Danish University Colleges
Slutrapport
Lærings-og mentorforløb i Ordblindetrænings samarbejdskommuner Heiden, Thomas Roed; Thøgersen, Karina Elsig
Published in:
Evaluering Ordblindetræning
Publication date:
2021
Document Version
Også kaldet Forlagets PDF Link to publication
Citation for pulished version (APA):
Heiden, T. R., & Thøgersen, K. E. (2021). Slutrapport: Lærings-og mentorforløb i Ordblindetrænings samarbejdskommuner. I Evaluering Ordblindetræning (s. 1-47)
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
Download policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Download date: 24. Mar. 2022
Området for P ædagogik og Samfund
Slutrapport
LÆRINGS- OG MENTORFORLØB i Ordblindetrænings samarbejdskommuner
En samlet evaluering fra tre delavalueringer omhandlende elevers udvikling af:
• Læsefærdigheder
• Stavefærdigheder
• Faglig trivsel
• Mentoring
• Transfer og konsolidering
Lektor Karina Elsig Thøgersen &
Lektor Thomas Roed Heiden UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
November 2021
2
Indhold
Indledning ... 3
Mål og formål med projektet ... 3
Beskrivelse af data ... 4
Evalueringsdesign overordnet ... 5
Samlet konklusion på 1. delevaluering - læsefærdigheder ... 6
Interview med læsekonsulent og læsevejleder - læsning ... 7
Samlet konklusion på 2. delevaluering - stavefærdigheder ... 8
Interview med læsekonsulent og læsevejleder - stavning ... 8
Samlet konklusion på 3. Delevaluering – faglig trivsel ... 9
Konklusion på kvalitative interviews med 12 elever ... 10
Mentoring ... 10
Transfer fra ugekurset til undervisning i elevens klasse... 12
Konsolidering i kommunen ... 13
Samlet konklusion ... 14
Opsummering af udviklingsområder ... 17
Anbefalinger ... 18
Generelle forbehold ... 19
Tak til ... 19
Kilder ... 20
Bilagsoversigt ... 21
3
Indledning
I denne sidste og afsluttende evaluering samles hovedkonklusioner fra de 3 første evalueringer, som omhandler elevernes udvikling af læse- og stavefærdigheder, samt deres faglige trivsel. Vi anvender de vigtigste konklusioner fra de tre delevalueringer, og udarbejder ud fra dette en samlet konklusion på hele læringsforløbet over de tre år fra 2018 – 2021 med tilsammen 1200 deltagende elever.
Vi ønsker i denne rapport at undersøge en overordnet og samlet effekt målt på elevernes færdigheder ved afkodning og stavning, deres faglige trivsel i skolen, mentordelen i det efterfølgende halve år, transfer ind i den daglige undervisning fra ugekurset, samt konsolidering i kommunerne. Der er ikke lavet direkte evalueringer på mentoring, transfer og konsolidering, men i selve evalueringen har vi fået data som peger ind i disse opmærksomhedspunkter.
Rapporten undersøger, som beskrevet i Ordblindetrænings ansøgning, vedrørende evalueringen (bilag 1):
”Hvorvidt de samlede mål for projektet er opnået og om de valgte metoder i ordblindeindsatsen og mentorforløbet har været de rigtige i forhold til de opstillede mål og i forhold til målgruppen. - Ligeledes undersøges der i det omfang det har været muligt i hvor høj grad indsatsen efterfølgende bliver forankret i kommunerne.”
Selve indsatsen beskrives ikke i denne rapport, da den er beskrevet i alle 3 foregående delrapporter og ligeledes i Ordblindetrænings ansøgning (bilag 1).
Mål og formål med projektet
1Ordblindetræning har i deres ansøgning vedrørende mål og formål, formuleret nedenstående.
Ordblindetrænings overordnede formål er: ”at ALLE ordblinde børn i Danmark på sigt kan få tilbuddet om effektiv, veldokumenteret ordblindeundervisning, herunder ikke mindst ordblinde børn fra ressourcesvage familier. De skal kunne deltage i undervisningen og i det sociale liv på lige vilkår med de jævnaldrende kammerater og derved have de samme muligheder for uddannelse - og på sigt kunne agere som aktive og deltagende samfundsborgere.”
Ordblindetræning har ligeledes et mål om at kvalitetssikre og evaluere på deres indsats i forhold til formålsopfyldelse, og de har opstillet tre overordnede delmål (succeskriterier), som de ønsker dels skal sikre projektets professionelle organisering, og dels skal sikre projektets forandringsteori.
1 Formuleret i ansøgningen – bilag 1
4 Følgende mål er stillet for projektet (se ansøgning, bilag 1):
1. Ordblindetræning udøver en kvalificeret og veldokumenteret undervisning, så børnene oplever faglig fremgang, og så de socio-emotionelle problemstillinger begrænses
2. Børnenes lærere og forældre skal uddannes, så de bedst muligt kan støtte børnene.
3. Viden om læringsforløbenes effekt er kortlagt, og konceptet spredt til flere kommuner
Ordblindetræning påpeger at (bilag 1): ”Mål skal være specifikke, målbare, accepterede, realistiske og tidsafgrænsede. De tre delmål er tæt forbundne. Gennem en systematiske indsats i et ugekursus, herunder den efterfølgende frivillige mentoring, uddannelse af forældre og lærere samt den løbende evaluering – ønskes det at projektet sikrer, at børnene oplever succes og følelsen af at mestre de krav, der stilles til dem i skolen og i det sociale liv.”
Beskrivelse af data
Data som anvendes i denne rapport kommer fra de 3 delrapporters konklusioner og et afsluttende interview med en læsekonsulent og en læsevejleder/lærer, som begge har et overordnet blik på forløbet. Dette fokusgruppeinterview er foretaget et halvt år efter at Ordblindetræning har færdiggjort deres ugekurser i de deltagende kommuner. Der har været ca. 400 elever pr. skoleår på Ordblindetrænings ugekursus og til sammen 1.200 elever fra 2018 – 2021.
Første evaluering er udarbejdet af Huset Jandorf, som har undersøgt effekt på elevernes læsefærdigheder efter et ugekursus med Ordblindetræning. Her deltager 404 elever fra 4 samarbejdskommuner: Odense, Ringsted, Tønder og Esbjerg. Evalueringen er afsluttet i juli 2019. Data består udelukkende af kvantitative data, hvor Elbros ordlister2 er anvendt til at måle elevernes progression i læsefærdigheder fra start af ugekurset til slutning af ugekurset og et halvt år efter, se delrapport 1.
Anden evaluering er udarbejdet af UCL, som har undersøgt effekt på elevernes stavefærdigheder efter et ugekursus med Ordblindetræning. Her deltager 336 elever fra 5 kommuner: Egedal, Langeland, Næstved, Odense og Svendborg. Evalueringen er afsluttet december 2020. Data består også her udelukkende af kvantitative data, hvor en stavetest3 er anvendt til at måle elevernes progression i stavefærdigheder fra start at ugekurset til slutning af ugekurset, samt et halvt år efter, se delrapport 2.
2 Elbros ordlister – almindelige ord og nonord (Center for Læseforskning, Københavns Universitet)
3 DVO-stavetesten (udviklet af Socialstyrelsen)
5 Tredje evaluering er ligeledes udarbejdet af UCL, som har undersøgt elevernes faglige trivsel, skoleglæde, mestringsforventninger, samt deres læring og trivsel ved selve ugekurset. Her deltager 99 elever fra 2 kommuner: Svendborg og Odense. Data består af en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, hvor elevernes faglige trivsel, skoleglæde og mestringsforventninger er undersøgt. Derudover er der 4 kvalitative interviews med 12 deltagende elever fra ugekurset, samt et fokusgruppe-interview med en læsekonsulent fra en af de deltagende kommune og en læsevejleder/lærer fra en af de deltagende skoler, se delrapport 3.
Afslutningsvis er der stillet nogle opfølgende og uddybende spørgsmål til Ordblindetræning. Ligeledes har en læsekonsulent fra en anden kommune forholdt sig kort og overordnet til projektet via en kort skriftlig tilbagemelding.
Evalueringsdesign overordnet
Evalueringens formål er beskrevet i Orblindetrænings ansøgning, (bilag 1) beskrives det, at formålet med evalueringen er: ”at kunne undersøge og gerne dokumentere om indsatsen har indflydelse på elevernes faglige og personlige trivsel; at indsatsen gør en forskel.”
