Dagliglivets poesi -
om
fortolkninger og
kulturel betydning
Med alderdom som
eksempel
AfAnne LeonoraBlaakilde
Indledning
I 1990ernevar jeg på feltarbejde på en lille danskø, hvorjeg intervie¬
wedeøensbedstemødreogoldemødre. Målet med undersøgelsenvarat få mereviden om,hvordan detoplevesatblive gammel,isærrelateret til
de gamle kvinders familieliv og deres forhold til deyngre generationer
i familien. Da hele livsforløbet er en forudsætning for alderdommen,
lavedejeglivshistoriskeinterviewsmedøensgamle kvinder.Ifortolknin¬
genaf disseinterviewsharjegladetmig inspirereaf metoder,somstam¬
mertilbage fra »faderen« til den videnskabelige folkemindevidenskabi Danmark, Axel Olrik.Dissevil jegredegøre fori artiklen sammen med
de nyere inspirationer til folkloristisk fortolkning, som jeg har samlet
op fra ind- ogudland.
På interviewtidspunktet(og i løbet af kvindernes liv) er der sket en
voldsomafvandring fra øen. På 30årerindbyggertallet faldet fra over
300 til ca. 100, ogdet er især de unge,der er flyttet.Kun ganske få af
deinterviewede haryngrefamilieinærheden;ingenaf disse erunder35
år. Enaf de interviewede kvinder kalderjegSigrid. Sigridvarfødti 1920
ien fattig husmandsfamilie,oglevevilkårene blev ikke bedre af,athun
mistede sine forældre med få års mellemrum og blev helt forældreløs
som 11-årig,sammenmedetparsøskende.Dekunne dog blive boende hjemme, fordi deres invalide mormor og gamle farfar boede sammen
med dem.1
Sigrid:Vivarjovanttil,at når vikom hjem fra skole,såskullevi ud ogarbejde.
Viskulle udatbestille noget.Vikunnejoikkegåhjemmeog... ogkigge.Viskulle
udathjælpe påengård ved siden af.
Anne Leonora: Påenandengård? Forattjene penge?
116
Sigrid:Ja ja. Nejpengefikviskam ikke! [Sigrid ler].Detgjordeviikke!
Anne Leonora: Hvad fikIså,hvorfor...
Sigrid:Ingenting. Jamen,det brugtes ikke dengang der.Detvarbareen...jahvad
skaljeg sige,sådanvardet bare,atviskullepåarbejde.Når vikom hjem.Detvar iroer, og detvarihøst, ogdetvarkartofler,ogdetvarmed tærskning ogpåden
mådeder,meneh... detvarvi jo så også vanttil, ikke.
Dette udsagn er definitivt taget ud af en hverdagssammenhæng, men
spørgsmåleter: ErSigrids udsagn poetisk? Etandet spørgsmåler:Hvor¬
for erdet vigtigt atstille dette spørgsmål?
Hvad er dagliglivetspoesi?
Derfindes mange definitionerpå kunst ogderfor ligeså stor uenighed
om,hvad poesier.Indenfor dansk folkloristikvardetpoetiskeimange årklassificeretinden forgenrer somordsprog,viser,eventyr,sagn,gåder,
vitser osv. På grund af dybtliggende kulturelle konnotationer mellem
ordene folkeliv ogdagligliv betragtes disse genrernaturligvis somdag¬
liglivets poesi, men de er stringent afgrænsede med lovmæssige regler
fortypologisering,somfx Axel Olriks episke loveer eksemplerpå2,og udfra disseforestillingeromfolkelige, kunstneriske udtryksformer ville Sigrids udsagn ovenfor ikke blive regnetsom poesi.
