Debat: Bonde eller homo oeconomicus?

H v is u d sk iftn in g e n v irk elig v a r så skadelig, som d e n gøres til, og et in s tru m e n t for c e n ­ tr a lm a g te n til a t d e s ta b ilise re la n d b o s a m fu n ­ d e ts d e c e n tra le elite, h v o rd a n skal m a n så fo rk la re, a t d e n g e n n e m 50 å r så en erg isk søgtes fre m m e t a f sk ifte n d e re g e rin g e r - b å d e d e n , d e r u n d e r » ex c ellen c esty re t« i så e m i­

n e n t g ra d sto d som k u lm in a tio n e n a f d e n d e ­ c e n tra le g o d se jerelite s m a g t, og d e se n ere re ­ g e rin g e r, so m a f al m a g t b e k æ m p e d e d e n n e , b l.a. ved a t fre m m e u d sk iftn in g og selveje?

F o r d e t er jo sag en , at d e fø rste reg e rin g s- in itia tiv e r til u d sk iftn in g e n blev ta g e t a f »ex­

ce lle n c e sty re t« g e n n e m la n d v æ se n sk o m m is- sio n e n a f 1757 m e d fo ro rd n in g e rn e a f 1758, 1759, 1760 og 1761. O g fo rb u d e t i 1761 m od selv ejesalg h a v d e d o g n e to p til fo rm å l a t fore­

b ygge p ro b le m e r ved u d sk iftn in g ssa g e n s v i­

d e re g an g .

S om et a r g u m e n t for, a t d e t alen e v a r d en økologiske re v o lu tio n og ikke la n d b o re fo r­

m e rn e , d e r la g d e g r u n d e n til fre m g a n g e n i d a n s k la n d b ru g , sig er T h o rk ild K jæ rg a a r d (s.

220): » F o r ek sem p e l er d e r in g en påv iselig p o sitiv sa m m e n h æ n g m ellem f re m a d re tte d e f o ra n s ta ltn in g e r som v a n d s ta n d s re g u le rin g og in d fø re lse a f k løver p å d e n en e side og d en g e n n e m la n d b o re fo rm e rn e tilv e je b ra g te o r­

d e n i la n d b ru g e ts o rg a n is a tio n [ h e ru n d e r a lts å u d sk iftn in g e n ] p å d e n a n d e n side«. M e n h e r h æ v n e r d e t sig, a t h a n først la d e r ud- sk iftn in g slo v g iv n in g e n b e g y n d e m ed fo ro rd ­ n in g e n a f 13. m aj 1776, som h a n b e te g n e r so m d e t » in d le d e n d e sk rid t« . H a v d e h a n set n æ rm e re p å » e x c ellen c esty re ts« la n d v æ se n s- k o m m issio n , k u n n e h a n b l.a. h av e k o n s ta ­ te re t, a t d e n n e i høj g ra d sa m m e n k o b le d e u d sk iftn in g s- og a fv a n d in g sp ro b le m e rn e . F.eks. in d h e n te d e d e n ved cirk u læ rsk riv else a f 4. m aj 1759 fra d e jy sk e g o d se jere (som fo rb e ­ red e lse til u d sk iftn in g s fo ro rd n in g e n a f 8 . m a rts 1760) s v a r p å 4 sp ø rg sm å l, h v o r a f d e 3 fø rste d re je d e sig om u d sk iftn in g a f o v erd rev , g æ rd e r eller g rø fte r m ellem s a m m e n s tø d e n d e b y ers m a rk e r og in d h e g n in g a f for sig selv a d sk ilt jo r d . D et 4. sp ø rg sm å l lød: » H v o r­

ledes d e t og k u n d e iv æ rk sæ tte s, a t alle fælles å e r blev o p re n se d e s a m t fælles m o se r og m o ­ ra d s e r ved d e ru d i o p k a s te d e g rø fte r u d tø r ­

red e, for d e rv e d a t v in d e d esto m e re og b e d re e n g b u n d og a g e rla n d « ?

E n d n u en g a n g , for a t disse k ritisk e k o m ­ m e n ta r e r ikke skal fo rd u n k le T h o rk ild K jæ r­

g a a rd s p io n e rin d sa ts : O m en d je g p å en del o m rå d e r m å tvivle p å h o ld b a rh e d e n a f h a n s to lk n in g e r a f d e » n o n -lin e æ re tr a n s f o r m a tio ­ n er, som d en økologiske re v o lu tio n u d lø ste« , tv iv ler je g ikke i d et fu n d a m e n ta le og i h o v e d ­ træ k k e n e p å , a t en s å d a n fa n d t ste d og m å m e d in d d ra g e s i fre m tid ig e to lk n in g e r a f d a n s k la n d b ru g s og hele d e t d a n s k e sa m fu n d s h isto rie.