Evalueringsdesignet er baseret på kvalitative såvel som kvantitative data og foregår både inden forløbsstart, løbende (altså efter afslutningen af det intensive 30-timers kursus) og endelig ved forløbsafslutning efter de seks måneders online-mentoring.
Evalueringens kvantitative data består af følgende elementer:
3 testrunder med fokus på elevernes ordafkodnings- og stavefærdigheder. Se del rapport 1 og 2.
Testrunderne gennemføres inden læringsforløbet, igen efter det 30 timers intensive forløb og sluttelig ved forløbsafslutning (seks måneder senere).
Elektronisk spørgeskemaundersøgelse, med fokus på elevernes vurdering af mentorforløbet og deres skoletrivsel. Se delrapport 3.
Evalueringens kvalitative data består af følgende elementer:
Fokusgruppeinterview med eleverne hvor det undersøges, hvad eleverne selv mener, at de har lært på ugekurset, og hvordan det har været for eleverne at være på ugekurset
Fokusgruppeinterview med en læsekonsulent og en læsevejleder/lærer fra en af de deltagende kommuner.
6 Supplerende data:
Vi har sendt uddybende spørgsmål til Ordblindetræning og fået svar, som vi anvender i denne konklusion og ligeledes kort info fra en læsekonsulent fra en anden deltagende kommune via mail. I beskrivelsen af evalueringen har Ordblindetræning ønsket en undersøgelse af, hvordan lærerne oplever læringsforløbene.
Dette er særdeles relevant for at undersøge langtidseffekten. Evaluator har forsøgt at få kontakt med lærere fra flere kommuner, men det har desværre ikke været muligt. Begrundelsen har været, at lærerne ikke har haft tid. Derfor blev der afslutningsvis afholdt et interview med en læsekonsulent fra en deltagende kommune og en læsevejleder, som også er lærer på en af de deltagende skoler.
Samlet konklusion på 1. delevaluering - læsefærdigheder
Formål med evalueringen af læsefærdigheder er at undersøge, om eleverne viser en progression og læseudvikling fra test 1 før kursusstart til test 2 ved kursusafslutning, og om eleverne bevarer disse læsekompetencer til deltest 3, som foregår et halvt år efter interventionen.
Rapportens datagrundlag er baseret på kvantitative data før og efter 30 timers læringsforløb. Desuden er der i en enkelt kommune indsamlet opfølgende data 6 måneder efter afslutningen af mentorforløbet. På baggrund af de kvantitative data vedrørende udvikling af læsefærdigheder under og efter ugekurset, konkluderes det at: ”Eleverne har udviklet deres ordlæsefærdigheder fra før læringsforløbets begyndelse og til umiddelbart efter de 30 timers forløb(…).” og ”Før eleverne blev undervist, havde de et gennemsnit på 27 rigtigt læste rigtige ord/minuttet. Efter undervisningen er dette gennemsnit steget til 29 (29 – 31), og det giver en gennemsnitlig forbedring på 2,4 rigtigt læste rigtige ord i minuttet. Det er statistisk signifikant, idet p-værdien er mindre end 0,05 (den er endda mindre end 0,001).”
Eleverne går altså signifikant frem i både læsning af rigtige ord og læsning af nonsensord.
Hvis vi undersøger delresultater for langtidsundersøgelse i forhold til elevernes læsefærdigheder, så beskrives det således i 1. delrapport: ”Efter et halvt år undersøges 59 elevers udvikling i læsefærdigheder, og man ser her, at med hensyn til læsningen af rigtige ord, så ses der en lille fremgang i antal korrekte i minuttet, men denne fremgang er ikke signifikant, idet p-værdien er højere end 0,05. Med hensyn til læsningen af nonsensord ses der ikke nogen fremgang, men derimod en lille tilbagegang (gennemsnittet er negativt, men det er på decimalniveau). Dette er dog heller ikke signifikant.”
I rapporten konkluderes det vedrørende langtidseffekten: ”Den tilsyneladende tilbagegang skal ses i lyset af, at elevernes læsetid er øget signifikant. Læsetiden af rigtige ord i gennemsnit øges med 19 sekunder fra Test 1 til Test 3, mens den for nonsensord i gennemsnit bliver øget med 37 sekunder.”
7 Evalueringen viser derfor, at elevernes øgede ordlæsefærdigheder konsolideres med mentorindsatsen i forhold til præcision, men ikke hastighed. Hastigheden er således signifikant langsommere end før kursets begyndelse. Evaluator formoder, at det højst sandsynligt skyldes, at fokus i undervisningen og mentorindsatsen først og fremmest har fokuseret på netop præcision med henblik på at styrke elevernes fonologiske fundament, så de får bedre forudsætninger for at anvende LST og læse/stave ukendte ord.
Herudover kan den langsommere hastighed pege på, at de nye læsestrategier endnu ikke er automatiseret.
I forhold til elevernes udvikling af læsefærdigheder, herunder den langsigtede effekt af ugekursus og mentoring, tilføjer evaluator at: ”Set ud fra et fagligt synspunkt, er det bedre at være præcis, end hurtig, og man kan derfor godt betegne mentorindsatsen som en delvis succes. Det er lykkedes at holde fast i strategierne. Næste skridt vil være at automatisere disse strategier, for først med en øget læsehastighed vil eleverne have en tilstrækkelig samlet læsefærdighed4.”
Interview med læsekonsulent og læsevejleder - læsning
For at undersøge langtidseffekten på elevernes læsefærdigheder efter et ugekursus og mentoring i et halvt år, har vi foretaget et fokusgruppeinterview med en læsekonsulent og læsevejleder/lærer fra en af de deltagende kommuner. Følgende er en opsummering af, hvad de begge sagde under fokusgruppe interview.
De vurderer begge, at tapping-strategien5 har været meget hjælpsom for mange elever i forhold til afkodning og er en strategi, som de anvender fremadrettet i skolen. Det er en strategi, som nogle ordblinde anvender, men ikke alle. Eleverne som har været med på ugekurset, anvender strategien når de møder ord, som de ikke kan læse. Det er et konkret værktøj, som de kan tage med hjem. Eleverne har fået en grundig indføring i det – men, påpeger de: ”Det kommer ikke bare, eleverne skal vænne sig til at anvende tappingstrategierne”.
Læsevejlederen påpeger, at jo lavere klassetrin, at tapping introduceres på jo bedre, og at det er godt, at man bruger flere sanser: syn, høre og taktil sans.
Det er ikke alle ordblinde, som profiterer af strategien. Nogle elever kan ikke bruge tapping, da de kan ikke kende forskel på vokaler. Det er den elevgruppe, som er meget lydudfordrede og med de største fonologiske vanskeligheder. De har svært ved at anvende tapping.
Læsekonsulenten udtaler: ”Ved nogle elever opdager vi at tapping ikke virker, og så kan vi snakke om, at det er bedst at lytte-læse – eleven skal have prøvet tapping af. Men der er elever for hvem, at det er så svært – og der må man fokusere på at lytte-læse og i de tilfælde skal eleven ikke have tapping som redskab (….) De
4 Delraooprt 1, v/Huset Jandorf
5 Indsatsen med Tapping er beskrevet i alle 3 delrapporter, og den uddybes derfor ikke i denne afsluttende rapport. Se rapport 1, 2 eller 3.
8 fleste vil bruge tapping, men også deres computer vil være afgørende for at kunne afkode i fremtiden, LST er vigtigt - og at støtte sig til tapping.” Læsekonsulent og læsevejleder/lærer vurderer at, hovedparten af eleverne kan bidrage af tapping i forhold til afkodning.
Samlet konklusion på 2. delevaluering - stavefærdigheder
Formål med evalueringen i stavning er at undersøge, om eleverne viser en progression og staveudvikling fra test 1 før kursusstart til test 2 ved kursusafslutning, og om eleverne bevarer disse stavekompetencer til deltest 3, som foregår et halvt år efter interventionen.
Rapportens datagrundlag er baseret på kvantitative data før og efter 30 timers læringsforløb. Desuden er der i en enkelt kommune indsamlet opfølgende data 6 måneder efter afslutningen af mentorforløbet. På baggrund af de kvantitative data konkluderes det i delrapport 2, at eleverne har udviklet deres stavekompetencer fra før læringsforløbets begyndelse, og til umiddelbart efter kurset på 30 timer. Der er også en langtidseffekt af interventionen.
Der er ikke en øgning af korrekt stavede ord fra den afsluttende test ved ugekurset og testen et halvt år efter, hvor eleverne i den mellemliggende periode har modtaget mentoring. Men evalueringen viser, at effekten af ugekurset er fastholdt ved stavning. Om det er en langtidseffekt på baggrund af interventionen eller mentoring, kan vi ikke sige noget om.