En bredere opfattelse af poesibegrebet stammerfra de russiske for¬
malister fra begyndelsen af det20. århundrede, hvoraf folkloristerisær
kender VladimirProppmed hanseventyrmorfologi (eventyretsstruktur
ogopbygning)3ogPjotr Bogatyrev,som sammenmedRomanJakobson
i 1929 skrevfolklorensom ensærlig form forskåben4.Detvardog ikke
idisseværker,atdefinitionen pådagliglivetspoesi blev udfordret.Deri¬
modarbejdede nogle af de andre formalister med begrebetdefamiliariza- tion5,somangiver,at etværk,entekst eller dele af dengøropmærksom på sig selv vedatoptrædesomværendeanderledes; det poetiske træder
frem fx ved rim, rytme eller råhed, og denne fremtræden blev senere betegnet som foregrounding6. Ved betegnelsen foregrounding skabtes
en form for dialektisk forbindelse mellem det poetisk fremhævede og
det, der kaldtesstandardsprog.Dissetovarhinandensforudsætningog modsætning, menhele begrebsdannelsenforegrounding betød også, at bestemmelsenaf detpoetiske kunne flyde udidagligsproget. Roman Ja¬
kobsonbragte disse tanker tilVesten (nuunder betegnelsenmarkedness),
da hanimmigrerede til USA7, oghan argumenterede her for,atpoetisk sprogbrug anvendesistor stilihverdagssprogetoglistedeenlangrække
stilistiske formerogfigurerop someksemplerpå den poetiskefunktion
i dagligsproget8. Denne tilganger senere blevetvidereudviklet i USA i
krydsfeltet mellem lingvistik, antropologiogfolkloristik med betegnelser
somethnography ofcommunication9,ethnography of speaking10 ethno- poetics11 og performance studies12. Arven fra Rusland og Pragcirklen
var en opfattelse af, at den poetiske funktion er til stede i sprogetfor
sin egen skyld (8), mens de kulturanalytiske arvtagere bidrog med en
grundlæggende indstilling til de poetiske elementeri dagligsprogetsom værende markører af både individuel ogkulturel betydning. Dette blev
især sagt klart af antropologen Clifford Geertz, da han med forlæg i
humanistiske fortolkningsteorier beskrev en gruppe balineseres hane¬
kamp som: A story they tell themselves about themselves13. Analogen
til poesi som noget, der forekommer forsin egenskyldertydelig, men hanspointe varnetop denne,atmed en sådan markør har de agerende
eller fortællende (i dette tilfælde balineserne) lagt en kode ud,som er
åben for at blive fortolket dem selv såvel som af udenforstående, der
gerne vil lære noget omdem ogderes kultur.
Dagliglivets poesi er altså, ifølge denne opfattelse, en vigtig del af menneskelig udtryksform ogetvigtigtredskab til atfå mulighed forat få indsigt iog fortolke menneskeligt liv og kultur.
Arven fra Olrik
Denne intentionomatforetage kulturanalytiske fortolkningeraf daglig¬
livets poesi liggerpå enmåde også i forlængelse af Olriks interesse for folkeminder, idet han beskriver formålet med sine studiersomdetat: ...
forståsagnetsom en del af menneskeligt åndsliv14.1 Olriks samtid var ordet »fortolkning« dog ikke synderligt anerkendt inden for humanistisk videnskab,ogiDanmark kom der først medBengtHolbek15ogBirgitte Rørbye16 akademisk fokuspåfortolkende folkloristikogtheQuestfor Meaning17. Da Axel Olrik i sine værker veksler mellem ordene folke¬
minder, folkedigtning og sagn, konkluderer Birgitte Rørbye, at Olriks
folkloristiske målsætning kunne betegnes således:
Folkloristikkenshovedopgavesomhumanistiskkulturvidenskaberat
forstå sproglige meddelelser, der fremstillernogetsom ensket begivenhed
som en delaf menneskelig kultur18.
Blandt eventyretskarakteristika,somOlrik redegør forisineepiske love,
erder visseelementer,sombaserer sig på sproglig stilistik, altså depoeti¬
ske elementeridagligsproget.Detdrejersigomgentagelsesfiguren (som
hos Olrikrummes i § 60, 61, 62, 74, 75), metonymi (hos Olrik § 63),
antitese (§ 62, 64, 71, 72) ogflere,somikke skalnævnes yderligere her.
Deter bl.a. sådanne poetiske eller stilistiske elementer idagligsproget,
man som kulturforsker med fokus på kulturelle betydningsmarkører
bør lægge mærke til. Inden for stilistikken taler man om troper og
figurer, og da disse poetiske elementer i dagligsproget er udtryk for
kulturel betydning,har jeg valgt med en fællesbetegnelse atkalde disse
for kulturelle troper19.
Sigrids poesi
Lad os holde fast i gentagelsesfiguren og vende tilbage til Sigrid og hendes fortælling om, hvordan detvar at vokse op som fattig pige på
endansk øi 1920erne og30erne. Denrytmiske gentagelse forekommer nemligi hendes udsagn, da hun frembringer denne remse:
Det vari roer
ogdetvar ihøst
og detvar kartofler
ogdetvarmed tærskning
ogpå den måde der,meneh...