Ingrid Henriksen

Bonde eller hom o oeconom icus?

E n k o m m e n ta r

U d g a n g s p u n k te t for m in k o m m e n ta r er en re sp e k t for T h o rk ild K jæ rg a a rd s fo rfa tte r­

sk a b i a lm in d e lig h e d og h a n s m o d p å a t fo r­

søge a t p u n k te re m y te r i sæ rd e le sh e d . D e tte m o d fo rn æ g te r sig ikke i d is p u ta ts e n »D en d a n s k e R e v o lu tio n « , h v o r b la n d t a n d e t

» g å rd m a n d s lin je n « i d a n s k h isto rie sk riv n in g , m y te n om d et su ccesfu ld e d a n s k e g å rd - m a n d s b ru g , nok e n g a n g får sin sag for. F o r­

m å le t m e d k o m m e n ta re n er om m u lig t a t stille lid t m e re s k a rp t in d p å nogle a f d e p ro ­ b le m stillin g e r, b o g en ta g e r op.

O v e rsk rifte n sig te r til d e t n æ s te n m o d sæ t- n in g sfy ld te fo rh o ld m ellem p ra k tis k la n d b ru g og ø k o n o m isk e ov erv ejelser, d e r træ d e r frem liere ste d e r i d is p u ta ts e n s fjerde afsn it (p.

2 2 0 -2 2 2 ). D e r tæ nkes b l.a. p å b e tra g tn in g e n om , a t selvejet førte til, a t g å rd m a n d s k la s s e n b e g y n d te a t in te re sse re sig for » k a p ita l og jo r d s p e k u la tio n s n a re re en d for la n d b ru g « . M e d fare for at synes fo ru d in d ta g e t i d e tte sp ø rg sm å l, vil je g hæ v d e, a t d e r ikke n ø d v e n ­ digvis er en m o d sæ tn in g .

I d e t følgende vil je g , u d fra m it eg et b e ­ g ræ n se d e faglige u d g a n g s p u n k t, k o n c e n tre re m ig om nogle te m a e r, d e r h a r u m id d e lb a r tilk n y tn in g til la n d b o re fo rm e rn e , h e r u n d e r d e t te m a , d e r ræ k k er ud o ver d is p u ta ts e n s p erio d e , m e n som i høj g ra d h a r fo rfa tte re n s in te resse , n em lig ejerfo rm e n i d a n s k la n d b ru g

46

— sp ø rg sm å le t om » g å rd m a n d e n « . T ilg a n g e n er a lts å nog le ø k o n o m isk te o re tisk e o v erv e jel­

ser k o m b in e re t m e d r e s u lta te r a f nogle e m ­ p irisk e u n d e rsø g e lse r.

Udskiftningerne fra fæ lle ssk a b et er tra d itio n e lt b le v et b e tra g te t som et a f d e i ø k onom isk h e n se e n d e v æ g tig ste led i k o m p le k se t a f refo r­

m er. K jæ r g a a r d a r g u m e n te r e r o v erb e v ise n d e for d isse som v æ re n d e » re fo rm e r fra n e d e n « (p. 146-151) og k ritise re r d e m i d e n n e for­

b in d e lse (som d e t synes, b e re ttig e t) for at væ re »en e k s p ro p ria tio n s m e k a n is m e til fordel for g å rd m a n d s s ta n d e n « (p. 223). A lle re d e F a lb e H a n s e n (1888), d e r i m o d sæ tn in g til K jæ rg a a rd tilla g d e la n d b o re fo rm e rn e sto r p o sitiv v æ g t i d e n ø k o n o m isk e u d v ik lin g , b e ­ skæ ftiger sig (p. 131-151) re t in d g å e n d e m ed, h v a d og så h a n b e tra g te d e som refo rm ern es u h e ld ig e fo rd e lin g sm æ ssig e følger. M e re sk e p tisk m å m a n im id le rtid stille sig o v er for K jæ rg a a rd s s a m m e n k æ d n in g m ellem u d sk ift­

n in g e rn e og d e t, h a n b e te g n e r som »1700- ta lle ts økologiske krise«. S åled es h æ v d es d et (p. 221), a t » M a n g e le n p å re g u le re n d e m e k a ­ n ism e r so m fæ llesskab« (i b l.a . V e stjy lla n d ),

» d e r k u n n e d æ m m e op for d e en k e lte b ø n d e rs u h æ m m e d e egoism e, k a n m e g et vel h av e væ ­ re t en a f g ru n d e n e til, a t d e n økologiske n e d ­ b ry d n in g i d isse egne gik i g a n g m e g et tid ­ ligt«.