Formuleret på en anden måde: Ved første test, inden ugekurset, har 336 elever gennemsnitlig stavet 13,80 korrekt ud af 25 nonord. På sidste dag for ugekurset staver 336 elever gennemsnitlig 18,44 ord korrekt ud af 25 nonord. Der er således sket en øgning af korrekte ord fra første dag på kurset til sidste dag på ugekurset.
Vi ser en effekt af interventionen og anvendelsen af tapping her. Når vi undersøger, om denne effekt øges eller består et halvt år efter ugekurset, så ser vi, at gennemsnitligt har de 336 elever stavet 18,25 korrekte ord efter et halvt år. Det ligger altså på samme niveau som på den sidste dag ved ugekurset og interventionen.
Derfor kan vi sige, at effekten fra ugekurset er fastholdt et halvt år efter.
Interview med læsekonsulent og læsevejleder - stavning
For at undersøge langtidseffekten på elevernes stavefærdigheder efter et ugekursus og mentoring i et halvt år, har vi foretaget et fokusgruppeinterview med en læsekonsulent og læsevejleder/lærer fra en af de deltagende kommuner. Følgende er en opsummering af, hvad de begge sagde under fokusgruppeinterviewet vedrørende stavning.
9 Læsekonsulenten og læsevejler er enige om, at de fleste forbedrer deres stavning via ugekurset. De får redskaber til at arbejde sig ind i ord. Det har en positiv effekt på stavning. Det har både effekt på stavning og afkodning. De fortæller, at både elever og lærere siger, at det har været hjælpsomt i den del, hvor tapping bruges i stavedelen, fx ved ord som psykolog, og det har givet god mening i forhold til stavning af svære ord.
Tapping anvendes ved brug af Læse- og skriveteknologi (LST), når eleverne skal stave og skrive ord.
Læsevejlederen giver et eksempel: ”En elev i 6. klasse skulle skrive på computer og bruger LST, jeg ser han også anvender fingre. Her prøver han at arbejde sig ind i ord, hvis man har svært ved ordenes forlyd, så har man svært ved at bruge LST, så skal man også kunne bruge jokertegn. (…) En pige i 4. klasse bruger det meget - og i 6. kommer det ikke så naturligt for ham, de ældre elever skal huskes på det - mere end de yngre elever.”
Samlet konklusion på 3. Delevaluering – faglig trivsel
Formål med evalueringen i faglig trivsel er at undersøge i hvor høj grad eleverne oplever faglig trivsel, skoleglæde og mestring inden kurset og efter kurset. Ligeledes ønsker vi at undersøge, hvad eleverne har lært på kurset, og hvordan de har haft det.
I spørgeskemaet vedrørende faglig trivsel, skoleglæde og mestringsforventninger ser vi, at der er mellem 7%
og 12% af eleverne, som har en negativ indstilling til faglig trivsel, skoleglæde og mestringsforventninger ved starten af ugekurset.
7,1% mener ikke at personen er god til at bruge computer til oplæsning og skrivning i fx dansk.
12% kan ikke lide at gå i skole.
7% kan ikke lide at bruge computer ved læsning og skrivning.
11% bruger ikke deres computer ved oplæsning eller skrivning.
Ser vi på andelen af elever som forholder sig positivt til faglig trivsel, skoleglæde og mestringsforventninger ser vi:
At 36% af de deltagende elever kan godt lide at gå i skole inden ugekurset.
At 35% kan godt lide at læse og skrive når de bruger computer
At 29% mener, at de er gode til at bruge deres computer til oplæsning og skrivning i fx dansk. Dette vil være elever med en høj grad af self-efficacy og mestringsforventninger. Ligeledes er der 7 % med en lav grad af self-efficacy ved dette spørgsmål.
Til gengæld siger 50 %, at de bruger computer, når de skal læse og skrive. Man kan muligvis her konkludere at 50 % af eleverne bruger deres computer til læsning og skrivning, men kun ca. 30 % føler sig ”gode til det”.
10
Konklusion på kvalitative interviews med 12 elever
De interviewede elever har generelt været glade for kurset og de anvender ord som: Sjovt, hyggeligt, pauser er gode, nye kammerater, jeg har lært meget nyt og kun ganske få negative udsagn. Vi har ikke spurgt til negative oplevelser. Men vi har spurgt neutralt til kurset: ”Hvad har du lært?” og ”Hvordan har du haft det?”
Derfor kan vi konkludere, at eleverne generelt oplever, at de har lært noget: Primært om tapping, stavning, oplæsning og ordforslag i LST programmerne. Flere peger på, at det har betydning, at lærerne ved, hvad ordblindhed er for at kunne undervise ordblinde. Når lærerne ved, hvordan det er at være ordblind, så er det
”behageligt” at lære, og eleverne opnår større faglig trivsel og læring. Det har betydning for eleverne, at de mestrer de faglige opgaver som læreren stiller og her oplever succes – og det siger eleverne inddirekte, at de har oplevet på ugekurset, ved netop at pege på de ting, som de har lært. Pauserne omtales også som vigtige og eleverne kan godt lide at møde nye kammerater fra andre skoler.
Mentoring
I vores interview med læsekonsulent og læsevejleder/lærer kommer vi også ind på emnet mentoring. Vi vil i dette afsnit lave en opsummering af det, som vi har hørt fra læsekonsulenter og læsevejleder vedrørende mentoring.
En Læsekonsulent udtaler: ”Mentorerne har fastholdt at arbejde med tapping. Hvis eleverne skal profitere og inddrage det i deres daglige undervisning er det vigtigt, at der er opfølgning på det næste halve år med tapping (…) Man må snakke med eleven om, hvad der virker for den enkelte. Vi må som lærere finde ud, af hvad der virker for den enkelte. Det er individuelt (….) De svageste ordblinde med de største fonologiske vanskeligheder havde ikke nødvendigvis gavn af tapping og den efterfølgende mentoring.”
En læsekonsulent fra en anden af de deltagende kommuner oplyser: ”Det efterfølgende mentorforløb havde vi blandede erfaringer med. Det var frivillige mentorer, kvaliteten var svingende og mentorerne var for langt væk fra elevernes skolehverdag”.
Ud fra ovenstående udsagn bør man overveje, om mentorerne bør have mere uddannelse, inden de bliver mentorer for at kunne understøtte de elever, der er i størst risiko for at falde fra mentordelen. Det er vigtigt, at der ikke er elever, som falder fra og dermed oplever det samme nederlag, som de måske også oplever i klassen. Dette kan netop være elever fra ressourcesvage hjem, hvor forældrene måske ikke kan støtte så meget op. Disse elever har projektet her netop fokus på.
Man kan naturligvis spørge, om det er realistisk at garantere succes for alle elever, men i et så intensivt forløb, med veluddannede ordblindelærere og indledende test af elevernes læse- og skrivefærdigheder, bør det
11 være muligt at understøtte succes for eleverne i en eller anden grad. Der kan være flere grader af faglig succes. Gruppen af ”de opgivende”, og de elever som har de største udfordringer med ordblindhed, heraf fonologiske vanskeligheder, bør gives den ekstra opmærksomhed, for netop at understøtte den svageste gruppe, som er i størst risiko for ikke at kunne gennemføre grundskole og ungdomsuddannelse.
Hvis vi undersøger via oplysninger fra Ordblindetræning, hvad mentorerne arbejder med, så spørges der ind til følgende, når de underviser eleverne (Evaluator har kommenteret alle spørgsmål):
Hvordan er det gået siden sidst?
Det er et relevant spørgsmål for alle, som understøtte den sociale læring, så længe rummet er trygt for eleverne, og at de rent faktisk vil fortælle, hvis noget er gået skidt. Det kræver en god relation med mentoren og en tryghed ved de andre elever. Elevsammensætningen i grupperne har derfor stor betydning for læring og trivsel i mentor delen.
Er der noget, vi skal huske at kigge på i dagens session (fx "jeg kunne ikke få AppWriter til at læse min PDF højt; hvad kan jeg gøre")
Spørgsmålet lægger sig op ad spørgsmål et.
Repetition af og videre træning i ordlæse- og stavestrategierne
Det er her, der kan komme forskellige behov i spil i forhold til, hvad mentoren vælger at arbejde med.