Den mundtlige markering af foregrounding ved hjælp af gentagelsesfi¬
guren anafor bemærkes førstrigtigt på skrift, nårman stiller det sagte op iden rytmiske fremførsel, sådansom det egentlig udtales20. Herved
fremkommer også opmærksomheden på,at der lægges trykpå hver af
de fire gentagne »det« er; en talemåde som underbygger det rytmiske,
men somogså giverdetsagteenlidttungogtrægeffekt, der kanminde
omden indfølende fornemmelse, tilhøreren gerne skulle få af, hvordan
tiden gik for børnene med evindeligt hårdt arbejde, årstid efter årstid.
Detteindtryk understregesisæraf,atSigrid ikke afslutter markant med
etpunktum,men derimod med en flad udfasning: ogpåden måde der,
men eh.... Dette er en stilfigur amplificatio, en udstrækning af afslut¬
ningen,som øgerspændingenogbudskabet(ogminderomhvileloveni
deepiske love), og somderfor kunne antyde, atdettegentagne arbejde
kunne fortsætteidetuendelige.Men såkommer derenmarkeret afslut¬
ning,nærmestsom en salut: Detvarvi jo så også vanttil, ikke.
Hele detudvalgte udsagnrummeraltså flere kulturelletroper(stilfigu¬
rer),derfremtrædersom betydningselementeriSigridsfortællingomsig selv,og derfor kan de anvendes som redskaber til atfortolke, hvordan
hun selv sersin livsverden i fortiden,ogmåske også i nutiden.
Sigrid har ikke valgt at invitere til, at tilhøreren skal få medlidenhed
med hendes hårde livsvilkår, tværtimod. Hun kan ligefrem finde på at
prale med dem:
Anne Leonora: Kan du huske nogleting,som du syntes var rare, som du lavede
sammenmed dinmormorogdin farfar?
Sigrid: Nej,ærligt talt, det kanjegikke,forvilavedejoikkeret megetaf sådan
nogetjo. Vi havde ikke tid til det.
Anne Leonora:Nej. Detvararbejde det hele?
Sigrid:Ja,det lyder,somdeternoget,jeg siger,men deterdet altså ikke, deter
virkeligrigtigt. Jo,mendet,vikanjogodtsige,detvarligesom,vikansige,detvar atprale, ikke.Men eh...
Iden sidstesætningfremsætter Sigrid enmetakritisk bemærkning,som
er enrefleksiv kommentaromsigselv til tilhøreren. Metakritikken fun¬
gerer som enretorisk gendrivelse, hvis tilhøreren selv skulle findepå at
tænke,at hunpralermed sit barske liv -og detgør hun dermedogså,
indirekte. Sigrid afslører nemlig her, athun er stoltover at have hånd¬
teretdet hårde liv uden jammer; at det kunne vcerenoget, man kunne prale af. På den måde kan fortolkning af sådanne historier, personlige narrativer,ikortformbidrage tilatgiveetindtrykaf, hvilke værdierog
holdninger, fortællerengerne vilfremhæve omsig selvog sit liv21.
Senerefortæller Sigrid om sit ægteskabog børnefødsler:
Sigrid: Ogeh... såblevjegsyg,efterjeghavde fåetBirgit [denyngste aftrebørn,
Anne Leonora:Hvad fejlede du?
Sigrid: Såfikjegenblodstyrtning.
Anne Leonora:Hvordan klarede dudigsåmed desmå børn?
Sigrid:Ja jeg kan fortælle dig det,og såtror du, deter løgn! [Sigrid ler].For eh... altsåBørge [den ældstesøn,ALB],hanvarsågammel,atminmandhankunne hjælpe ham, nårhan skullepå toilettet, ikke,men Birgit varjo født bare, og jeg
måtte ikkeståop. Doktorenvarherovre og gavmigenudskrabning.Detforegik
ude i køkkenetpåkøkkenbordet.Minsøstervarjordemoder,hunvaraltsåherved migosse.Uden bedøvelse.
Anne Leonora: Neej. Det måhavegjortondt.
Sigrid: Detvar ikke, detvar ikke,nej det var ikke sågalt. Deter bare, når vi sigerdet, ikk'?
Anne Leonora: Mendetlyder da ikkerart.
Sigrid:Nej,detgørdet heller ikke,mensådan foregik det altså.Så måtte jegikke
ståopde første14dage.Menhun skulle havesit tøjvasket. Ikke.Denlille, hunskulle johave tøjetvasketogdet der.Ogdengangvarmændene ikkeret megetmed tilat
hjælpetil.Jegfik enspand! Ind ved siden afmig,ind vedsengen. Med vanditilat
skylle bleerneopmed,og enspand medvarmtvandogmed sæbevand,ogsålåjeg
isengen ogvaskede! [Sigrid ler] Så kanIse,hvormegethjælpvihar haftdengang!
