h e d e r - e t fe s ta r ­ r a n g e m e n t i P a u stia n s M ø b e lh u s , en fe s tm id d a g p å M o g e n stru p K r o sa m t en

e k s k u r s io n p å B re g e n tv e d .

I a r tik le n p å disse sid e r o m ta le s a r­

ra n g e m e n te t h o s P a u stia n . A n d r e a r tik ­ ler b e h a n d le r den m ø b e lk o n k u r r e n c e s o m b le v u d s k r e v e t i fo r b in d e ls e m e d ju b ilæ e t, P a u stia n s H u s, n o g le a f d e g a ­ v e r fo r e n in g e n f i k s a m t e k s k u r s io n e n .

R e d . D et største af jubilæ um sarrangem en­

terne ved 100 års jubilæet var receptio­

nen og festarrangem entet i Paustians M øbelhus i K øbenhavns havn. A lle­

rede ved 12-tiden strøm m ede det ind m ed gratulanter - foreningens m ed­

lem m er, repræ sentanter fra andre or­

ganisationer og sam arbejdspartnere, og i løbet af et par tim er ankom næsten 600 gæster.

K ort før kl 14 tog alle plads - 400 sad i stueplan på de stole som var fremstil­

let specielt til lejligheden og resten på de to balkoner. Til allersidst ankom H endes M ajestæt D ronningen og Prins Joachim , og foreningens for­

m and, kam m erherre Vilhelm Bruun de N eergaard kunne byde velkom ­ men.

F orm anden gav snart ordet videre til konferencieren, skovrider Flemming Johansen, som overlod scenen til R a­

diounderholdningsorkesteret der un­

der ledelse af Børge W agner startede m ed at spille "Livsglædens dans” af Fini H enriques.

Rødmarvet bøg - et godt møbeltræ A rrangem entet indeholdt dog ikke kun fest og musik, men gav også anled­

ning til at pege på nogle af de proble­

m er - og m uligheder - som skovbruget rum m er.

Bøgen er vor vigtigste løvtræart, som bruges til m øbler, gulve og cellu­

lose. D et er im idlertid blevet stadigt vanskeligere at afsætte rødkernen, som er en rødbrun farvning af veddet i

den centrale del af stam m en og især ses i træ er over 100 år.

Farvningen påvirker stort set ikke veddets egenskaber, men alligevel øn­

sker m øbelkunderne kun at få det lyse splintved. R ødkernet træ bruges der­

for kun på steder hvor træet ikke ses - i m øbelplader eller som skelet i pol­

sterm øbler - og prisen bliver naturlig­

vis derefter.

Hvis der kunne rejses større forstå­

else for m ulighederne i det rødkernede træ, vil det forbedre bøgedyrkningens økonom i, og det vil være muligt at lade bøgene blive ældre end de 100-120 år der i dag er norm alt mange steder.

D et var baggrunden for at Dansk Skovforening i forbindelse med jubi­

læet havde udskrevet en designkon­

kurrence om at udform e nye m øbler af bøgetræ, især rødkernet bøg.

14 designere var indbudt til at udar­

bejde skitseprojekter, og 3 af projek­

terne var derefter fremstillet som pro- totyper i fuld størrelse. Juryens for­

m and, direktør M orten K nudsen, re­

degjorde ved jubilæ um sarrangem en­

tet for juryens endelige overvejelser og uddelte priser til de tre vindere (nærm ere om tale se artikel senere i bladet).

Rødkernede stole

De præm ierede forslag er som nævnt kun prototyper, og det vides endnu ikke om de sættes i produktion. En an­

den mulighed for at gøre opmærksom på det rødkernede træ ville være at se det anvendt i en stol, som alle kender.

D erfor havde foreningen fået pro­

duceret 400 stole af den klassiske Børge M ogensen J-39 fra 1946. Træet kom fra Jægersborg D yrehave og stam m ede fra nogle af de træ er som von Langen plantede i 1760’erne. Sto­

lene var nu opstillet i Paustians H us til brug for deltagerne i festarrangem en­

tet.

U m iddelbart var det svært at fore­

stille sig, at det skulle være så svært at sælge det røde træ. Ikke-fagfolk kunne næppe se forskel på den norm ale lyse og en rødkernet stol.