U d s k iftn in g e r i et ø k o n o m isk te o re tisk p e r ­ sp e k tiv og m e d h e n v isn in g til d a n s k e m p iri er g ru n d ig t b e h a n d le t i en a rtik e l a f R a a sc h o u - N ielsen (1990). D e t er a f p la d s h e n s y n ku n m u lig t a t b e rø re nogle få p u n k te r, d e r h a r tilk n y tn in g til d is p u ta ts e n s em n e. M a n k an et øjeblik ( a f o p e ra tio n e lle h en sy n ) dele u d sk ift­

n in g e rn e op i d en del, d e r b e rø re r in d d r a g e l­

sen a f tid lig e re fælles g ræ sn in g s a re a le r, og d e n del, d e r b e rø re r sa m m e n læ g n in g e n a f tid ­ ligere s p re d te jo r d tillig g e n d e r u n d e r d e e n ­ kelte b e d rifte r. D e tid lig e re o v e rd re v k an b e ­ tra g te s som en k o llektiv resso u rce , d e r ikke g av p ro b le m e r o p rin d e lig t, e n te n fordi d e ikke v a r u d n y tte t til d ere s k a p a c ite tsg ræ n se eller, h v a d d e r er m e re sa n d sy n lig t i d e tte tilfæ lde, fordi a d g a n g e n til d e m re g u le re d e s a f form elle eller u fo rm elle b e s te m m e ls e r i fæ llessk ab et (i

re tn in g af, h v o r m a n g e d y r d e r k u n n e sendes u d p å a re a le t). B liver d e t k o llektive gode et k n a p t gode, f.eks. i fo rb in d e lse m ed en be- fo lk n in g sstig n in g , som d en d e r skete i 1700- ta lle t, m å d e t kollektive g ode e n te n p r iv a ti­

seres eller re g u le re s h å rd e re (jf. n u tid e n s fi­

skekvoter) for a t u n d g å o v e ru d n y tte lse og økologisk krise. R a a sc h o u -N ie lse n (p. 5 8 -5 9 ) a r g u m e n te r e r (m ed u d g a n g s p u n k t i S. P. J e n ­ sens e m p iri (1987)) for, a t d e r i d e t d a n sk e tilfæ lde s n a re re v a r tale om en sted v is o v e ru d ­ n y tte lse p å g r u n d a f et s a m m e n b ru d i de fæl- le sn o rm e r, d e r h a v d e re g u le re t g ræ sn in g e n p å o v e rd re v e t. E t s a m m e n b ru d s k a b t a f stig en d e befo lk n in g og a f en stig e n d e social d iffe re n ti­

erin g i la n d s b y s a m fu n d e t. N e to p p å g ru n d a f d is p u ta ts e n s fo k u serin g p å re sso u rc e p ro b le ­ m e r og p å sp ø rg sm å le t om e je n d o m s re t k u n n e m a n h av e fo rv e n te t en d isk u ssio n m ed u d g a n g s p u n k t i d e n e fte rh å n d e n rig h o ld ig e litte r a tu r in d e n fo r in s titu tio n e l teori. I ste d e t henvises d e r b lo t (p. 221) til et p a r e n k e lts tå ­ e n d e v ellykkede e k sem p ler fra in d - og u d la n d p å , a t k o llektiv e je n d o m s re t h a r v æ re t p r a k ti­

se re t friv illig t i n y ere tid , m en s d e r sav n es ov erv e jelser o v er de d y b e re å rs a g e r til, a t d en i disse tilfæ lde også er o p h ø rt.

D e n del a f u d sk iftn in g e rn e , d e r v e d rø re r s a m ­ m e n læ g n in g e n a f de en k e lte g å rd e rs jo rd tillig - g en d e , in d iv id u a lise rin g e n a f d rifte n om m a n vil, a n g rib e s også i d is p u ta ts e n . A n g re b e t ta ­ g er to re tn in g e r: F o r d e t første henvises d e r til d a n s k e u n d e rsø g e lse sre su lta te r, som skal vise, a t også b ø n d e r, hvis b e d rifte r e n d n u h e n lå i fæ llesskab, fo rm å e d e at in n o v e re . D e in d fø rte nye d y rk n in g s m e to d e r eller nye af­

g rø d e r, d e r s a tte u d b y tte t p r. a re a le n h e d i v ejret. D e tte fo re k o m m e r tro lig t, så m eget m e re som d e t er i o v ere n sste m m e lse m ed u d e n la n d s k e m p iri p å o m rå d e t (se f.eks. T u r ­ n e r & O ’G ra d a (1988) og A llen (1991)).