ALB].
Også som voksen oplevede Sigridet barsk liv, som hun tog i stiv arm
uden at klynke. Historien her afsluttes med endnu en form for fore- grounding, nemlig med det,som lingvisterne William Labov &cJoshua Waletzky har kaldt en coda. Det betyder et afsluttende udsagn, der tidsmæssigt fører samtalen op til nutid fra fortællingens fortid med et evaluerende budskab eller morale22. Medencodagårfortælleren ud af
historiens fortælletid forattrækkeetbudskab fra historienoptil nutiden
ogdentid,somhistorien fortælles i. Medencoda gårhistoriefortælleren
idialogmed tilhøreren oghenvendersig direkte til vedkommende med
en kommentar baseret på den nys fortalte historie. Sigrid springerher
fra fortid til nutid og henvender sig til tilhøreren (mig) i generaliseret tredjeperson »I«. På grund af dette skift fra fortid til nutid, fra beske¬
den fra »vi« til »I« bliver codaen megettydelig, menfaktisk har Sigrid
afleveretensådanialle detidligerenævntecitater også,dog uden direkte personificering. Hun har nemlig hver gang afsluttet sin beretning fra
fortiden medenbemærkning med udgangspunktiden tid, hun fortæller i,nutiden. Detvarvi joogså såvanttil, og detvarligesom,vi kansige,
detvaratprale. Medsine historier fortællerSigrid somovenfor nævnt noget om sine egne værdier; fx. athun føler sig stolt over, at hun har
klaret livets hårde betingelser, men i ogmed at hun ofte medtager en
coda, løfter Sigridogså sinefortællinger ud af fortiden for athenvende sig til tilhøreren med et budskab. Når Sigrid fx inddrager tilhøreren
og l (underforstået: I unge) i sin stolte fortælling af, athun har klaret
de barske vilkår i sitliv, kan det være en appel efter anerkendelse for det, hun harpræstereti sitliv påtrods af det hårde vilkår.Menhendes udsagn kan også opfattes som en anklage mod de unge for, at de har
det alt for let i dag sammenlignet med før. Der er altså flere agerende på spil ihistorien end Sigrid selv.
Kultursammenstød-togenerationer
Med inddragelsen af to grupper af mennesker, nemlig vi og I skaber Sigrid i sin fortælling engeneraliseret protagonist og en generaliseret antagonist,ogdisseerrepræsentanter fortogenerationerog tohistori¬
skeepoker, nemlig de gamle ogde ungeknyttet til henholdsvis fortiden
og nutiden. Den verbale vi - og- I strategi er helt almindelig blandt
de interviewede kvinder på den lille ø. Denne måde at tale på med generaliserende pronominer viser, at kvinderne opfatter verden som
delt i tomed et vigamle fra før ogde ungefra nu. Denne pronomen¬
brug (de-og-vi) kan fortolkes somet udtryk foret kultursammenstød
mellemto generationer,en identifikation medvigamle satop overfor,
eller i modsætning til, deunge og det, de repræsenterer. Herhar øens
affolkning betydning, fordi »de« ungeikke længere erøboere, ligesom
Enanden aføenskvinder,Maren,som varfødt i 1903,fortæller her
omét afsine børnebørn:
Maren-,Jomenhunerkøbenhavner.-Hende... hende spekulererjegikkesåmeget
på,for altså... øhmm... hun eraltså blevet bymenneske,og... og... jae... Køben¬
havnsiger mig ingenting.
Anne Leonora: Såhende snakker du ikkesåmegetmed?
