• Ingen resultater fundet

De logistiske funktioners asymptotiske forhold Betragt en logistisk funktion på formen: Vi antager i det følgende, at

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "De logistiske funktioners asymptotiske forhold Betragt en logistisk funktion på formen: Vi antager i det følgende, at"

Copied!
3
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Hvad er matematik? 3

ISBN 9788770668781

website: link fra kapitel 3B, afsnit 1

© 2019 L&R Uddannelse A/S • Vognmagergade 11 • DK-1148 • København K • Tlf: 43503030 • Email: info@lru.dk

De logistiske funktioners asymptotiske forhold

Betragt en logistisk funktion på formen:

( ) 1 e

b a

f x b x

c − 

= + 

Vi antager i det følgende, at a og b er positive tal. De følgende argumenter kunne også gennemføres i de andre tilfælde, men som model vil det stort set altid være tilfældet, at parametrene er positive.

Vi kender den naturlige eksponentialfunktions grafiske forløb:

ex→ når x→ (*) ex →0 når x→− (**)

1. Situationen c0.

Når c0 , er også ce− b x 0, og dermed 1+ c e− b x0 .

Vi kan altså aldrig få 0 i nævneren, og derfor er definitionsmængden alle reelle tal.

Så der er ingen lodrete asymptoter.

1a)

Når x→ vil også b x → .

Derfor vil −  → −b x . Men så ved vi fra (**), at e− b x→0 Heraf får vi, at 1 e+ − b x→ + =1 0 1

For hele funktionsudtrykket får vi derfor:

1 e 1

b b

a a

b x

b c −  → =a

+  ,

altså samlet:

( ) b når

f x x

a →

1b)

Når x→− vil også b x → −.

Derfor vil −  → b x . Men så ved vi fra (*), at e− b x→  Heraf får vi, at 1 e+ − b x→ +  = 1

For hele funktionsudtrykket får vi derfor:

1 e 0

b b

a a

c − b x → = +   , altså samlet:

( ) 0 når

f xx→ −

Konklusion vedr I situationen c0 y b

=a er vandret asymptote til grafen for x→ , og y=0 er vandret asymptote til grafen for x→−

(2)

Hvad er matematik? 3

ISBN 9788770668781

website: link fra kapitel 3B, afsnit 1

© 2019 L&R Uddannelse A/S • Vognmagergade 11 • DK-1148 • København K • Tlf: 43503030 • Email: info@lru.dk

2. Situationen c0.

Når c er negativ, kan nævneren blive 0:

1 e 0

e 1

e 1

b x b x

b x

c c

c

− 

− 

− 

+  =

 = −

= −

Hvis c er negativ, er 1

c positiv. Men så kan vi løse den sidste ligning:

( )

e 1 ln 1

ln 1 brøkregel

ln 1 ln( ) logaritmeregel ln( ) ln(1) 0 ln( )

b x

c

b x c

b x c

b x c

b x c

x c b

−  = −

 

−  = − 

 

−  =  − 

−  = − −

−  = − − =

= −

Konklusionen på dette er altså, at for ln( )c

x b

= − er nævneren 0.

Vi har en konvention om, at løsninger til differentialligninger er kontinuerte. Så opfatter vi funktionen ( )f x som løsning til en differentialligning gælder der:

Definitionsmængden er enten ln( )

; c

b

− − 

 

  , eller ln( ) c ; b

 − 

 

 . Hvilken af de to afhænger af det punkt / den begyndelsesbetingelse vi har fået. Vi illustrerer med et eksempel.

Eksempel:

Bestem de to løsninger til y = y (0.2 0.1 )− y , hvis grafer går gennem henholdsvis

(

12,3.5 og

) (

6 , 4

)

Løsningsformlen giver: 2 0.2

1 e x

y= c −  +  .

A) Ved indsættelse af punktet

(

12,3.5 får vi:

)

c= −4.72 , så løsningen er her:

0.2

2 1 4.72 e x

y=

− 

Men da punktet

(

12,3.5 skal ligge på løsningskurven, så er det alene den

)

højre gren, der udgør løsningskurven:

 

0.2

2 , 7.76 ;

1 4.72 e x

y= x 

− 

Når x→7.76 fra højre, vil nævneren 1 4.72 e−  − 0.2x→0 .

Og nævneren vil hele vejen være positiv – fx er 1 4.72 e−  0.2 10 =0.36.

(3)

Hvad er matematik? 3

ISBN 9788770668781

website: link fra kapitel 3B, afsnit 1

© 2019 L&R Uddannelse A/S • Vognmagergade 11 • DK-1148 • København K • Tlf: 43503030 • Email: info@lru.dk

Derfor vil 2 0.2 2

når 7.76 ( ) 1 4.72 e x →uendeligt lille positivt tal=  x→ +

− 

I dette tilfælde er x=7,76 lodret asymptote til grafen

Med samme argumentation som under 1a) ser vi, at y=2 er vandret asymptote til grafen.

B) Ved indsættelse af punktet

(

6 , 4

)

får vi: c= −5 , så løsningen er her:

0.2

2 1 5 e x

y=

− 

Men da punktet

(

6 , 4−

)

skal ligge på løsningskurven, så er det alene den venstre gren, der udgør løsningskurven:

 

0.2

2 , ; 8.05

1 5 e x

y= x −

− 

Når x→8.05 fra venstre, vil nævneren 1 5 e−  − 0.2x →0 .

Og nævneren vil hele vejen være negativ – fx er 1 5 e−  0.2 5 = −0.84.

Derfor vil 2 0.2 2

når 8.05 ( ) 1 5 e x→uendeligt lille negativt tal= − x→ −

− 

I dette tilfælde er x=8.05 lodret asymptote til grafen

Med samme argumentation som under 1b) ser vi, at y=0 er vandret asymptote til grafen.

.

Vi ser altså, at forskrifterne er næsten ens, men funktionerne er alligevel vidt forskellige. Den ene forløber i den positive halvplan, den anden i den negative

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

de baltiske lande blev ramt hårdt af den finansielle krise i 2008; men efter en meget stram kur har disse økonomier igen pæne vækstrater.. Hvad var baggrunden for krisen i de

Og  er  det  let  at  være  lovlig,  i  en  verden  af  komplicerede  Copydan‐aftaler  med  »begrænsningsregler«,  der  gør,  at  man  kun  må 

Den utopiske stræben efter fremtidens mulige lykke og varetagelsen af en politisk arv fra fortiden synes at have lidt en fælles, krank skæbne til fordel for en eviggjort nutid –

det ser ud til, at de her folk også har handlet ret meget selv og ikke bare været ofre,« fortæller Rikke. 28

det ser ud til, at de her folk også har handlet ret meget selv og ikke bare været ofre,« fortæller Rikke. 28

De skal have at vide, at hvis de vil stå i spidsen for en international mis - sion, gerne inden for FN’s auspicier, så stiller vestlige lande – herunder Danmark – gerne skibe

Nogle skovbrugere i de tropiske lande vil - når de bliver spurgt i al fortrolig- hed - indrømme, at de har modtaget eller modtager penge fra tømmerkom- pagnier for at

De Utrolige År giver forældre, børn, lærere og pædagoger grundlæggende kompetencer i at praktisere nye måder at være sammen på6. Et af de grundlæggende principper i De