H v a d d e r d e rim o d er n o g et n y t og fo rek o m ­ m e r sæ rdeles sv a g t d o k u m e n te re t, er, at b ø n ­ d e rn e efter u d sk iftn in g e n skulle v æ ret b lev et v æ sen tlig t dårligere til a t k la re d ere s bed rift.

E n enkelt d a n s k 17 0 0 -talsfo rfatte r k ald es til v id n e p å , a t de u d sk ifte d e skulle h av e o p tr å d t n o g et fo rv irret. I sin iver for a t vise, a t la n d s ­

b y fæ lle ssk a b et ikke d ire k te v a r b re m se n d e , er fo rfa tte re n efter alt a t d ø m m e g å e t for vid t.

D e engelske u n d e rsø g e lse r fra a n d e n h alv d el a f d e t 18. å r h u n d r e d e v ise r k la rt, a t fre m ­ sk rid te n e i a r e a lp r o d u k tiv ite t fo rts a tte . S a m m e n læ g n in g e n a f jo rd e n e b eskyldes for d e t a n d e t (p. 2 2 2 ) for a t h a v e p å fø rt la n d b r u ­ get »en k o s tb a r og p la d s k ræ v e n d e in fra s tr u k ­ tu r m e d høje lø b e n d e v e d lig e h o ld e lse so m ­ k o stn in g e r« , i form a f la n g e veje. D e t næ v n es e n d ikke og d isk u te re s la n g t m in d re , a t præ cis d e t sa m m e a r g u m e n t, n ø d v e n d ig h e d e n a f m a n g e ad g a n g sv e je (i d e tte tilfæ lde til de m a n g e s p re d t b elig g e n d e jo rd sty k k e r) u d g ø r en v æ sen tlig del a f d en tra d itio n e lle kritik m o d de p ra k tisk e u d sla g a f la n d sb y fæ lle ssk a ­ bet.

L a n d sb y fæ lle s sk a b e t som social og ø k o n o ­ m isk in s titu tio n i d e n d a n s k e s a m m e n h æ n g v a r sa n d sy n lig v is ved a t h a v e tje n t sin tid ud m o d slu tn in g e n a f 1700-tallet. D et skyldes d e n ste d fu n d n e b e fo lk n in g su d v ik lin g , og det skyldes nogle a f la n d s b y b o e rn e s stig e n d e g ra d a f k o n ta k t m e d m a rk e d e t, jf. d et føl­

g e n d e afsnit. D e rm e d v æ re ikke sa g t, a t d e r ikke k u n n e v æ re k o m m e t en m e re so lid arisk jo r d fo rd e lin g u d a f la n d b o re fo rm e rn e , en d til­

fæ ldet v ar.

Bondeselvejets g en n e m fø re lse får sa m m e n m ed u d sk iftn in g e rn e en c e n tra l p la c e rin g i a r g u ­ m e n ta tio n e n for, a t la n d b o re fo rm e rn e h a r v æ re t en » m ø llesten om h a lse n p å d e t d a n sk e sa m fu n d i 200 år« (p. 223). D et følgende er et forsøg p å at gå in d i d e n n e a rg u m e n ta tio n fra forskellige vin k ler.

Som d e t blev n æ v n t i in d le d n in g e n , tildeles d e t, d e r vel og så k u n n e k ald es d a n s k la n d ­ b ru g s k o m m e rc ia lise rin g o m k rin g og efter la n d b o re fo rm e rn e , en n e g a tiv v a le u r, m ens a d fæ rd e n før re fo rm e rn e b esk riv es m ed p o si­

tive o rd som » d y n a m isk « . O rd v a lg e t kan o p ­ fattes, som om g ev in ste n ved k o m m e rc ia li­

se rin g e n , d e t vil sige ved at en stø rre del a f p ro d u k tio n e n m a rk e d sfø re s, ale n e skal ses i s a m m e n h æ n g m e d k o n ju n k tu re rn e — a ltså p r is s tig n in g e rn e p å la n d b ru g s v a r e r i a n d e n

h a lv d e l a f d et 18. å rh u n d r e d e . D e tte er u d e n al tvivl en v ig tig del a f fo ru d sæ tn in g e n for u d v ik lin g en i p e rio d e n . D et m å im id le rtid ikke overses, a t d e t ikke er lig eg y ld ig t, i h v il­

ken in s titu tio n e l r a m m e en p ris s tig n in g o p ­ træ d e r. J o h a n s e n (1968) d ra g e r i sin d is p u ­ ta ts (p. 320—321) en p a ra lle l m ellem d en lave u d b u d s e la s tic ite t i n u tid ig e u d v ik lin g sø k o n o - m ie r og i 1700-tallets d a n s k e b o n d e ø k o n o m i.