Maren:Nej. Joe... jegtaler da med hendeitelefonenogsådannoget,menaltså, jegkunne aldrig drømmeom at tageind til København.Detkanjeg,detkanmit hoved altså ikke holdetil, alt det der rummel ogtummel. Ogdeter... Nårde har
væretdernogleår, såtrorjegnok, de bliver...påvirket af... af...det der.Og vi må joslet ikke kommepåpolitik! [Marenler]
Anne Leonora: SåblirIuvennereller hvad? [ALler]
Maren:Nej,detgørviikke, forjegdrøfter ikke det,menaltså... øh... de harjo deresmeningom alting ikke,ogdetskal de da have lovathave, ikk',når viandre
da ikke forstår det? [Marenler]
Herer enfremtrædendekultureltrope;nemlig det rytmiskerimRummel
ogtummel,somsamtidigeretonomatopoetikon;etlydefterlignendeord,
der meddybe u-lyde efterligner larm oggiver lydmæssigeassociationer
til kaotisk og måske farlig bevægelse som i tumle og rumle. Dette er indtrykkene af storby, afKøbenhavn,som Maren tager stærkt afstand fra,ligesom hun i forlængelse af detmå tageafstand fra sit barnebarn,
fordi hunerblevetbymenneske ligesom de andre, der harværetder nogle
år. I førstelinje siger Marendirekte,athun ikke spekulerer såmegetpå
dettebarnebarn,ogderefter kommerensideordning af barnebarnetsom
bymenneske og København, der ikke siger Maren noget. Maren tager med andre ord afstand fra både storbyen, barnebarnetogde andre, der
bor der, i modsætning til det fælles vi, som består af de gamlepå den
lilleø.Modsætningsparrene, der her bliver maletop, eraltså deunge vs.
de gamle, byvs. land/ø,ognutidvs. fortid. Somenimplicit forlængelse
af disse modsætninger repræsentererstorby, nutid, deunge,larm, kaos
oguforståelig polik, »det moderne« vs. »det gammeldags«.
Ønsker man atkomme dybere ind i de interviewedes værdisæt, kan
man gå videre med fortolkninger af hverdagens poesi i deres udsagn,
hvilket denne artikel ikke levnerplads til.Herskalviimidlertid fortsætte
medat sætte degamle kvinders udsagnirelation til deres erfaring med
at blive gamle.
»vi« gamle.
I dialog med omverden
Icitatet ovenfor siger Maren fx, at hun holder sig tilbage med atgive udtryk for sin opportune mening: ...de harjo deres mening om alting ikke, og det skal de da have lov at have, ikk', når vi andre da ikke forstår det?
Ligesomhun siger: Og vi må joslet ikke komme indpå politik!
Måske med en lille smule ironi afslører Maren her, athun har erfa¬
ret, at det ikke er velset, at hun som øbo kommenterer det for hende
fremmedartede liv i Københavnogdeungesliv, holdninger ogpolitiske standpunkter.Detlyder enddasom om,Marenerblevetanklaget for sin manglende forståelse-menhvorfor skulle hun monforstå dårligere end
andre? Dette spørgsmål kan måske besvares ved at sepå et par andre
afMarens udsagn. Hun taler fxi interviewene fleregange om julen:
Maren: Detkanjoikke hjælpe,ogjegerjoogså blevet gammel,menjegsynes,det
erformegetidag med pakkerogstoregaver.(...)
Jegmener ikke..., derer ikke den hygge og andagtoverjulen, dervar,dajeg
varbarn.
Maren:Jegmeneraltså, der var merehygge dengang.Men determåskeogsåfor¬
kert...mensådan... detmenerjeg. Men jegsynesdet altså! Folk kommerehinanden ved,ogde giksammen, og... det... synsjeg.
Maren har en holdning til jul før og nu - og til hygge og det sociale
liv før og nu i det hele taget. Men hun fremsætter sin holdning på en tøvende og ambivalent måde, som omhun er i dialog med nogen, der
er uenig med hende. Dette ses fx ved den udstrakte brug afgendrivel¬
ser - en retorisk figur, der tager modstanderens synspunkt - når hun siger: Detkan jo ikke hjælpe, ogjegerjo også blevet gammel, og det
er måske også forkert. Disse gendrivelser følges op af såkaldte sand- synlighedsmarkører; taleelementer som understreger afsenderens egen
holdningogbudskab (altså,også, detmenerjeg, menjegsynesdet altså,
menjegsynes, ogflere eftertryk, somogså ersandsynlighedsmarkører), ligesom helesætningen i sidstecitat afsluttes med et bestemt: ogdet...
synsjeg. Denne tekstmæssige ambivalens mellem undskyldning for og forsvar afegne holdninger kan fortolkes som en implicit dialog med
nogen,der har dragetMarensholdningogdømmekraftitvivl.Hunsiger også,med hvilken begrundelse disse nogen hargjort det: Fordi hun er gammel.Manerikke kulturelt velansetsomgammel, og slet ikke, hvis
manrepræsentererfortiden, landetogholdninger,somandretilladersig
atkarakterisere somgammeldags.