R ø d k e rn e n v ar tydeligst i kopfstyk-

ket (den buede plade, der virker som rygstøtte), fordi dette stykke er dam p­

bøjet - og dam pningen betyder erfa­

ringsmæssigt en m ørkfarvning af alle træ sorter. Kopfstykket havde fået en varm, rødbrun farve m ed kraftigere tegninger, men ikke m ørkere end ege­

træ, som også bruges til denne stolety­

pe.

E fter arrangem entet er stolen ud­

budt til salg, og der er herved frem ­ kom m et et overskud på 60.000 kr., som i form af et jubilæum slegat blev skænket til V erdensnaturfonden som støtte til bevarelse af de tropiske regnskove. B eløbet blev af direktør Jens Thom sen overrakt til Prins Jo a­

chim, som m odtog beløbet på vegne af H ans Kgl. H øjhed Prins H enrik, som er protektor for fonden.

Jubilæumsbog

D ansk Skovforening har haft endnu et stort projekt i gang i forbindelse m ed jubilæet, nemlig udgivelse af bogen

"Skoven og dens dyrkning” af profes­

sor, dr. agro. H .A . H enriksen (om talt udførligt i Skoven nr. 8).

Bogen blev præ senteret ved festar­

rangem entet i Paustians H us, og de to første eksem plarer blev overrakt til D ronningen og Prins Joachim .

Som den sidste del af program m et holdt professor H enriksen en festtale med udgangspunkt i bogen. Han gjorde fra starten opm ærksom på at man ikke fra hans side skulle vente egentlige visioner.

- Jeg vil ikke fortælle om ny teknolo­

gi, E D B , bioteknologi osv., men sna­

rere tage udgangspunkt i fortiden - og d e t er måske en form for nytænkning.

H enriksen nævnte at der forud for hans egen bog er udgivet fire lærebø­

ger om skovdyrkning i D anm ark - i 1965,1900,1870 og i 1808. H an m ente at alle bøgerne for så vidt var egnede hvis m an ville dyrke skov med et rim e­

ligt resultat. G ennem tiden er der na­

turligvis frem kom m et megen ny viden og nye og bedre m etoder, men mange af de grundlæggende forhold - f.eks.

om kring redskaber til jo rd b earb ejd ­ ning - e r i p rin cip p et u æ n d red e.

SKOVEN 10 1988 341

V ed at bruge de ældste bøger kunne m an måske endda undgå nogle af de fejltagelser der har været begået i ny­

ere tid, f.eks. om kring indførelse af nye træ arter som douglas, grandis og ædelgran der ikke rigtigt har opfyldt forventningerne.

H enriksen hæftede sig ved to uhel­

dige udviklingstendenser i skovbruget gennem det seneste århundrede. I ny­

ere tid er der indført ED B på en masse om råder. D et b ør ses som et middel til at bearbejde en masse tal, men i stedet sker det at mange tryllebindes af skær­

m en. Tal skal kun bruges til at uddybe forståelsen for skoven. Væsentligere er det at kunne iagttage skoven - se den m ed sine egne øjne.

E n anden uheldig udvikling tog fart for om kring 100 år siden. N åletræerne blev indført i de gamle skovegne og blev i reglen plantet som små bevoks­

ninger i de tidligere store sam m enhæn­

gende løvtræbevoksninger.

D et har betydet en opsplitning af skovene og derm ed en større risiko for storm fald i nåletræ erne. Løvtræerne står nu tilbage som mindre rester, der er udsat for træk og udtørring og d er­

m ed har ringere m uligheder for n atur­

lig foryngelse. Løsningen er derfor frem over at anlægge store, sam m en­

hængende bevoksninger af løv, hhv.

nål.

Forstlige dialoger i musik

H ele dette program med foredrag og prisuddelinger var jævnligt afbrudt af m usikalske indslag ved R adiounder­

holdningsorkestret, som spillede ud­

drag af C .F .E . H ornem anns m elo­

dram a "G u rre ” og uddrag af ”D er var engang” og ”R enaissance” af Lange- M iiller.

M en der var også plads til en ironise- ring over skovbrugets tradition for li­

denskabelige faglige diskussioner. To af orkestrets solister, Jørgen Franck og M ette Bugge M adsen, spillede uddrag af Finn Høfdings "D ialoger” for obo og klarinet. Flemming Johansen for­

tolkede de enkelte satser således:

”A lv o r lig s a m ta le ” - forstfolkene di­

skuterer træ artsvalget, det er et vigtigt em ne fordi det har konsekvenser langt frem i tiden.