I d e t ek stre m e tilfæ lde h a r m a n set, at d en m a rk e d sfø rte m æ n g d e fald t, n å r p rise rn e steg. N å r blot b ø n d e rn e h a v d e fået d e t p e n g e ­ b elø b h jem , d e skulle b ru g e i fo rb in d e lse m ed visse afgifter og s m å in d k ø b , v a r d ere s in te r ­ esse i m a rk e d e t b e sk e d e n t. F o ru d sæ tn in g e n for en ra tio n e l resp o n s p å p risstig n in g e rn e er a ltså , a t b ø n d e rn e in d d ra g e s i pengeøkonomien.

O g h e r k o m m e r la n d b o re fo rm e rn e in d i b ille­

d et. F Jndervejs i re fo rm p e rio d e n sker d e r en ræ kke m e re eller m in d re frivillige k o n v e rte ­ rin g e r a f sk a tte r, afg ifter og lø n n in g e r fra n a ­ tu ra lie r til penge. D is p u ta ts e n s h e n v isn in g (p. 155—156) til et stig e n d e a n ta l lu k su s g e n ­ s ta n d e i d a n s k e fæ ste g ård e m o d s lu tn in g e n a f 1 7 0 0-tallet er et a n d e t sy m p to m p å d e n s ti­

g en d e k o n ta k t m ed m a rk e d e t. D e n afg ø re n d e fak to r, d e r d ra g e r d e n d a n s k e b o n d e og d e r ­ m ed e fte rh å n d e n o m k rin g 80—90 p ct. a f la n d ­ b ru g s p ro d u k tio n e n fra en b la n d e t su b siste n s- og p e n g e ø k o n o m i ved m id te n a f 1700-tallet ind i p e n g e ø k o n o m ie n i 1800-tallet, er im id ­ le rtid , ifølge d e n m e st o m fa tte n d e stu d ie a f fo rh o ld e t (S ig u rd J e n s e n 1950, p. 10), n e to p selvejekøbet.

P ro c esse n er n a tu rlig v is m e re g ra d v is og geo­

grafisk ujæ v n en d h e r b esk re v et. A lligevel vil je g vove d e n p å s ta n d , a t d e gode k o n ju n k ­

tu r e r d a n n e r d en p erfek te r a m m e om d e for­

a n d rin g e r, d e r skulle til for p å læ n g ere sigt a t få d e d a n s k e b ø n d e r til a t d e lta g e i d e n a r ­ b ejd sd elin g , som er en fo ru d sæ tn in g for h ø j­

ere væ kst. O g h e r tæ nkes d e r også p å væ kst p r. c a p ita .

L a d os v en d e tilb a g e til » m ø llesten en « . Som belæ g for sin p å s ta n d om d a n s k la n d b ru g s stru k tu re lle sv a g h e d e r som følge a f la n d b o re - fo rm e rn e c ite re r K jæ rg a a rd S m o u t (1987, p.

96) for, a t » d a n sk la n d b ru g ku n k la re d e sig 48

middelmådigt i 1800-tallet set i europæisk sammenhæng« (p. 222—223). Det er på flere m åder en mærkelig hjemmelsmand. Der er for det første tale om et indirekte citat, nemlig fra et arbejde af Allan Milward, hvori det danske landbrugs produktivitetsstigning i sidste tredjedel af det 19. århundrede blot betegnes som »less striking« end f.eks. det ungarske landbrugs. Påstanden kvalificeres ikke yderligere og ligger således åben for for­

tolkninger. Ser m an dernæst på Smout’s ho­

vedkonklusion, for så vidt angår den betyd­

ning, man kan tillægge besiddelsesformen i relation til landbrugets evne til rationel re­

spons på ændringer i markedsvilkårene, lyder den, ordret citeret: »But whether models akin to the Lowland Scottish type, based on fairly substantial farmer tenants, or models akin to the Danish type, of peasant proprietorship, were best and exactly how and why, appears still to be the on the agenda for serious dis- cussion among European historians« (p. 97).