Gammeldagsi forsvar og angreb
Kvindernes småfortællingergiverindblikideres personlige livsverden,
mendegiver ogsåindtryk af,hvordangamle kvinderpådenneø betrag¬
ter ogmøder omverden uden for øen, fx udtrykt ved deres fællesbrug
afpronominet vi istedet forjeg.Med deresvigørde sig ifællesskab til
repræsentanter for -og forsvarere af- fortid, øliv, alderdom oggam-
meldagsbed.Deresudsagn indgårienløbende kulturel kommunikation
som kommentarer, dialog, kritik eller forsvar i forhold til den måde,
de selv bliver mødt afomverden som repræsentanter fornetop fortid,
alderdom oggammeldagshed.
Nårmanhar levetlænge, harmanet størresammenligningsgrundlag
end dem, der kun har levetikort tid. Desuden bliver den forgangne tid
en del af gamle menneskers liv og erfaring. Derfor er det sandsynligt,
at gamle mennesker vil finde flere positive elementer ved fortiden end
yngre, som jo ikke kender den. Og det er ret sandsynligt, at man rent
faktiskpå ettidspunkt vil mene, at noget varbedre føri tiden.
Men det at anklage nutiden for atvære ringereend fortiden kan let opfattes som en indirekte kritik af mennesker, der identificerer sig med
nutiden. Deter ikke særligt velanset, atgamle mennesker giver udtryk
foratforetrækkefortidigefænomener frem for nutidige.Sårisikererman atblive anklaget foratværegammel eller gammeldags-, underforståetat
manikke betragtessomén,derforståreller vednoget.Deterdenneun¬
derforståedeanklage,somSigrid ogMarenkæmper imod;de fastholder
deresegen mening, deres identifikation med fortiden, landet/øenog op¬
levelsenaf,atdervar merehygge før.Dekæmper imod dennegativeop¬
fattelse afgammeldagshed,mendeved,atde ikke får omverdens-ogde
unges-anerkendelse af denne modstand,så de kan ligeså godt indtage
enmodstandsposition med detsamme,verbaliseret med de ogvi.
Kulturelle troper ogmenneskeligt åndsliv
Dagliglivets poesikan også kaldes kulturelletroper,ogde har rod bl.a.
i Axel Olriks episke love, hvor de indgår som en del af de stilistiske former, der kendetegner menneskeligt åndsliv; altså det, vi i dag ville
kalde kultur. Kulturelle troper er menneskelige udsagn, der rummer
særligt potentiale sommarkører for kulturel betydning og fortolkning
af denne.
Sigridogisær Marensudsagnomalderog om deresegnefamilierela¬
tioner til de yngre generationer erogså kulturelle troper, ogmed disse
markører viser degamle kvinderenlivskraftig modstandskraftoverfor
engenereltnegativkulturel opfattelse af alderdommen,somde selv har
erfaret personligt i deres møder medyngre mennesker.
124
Man kan endda fortolke degamle øboers kulturelle tropersomeksem¬
pler på en modkultur, idet de med deres udsagn protesterer mod den omgivendekultursnegative opfattelse af alderdom, gammeldagshedog
ikke-urbanitet, og dermed hjælper øboerne ifællesskab hinanden med
at fastholde deresegne værdier ogpositiveerfaringer.
1 Forfatteren har skrevetbøgerogartikler med lignende indhold (fx Blaakilde 1998, 1999,2007),hvor den særlige folkloristiske fokus påhverdagslivetspoesidog ikke har
væretfremhævetsommetodeogtilgang. 2 Axel Olrik (1864-1917 varden første professorifolkemindevidenskabiDanmark fra1913-1917samtstifter afogforstan¬
der vedDansk Folkemindesamling(Holbek 1971; 1992. 3 Bogatyrev 8cJakobson
1929. 4Propp1971/1928. 5 Shklovsky1994/1917 (VictorShklovsky(1893-1984), russiskformalist). 6 Mukarovsky 1994/1948 (JanMukafovsky (1881-1975),tjek¬
kisk lingvistog en del af den såkaldte Prag-cirkel,som varinspireret af de russiske formalister). 7 RomanJakobson (1896-1982 varrussisk født og varmed tilat
starte russiskformalisme, kom til Pragogdeltogi Prag-cirklen, migreredesenere til
USAmenkomomkring København, hvor han udvekslede tankermed danskesprog¬
forskere. 8 Jakobson1960. 9 Fx Gumperz &c Hymes 1964. 10 Bauman &Sherzer
1989/1974. 11 Hymes 1981. 12 Bauman 1977. 13 Geertz 1972. 14 Olrik 1921;3. 15 BengtHolbek (1932-1992), lektor ved Institut for Folkloristik indtil
sin død i 1992. 16 BirgitteRørbye (1945-1998 lektorved Institutfor Folkloristik
indtilsindødi 1998. 17 Holbek1985; 1987a; 1987b;Rørbye1982. 18 Rørbye 2002;139. 19 Detat anvende tropologi som enform for analytisk redskab inden
for humanistiske studiereralleredesethoshistorikerenHayden Whitei 1973ff,som harinspireret mange,også inden for kulturforskningen, fx. Fernandez (1986;1991)
ogBeckerand Mannheim(1995)ogidansk antropologiFogOlwig(1994). 20 Dell HymesogDennisTedlock,som erhhv. folkloristisk lingvistogfolkloristisk antropolog,
harbegge bidraget væsentligt tilenøgetopmærksomhedpå entranskriberingsmeto- de,somblotlægger de ellers skjulte poetiske elementerihverdagssproget(Fx Hymes 1975ogTedlock1983).Barbro Klein, svensk professorietnologi, bragte disse tanker
til Norden (Klein 1990). 21 Stahl 1989. 22Labov &Waletzky 1967.