”M u n d h u g g e r i” - her er man i gang m ed en hidsig diskussion om hugststyr­

ke. K larinetten frem fører lidenskabe­

lige indlæg, afbrudt af oboen m ed et m ere sindigt motiv, der lyder som ”Åh hold din kæft” .

”M u n te r s a m ta le ” - debatten slutter m ed en snak om økonom i - det foregår m ere afslappet, for når skovprodukti­

onen foregår over så mange år, kan be­

regninger med rente og rentes rente al ligevel ikke bruges til noget.

O rkestret sluttede hele arrange­

m entet af m ed den festlige "Kong G e­

org den I. honnørm arch” af Lumbye.

Og der var langvarigt bifald til orke-' stret for de festlige indslag.

Festmiddag

E fter dette festarrangem ent skyndte omkring halvdelen af forsamlingen sig sydpå for at være klar til den store fest­

middag på M ogenstrup Kro ved Næst­

ved.

U nder middagen blev foreningen og dansk skovbrug hyldet af flere talere, bl.a. vore to ministre - m iljøm inister Lone Dybkjær og landbrugsm inister Laurits Tørnæs. Skovdirektør Bo H edstrom , Sverige, talte på vegne af de nordiske deltagere, sam t i egenskab af form and for Nordisk Skovunion, som arrangerer den næste nordiske skovkongres i Sverige i 1990.

Også ved dette arrangem ent var der plads til musikalske indslag, idet 10 skovfolk havde forenet deres kræfter i et helt nyt ensemble om fattende trom ­ pet, klarinet, træ kbasun, tværfløjte, valdhorn, saxofon, harm onika og elektrisk basguitar. D et er formentlig første gang et sådant ensemble er etab­

leret, og mellem klapsalverne var alle enige om at de havde aldrig hørt noget lignende.

s f

Bøgestammer i møbelhus

Festarrangem entet ved D ansk Skov­

forenings 100 års jubilæum blev holdt i Paustians M øbelhus i København.

Valget af disse lokaler kan synes over­

raskende, hvis ikke man kender bag­

grunden for huset.

H uset er tegnet af den verdensbe­

røm te danske arkitekt Jørn U tzon - der netop er fyldt 70. D et er på 2.000 m 2 og rum m er udstillings- og lagerlo­

kaler for m øbler og boligartikler.

Ved udform ningen af facaden og udstillingslokalet - der ligger lige ud til et havnebassin - har U tzon ladet sig in­

spirere af noget typisk dansk, en bøge­

skov. D et frem går af disse linjer, som han har nedkradset på en skitse af et skovbryn:

skoven søjlehallen lysningen løvtagene løvkronerne det åbne søjlerum med ovenlys og solstrejf som åbner sig mod søens flade H uset er beskrevet af arkitekten Flem ming Skude, som bl.a. nævner at U tzon altid har været optaget af dra­

m atikken om kring skovbrynet i en bø­

geskov. I huset er disse indtryk blevet til en søjlehal ud m od vandet - en søj­

leskov, enkel og ren som bøgetræernes stam m er.

Inspirationen fra skoven fortsæ tter, når man kigger opad inde i huset. Loft­

konstruktionen danner grenvæ rket, og ovenlyset i taget belyser hele udstil­

lingsrum m et sådan som m an oplever det i skoven. I det hele taget er der lagt et stort arbejde i at skabe en rumlig op­

levelse - et sug i m aven.

Jørn U tzon har selv gennem tegnet projektet i 1985 m ed sine to sønner som ”slaver” (deres eget udtryk).

H uset blev taget i brug i septem ber 1987, og det er allerede blevet hædret adskillige gange - af Københavns kul­

turfond, K øbenhavns kom m une og Foreningen til H ovedstadens F orskøn­

nelse, og arkitekterne har fået Betone- lem entprisen og arkitekternes æreska- lej doskop.

D et kan absolut anbefales at besøge huset. A dressen er K alkbrænderiløb­

skaj 2 - det er lidt nord for N ordhavn station og lige over for Svanemølle- værket. Og det kan tilføjes at der i en sidebygning er en ganske udm ærket restaurant, som også er åben om afte­

S o liste rn e M e tte B u g g e M a d se n o g J ø rg e n F ra n c k sp ille d e sa tsern e " A lv o r lig s a m ­

F ig u r 1. P a u stia n s M ø b e lh u s e r tegnet a f J ø r n U tzo n m e d in sp ira tio n fr a den d a n s k e b ø g e s k o v .

