Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Engelskjøn, C.

Titel | Title: Under eller Natur? : en Fremstilling af

underbare Sygehelbredelsers Væsen paa Grundlag af Erfaringer fra Hypnotismen.

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kristiania : F. Beyers Forlag, 1889 Fysiske størrelse | Physical extent: [6], 72 s.

DK

Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author

, p

‘J f c l f r * f e f e f e

• . t i ' • ' . . > v • ' • ; ! » * •••

■ . ■ *& , f e

f e . f e '

V ' > <•/ '.:

f e

f e f e f e f e c ;^?1' _■•r:

1 A f e 7 .

/ Wfe ^{•• -, * ■■}

' ■ V . v.

f e V " „ i - . f - . w .

. * * X * ’ *

* •.>

' ' • v ' < • 7

• f e / ■ • ' > . ' * ■ < \ . ' '

• ' * » : ■ ■ „ . f e • f e

■ * fcr.

5.

f e - v. •

* f e ; - f e f e

. , . - v - ^

. - . « ^ ..■

r*k’ _=*>■

i . - . 4

•.' - f e * . v

' f e ^■, ^{/ f e f e}

l 7

■■ J . ■■' J •• 1

" ' k ' - ' : ; .

' vr ; i -

>.'.V

’ ■>*:'

, v V - ' j . ■

^ É É I ,

• f e f e f e - . ' - ' - . * v v ; ^ r v ... ;i

: ■ , , • f e f e ' f e •/ - ity- . . •:■., r n ^ f e f e

•••• . ' . • . * ' • « ' • - s c «'

f e f e

,. • - * .

•' v7 -

'. V * ; f e -

f e

T i _{7 . 7}

5 E S 5 = ’.:■■■ w ^ ^ H -

' ■ ' 'fefefejffefi

■ ' * ' v : - . * . ? • » . . * , *<

r f e f e - s f e .

* £ & • ' V .■;*>

' • V • ■ . ■ ' • ■ •

v *» • ■ 4

Lr*v •- * fi'-

? ■ + - ■ $ . ■ , ■' ■

•-■ / 7 v : .V - v .

. f e f e f e V f e - . ' f e • *

f e f e f e

v f e

- : ^

- i V -

f e - i#---

, V ’

• V *

■;

i . -• -. . -V • v r

’... v-- *

* - ^

' ■ .'■• v .

■ •_• 7

- C

v :•■•■■

*.w; ‘ -

f e . - : , ' : r i . .

• i** •

- f e i / . ' A . .

v j:-Vj- . ' V - ' -.-; • - ■ - ■ - i r v j!^. -v;« * - , -

. . . . * i i . ■ L

'

♦ v

’j. " . r .

.• f e - '

' f e

7 / 'i-,--

' V T > ;

'V

. . . • < . • - ... -

: ^ p ^ 7 , 7 ; ^ i M

,.7>“ V.?1 A 5 '. ■■ '•5' ■ ■ ■ ■ ' - V j ^

. .« , - f

J r

,'f

■ - ' ■> - /

r,

■' f e f e •

: . ^ 1 .

V -

a f - *- i .

v > 7 ^ f e ; » - ' - : " . - •

" ‘ " W - f e . . . ,. f e j . ^ ,:sJi

►w r

. W K i r

\ ■ ^kV'7Vv_.

' . ■ f -

_.*4; jf'

Vf * V' .

*7‘ -

f c f f r ' f e

\

f e . .

•‘ : -i , .. ' -fe' ' ’ •'7 . ' '

' • '' ^ ‘ f e f e ,

' ■ • _{i *• * . .} -V;I V 'I.t:.?

• - v ‘Xl • ' - ' 7'* * ., ^ ‘ '•* Ar :

m m »* ■ ^{■ f e .} -7W^é

/ -

S - ; - .

f e : ■ > ’ •■■: .

-S,.

^7'-

7 - ! ; > x : , x .

• ’, »

^ . >

f e 7 f r 4 i

7 ^

w . - ‘ i ,

H a f e . . . ,

f e :

-> rr n, v ■ ^ ' T. ■’ -i - T*.