Litteratur
Bauman,Richard&CJoel Sherzer 1989 (1974):Explorationsinthe Ethnographyof Speaking. Introduction toSecond Ed., preface and introduction. Explorations
in theEthnography of Speaking. Eds. RichardBaumanand Joel Sherzer.
Cambridge, CambridgeUniversity Press.
Bauman,Richard 1984 (1977): Verbal ArtasPerformance. WavelandPress, ProspectHeights, 111.
Noter
Becker, AntonL. &cBruceMannheim 1995: Culture Troping: Languages,codes, and
Texts. Pp.237-252 inThe DialogicEmergenceof Culture. Eds.DennisTedlock
and Bruce Mannheim. Univ. of IllinoisPress,Urbana.
Blaakilde,Anne Leonora 1998: Udenfor.Oplevet aldringiperiferien. Anvendt
sprog- ogargumentationsanalyse i forskningomældre. Pp. 161-191 inAldring
ogÆldrebilleder-MennesketiGerontologien.Red. afAnne LeonoraBlaakilde
ogChristineE.Swane.Munksgaard, København.
Blaakilde, AnneLeonora 1999: Den storefortællingomalderdommen.
Munksgaard, Danmark.
Blaakilde, Anne Leonora 2007 (2002): Ord skaber alder. Pp. 291-302 in Gerontologi-Livetsomgammel2.rev.udg. Red. ChristineE.Swane, Anne Leonora BlaakildeogKirsten Amstrup KristensenMunksgaard Danmark.
Bogatyrev, Pjotr &c RomanJakobson 1919: DieFolklore alseine besondereForm desSchaffens.In Versamelingvanopstellen door oud-leerlingenenbevriende vakgenooten opgedragenaan mgr.ProfessorDr.Joseph Schrijnen. Utrecht.
(Manus,oversataf BengtHolbek: Folklorensom ensærlig form for skaben).
Fernandez, James W. 1986: Persuasionsand Performances. The Play ofTropes in Culture. IndianaUniv.Press,111.
FogOlwig,Karen 1994: »<Etgyldent mindec. Tropiske troperidansk identitet.«
Pp. 161-175 inKomplekse liv. Kulturel mangfoldighediDanmark. Red.
JohnLiepogKaren FogOlwig.Akademisk Forlag. Institutfor Antropologi,
Københavns Universitet.
Geertz Clifford 1972: »DeepPlay: Notesonthe Balinese Cockfight.« Daedalus, Journal of the Academy ofArtsandSciences, Boston,Massachusetts, vol.101, no.l.
Gumperz,JohnJ.and DellHymes 1964:The Ethnography ofCommunication.
AmericanAnthropologist,New Series 66, 6,part2.Special publication.
Holbek, Bengt 1971:Axel Olrik (1864-1917). Pp. 259-96 iLeading Folklorists of
the North. Ed.Dag Strömbäcketal. Universitetsforlaget,Norway.
Holbek, Bengt 1985: »TheManyAbodes ofFata MorganaorTheQuestfor Meaning in FairyTales.« Journal of Folklore Research vol22 No 1April 1985;19-28.Indiana University Folklore Institute.
Holbek, Bengt 1987a: InterpretationofFairyTales. Folklore Fellows
Communications 239.Academia Scientiarum Fennica.