Jubilæumsstole

Stolene er lavet af træ fra Jægersborg Dy­

rehave. Opskæringen er sket på Ferritslev Savværk, og forarbejdningen på Tarm Møbelfabrik/Nordisk Andels Eksport.

Som følge af stor imødekommenhed fra alle parter er der fremkommet et overskud på 60.000 kr., som er skænket til Verdens­

naturfonden.

Stolene sælges fra Paustians Møbelhus, tlf. 01 18 45 11. Pris efter nærmere aftale, frit leveret i Danmark. Henv.: Jan Fryden­

dal.

Stolene forventes udsolgt inden længe.

Jubilæumsbog

Bogen H.A. Henriksen: Skoven og dens dyrkning er på 664 sider, rigt illustreret, bl.a. i farver. Bogen er nærmere beskrevet i Skoven nr. 8 og kan købes for 390 kr. inkl.

moms plus porto 25 kr. i Dansk Skovfore­

ning (send pengene pr. check eller på giro 9 00 19 64). Bogen kan også købes i bog­

laderne.

B og en er u d g iv e t m ed s tø tte fra: C a rlsen - Langes Legatstiftelse, Vallø Stift, Vemme­

to fte K loster, S k o v - og N a tu rs ty re ls e n / M iljø m in is te rie t, Det C lassen ske Fidei- c o m m is og S tifte lse n H o fm a nsg ave.

F igur 2. V e d fe sta rra n g e m e n te t i P austians M ø b e lh u s d e lto g n æ sten 600 m e n n e ­ sk e r, in k l. D r o n n in g M a rg reth e o g P rin s J o a c h im .

F igur 3. R a d io u n d e r h o ld n in g s o r k e s te r e t m e d v ir k e d e m e d en r æ k k e k o r te m u s i k ­ s ty k k e r , alle a f d a n s k e k o m p o n is te r .

F igur 4. I p a u s e n h a v d e d ro n n in g e n le jlig h e d til at se resu lta tern e fr a d e s ig n k o n ­ k u rre n c e n . H e r fo r k la r e r P eter H e n tz e o m d en la m in e r in g s te k n ik han h a r b ru g t i sin e m ø b le r.

SKOVEN 10 1988 343

F ran sg ård for k v a lite t og d rifts ­ s ikkerh e d ...

F ran sg ård m a s k in e r sæ lg es o v e r det m este af verd en ...

Fredbjerg, 9460 Farsø, tlf. 0 8 6 3 2 1 22 - telex DK 60877

Tal m ed din s æ d van lig e leveran d ø r!

Fransgårds redskabsprogram omfatter: SIDERIVER - ROTORRIVER - ROTORSIDERIVER - ROTORVENDERE - HALMBANER - SKOVSPIL - STÅLTIPVOGNE - HYDR. TOPSTÆNGER

6.900.- 8.880.- 12.880.- 18.300.-

680.- 680.- 970.- 970.- 340.- 425.- 680.- 525.- 840.- 625.- 725.-

1.000.-

1.160.- 70.- +80.-

12.-

140.-

220^.-

295.- 82.- 625.- 1.280.- TILBEHØR TIL SK O V S P IL:

Kraftoverføringsaksel til V-2600...

Kraftoverføringsaksel til V-3500...

Kraftoverføringsaksel til V-6000...

Kraftoverføringsaksel til TW-3500 ...

40m 8mm stå lw ire ...

50m 8mm s tå lw ire ...

80m 8mm s tå lw ire ...

50m 9mm s tå lw ire ...

80m 9mm s tå lw ire ...

50m 10mm s tå lw ire ...

50m 11 mm s tå lw ire ...

80m 10mm s tå lw ire ...

80m 11 mm s tå lw ire ...

1 stk. endekrog (model 7 to n s ) ...

Endekrog monteret på stå lw ire ...

1 stk. wirelås ...

1 stk. skovkæde a'2m V-3500 (G.I. stålkæ de)...