Sm out’s pointe er efter min opfattelse helt central. Fremfor, som Kjærgaard, på forhånd at lægge sig fast på en opfattelse af bondeselv- ejet som en inoptim al besiddelsesform, bør man lægge op til en åben diskussion om, hvordan forskellige typer af ejerskab i land­

bruget fungerer i konkrete historiske sam­

menhænge. En sådan diskussion kunne være konstruktiv, også på baggrund af de danske erfaringer, og det er heller ikke på forhånd givet, at den ville falde ud til fordel for »gård- mandslinjen«.

En mere principiel diskussion kunne tage udgangspunkt i sociologisk og økonomisk te­

ori om brugsformer og i empiriske data for, hvordan disse har fungeret i praksis. For så vidt angår empirien, viser en helt ny europæ­

isk sammenligning (Van Zanden, 1991) en særdeles

vækst i det danske landbrugs pro­

duktivitet fra 1870 til 1914, mens det ungar­

ske her får bundkarakterer. Der er altså stof nok.

Blot for at lage hul på diskussionen vil jeg opregne nogle af de væsentlige områder, på hvilke Kjærgaard og andre mener, at et gods- ejet (eller måske statsejet) landbrug med for­

pagterbønder ville være bondeselvejet over­

legent.

1) For ældre perioders vedkommende har nogle forfattere peget på manglende teknisk og kommerciel viden hos bønderne, således at innovationsspredningen mest foregik via godsejerne og deres funktionærer. Nu er Kjærgaard imidlertid nok den ivrigste for­

taler på dansk grund for, at bonden allerede i 1700-tallet i vidt omfang var læsekyndig og i stand til selv at erhverve sig lod og del i tidens landbrugsfaglige viden (se f.eks. p. 156 og p.

225). Det er altså ikke noget argument mod selveje.

2) Indenfor de fleste produktionsgrene ta­

ler man om, at der findes stordriftsfordele.

Der er blandt andet tale om kapitaludstyr, som ikke lader sig dele op, og som derfor enten ikke vil blive anvendt eller ikke anvendt på sin optimale kapacitet, hvor der er tale om mindre producenter. Dertil skal for det første bemærkes, at det danske gennemsnitsland- brug i europæisk sammenhæng var meget stort, blandt de største når der lige ses bort fra det britiske. For det andet og nok vigtigere var meget af det 18. og 19. århundredes kapi­

taludstyr, der mest var af biologisk art, ikke nødvendigvis så udelcligt endda. For det tred­

je og måske allervigtigste: da mekaniseringen af landbruget endelig blev en nødvendighed, formåede de danske selvejere at udnytte stor­

driftsfordelene gennem samarbejde. Det skete gennem andelsmejerierne, som også bemær­

ket af Kjærgaard, men det skete også på et område som anskaffelsen af større maskiner til de individuelle brug. Den første maskin- tælling fra 1907 (Stat. Medd. 4.34) afsløreren udstrakt brug af fælleseje og låne/lejeordnin­

ger. På denne baggrund mener jeg også at m åtte afvise påstanden om, at manglende in­

vesteringer bliver en følge af selvejet.

3) Stordriftsfordele kan også bestå i en bed­

re arbejdsorganisation på de store enheder.

Nogle forfattere har her fremhævet de store engelske forpagterbrug. Sagen er nu nok, at europæisk landbrug i modsætning til f.eks.

plantagebrug, ikke egner sig specielt for en organisationsform med mange lønarbejdere under opsyn eller for akkordarbejde. M ange opgaver på en landbrugsbedrift må efter de­

res natur udføres på forskellige lokaliteter

gennem en dag. (En undtagelse udgør natur-

ligvis sådan noget som høstarbejde.) Hvis der altså eksisterer et »overvågningsproblem« i landbrugsproduktionen, mener i hvert fald nogen, at selvejet og familiebruget er løsnin- gen.

4) Til »selvejets svøber« regner Kjærgaard endelig arvedelinger og kronisk gældsætning.