Det er her, at eleverne kan opleve mindre succes og dermed et nederlag, som naturligvis ikke er hensigtsmæssig for eleven. Eleverne bør, for at sikre den kontinuerlige progression og faglige trivsel fra ugekurset også undervises ud fra zonen for nærmeste udvikling. Om mentorerne er i stand til dette i udstrakt grad for de svageste handler dels om relationen mellem mentor og elev, men også mentorens viden om ordblindhed og elevens niveau. Som lærerstuderende har man ikke særlig viden om ordblindhed, og det er spørgsmålet om 2 X 3 timers undervisning er nok til, at mentorerne kan levere kvalificeret mentoring på det niveau, som de svageste ordblinde har brug for, i forhold til at opleve succes. Derfor bør denne del være mere differentieret, så alle netop kan opleve succes.
Repetition af og videre træning i de væsentligste LST-funktioner med særligt fokus på ordforslag og tale til tekst.
Det er relevant at koble al læring i forhold til læsning og stavning til LST.
Vi vil som udgangspunkt pege på, at det bør være lærerne fra ugekurset, som er mentorer for specielt de elever, som er i særlig risiko for at udvikle store følgevirkninger af dysleksi. Det kan være store fonologiske vanskeligheder, meget lav grad af selfefficacy/mestringsfølelse og elever fra meget ressourcesvage hjem.
Disse elever har brug for en særlig og ekstra indsats fra en veluddannet mentor.
12 Det er væsentligt for projektet, at den efterfølgende mentoring opleves som lige så stor succes for eleven, som selve ugekurset. Alternativt kan det føre til nederlag for eleven. Dette vil ikke føre til faglig trivsel, mestring og skoleglæde, men måske nærmere det modsatte
I forhold til både stavning og læsning, ser vi en konsolidering af både læse og stavefærdigheder efter mentorforløbet. Vi kan ikke sige, om denne konsolidering ville være sket uden mentoring, da vi ikke har en kontrolgruppe. Ligeledes kan vi heller ikke sige, om der er en gruppe af elever, som ikke oplever denne konsolidering, da det er en gennemsnitsberegning, som er foretaget både før og efter.
Transfer fra ugekurset til undervisning i elevens klasse
Vi har undersøgt via kvalitative interviews med læsekonsulent og en læsevejleder/lærer i en af de deltagende kommuner, om eleverne overfører strategier fra kurset til den daglige undervisning i klasserummet, altså om der er transfer fra ugekurset til elevernes hjemklasser. Nedenstående er en opsummering af, hvad der blev peget på i fokusgruppeinterview.
Læsekonsulenten peger på, at en forudsætning for transfer fra intensive forløb er, at lærerne er klædt på til at tage strategierne ind i klasserummet. En forudsætning for, at eleverne oplever, at det er en strategi som de bruger i hverdagen er, at lærerne understøtter og italesætter strategien som noget positivt og brugbart i daglige undervisning. Der peges på, at transfer ikke har været god nok. Læsekonsulenten påpeger at: ”Der har været intro til lærerne – men det bliver ikke hængende fordi en elev er afsted en uge, - det skal følges op af lærerne, ellers glemmer eleverne det, eleverne bliver ikke så kompetente, at de kan bruge det efter en uge - der skal følges op” (…) Det har været en stor frustration, det med transfer, der har været lagt op til, at lærerne kan være med i kurserne, så lærerne kan se og få information om den enkelte elev. Men det kan vi gøre endnu bedre, så lærerne tager større ejerskab på at arbejde videre med strategierne. Det er vigtigt, at lærerne bliver klædt endnu mere på - og det er måske vigtigere at lærerne bliver klædt på, frem for læsevejlederne.”
Det er kun læsevejlederne, som var med en dag på selve ugekurset. Lærerne deltog i et særskilt kursus og fik en informationsfolder (bilag 2). Læsekonsulenten påpeger, at der ligger en opgave i, hvordan lærerne bliver klædt på, og hvordan de tager ansvar, da lærerne er forskellige. Læsekonsulenten udtaler: ”Det er vigtigt, at strategierne bredes ud til alle lærerne og at det genopfriskes ind i mellem. Skolelederne skal også være nysgerrige på projektet for at vi skal lykkes med det, og skolechefen i kommunen.”
En anden læsekonsulent udtaler i forhold til, hvordan forældrene har oplevet ugekurset: ”Vi har generelt oplevet, at forældrene har været glade for at have deres barn på forløb med Ordblindetræning. Men vi har
13 også eksempler på forældre, der blev frustrerede, hvis ikke skolen stod klar til at gribe de anbefalinger, der er beskrevet i den korte handleplan fra Ordblindetræning.”
Vi kan konkludere, at det er vigtigt, at skolen og elevens lærere er klædt på til at gribe eventuelle og pludseligt opståede problemstillinger eller spørgsmål fra både elev og forældre efter det intensive ugekursus. Noget tyder på, at denne del bør udvikles fremadrettet.
Konsolidering i kommunen
Ordblindetræning er interesseret i, om konceptet er spredt til flere kommuner. Det kan vi i denne evaluering ikke sige noget om. Men for at det intensive læringsforløb fra ugekurset kan spredes til flere kommuner, må en positiv effekt og fortsat udvikling og konsolidering på de deltagende skoler være vigtige.
En læsekonsulent fra en af de deltagende kommuner har oplyst os om følgende: ”Her efter at det 3-årige samarbejde med Ordblindetræning er afsluttet, så er den fonologiske træning og tappeteknikken integreret i det intensive læringsforløb, der strækker sig over 14 dage. Den fonologiske træning er lagt ind som et bånd i de 14 dage, eleverne er afsted, dvs. på en mere naturlig måde end at arbejde med tappeteknikken en hel uge i træk.”
En anden læsekonsulent mener, at strategien med fordel kan implementeres i børnehaveklasse og 1. klasse.
Hun udtaler: ”Det er en hjælpsom strategi, en multisensorisk tilgang er en god strategi. De ordblinde og andre elever har gavn af dette som en begynderstrategi.” Læsekonsulenten peger på, at det lægger sig op ad arbejdet med at lære ordenes lyd og bogstaver og tilføjer: ”Det er ikke blevet en fast strategi på skolen, at tapping anvendes i indskoling, men fx når Ordblinderisikotesten anvendes som en systematisk indsats fra børnehaveklassen, så vil vi måske også kunne anvende tapping i indskoling. Det vil være et godt bud på en begynderstrategi – men det gør vi ikke endnu. Det er en legende og lidt sjov tilgang, som man kan være sammen om. Det vil være godt i indskoling – det er et indskolingsprojekt.”
Læsevejleder/lærer peger på, at undervisning i tapping kan være sjovt: ”Når vi fx udtaler bogstavernes lyde, at vi siger noget, som er forkert, og det er ok.”
Læsekonsulenten tilføjer ligeledes: ”Pædagogisk og kognitivt er det for nogle elever virkelig vigtigt at arbejde multisensorisk. Det er kommet for at blive – det er måske ikke alle som har hjælp af det, men det kan være noget man starter med fra dag et. Arbejdet med det multisensoriske er vejen frem for eleverne som begynderundervisning (……) på mellemtrin er det naturligt at anvende LST for alle. Alle må bruge LST. Også i den opdagende skrivning - og der kan vi se, at mange elever også bruger tapping, mens de skriver. De tager strategierne med sig.”
14
Samlet konklusion
Med denne afsluttende og opsamlende evaluering ønsker Ordblindetræning at få undersøgt, om det helt overordnet set har gjort en forskel for de 1200 deltagende elever i forhold til deres faglige og personlige trivsel, at de har deltaget på Ordblindetrænings ugekurser, og om den efterfølgende mentoring, uddannelse af lærere og forældre har haft effekt. Ordblindetræning ønsker dette undersøgt, for at fortsat udvikle og kvalitetssikre ugekurserne, og de har derfor formuleret at de ønsker følgende undersøgt: ”Hvorvidt de samlede mål for projektet er opnået og om de valgte metoder i ordblindeindsatsen og mentorforløbet har været de rigtige i forhold til de opstillede mål og i forhold til målgruppen. - Ligeledes undersøges der i det omfang det har været muligt i hvor høj grad indsatsen efterfølgende bliver forankret i kommunerne.”
For at udvikle den professionelle organisering af ugekurser samt sikre projektets forandringsteori opsamles og evalueres der afslutningsvist på indsatser i forhold til nedenstående spørgsmål og kriterier:
Udøves der en kvalificeret og veldokumenteret undervisning?
Oplever eleverne faglig fremgang?
Har metoderne været tilpasset målgruppen?
Begrænses elevernes socio-emotionelle problemstillinger (via større faglig trivsel)?
Kan lærerne og forældrene støtte eleverne, via ordblindetrænings kurser for lærere og forældre?