1 stk. skovkæde a'2m V-6000 (Nicroman stålkæde) 1 stk. skovkæde a'3m V-6000 (Nicroman stålkæde) 1 stk. glider for w ir e ...

1 stk fjernrulle...

1 bjergstøtte...

SKOVSPIL V-2600 (for mindre traktorer) incl. 40 m 8mm stålwire og endekrog, excl. kraftoverføringsaksel...

SKOVSPIL V-3500 incl. 50m 9mm stålwire og endekrog, excl.

kraftoverføringsaksel...

SKQVSPILV-6000 incl. 50m 11 mm stålwire og endekrog, excl.

kraftoverføringsaksel...

SKOVSPIL TW-3500 incl. 2 x 50m 10mm stålwire og endekrog, excl. kraftoverføringsaksel...

- PLANERING SSKÆ R/DO ZERBLADE - BAGTIPSKOVLE.

Designkonkurrence om rødkemet bøg

Konkurrencen viste en stor mangfoldighed af muligheder for at anvende bøgens rødkerne til møbler af høj æstetisk og teknisk kvalitet.

D a D a n s k S k o v fo r e n in g fo r b e r e d te m a r k e r in g e n a f fo r e n in g e n s 100 års j u ­ b ilæ u m f a n d t m a n at d e r var en a n le d ­ n in g til at s k a b e o p m æ r k s o m h e d o m ­ k r in g h e n sig tsm æ ssig e a n v e n d e lse r f o r træ , sa m tid ig m e d a t d e r k a n s k a b e s a f­

s æ tn in g f o r d a n s k e s k o v e s p r o d u k te r . M a n valgte i d e n n e fo r b in d e ls e a t læ gge h o v e d v æ g te n p å r ø d k e m e t bøg, so m k u n i b e s k e d e n t o m fa n g b ru g es til m ø ­ b e lfa b r ik a tio n .

D e r b le v d e r fo r arra n g eret en k o n ­ k u r r e n c e i s a m a r b e jd e m e d D a n s k D e ­ sig n rå d , o g vi citerer h e r fr a en a rtik e l i d e t sen este n u m m e r a f rådets T id s k r ift (D e sig n nr. 4, 1988).

R e d .

D ansk Skovforening har i forbindelse med sit 100-års jubilæum udskrevet en design-konkurrence om nye produkter i dansk træ. K onkurrencens program nævner specielt bøgens rødkerne, dvs.

det rødbrune kerneved, som kan ud­

gøre ca Vi af bøgestam m ens tværsnit.

K onkurrencen stillede deltagerne frit i valget af em ne, men angav føl­

gende krav til forslagenes egenskaber:

1. A nvendelsen af træ skal være funk­

tionelt begrundet.

2. A nvendelse af bøgens rødkerne må ikke opleves som en kvalitetsforrin­

gelse.

3. P roduktet skal være egnet for indu­

striel produktion.

4. D et er ønskeligt, men ikke noget krav, at løsningen er tænkt som et system.

5. Forslagene skal i deres konstruk­

tion, form og funktion være et ud­

tryk for god industriel design.

6. D et er ønskeligt, at forslagene inde­

holder et elem ent af innovation.

D e indkom ne forslag dækker så for­

skellige em ner som nye konstruktions­

m aterialer i lam ineret eller stavlimet træ, gulvbelægninger og vægbeklæd­

ninger, børnem øbler, en legebil og m øbler til boligen og det offentlige miljø.

Forslagene er generelt af høj kvali­

tet, både i henseende til ideindhold, form og præ sentation. D et gælder ikke

m indst de tre, som juryen har udvalgt til oparbejdelse i prototype. De bærer lige som flere af de øvrige forslag - ki­

men til et spændende nyt produkt.

De illustrerer samtidig, at bøgens rødkerne, i en inspireret designers hænder kan føre til en berigelse af det færdige produkt.

Bøgens rødkerne

T ransporten af vand fra roden til kro­

nen i et træ foregår kun i stammens yderste 5-15 årringe, mens de inderste årringe ikke deltager i væsketranspor­

ten.

Hvis et bøgetræ udsættes for en m e­

kanisk skade eller for ekstrem e klima­

tiske forhold, indebæ rer dette en ri­

siko for angreb af bakterier eller svam­

pe. Bøgen reagerer på denne trussel ved at danne rødfarvet kerneved i de inderste, ikke vandledende årringe.