: i^ - 7 ; f e f e ; . . f e - ^ ^ , 7,

" ' ' - ■ f e ; f e . ^ ...

f e

. f e . '':■

. , . : f e r f e ■•

c ^ . f e / f e - f e , ■■' ■■'

■<V V f e ' - . . .

:••• r .

M f e - v f e

; ; * . , 7 ^ 7

’f e f e '

.. :-v...

- f e f e - f e f e

7 f e f e & A & S P

r .* / ^{■ - v ,}

f e f e ;

■ / •/ •

■ • K f W t ,

7 7

' f e

y 'r ^f

d\ i * » - • • ' - * - > ■

f ' f e .

f e :

- . w m m ~ s M m .

- • r 7 ^ -

iw’' ■"/}..

i - ,

••Ti I

'I l>

. >, , . •

V - ,i ,. i .*i-'.'

.V 1.' •• ,*i ife

T ■. i . Vfe-

i i ' . - , r v >

; t ■‘ V '..‘fe:; f e

7' : f e f e f e f e :4 f e

Ps-i.: ^Xi

r>

■57 ' • - / • *

,V '(

*. .. .

S P I S^{V 3 :: , m}

m y - '

' ■ ■ ■ : ■ * ■ • •

I - . 1 _ .*

■a.

;+:rV ,^e- j>

V-/

p t ^'

;.- <(»

w m m ?

: r ’ *' * ' / ^

- • 1

p i p f ; : . v , p a - ; ^

• ■ A '

| É .

l.> , ; < * , / ' > " • ' L:

a A 'I É 1“' ..:■

• j ■:.•

. Ht ’

-• ' .

» s

•. ••.?:*. -‘ \ ..,, . . . . . - , ,

' ^ A • ••" v V

, ■ • - 1 5

Jj - 1 ' 'I

- . - 2 - , - - f - ; v - 7 . t . . . . . .

K •“ V v

, . - . / • • * 4p • :” X '

i ; : ; . A f ? t e - -

“ ■*>v. : a ' a ' a ; .

>_ .

••r;

- ’v " -

- • - f - " - . j V : .

a | | K * t e

v

•■'■ ■■•■’ -■•: ■;;^j

? . " . ' Ti1*-, ■; " S

\ ■ : • ' ? - ; . lv i ' i 1i; . 1i'l’ .

- -^.r. •' .

>■"

" 1 ' ; . . . ' I

r: a v .

, . -:

■ ■ ’■

— v ■

r

t - - m :

. ■■/'

•.-. :

" v v

• 3 - V

:

. <V 1 _ .

t -*a

- f e f e a i i - :

<\.-v ;::

4 w . v / •■

ft.1-- . H i r J . / ; : >

;v - - • ■, ■- ' V , ; ; # - ■ : ' > : # * ! & • , / ’ .

v - ■

■ V ^ - _ ;•

.• * * • ' - L .

• / <*i " *

■ '■’ ' ! > : •

■ . v ,-V •

■ f •■• ^

i - .■

% . ^ r l;1 - -

" n k

« ■

“. ^i»% h •

■

O

> - r t V

■'• ' , > . V , '•

■ '* s '. ;■ :u- ,7'.'=,'.i < . T . . _

■ C . ; J , ' •'•- •'

■ ^- • . Æ 1;; - - V '

^ -%j '

.- v

. • . T ^ V - W k ’ ^• . . V V . a. ,v v } . + -■-

i > £ ;: k ^ « K i -

• t f é i * ' . , , : >

- - > "

A - -

-■-•■ u.

^ - f J k.; 1

. « .i i>

’ V

'I ^ • " 1 •

.- »•

i . . - , :‘ ' . i , ; - ; . , ,

, • - , t , , # |

< ■' '

/ , ' - \ • v

' : . ’ . ' i „ a

r

• ; > ;

, ^ : - V

»• > • ; • . r ;

H r '

v v '-

^ & ^{-■ ^} : . ■ ■ .

•/'

t>y ■' - i* .• .* •

. . ; » r :':' <r-

■ v ' ) ■ : > r

' ' .' A ‘ i

- ■ ' V ^ P S

’ ' j J ' 7' V

X € - ‘' A 1^{. • • ?} i;' . V> ’

i:-.:;.

!.-■■ 1

<■'■ '•••

■' • ' I

« . - • ; r . < • .-I

' . % , :

V. V:

:, % » r s s s e . . & i u ,

•?•* ■•vvr

i*..

v:' ?