Det første kan man ikke se bort fra, og Falbe Hansen & Scharling (1887, p. 249-250) næv­

ner da også arvedelinger som en stigende år­

sag til prioritetsgældens vækst i anden hak - del af 1800-tallet. Dette er naturligvis ikke gunstigt for landbrugserhvervet isoleret be­

tragtet. M an kan så filosofere over, om det i et mere udviklingsøkonomisk perspektiv er så dårligt, at der overføres ressourcer fra land­

bruget til personer i byerhverv, forudsat land­

bruget ikke ligefrem udsultes. En mere virke­

lig og alvorlig svøbe er den, der ram m er land­

mændene qua deres position som råvarepro­

ducenter og som ofte højt gældsatte under de tilbagevendende prisfaldskriser i det 19. og 20. århundrede, med menneskelige tragedier og økonomisk spild i sit kølvand. Begrænser vi os imidlertid til at sammenligne med et godssystem som det engelske (og ser bort fra muligheden af statsejet jord), er det vel imid­

lertid en smagssag, hvorvidt dette klarede prisfaldskrisen fra 1870’erne bedre: Ifølge den engelske landbrugslitteratur drives også ad­

skillige forpagterfamilier fra hus og hjem, mens jordejerne reagerer på forskellig måde, enten ved at lade opdyrkede om råder forfalde til vildt græs, ved at nedsætte jordrenten og prøve at tiltrække mere nøjsomme typer som forpagtere eller ved i nogle få tilfælde selv at tage hånd i hanke med de tidligere forpagter­

brug gennem at inddrage dem under godset.

K jærgaard er - ifølge sagens natur - vold­

somt kritisk overfor dem, der vil søge at eks­

portere den danske gårdmandsm odel til ud­

viklingslandene (p. 223). Den slags skal man nok også være forsigtig med. Alligevel kan jeg ikke lade være med at nævne den tyske ud- viklingsøkonom Senghaas’ (1982) analyse af de øvrige europæiske landes indhentning af Englands forspring i det 19. århundrede. Han fremhæver blandt andet de nordiske lande for deres

ligelige ressourcefordeling (de

finske skove, den danske landbrugsjord). I disse lande har den spæde indenlandske indu­

stri et efterspørgselsgrundlag på hjem m em ar­

kedet, hvad den ikke har i en række syd— og østeuropæiske lande, hvor et lille aristokrati im porterer luksusvarer og en forarmet land­

arbejderklasse ingenting efterspørger fra by­

erne. Men det er måske heller ikke en rele­

vant modstilling?

Som en mere overordnet betragtning fore­

kommer det mig, at Kjærgaard med sit meget brede koncept og med vægten på de økologi­

ske kriser op til vore dage, næsten er ved at tabe det mindst lige så vigtige perspektiv af syne. Dansk landbrug og landbruget i den rige købedygtige del af verden lider under et tilsyneladende nærmest kronisk overudbuds- problem og har vel gjort det de sidste hun­

drede år. Det problem man har, når man producerer en vare med en lav indkomste­

lasticitet stadig mere effektivt, uden at der afvandrer tilstrækkelig mange producenter.

Vi kan reagere med at beskytte m arkedet i vores del af verden, og vi kan reagere med at forsøge at blive så dygtige, at vi er de sidste, der må afvandre. Problemet kommer vi ikke uden om. En hel del af de dårligdomme, som Kjærgaard lægger på vores landbrugsstruk­

tur, udspringer dybest set af dette.

Til afslutning vil jeg fremhæve det mod, Kjærgaard også har vist ved at gå så tværfag­

ligt til værks i sin disputats. Risikoen er, at repræsentanter for diverse faggrupper kom­

mer rendende med deres kritik. Jeg håber selvfølgelig, at Kjærgaard i sit fremtidige ar­

bejde vil hente noget mere fra økonomien. Jeg er sikker på, at historisk interesserede økono­

mer også fortsat vil hente noget fra K jæ r­

gaard.

Litteratur

A llen, R o b ert C ., 1991. T h e two E nglish agricul- tu ral revolutions, 1450-1850, i B ruce M . S.

O v erto n an d M ark C am p b ell (ed), L an d , L a ­ b o u r and Livestock. H isto rical studies in E u ro ­ pean a g ricu ltu ral productivity. M an ch ester.

Falbe H an sen , V ., 1888. S tav n sb aan d s-L ø sn in g en 50

og L an d b o refo rm ern e. Set fra N atio n alø k o n o m i­

ens S ta n d p u n k t. K ø b en h av n .

Falbe H an sen , V. og W. S charling, 1887. D an ­ m arks S tatistik. A n d et bind. K ø b en h av n . Je n se n , Sigurd, 1950. F ra p atriark ialism e til p en ­

geøkonom i. K ø b en h av n .

Je n se n , S. P., 1987. A grarøkologi og la n d b ru g su d ­ vikling i det 18. og 19. å rh u n d re d e , Bol og by, N r. 2.‘

Jo h a n s e n , H an s C h r., 1968. D ansk økonom isk po­

litik i åren e efter 1784. A arhus.