I rødkernen dannes der kernestoffer - som beskytter stam m en kemisk - og de såkaldte tyller, udposninger på ker­

nevæggen, der blokerer karrene og hindrer indtrængen af bakterier.

D ette m edfører en farvning af ker­

nen, som kan variere fra lys rødlig til m ørk brunlig. Farvningen er særlig stærk ved kernens ydergrænse, hvor der dannes særligt mange tyller.

Placeringen af rødkernen varierer fra stamme til stam m e. I nogle stam ­ mer findes den slet ikke, i andre kan den have form af en enkelt eller dob­

belt kerne, en mosaik kerne, eller en takket rødkerne.

R ødkernen m edfører, at en stor del af det træ, der udskæres af en bøge­

stam m e, har farvede partier. Kun en m indre del af træet frem træ der som den ''hvide” bøg, vi kender fra møbler.

R ødkerneved har stort set samme m ekaniske egenskaber som det "hvi­

d e” bøgetræ , men anvendes norm alt kun, hvor det ikke vil være synligt i det færdige produkt.

D esign-konkurrencens mål er at identificere anvendelser eller udform e produkter, som anvender bøgens rød­

kerne, og hvor rødfarvningen ikke op­

leves som et æstetisk problem , men måske som en særlig kvalitet.

Vinderen

K o n k u r r e n c e n b le v v u n d e t a f G u n v o r o g N ie ls J ø rg e n H a u g e se n , I D D , s o m d e r v e d f i k fø r s te p r is e n p å 5 0 .0 0 0 kr.

P r o je k te t (se fig u r 1) fr e m k a ld te f ø l ­ g e n d e k o m m e n ta r e r fr a ju ry e n :

Niels Jørgens Haugesens elegante stole- og bordprogram er lige velegnet til at blive anvendt i boligen som i of­

fentligt miljø.

B ordpladerne er frem stillet af la­

mellim et rødkerne-bøg. Lam ellerin­

gen tjen er på sam m e tid et teknisk og et æstetisk formål: D en gør pladen sta­

bil, og den giver bordfladen karakter.

Stoleryggen er udført som en finér- fane i rødkerne-bøg, der illustrerer de kvaliteter, som dette m ateriale rum ­ m er, når det behandles rigtigt. K on­

struktionen tillader høj og lodret stab- ling.

Forslaget anvender en enkel, let og karakterfuld konstruktion i alum ini­

um , som på samme tid er teknisk vel­

m otiveret og design-mæssigt gennem ­ tænkt. Juryen ønsker specielt at frem ­ hæve forslagets m etode til samling ved kom bination af flere borde.

Prototyper

U d o v e r d e t p r æ m ie r e d e fo r s la g var to a n d re p r o je k te r u d v a lg t til p r o to ty p e - fre m s tillin g . D e t e n e var u d v ik le t a f

B e rn t, M A A , I D D i sa m a rb e jd e m e d G o r m L in d u m o g T o m M o se P etersen (fig u r 2 ). J u r y e n s k o m m e n ta r e r var f l g - ’

B ernts m øbelsystem er udført af massive, stavlimede elem enter, som vi kender dem fra f.eks. bordplader.

Stavlimningen betyder, at rødkernens uregelmæssige farvetegning kom m er til at virke som et dekorativt elem ent i system ets stram m e, geom etriske ud­

formning.

M øblerne er djærve og robuste, og alligevel venlige. M aterialet og m øb­

lernes detaljering er velegnede til at tåle den belastning, de i praksis kan blive udsat for i de offentlige ru m , hvor m øblerne vil blive anvendt.

M ed sin rige glød og venlige over­

flade er m øblerne specielt egnede til at blive m onteret på hårde overflader

SKOVEN 10 1988 345

F ig u r 1. S to l i v in d e r p r o je k t a f G u n v o r o g N ie ls J ø rg e n H a u g e sen. D e t ses h v o r d a n te g n in g e rn e i d e t r ø d k e r n e d e træ er b ru g t m e d g o d d e k o r a tiv v ir k ­ n in g .

F ig u r 2. P eter H e n tz e s m ø b le r k a n m e re betragtes s o m s k u lp tu r e r e n d so m e g en tlig e sid d e m ø b le r.