• >r

- r .'. v*:' . «• '-

'■ ' . V - ' v :

1 W &

r 4 ‘' v a - ' /

S - K . ' -k '" ■’ " ' "

•, - : '■>

V V ' • '

. . . '* •L - a t,v

' lJ" ^*.

■_ -• I • U- •

. ‘ v - \ f '

• . . . ■ • ■••

P i : - ■ m å

m å m .

/ ' •: ^ v . . . . . . +

"* f t * , - ■

vi»i.7i>isv - ^{. . .} ;>■ P r 1 ^{. •}^ i : : r .

, ' k .•

■ ,• • - ; • • .

". 1 :"

i • * • • '-.

r

; ■ •

4

i j å : ..

',; ; , ,

. ^ • ' 1 8

A - , ' V , . .

..' ' i ' y - ' i .

■■

---; ; V * C * ; ' , ' •'' i"

■ . - , ; « » > - -V' ■;; ■

--• . ' . » i - i • - ,

. ' . - ■ . / < # V \ - ‘ ••"' ' ■ ■ . * ■ • • - •

- ’.' ;'•• -r 'r~f.i'r.'m ?■ ^{-■' ■ ■}

■• . ' / i • - ■ ■ . ■ . » ■ ' ' ' ■ < ...

:iv • ■ ,v X r?*'/ * V ' - . ,

i ^

‘J ’ J

■ 'få S »■?

: p y

y.

’ r j . t f

\

1 ^

• . ».t; l, ^ 7 ‘

)

/

» V i l - . -

-1 . ■ y ' .

r . . ■ - . f -

H ' : i 7 ••

i. *?,. •

$ i - 5 ,p , , ,

* * • • V i - «

• ’ ;

;• ' ' • ■ { - r - d j ' - i ' - ' ■ ' " ■ ■

,_{• ■} •' ; ; _{' ls} •» t* •- • f *• « ‘

'■ '• ■ •' . . ■', - - . ' , ' ' 11 ' ' ' . , ■"; ‘

'■■;:■ • . * i : - ^ i : ; - : '

' • - ' - ; . ., • ■ . ; ■ - ■

' '. * % .*' v •• v A . - i - 1 '• > V ’ ' -

, , „ . , ' ■ • ■ • • : . V - . v : = ■ : . r

>'■ , J ■'. ■ 1 ■ . . • . . . . - ■»

v- - '■ ; V, '. "V

• > L-.

r ^ 1. ■

■ ■ 4 $ s f r -

v r . : > i !~. ■

^ i r J r - :

t V v

w L %

2'.m'krJ^V'' r...: ■ v • • • w * ' • ~m n -•&■&*/•;

• { : ' • * . - •- • " '

fåM åååL ■^■

■* & ■: y ■ ^ p m 1

m m : -

•'. -*■• ; 7 — ; . , • . ■•

■ V ' - . i . , r

i.

, < l - ;

V M

UNDER ELLER NATUR?

" ■ , i.'

t ø.

; ■ - ' i : .

mM m mmrnm ,

_{. . . . —}

mm

Y ' - y . ' . . ■ .•*•; ',«■ ■’•• i •%■ - T '.>

■■ ' ■

"ViJiV.-X •; :'•-. '>1'

mm-■j&h‘

, ■ ■ ■ , ’ - ' ■ • J - . - :■ • " . M ' V . ’ • ■ '■■> '

' »- • *

' ■ .■•■■: . . . ■ ,'■

Y Y •/•; Y Y : ' • ■ -

V ; . ; !.;r v i ^

^ ’ :,(. •■' J. .'.< ■-. ■ -. ‘Y • ... -Vil/ '- ' ’

/ ' < ' Y ,

> .

i'wmx m M i

wm

- x -

. ■ >

2 • I

1 4 <*■

. 1 f

- i f ‘f ' 1-

•■■

■f-i

.. I f;_r-^CTCt _ J | ! ’>

: Y ' Y :-y y -

I .

■ r * . *

. , F 5 ¥ v m

; ^ i , ...

; ■ k X ■ ' .... .:

.