Holbek,Bengt1987b: »Folklorens betydning: Oplæg baseretpåetigangværende eventyrprojekt.« Pp. 9-31 inFolklorens betydelse.Papersfroma NIFconference
atHässelby Slot, Sweden24-26.2. 1984. Ed.Bengtaf Klintberg. Nordstedst,
Sweden.
Holbek,Bengt 1992: »Introduction«.Pp. xv-xxviii inPrinciples for OralNarrative Research. Axel Olrik. IndianaUniversity Press,Bloomington.
Hymes,Dell 1975.BreakthroughintoPerformance.Pp. 11-74 in Folklore,
Performance, andCommunication. Eds. Dan Ben-Amos 8c Kennneth Goldstein.
TheHague: Mouton.
Hymes,Dell 1981: »In Vain ITriedtoTellYou.« Essays in Native American Ethnopoetics. Philadelphia;Universityof PennsylvaniaPress.
Jakobson, Roman 1960: »ClosingStatement: LinguisticsandPoetics.« Pp. 350-377
in StyleinLanguage.Ed.Thomas A. Sebeok. Cambridge:M.I.T. Press
126
Klein, Barbro 1990: »Transkriberingärenanalytisk akt.« Rig, 2/90;41-66.
Labov, William&Joshua Waletzky1967: NarrativeAnalysis: Oralversionsof
PersonalExperience In: Essayson the Verbal and VisualArts:Proceedings of
the 1966 AnnualSpring Meetingof theAmerican EthnologicalSociety.Ed.June Helm. Seattle: AmericanEthnologicalSociety.
Mukarovsky,Jan 1992/1948: »StandardLanguageandPoetic Language.«
Pp. 976-982 in Critical TheorySincePlato.Rev.Ed. by Hazard Adams.
Harcourt BraceJovanovich College Publishers,NewYork.(Orig. 1948) Olrik, Axel.1921:Nogle Grundsætningerfor Sagnforskning. Efter forfatterens død
udgivet af Dansk Folkemindesamling vedHansEllekilde. Danske Folkeminder
Nr. 23. DetSchønbergske Forlag, København.
Propp,Vladimir 1971 (1928):Morphologyof the Folktale. Trans.Laurence Scott.
2nd.rev.,3. print. Austin, UniversityofTexas Press.
Rørbye,Birgitte 1982:Folkloristiske horisonter.Påvejtilenkritisk teoriomde folkelige erfaringsverdener. C. A.Reitzels ForlagA/S København, Danmark.
Rørbye,Birgitte 2002:Mellem sundhedogsygdom.Omfortid, fremskridtog
virkelige læger.En narrativkulturanalyse. Posthumt udg.doktordisp. red. af
Anne Leonora Blaakilde. KøbenhavnsUniversitet, MTF,København.
Shklovsky,Victor 1992/1917: »ArtasTechnique«.Pp. 750-59 inCritical Theory
SincePlato.Rev. Ed. Hazard Adams.Harcourt BraceJovanovich College Publishers, New York. (Orig. 1917)
Stahl, SandraDolby1989: LiteraryFolkloristics and the PersonalNarrative.
IndianaUniversity Press,Bloomington.
Tedlock, Dennis 1983: Thespoken word and the Work ofinterpretation. University ofPennsylvaniaPress,Philadephia.
White,Hayden 1973:Metahistory: The HistoricalImagination inNineteenth- CenturyEurope.John HopkinsUniv. Press,Maryland.
Summary
The poetryof everyday life -interpretations and culturalmeaning.
Examplified by OldAge
The poetryof everyday life is auseful tool for identifying and interpreting cultural meaning;thatis,for the comprehension of the life-world and culture ofavariety of people.Onecould also call the subject culturaltropes.It isalongwayfrom the clas-
sicpoeticgenresof folklore tothe cultural tropes,a morefluidconceptinspired by stylistics, rhetoric and linguistics, withroots in Russian formalism.ButAxel Olrik,
Denmark's firstprofessor of folklore, also inscribedcertainculturaltropes,i.e.styli-
sticforms, in his epiclaws,asmarkers of human cultural life.
This article presentsthepoetryof everyday life-the culturaltropes-andgivesan
example of howone canfind,interpretand understand culturalmeaning, both indi- vidually and moregenerally, by meansof the poetryof everyday life. Thetheme of
thisexampleisoldage andperceptionsof oldage.
Kulturnat
Kulturnatten trækker hvert år i oktober tusinder af mennesker til aften- ognatar¬
rangementer. I Byggeriets Hus på Frederiksberg iKøbenhavn fortalte medlemmer af Byens Fortællere eventyr og livsfortællinger.