Har mentoring haft effekt?
Har mentormetoden været den rigtige?
Er læringsforløbenes effekt kortlagt?
Er konceptet spredt til flere kommuner?
Vi kan konkludere følgende:
1) Udøves der en kvalificeret og veldokumenteret undervisning?
Der undervises ud fra veldokumenterede fonologiske indsatsområder i ordblindeundervisning. Dette underbygges i rapport 1 og 2. Eleverne peger på, at lærerne ved meget om ordblindhed, og de peger på en kvalificeret undervisning. Derfor må vi konkludere, at undervisningen er både veldokumenteret og kvalificeret.
2) Oplever eleverne faglig fremgang?
Der er fremgang både ved elevernes læse- og stavefærdigheder ved ugekursets afslutning, og vi ser, at effekterne stadig er der ved de elever, som er gentestet et halvt år efter. Ved afkodning ser vi, at
15 færdighederne konsolideres, og at elevernes læsehastighed er blevet langsommere, men mere præcis. Ved stavning ser vi, at effekten fra ugekurset fastholdes et halvt år efter.
3) Har metoderne været tilpasset målgruppen?
Vi ved fra en af læsekonsulenterne, at nogle elever ikke har oplevet tappingstrategien som den rigtige for dem, og det har givet frustrationer, som enkelte forældre har italesat. Der er noget som tyder på, at ikke alle ordblinde profiterer af strategien, og dermed heller ikke den efterfølgende mentoring, som bygger på en videreførelse af strategierne. Nogle elever kan ikke bruge tapping, da fordi de har svært ved at kende forskel på vokaler. Det er de elever som er meget lydudfordrede og med de største fonologiske vanskeligheder. I evalueringen er vi blevet opmærksomme på, at der er en mindre del af eleverne, som ikke har opleves succes ved strategierne, de profiterer ikke af tapping og det bør der i ugekurset tages hensyn til.
Vi kan ud fra det kvalitative interview konkludere, at de elever, som deltager i interviewet, alle har lært nogle af de elementer, som ugekurset tilbød, og de har været glade for kurset. Om dette er repræsentativt for alle 1200 elever, kan vi ikke sige.
4) Begrænses elevernes socio-emotionelle problemstillinger (via større faglig trivsel)?
Vi kan ikke i denne evaluering dokumentere en begrænsning af elevernes emotionelle følger af ordblindhed.
Men vi kan formode, at hvis eleverne oplever færre faglige problemer med læsning og stavning, som det ser ud til i undersøgelserne, vil det have en eller anden form for positiv effekt på deres emotionelle følger af dysleksi, fordi de oplever større succes og mestring i undervisningen. Det vil sandsynligvis også have en positiv effekt for de deltagende elever at de er blevet mødt af forstående og velkvalificerede lærere, og har mødt andre elever med de samme problemstillinger som dem selv på et ugekursus. Men om dette har en langtidseffekt, kan vi ikke sige noget om.
5) Kan lærerne og forældrene støtte eleverne via Ordblindetrænings kurser for lærere og forældre?
Det har ikke været muligt i evalueringen at undersøge transfer fra ugekurset til elevens daglige undervisning.
Denne transfer vil have en betydning for langtidseffekten af ugekurset. Vi kan derfor ikke dokumentere, at der er sket en transfer til klasserummet via kurser for elevernes lærere, da vi ikke har talt med lærerne. Men vi kan ud fra, hvad læsekonsulenten siger have en formodning om, at selve transferdelen til elevens klasse bør undersøges og udvikles.
Vi kan heller ikke påvise, at forældrekurserne har haft effekt på elevernes langtidslæring. Men vi må formode, at kurser for både lærere og forældre har haft en vis effekt i forhold til, at både lærere og forældre har fået viden om de metoder, som ugekurset anvender og også viden om ordblindhed. Denne viden kan i høj grad komme den ordblinde elev til gavn.
16 6) Har mentoring haft effekt?
Mentordelen ser ud til at have effekt på den faglige læring, ved at læring fra kurset er blevet vedligeholdt og konsolideret. Vi kan dog ikke vide, om eleverne også ville have vedligeholdt deres nye færdigheder uden mentoring. Der er noget som tyder på, at selve mentordelen har haft nogle svagheder. Der peges på, at nogle få elever ikke har haft gavn af tapping og derfor har mentordelen ikke været fuldkommen hensigtsmæssig for denne gruppe af eleverne, da det er en del af mentordelen at øve tapping.
7) Har mentormetoden været den rigtige?
Det ser ud til at mentoring kan have en effekt i forhold til elevens konsolidering af viden, hvis vi kigger ind i andre evalueringsrapporter vedrørende intensive læringsforløb. I Trygfondens rapport, (Rosholm, 2020) viser følgende resultater fra en undersøgelse af Drengeakademiets intensivelæringsforløb og efterfølgende mentoring: ”Evalueringen tyder på, at de ændringer af DrengeAkademiet, som er foretaget siden 2017 (herunder eksempelvis ændringen fra en individuel mentorordning til mentorgrupper), har forbedret deltagernes udbytte af forløbet væsentligt.”
Mentormetoden på Ordblindetrænings forløb kan ikke helt sammenlignes med Drengeakademiet, fordi der er forskelle i den måde, det foregår på: ”Ved Drengeakademiet har man mentorgrupper bestående af 10-12 drenge. Mentorgrupperne mødes to gange om måneden, uden for skoletiden, på et af de otte mentorcentre fordelt rundt i hele landet. Her får drengene faglig og personlig sparring og vejledning fra voksne, der har deltaget på campen, og fra frivillige rollemodeller. De får genopfrisket indhold fra DrengeAkademiet og deres fællesskab fra campen, de deler erfaringer knyttet til det at være vendt tilbage til hjemskolerne”
(Rosholm, 2020, s. 26).
Ordblindetrænings mentorer mødes online med ca. 4 elever en gang om ugen.
Det ser ud til, at det at arbejde med gruppementoring har en større effekt end en individuel mentoring.
Måske er det en mulighed at udvikle selve mentordelenmetoden til noget i retning af Drengeakademiet, hvor får eleverne faglig og personlig sparring og vejledning fra voksne, der har deltaget på campen, og fra frivillige rollemodeller, som vejleder knap så ofte, men mere kvalificeret.
8) Er læringsforløbenes effekt kortlagt?
I forhold til effekten af afkodning og stavning er det kortlagt via evalueringsrapport 1 og 2, ligeledes er elevernes trivsel på selve ugekurset undersøgt, dog med et mindre datagrundlag. Vi kan ikke se, om elevernes trivsel, skoleglæde og mestringsforventninger er øget efter ugekurset.
9) Er konceptet spredt til flere kommuner?
Vi ved ikke om konceptet er spredt til flere kommuner, da det ikke er undersøgt i denne evaluering.
17
Opsummering af udviklingsområder
De svageste ordblinde med de største fonologiske vanskeligheder havde ikke nødvendigvis gavn af tapping og den efterfølgende mentoring, og det kan muligvis føre til nederlag for eleven, hvis eleven ikke kan være med i gruppen til mentoring. Dette vil netop ikke føre til læring og skoletrivsel, men måske nærmere det modsatte, fordi det som skulle være så godt, ikke blev det. Det er et fåtal af eleverne, som oplever dette.
Derfor kan det være relevant at udvikle mentordelen, da det ifølge Rosholm, m.fl. (2020) faktisk ser ud til at have positiv indflydelse på effekten af et intensivt ugekursus.
Man kan naturligvis spørge, om det er realistisk at garantere succes for alle elever, men i et så intensivt forløb, med veluddannede ordblindelærere og indledende test af elevernes læse- og skrivefærdigheder, bør det være muligt at understøtte succes for alle eleverne i en eller anden forstand. Der kan være flere grader af succes.
Gruppen af ”de opgivende6”, og de elever, som har de største udfordringer med ordblindhed, heraf fonologiske vanskeligheder, bør gives den største opmærksomhed, for netop at understøtte den svageste gruppe, som er i størst risiko for ikke at kunne gennemføre grundskole og ungdomsuddannelse.
Hvis vi igen kigger ind i forskningen vedrørende intensive læringsforløb, som karakteriseres ved en begrænset varighed, er intensive og fokuserede, målrettet børn og unge i læringsvanskeligheder, samt bryder med den vante undervisning (Rosholm m.fl. 2020), så kan vi se, at der i den rapport konkluderes at: ”Intensive læringsforløb kan være et element i en styrket pædagogisk indsats over for denne gruppe, men evalueringen viser, at dette element langt fra er tilstrækkeligt til at løse udfordringen, og at der fortsat er behov for at udvikle, eksperimentere med og forske i mere effektive undervisningsformer for denne målgruppe.”