F ig u r 3. B o r d i v in d e r p r o je k t a f G u n v o r o g N ie ls Jø rg e n H a u g esen . B o rd p la d e n er la v e t v e d s a m m e n lim n in g a f b ø g e fin e r s o m h e r stå r p å h ø jk a n t.

F igur 4. A r k ite k t B e rn t h a v d e la v e t v e n te sa lsm ø b le r, h e r m o n te r e t p å v æ g s a m m e n m e d sk riv e p la d e r. E n a n d e n va ria n t var en r æ k k e stole, s o m s to d fr it p å gu lvet.

F ig u r 5. I fo r b in d e ls e m e d ju b ilæ e t var d e r la vet 400 B ø rg e M o g e n se n sto le a fr ø d - k e r n e t b ø g s a m m e n m e d et m in d r e a n ta l s p ise b o rd e .

som f.eks. beton eller vandskuret m ur­

værk. I kraft af deres geom etri og vari­

ations-m uligheder vil de være med til på samme tid at skabe orden, liv og va­

riation på de vægflader, hvor de an­

vendes.

Forslagets ide om at anvende akusti­

ske elem enter, som er udført af træ, er lovende og fortjener en videere bear­

bejdning.

D e t sid ste p r o je k t va r u d a rb e jd e t a f P e ­ ter H e n tz e , o g h ertil u d ta lte ju r y e n (se fig u r 3):

Peter H entzes stole er originale og frodige og samtidig frem træder de som levende og organiske skulpturer.

Stolene er opbygget af profiler af krydsfiner, som ved en let parallelfor­

skydning danner en rumlig form ud af de to-dim ensionale plader. D enne konstruktion er materialemæssigt sund og også industriel mulig.

Ved også at arbejde med sammenli­

mede bøgestave har P eter H entze de­

m onstreret, at dette materialevalg gi­

ver yderligere formmæssige mulighe­

der.

Øvrige bidrag

B la n d t d e ø v rig e p r o je k te r , s o m ik k e g ik v id ere til p r o to ty p e fre m stillin g , var d e r sk itse re t v id t fo r s k e llig e m u lig h e d e r f o r a n v e n d e lse a f d a n s k træ:

- et b o r d b e n in k . en k o r t sarg, s o m k a n m o n te re s p å en b o rd p la d e ud en sy n lig e sa m lin g e r (fig u r 4a).

- b o r d b e n , s o m til s m å b o rd e er een sto r m a ssiv k e g le stu b , o g til større b o rd e er d en s a m m e k e g le stu b o p d e lt i fir e d ele (fig u r 4b).

- g u lv flis e r a f b ø g e træ u d fo r m e t so m sm å tern in g er a f e n d e fla d e r. T e rn in ­ g ern e so rteres e fte r fa rv e , så led es a t d e r k a n laves m ø n s tr e i g u lvet.

- fle r e stole, enten s o m læ n e sto l (fi­

g u r 4c) eller s o m en r æ k k e sto le m o n te ­ ret p å fæ lle s ra m m e , f .e k s . til ventesale.

- tre a rk ite k te r h a v d e teg n et leg ered ­ s k a b e r i f o r m a fe n treh ju let vo g n , en le­

g e h e st til sm å b ø rn o g en sty rth je lm a f fin e r e t b ø g e træ til ru lle sk ø jte b ru g .

J u r y e n s m e d le m m e r var:

Designer Christian Bjørn, MAA, IDD Arkitekt Hans Dissing, MAA, IDD Designer Nanna Ditzel, IDD, FCSD Direktør Morten Knudsen (formand) Claudia Sehested Juul.

sm il ; . - , ■ g ;

- Willi

iligip j{jjgj| ! •

IR S lfll

®888lll|8M

Arkitektfirmaet Friis & Moltke A/S MAA IDD

Arkitekt Dan Svarth MAA Arkitekt Steffen Syrach-larsen

F igur 4. Tre a f d e ik k e -p r æ m ie r e d e b id ra g til m ø b e lk o n k u r r e n c e n . T il ven stre f ig u r 4a, til h ø jre 4b o g 4c.

D a n s k S k o v fo r e n in g ta k k e r fø lg e n d e v ir k s o m h e d e r o g in stitu tio n e r f o r b i­

d ra g til g e n n e m fø r e ls e n a f k o n k u r r e n ­ cen:

Carl Allers Etablissement A/S Ferritslev Savværk A/S

Foreningen Danske Træindustrier

Junckers Industrier A/S Knud Højgaards Fond Kreditforeningen Danmark Novopan Træindustri A/S Sparekassen SDS

Skov- og Naturstyrelsen/Miljøministeriet Tarkett AB

Tuborgfondet Vallø Stift.