R aaschou-N ielsen, A gnete, 1990. D an ish A grarian Reform and E conom ic T h eo ry , S can d in av ian E conom ic H isto ry Review , Vol X X X V I I I , N r.

3.

S enghaas, D ieter, 1982. Von E u ro p a lernen. E nt- w icklungsgeschichtliche B etrac h tu n g en . F ra n k ­ furt am M ain.

Sm out, T .C . 1987. L andow ners in S cotland, Ire- land an d D en m ark in the Age o f Im p ro v em en t, S can d in av ian J o u r n a l o f H istory, Vol 12.

S tatistiske M eddelelser, 4. række. 34.

T u rn er, M ichael E. a n d C o rm ac O ’G ra d a , 1988.

O n the ro ad again w ith A rth u r Young: E nglish, Irish , an d F ren ch ag ricu ltu re d u rin g the in d u ­ strial revolution. J o u r n a l of E conom ic H istory, X L V IH .

V an Z an d en , J .L ., 1991. T h e first green revolution:

T h e grow th o f p ro d u ctio n an d p ro d u ctiv ity in E u ro p ean ag ricu ltu re, 1870—1914, Econom ic H istory Review, X E IV , 2.

Steen Busck

En modelbyggers problemer

»En økohistorisk tolkning« kalder Thorkild K jæ rgaard sin disputats. Tolkningen sker ved hjælp afen model, ikke en avanceret m atem a­

tisk model som dem, man bruger i naturvi­

denskaberne og de systematiske samfunds­

videnskaber, men en model af mere alm inde­

lig type, en tankemæssig stærkt forenklet gen­

givelse af virkeligheden, bestående af et sæt indbyrdes forbundne variable. Modellen skal ordne og forklare meget omfattende dele af den historiske virkelighed. M an kunne med et af Thorkild Kjærgaards egne udtryk kalde den »makroøkonomisk«. De grundlæggende variable, de hvis bevægelse bestemmer de øv­

riges, er økologiske. D eraf betegnelsen »øko- historisk«.

I sine grundtræk er modellen meget enkel:

Hvis populationen øges ud over en bestemt grænse, vil trykket på naturen blive så stærkt,

at der opstår en økologisk krise. Krisen har følgende »anatomi«: Den naturlige vegetation skoven reduceres som følge af menneskenes behov for agerland, græsning, tømmer, gærd- sel og brændsel. Resultatet bliver jordfygning især på lettere jorder og stigende grundvand­

stand med forsumpning og forsuring afjorden til følge. Kalkholdigheden falder og som følge af udpiningen også kvælstofindlioldet. For at kompensere for det forringede agerbrug forøges kvægholdet ud over, hvad foder­

grundlaget kan bære, kvægets foderstand for­

ringes, og dyrene bliver modtagelige for epi­

demier.

En sådan krise opstod i middelalderens Vesteuropa. Den førte til epidemier også blandt menneskene, bl.a. den sorte død ved midten af 1300-årene, og resulterede i en ra­

dikal befolkningstilbagegang, hvorefter den økologiske balance genoprettedes. Omkring år 1500 var skoven atter udbredt. En ny cy­

klus indledtes. Folketallet steg på ny, og en ny krise opstod med kulmination et par hun­

drede år senere i første halvdel af 1700-årene.

Denne gang blev resultatet imidlertid ikke en ny befolkningstilbagegang. Menneskene lærte sig at påvirke de fundam entale variable: sko­

ven, jordfygningen, grundvandstanden og jordens indhold af kalk og kvælstof. De op­

fandt tekniske kriseløsninger, satte dem i værk og overlevede. I stedet for træ brugte de nu mere og mere et andet råstof, jern, og en anden energikilde, stenkul. Den tilbagevæ­

rende skov blev fredet og plejet og ny skov plantet, jordfygningen standset ved omfat­

tende sanddæmpning, grundvandstanden sænket ved dræning og kalkholdigheden for­

øget ved tilførsel af mergel. Endelig indførtes som det allervigtigste kulturkløver som en perm anent afgrøde, der til stadighed fornyede jordens kvælstofindhold.

Denne »grønne revolution« og den krise, den var et svar på, er emnet for disputatsen.

Revolutionen omfattede hele Vesteuropa, men Thorkild Kjærgaard holder sig med sta­

dige udblik til resten al verden i det væsent­

lige til Danmark, hvorfor bogens hovedtitel lyder »Den danske revolution 1500—1800«.

Modellen begrænser sig ikke til det økologi­

ske og makroøkonomiske plan, men udvides