Læsekonsulenten peger på, at det er vigtigt, at elevernes lærere tager ejerskab for de kurser, som eleverne sendes på, således at de kan understøtte elevens videre læring og konsolidering af strategierne, som eleverne har lært på ugekurset. Der er noget, der tyder på, at det ikke er nok at tilbyde lærerene et kursus i tapping.
Der er brug for at arbejde med øget transfer for at sikre, at der følges op på strategierne, og for at alle elever oplever den fortsatte progression i forhold til det at læse, skrive og stave – også i klasserummet.
Vi kan konkludere, at det at skolen og elevens lærere er klædt på til at gribe eventuelle pludseligt opståede problemstillinger eller spørgsmål er vigtigt for både elev og forældre efter et intensivt ugekursus.
6 Er eleven opgivende, udviser eleven en opgivende tilgang til at lære færdigheder med læsning og skrivning.
Eleven kan have en lav grad af accept af at være ordblind og mindre støtte fra forældrene.
18 I interview med eleverne får vi en fornemmelse af, at det er nyt for eleverne at blive mødt af lærere, som forstår dem og deres ordblindhed. Dette peger på et mere strukturelt problem i vores samfund og skoleverden, hvor den almindelige skolelærer ikke som udgangspunkt har specifik viden om ordblindhed.
Derfor er vi enige i konklusionen fra Trygfonden, (Rosholm m.fl. 2020) i, at intensive ugekurser er et godt bidrag til ordblinde elevers læring og trivsel, men det kan ikke stå alene og der fortsat er behov for at udvikle, eksperimentere med og forske i mere effektive undervisningsformer for denne målgruppe.
I en rapport fra UVM (2016), vedrørende intensive læringsforløb påpeges det, at der altid bør være opmærksomhed på: Hvordan projektet bidrager til opbygning af kapacitet på elevernes skoler og hvordan eleven støttes i at fastholde resultaterne, når forløbet er afsluttet?
Denne del er der fortsat behov for at udvikle på, og vi kan i vores anbefalinger opstille forslag til, hvordan dette i øget omfang kan ske.
Anbefalinger
Ordblindetræning ønsker at arbejde med professionel organisering fortsat sikre projektets forandringsteori:
Vi har derfor udpeget følgende anbefalinger, som er taget ud fra forskningsbaseret viden og den viden, vi har fået om Ordblindetrænings ugekursus.
Da vi fra forskningen ved, at den tidlige indsats for ordblinde elever er særdeles vigtig i forhold til udvikling af ordblindhed og svære følger at dette, foreslår vi, at tapping med fordel kan introduceres allerede i indskolingen, og at det kobles på anvendelsen af LST -ligeledes i indskoling-, så det bliver naturligt for de elever, som det er hjælpsomt for, i en tidlig alder. Dette vil medføre en mindre følelse af stigmatisering, da alle elever så kender til både brug af tapping og LST. UVM (2020) oplyser om et nyt redskab, som skal opspore ordblindhed før 3. klasse, og dette vil medføre et øget behov for tidlige indsatser i grundskolen.
Det anbefales, at kurser for lærere og forældre organiseres i et samskabende læringsmiljø, hvor tapping integreres med professionelle fra Ordblindetræning i klasserum.
Elevernes lærere bør generelt klædes bedre på til at kunne håndtere ordblindhed, både fra læreruddannelsen og via efteruddannelse – her kan Ordblindetræning være med til at skabe nysgerrighed for lærerne, men der er brug for dybere læring, end blot korte kurser, fx via en ordblindelæreruddannelse eller PD moduler, hvor lærerne bliver efteruddannet i anvendelse af LST i undervisningen.
Det anbefales, at forældrekurser også foregår i et samskabende og stilladserne læringsmiljø, hvor tapping bliver koblet direkte på deres børns læring, fx via læringsvideoer henvendt til forældre.
19 Ændring i mentoring kunne eksempelvis være, at der altid skal deltage mentorer/ordblindelærer som eleverne kender, evt. sammen med frivillige, men den frivillige del kan måske ikke stå alene, (som Ordblindetræning har praktiseret i dette projekt). Dette skyldes, at opgaven med denne gruppe af elever som kommer fra ressourcesvage hjem, er for kompleks for lærerstuderende, som hverken har tilstrækkelig viden om ordblindhed eller elever.
Ordblindetræning kan stille som krav inden et ugekursus, at skolerne gøres ansvarlige for opfølgningen på ugekurserne – fx via egen læsevejleder og elevernes lærere, og at der fra ledelsesniveau stilles klare minimumskrav til Ordblindevenlig undervisning i alle fag. Også her ligger det er udviklingspotentiale.
Generelle forbehold
Det ville have gavnet evalueringens validitet, hvis der havde være foretaget interview med både elevernes lærere og forældre. Vi kunne har have fået flere oplysninger om langtidseffekten og hvordan selve mentordelen blev oplevet.
Det ville også have gavnet evalueringen, hvis vi kunne have målt på elevernes faglige trivsel, skoleglæde og mestringsforventinger et halvt år efter kurset.
Tak til
Tak til Katrine Bruun, fra Ordblindetræning, har foretaget kvalitative interviews med eleverne.
Tak til Dorthe Thue Hansen, læsekonsulent, PPR og Daniel Kondrup, lærer og læsevejleder, begge fra Svendborg Kommune.
Tak til alle deltagende elever i alle kommuner.
Tak til Ordblindetræning for at besvare opklarende spørgsmål.
Tak til konsulent Kirsten Kamstrup, UCL, for sparring og struktur.
Tak til Mille Gustavsen, UCL, for layout.
20
Kilder
Rosholm, Michael, Søren Albeck Nielsen, Charlotte Hvidman, Kamilla Gumede og Søren Munkedal (2020) EFFEKTEVALUERING AF TRE INTENSIVE LÆRINGSFORLØB. Trygfondens børneforskningscenter. Lokaliseret d.
30/11 2021 på:
https://childresearch.au.dk/fileadmin/childresearch/dokumenter/Publikationer/Effektevaluering_af_tre_in tensive_laeringsforloeb_-_TrygFondens_Boerneforskningscenter_-_maj_2020.pdf
UVM, 29/9 (2020) Nyt redskab skal forbedre opsporing af øget risiko for ordblindhed. Lokaliseret d. 30/11 2021 på:
https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2020/sep/200929-nyt-redskab-skal-forbedre-opsporing-af- oeget-risiko-for-ordblindhed
UVM (2016) erfaringsopsamling om intensive læringsforløb. Lokaliseret d. 30/11 2021 på:
https://emu.dk/sites/default/files/2021-01/Epinion%202016%20-
%20Erfaringsopsamling%20om%20intensive%20l%C3%A6ringsforl%C3%B8b.pdf
21
Bilagsoversigt
Bilag 1: Ansøgning til Egmont Fonden Bilag 2: Informationsfolder til lærere Bilag 3: Folder om læringsmentorforløb
Bilag 1: Ansøgning til Egmont Fonden
Titel
Kommunale læringsforløb for ordblinde elever fra ressourcesvage hjem i Esbjerg, Tønder, Odense og Ringsted Kommune (i alt 1.200 børn)
Resumé
Projektets formål og mission
Med nærværende ansøgning søger vi støtte om medfinansiering på 50 procent af omkostningerne til projektet: ” Kommunale læringsforløb for ordblinde elever fra ressourcesvage familier i Esbjerg, Tønder, Odense og Ringsted Kommune (i alt 1.200 børn)”. Kommunerne medfinansierer selv med 50 procent og lægger desuden administrative og personalemæssige ressourcer i forløbet.
Projektet starter dec. 2018 og afsluttes dec. 2021 og har til formål at tilbyde børn og unge med ordblindhed fra ressourcesvage familier i de nævnte kommuner et solidt lærings-boost-forløb i ordlæse- og stavestrategier med efterfølgende online-mentoring i op til 6 måneder forestået af frivillige lærerstuderende. Desuden undervises børnenes daglige læsevejledere/lærere samt
forældre i de samme strategier som børnene med henblik på, at de også kan støtte op om indsatsen efterfølgende. Gennem vores samarbejde og partnerskab med AOF har vi også mulighed for at tilbyde længerevarende kursusforløb for forældrene. Endelig uddannes et frivilligt mentorkorps på 150 deltagere (lærere/lærerstuderende) pr. skoleår.