Opfylder skovbrugets seneste krav Kan også fås på leasing Få tilsendt vore specifikationer

Specialfabrik for m andskabs- og sanitetsvogne f - f ø t t o é U re n 4 e * t

VOGNFABRIK

Lyngvej 3,9000 Aalborg Tlf. Aalborg 08 18 02 77 Atten 08 18 02 83

SKOVEN 10 1988 347

Gaver til foreningen

V ed foreningens jubilæum kom mange gæster m ed gaver til foreningen. En af de m ere usædvanlige var en pose bir­

kefrø fra Finska Forstforeningen. F or­

klaringen på denne gave skal søges for 100 år siden, da der blev afholdt ”Den nordiske Udstilling 1888” - den største udstilling der overhovedet har været holdt i K øbenhavn. På den finske stand var det tanken at udstille løvtræ­

frø, m åske i håb om senere at kunne sælge frø til D anm ark.

Desværre forsvandt frøprøverne.

Finska Forstforeningen ønskede nu at gøre skaden god igen og havde derfor m edbragt en pose udvalgt birkefrø fra den sydligste finske proveniens. D er var tilstrækkeligt til at skabe 1.000 bir­

ketræ er for hvert år i foreningens liv - eller 1 birk for hver 4 ha dansk skov. - D et skal tilføjes at finnerne også havde m edbragt Finska Forstforeningens fortjenstplakett, som er lavet for 10 år siden og kun uddelt få gange hidtil.

Borde og stole af træ

N år m an fylder år laver man ofte en ønskeseddel, og et af foreningens store ønsker var nye m øbler til Skovenes

H us. Alle der har haft lejlighed til at spise i husets kantine vil have bem ær­

ket de lidet skovprægede borde af kun­

stig finer.

D et rettes der nu op på ved en gave på 15 bordplader i oliebehandlet bøg (naturligvis med en god andel rødker­

ne). Foreningen kan altså nu også i praksis stå som fortaler for at bruge træ produkter.

Også husets m ødesal får nye m øb­

ler. D e nuværende borde h a r ganske vist træbeklædning, men af en type som til forveksling ligner plasticfine­

ren i kantinen. Og en hel del af stolene er - for at sige det pænt - vaklende.

Nogle af gæsterne m edbragte bord og stol, mens andre kom med pengega­

ver, og vi vil inden længe indkøbe m øbler, som viser dansk bøgetræ an­

vendt i et sm ukt design.

D er var også andre ”træ gaver” - en skive af en godt 200-årig Tinghuslærk til ophængning, vægure lavet af en stor skive douglasgran, skåle og fade af træ, og cigarkasser bl.a. af moseeg.

B landt de øvrige gaver kan nævnes en ”flat screen” til at vise et skærmbil­

lede fra en P C ’er på en overhead p ro ­ jek to r, PH-væglam per, grafik til op­

hængning, vin, vaser, blom steropsat­

ser, et bogværk om dansk m øbelkunst og m eget andet - nævnt i tilfældig ræk­

kefølge.

Alle givere er takket personligt, men vi vil også her takke for den op­

mærksom hed, der fra mange sider er vist Dansk Skovforening.

s f

RYSLING E TRÆ VARER

producent af verdens ældste/aktuelle produkt - træskeen - søger leverance af bøgekævler A, B fortrinsvis 30 - 49 cm

- i Jylland og Fyn.

Alle kvantiteter har interesse - dog min. 20 m3.

Kontakt venligst:

Ryslinge Trævarer

Jens Peter M ø ller-T lf. 09 67 10 75

Den lille maskine

Med den store kapacitet Topmoderne udrustning Fantastisk totaløkonomi

Ønsker De at studere den nye GREMO 704T nærmere eller modtage tekniske detaljer, er De velkommen til at ringe eller skrive.

Der kan træffes aftale om visning - maskinen er i Danmark.

?QnTc' ®ka9e.nsve| 109 Vi står altid til deres disposition

yyuu hreaeriKsnavn _ o« ■■ ■ ■

Tlf: 08-42 36 22 med rad og vejledning.