Forløbet bygger videre på de erfaringer, vi har gjort os i vores Egmont-støttede pilotprojekt i Esbjerg Kommune, hvor i alt 50 børn har deltaget med særdeles gode resultater (se
evalueringsrapport i bilag 1).
Baggrund
Skolestarten og dermed også læseindlæringen er for de fleste elevers vedkommende forbundet med stor glæde. At få bogstavernes lyde til at danne ord og sætninger er således med til at åbne en helt ny verden for eleverne. De får adgang til skriftsproglig viden og fortællinger. For en gruppe elever er det desværre sådan, at de ikke oplever samme glæde og spænding i mødet med skriftsproget. De har overordentligt svært ved at danne ord ud fra bogstaver og lyde, og læsningen bliver langsom og upræcis. I løbet af skolegangen får ordblindheden indflydelse på de fleste fag, da stort set alle fag fordrer læsefærdigheder. Sprogfagene volder ofte de største problemer, men også matematik og naturfag kan volde en ordblind vanskeligheder mht. opgaveforståelse etc. Det er desværre sådan, at mange elever med ordblindhed forlader folkeskolen med utilstrækkelige færdigheder og mange nederlagsoplevelser (Elbro, 2008; Ordblindeforeningen, 2017). Det er vores erfaring fra over 3.000 forløb med ordblinde børn og unge, at alle ordblinde børn kan betragtes som udsatte børn i det danske skolevæsen, som pt. ikke er gearet til at inkludere disse børn i tilstrækkeligt omfang.
Ordblindetræning har i snart 6 år arbejdet på at ændre betingelserne for børn og unge med
ordblindhed i grundskolen gennem afholdelse af over 3.000 læringsforløb for målgruppen samt
efteruddannelse af ca. 10.000 folkeskolelærere/læsevejledere.
Oftest kommer børnene på vores kurser fra ressourcestærke hjem, som har råd til selv at betale for forløbene, og som følger godt op på indsatsen efterfølgende. Denne service er stadig en del af vores koncept, men vores drøm har altid været at nå endnu bredere ud, og derfor etablerede vi et
samarbejde med Egmont Fonden om at tilbyde vores læringskoncept til børn og unge med
ordblindhed fra ressourcesvage familier. Et projekt, der er blevet gennemført i Esbjerg Kommune med 50 deltagende børn, og som har vist sig at have en stor positiv effekt på børnene, både målt på delfærdigheder inden for ordlæsning og stavning samt deres generelle trivsel (se evalueringsrapport i bilag 1). Projektet er gået så godt, at Esbjerg Kommune har valgt at fordoble antallet af elever i det kommende skoleår.
Vores læringskoncept skal altså give ordblinde elever adgang til undervisning med udgangspunkt i dokumenterede forudsætninger, principper og strategier for vores skriftsprog. Herved bliver det ikke et spørgsmål om demografiske, økonomiske eller sociale forhold, hvorvidt eleven får adgang til den rette undervisning. Med vores læringskoncept ønsker vi at give elever med ordblindhed langt tidligere mulighed for at tilegne sig nødvendige strategier og principper i forhold til at afkode og stave ord. En tidlig indsats har forskningsmæssigt vist sig at være mest effektiv (Elbro, 2008;
National Reading Panel, 2000).
Præsentation af ansøgeren
Ordblindetræning er en ung socialøkonomisk (not for profit) virksomhed med speciale i ordblindhed, ordblindeundervisning, materialeudvikling og inklusion.
Ordblindetræning ejes i dag af grundlæggerne, Thomas Mose og Mikael Højbjerg, i partnerskab med AOF-centrene: AOF Center Fyn, AOF Syd og AOF Center Sydjylland.
Grundlæggerne, Thomas Mose og Mikael Højbjerg, er begge cand.pæd. med speciale i ordblindhed og prisbelønnede udviklere af undervisningsmaterialer til børn, unge og voksne med ordblindhed.
Thomas Mose og Mikael Højbjerg har udgivet følgende bøger, som ejes privat sammen med forlagene:
”Fingernemt 1-4 + app” – udgivet på Specialpædagogisk Forlag
”Ord 1-5 + lærervejledning” – udgivet på Alinea.
”Fonologik 1-2” – udgivet på Alfabeta Forlag.
Det er især serien ”Ord” (og i særdeleshed hæfterne 1-3), der vil indgå i vores læringsforløb, og disse bøger kan købes til trykpris, således at forlaget ikke tjener herpå.
Ordblindetræning er i dag Danmarks største udbyder af ordblindeundervisning for børn og unge og anbefales af såvel Ordblindeforeningen som Undervisningsministeriet.
Foruden kerneydelsen ordblindeundervisning har Ordblindetræning en omfattende kursusafdeling, der årligt efteruddanner ca. 3.000 folkeskolelærere/læsevejledere i Danmark.
Ordblindetrænings mission er at nå bredest muligt ud med vores velafprøvede og -dokumenterede
undervisningskoncept for på sigt at blive et landsdækkende socialøkonomisk tilbud til børn og unge
med ordblindhed.
Formål og succeskriterier
FormålOrdblindetrænings overordnede formål er, at ALLE ordblinde børn i Danmark på sigt kan få
tilbuddet om effektiv, veldokumenteret ordblindeundervisning, herunder ikke mindst ordblinde børn fra ressourcesvage familier. De skal kunne deltage i undervisningen og i det sociale liv på lige vilkår med de jævnaldrende kammerater og derved have de samme muligheder for uddannelse - og på sigt kunne agere som aktive og deltagende samfundsborgere. Forløbet er således også i god tråd med Egmont Fondens nye almennyttige strategi fra 2017-2021 og vision om, at alle unge i 2030 er i stand til at tage en ungdomsuddannelse.
For at vi konstant kan kvalitetssikre og evaluere på vores indsats mhp. formålsopfyldelse, har vi opstillet tre overordnede delmål (succeskriterier), der dels skal sikre projektets professionelle organisering, dels skal sikre projektets forandringsteori. De tre delmål opridses herunder. Se også SMART-model (vedhæftet som bilag), hvor vi har sat målene op med udgangspunkt i ud, at vores mål skal være specifikke, målbare, accepterede, realistiske og tidsafgrænsede.
1. Ordblindetræning udøver en kvalificeret og veldokumenteret undervisning, så børnene oplever faglig fremgang, og så de socio-emotionelle problemstillinger begrænses.
2. Børnenes lærere og forældre skal uddannes, så de bedst muligt kan støtte børnene.
3. Viden om læringsforløbenes effekt er kortlagt og konceptet spredt til flere kommuner.
De tre delmål er tæt forbundne. Gennem ovenstående systematiske indsats - herunder den
efterfølgende frivillige mentoring, uddannelse af forældre og lærere samt den løbende evaluering - sikrer vi, at børnene oplever succes og følelsen af at mestre de krav, der stilles til dem i skolen og i det sociale liv.
Målgruppe(r)
Målgruppen er elever (4.-9. klasse) med ordblindhed i den danske folkeskole, der kommer fra ressourcesvage familier. Vi forstår ressourcesvage familier som […]familier, hvor børnene oplever
markant flere problemer end børnene i en gennemsnitlig familie gør. Det gælder i forhold til familiernes sociale ressourcer på områder som fx: økonomi, arbejde, uddannelse, omsorg og netværk” (Kronborg Bak, 2013).Vi arbejder ud fra denne definition, fordi den er overskuelig for samarbejdskommunerne. Det er et krav fra kommunerne, at rekrutteringsarbejdet ikke må blive for omfattende, hvorfor denne brede definition passer dem godt.
Den primære målgruppe
Antallet af deltagende elever er i hele projektperioden 1.200 elever med ordblindhed fra 4.-9. klasse
fra ressourcesvage familier, der undervises på læringsforløbene i de nævnte kommuner.
Den sekundære målgruppe
Dette er forældre, lærere, læsevejledere, mentorer og de deltagende skoler.
Forældre, mentorer og det faglige personale "uddannes" via forældreaftener og lærerkurser om ordblindhed, fonologiske strategier samt i anvendelsen af læse-skriveteknologi. Derved bibringes de nødvendige færdigheder til at kunne støtte og motivere barnet/den unge i det fremtidige forløb. Det er veldokumenteret, at netop helhedsindsatsen (herunder særligt støttende forældre) omkring ordblinde børn gør en forskel (fx Ingeson, 2007)
Målet er at nå ud til flest mulige borgere. Når det faglige personale erhverver sig en ny viden og øget opmærksomhed på området, opgraderer dette skolens personale.
At uddanne det frivillige mentorkorps effektuerer desuden, at flere lærerstuderende får en viden og opmærksomhed omkring ordblindhed og derved bliver/er kompetente ordblindeundervisere.
Hovedaktiviteter og arbejdsmetode
Metodik
Vores metoder bygger på den multisensoriske tilgang, der er stærkt anbefalet i undervisningen af ordblinde (National Reading Panel, 2000; Høien & Lundberg, 2009; Birsh, 2005; Elbro, 2008).
Multisensorisk undervisning er betegnelsen for undervisning, der inddrager så mange
indlæringskanaler/ sansemodaliteter (visuel, auditiv, kinæstetisk og taktil) som muligt på samme tid (Ibid.).
I vores læringskoncept vil ovenstående indlæringskanaler være i spil på samme tid ved næsten alle øvelser. Det vil sige, at eleven både ser, hører, føler og gør (’tapper’) ordene, der trænes. Denne sammenkædning af sanser sikrer en god variation i undervisningen, hvilket er meget væsentligt for elever med ordblindhed.
Ordblinde går således ofte langsomt frem i læsefærdighed i forhold til den mængde undervisning, de modtager, hvorfor de netop har mere brug for variation i undervisningen end andre (Elbro, 2008).
Multisensorisk undervisning støtter desuden forståelsen og hukommelsen for fonemerne i ord og giver en taktil-kinæstetisk fornemmelse for syntese (Hulme, 1987; Birsh, 2005, Campbell m.fl., 2008).
Vores læringskoncept bygger endvidere på direkte undervisning, der ligeledes er en væsentlig faktor i ordblindeundervisning (Elbro, 2008; National Reading Panel, 2000; Schaywitz, 2003). Det vil sige, at hver øvelse ekspliciteres for eleverne, så de ikke er overladt til selv at opdage
sammenhængen.
Principperne om systematisering og overindlæring er ligeledes væsentlige indholdselementer i
ordblinde- undervisning (National Reading Panel, 2000; Høien & Lundberg, 2009; Elbro 2008).
Systematiseringen kommer først og fremmest til udtryk ved, at læringskonceptet er opbygget i en rolig og stabil progression, hvor ordene følger samme mønster.
Overindlæringen tilbydes ved, at eleverne arbejder indgående med hver bogstavlyd. Hver øvelse bygger på de foregående, og de indlærte bogstavlyde repeteres gennem hele forløbet.
Succes i undervisningen er endvidere meget væsentligt for denne elevgruppe (National Reading Panel, 2000). Succes i undervisningen tilstræbes netop gennem ovenstående grundige og
systematiske træning, der understøtter, at eleverne får overindlært bogstavernes lyde og lærer, hvordan de kan sættes sammen til en sammenhængende lydstreng.
Endelig bygger læringskonceptet på synlige læringsmål, dvs. at det for hver øvelse præcist ekspliciteres, hvad eleven skal lære. Det er veldokumenteret, at færdighedsmål, der ekspliciterer, hvad eleven skal lære, bedre synliggør progressionen end mindre målstyret undervisning (Hattie, 2009; Morisana & Locke, 2012; Siegert & Taylor, 2004).
Målbaseret undervisning kan desuden give eleverne en større oplevelse af selvhjulpenhed og selvtillid, idet de konkret kan se, at de fagligt udvikler sig (ibid., 2009; 2012; 2004).
Følgende aktiviteter/indsatser vil forekomme/finde sted - i nævnte rækkefølge
1) Udvælgelse og registrering af eleverne
2) Rekruttering og uddannelse af frivillige mentorer 3) Kursus for forældre
4) Kurser for lærere/læsevejledere 5) Læringsforløb/ugekursus á 30 timer
6) Efterfølgende 6 måneders online-mentoring 7) Evaluering
Ad. 1. Udvælgelse og registrering af borgerne/eleverne
Dette sker i samarbejde med kommunernes skolechefer, læsekonsulenter, skoleledere og læsevejledere.
Elever, der kan komme i betragtning til forløbet, skal være testet ordblinde af skolens læsevejleder/testlærer og være fra ressourcesvage familier.
Holdene inddeles fra 4.-6. klasse og 7.-10. klasse.
Kommunen vælger selv, om forløbet skal udbydes på tværs af årgangene, eller om det skal fungere som en særlig indsats på fx mellemtrinnet.
Hvis forældrene ønsker deres barn tilmeldt læringsforløbet, udfylder de en tilmeldingsblanket, hvor
de bekræfter, at deres barn må deltage i forløbet. Samme blanket skal underskrives af skolens leder,
som således også giver tilladelse til, at kurset ’erstatter’ den normale undervisning på skolen i en uge. Skolelederen bekræfter samtidig, at eleven er testet/vurderet ordblind og er fra et udsat hjem.
Når barnet tilmeldes kursusforløbet, videreformidler Ordblindetræning informationer til forældre og lærere om mødested, kursusindhold, kursusdag for forældre og lærere mm.
Ad. 2. Rekruttering og uddannelse af frivillige mentorer
Under pilotprojektet i Esbjerg Kommune havde vi et godt samarbejde med UC Syd i forhold til rekruttering af frivillige mentorer. Samarbejdet resulterede i en projektstab på 30 mentorer.
Vi vil i projektperioden etablere tilsvarende samarbejder med øvrige relevante UC’er,
Elevmentoringen foregår på vores online kommunikationsplatform, og geografi er derfor ikke en betydende faktor.
Ud over at de frivillige lærerstuderende får et bevis for deres indsats og kursusdeltagelse, vil vi også arbejde på, at frivilligindsatsen kan honoreres med ECTS-point.
Vi vil således kontakte Metropol med henblik på at høre om uddannelsesinstitutionens erfaringer med netop tildeling af ECTS-point for frivillig-indsatsen i det Egmont-støttede forløb,
BørneBuddies.
Herudover vil vi kunne trække på de mange erfaringer, der allerede er gjort på frivilligområdet, både i Danmark og internationalt. Ud over Egmont Fondens gode portefølje har fx mange af de Change Leaders, der er i Reach for Change-programmet, succesfuldt opbygget store
frivillighedskorps, og her vil der være best-practice at finde - eksempelvis Matte Centrum, Fit for Kids og Minutes of Stillness.
Ad. 3. Kursus for forældre
Inden kursusstart tilbyder Ordblindetræning et oplæg/kursus for de deltagende elevers forældre (varighed 2 x 3 timer) med henblik på at skabe en helhedsorienteret indsats omkring barnet.
Gennem vores partnerskab med AOF har vi også mulighed for at tilbyde længerevarende
kursusforløb for børnenes forældre. Undervisningen hos AOF er gratis (hører under FVU-loven), og indholdet vil primært (som på vores kurser) fokusere på, hvordan forældrene kan støtte deres børn i hverdagen.
Ad. 4. Kurser for lærere/læsevejledere
Inden kursusstart tilbyder Ordblindetræning ligeledes et oplæg/kursus for de deltagende elevers lærere og læsevejledere (varighed 2 x 3 timer) med henblik på, at de efterfølgende kan støtte børnene i anvendelsen af de lærte strategier, herunder især anvendelsen af læse-skriveteknologi.
Ad. 5. Læringsforløb/ugekursus á 30 timer
Læringsforløbet forløber over 6 måneder. Forløbet består af et intensivt ugekursus á 30 timer (kl.
9.00-15.00) - og af kurser for børnenes daglige lærere/læsevejledere og forældre.
Ad. 6. Efterfølgende 6 måneders frivillig online-mentoring.
Den efterfølgende frivillige indsats er af meget stor betydning for børnene, idet det er her, strategierne skal konsolideres, og børnene skal fastholdes i de gode vaner med at anvende læse- skriveteknologi som kompenserende redskaber.
Ad. 7. Evaluering
“HUSET Jandorf” v/ Birgit Dilling Jandorf vil formentlig igen evaluere på projektet. Birgit Dilling Jandorf har netop evalueret vores pilotprojekt i Esbjerg kommune, hvorfor vi finder det oplagt, at hun også er tovholder på det kommende evalueringsdesign (se afsnit om evaluering).
Da opgaven er ret omfattende, vil andre aktører kunne komme i spil, fx UC’er.
Der laves desuden en business-case på baggrund af evalueringen og eksisterende
samfundsøkonomiske analyser af ordblindhed, som på overskuelig måde kan vise kommunerne, om det betaler sig at investere i ekstra støtte til ordblinde børn og unge fra ressourcesvage hjem.
Forandringsteori – i et børneperspektiv