; X x X m t

^{■ ■ : . .}

[ , y ^ ' , . . . . ; I . , . . . . ; . • : • • • > - r -

t e i i r : :

• » * V y * ' i P . - . . - . . . V

f e # * . ' - ' ^{' '}

M '

■,; 1'. Yi-,

.. '. - H ' Y V <

^ •• •• r "

> Y *'

y .m,«i

* •’•;

’ L , l

j- i - i ,

-i ^ .► i

. 1 *.»' : .

: v - 'v Y ‘ - Y ' : - ,y

v ' , . .

■■■vrv#

<

-■]

fil

: ■ ii

.•■'• r Mi

. u -

\

• \

K ■

t

' ' r ■ ■ ' . ’ ya ' - i 1

• . y . V ' b • ’

,/ , n

' - i ■ •> .*■ . . - . i • ■•

* . - V . '.-1 • I ' ■

? "• • " •

■■* , ( V . * ;

/* Y^{. f • •> .• j}

' *• , ;

>'-K. '■ ' '

■ ' r :V- :

..'t.

■ ••M► ' ^ I •' I- •■.' i .■^. '*•••■'..*1. • . ' . ^{• • '} 7 , . M . ■■^{'m ■ ■ ' W - r - . . . .}

!• .•. r ;■

• Y - . . Y . ; , s f r i X . i ; :

M x X X X ■■ : X v r ; > ' . X Æ t o w k i '

■ ^

- V v * •

j f e j M - y y

■ S i , . l ' \ U ' ■ ■‘ ■ S * :

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

. / X . V M ' . ,

N'Sv#vt^:

^{. .}

; V .

; ' • v

- » r ' J S ' V i i f ! . '

j f r X X

. 1 -1K |

' jm}] «

m -AM':

> •}' ^ 3

v : m : ,

; - y . h r y ^ - ; , -

' r V . M . -:

'•, ‘

irr.'-' ■ .Ai ':

i ,-K

.L i

- ■ '•

'. iY ’,

• /<■';•

v ■ ' / ‘y ' l. Y ’Y

• ■ &

• ' •; /i i -

3 j

^ - ’lJ V

I : .

f e 1- ' " ' - ;y y y

i l t

• : V

1 » - 1

: > ■

■r "

■ . ' . i . ' '

• >.' .

/ ’ • ; • i * - . jS1 •'

’ b ' 1 Y

/

■ ; : '

■ ' * , > v , . - **. ' V ’ ^

■ • v

X X x x

, •

•.'■• V v .

r .-U

tf-

Hi"

- W A' v - • ■

• ■ / ■ ; # m

- vv ^{• . ”}

■ M i m , "

.; . t

,', .yiY-

. i C

Y

^{■ ’}

'■:J

mvmy

i .

...

%r‘-

- " ■ ■ - - t .

- / < •

• r , - .y ■y y y

'. ' . ■ * . ,. • ■ ' • , ' l .

y .

; * •

. t '

r ;

"y -

; ■] ' • • i '

Y y , Y ' '

- , :

S i ‘

. . ‘• v b ,• / / •

■■r,V',yr ■ ■

■ ■ '-'h' . V U X * ? € '

x ^ ^ M x m x s x ,

< - r ' h , t '• . ■ _ y ' X_1 X v J X X__ ■ ' • -• •-• /

^ , J r t ' A

K: Y;

»• f e .'i k !j:

m s .

• • « .• . tJ ., r • .'■ r ..•— i.

' Y :

• "•«■• t/"-._{I . 1 f . ; :}

' y W

r - y r

V,Ti'

r i V J V

l ' V -

# ■•• V' -3H •'••. • V.'. ' ' -''' ••' .'-lY '^i,'

^4.,'I'V .V'; ;v Ym ' ' . X Å ’i - ^ X p ,

m. Y Y Y >'V

Y i : • . •

1 f - Ya ■ -1 . ■ ■ ■ 1- - v - 1 ' • '

Y ; - . '

s ; . & t

X

X r

" i i a ,

■ m

: ■ ' £ - Y

iL

Under eller Natur?

En Fremstilling af underbare Sygehelbredelsers Væsen paa Grundlag af Erfaringer fra Hypnotismen

Af

C. E n g e l s k j ø n

S p ecia llæ g e i N ervesygdom m e

Kristiania

F . B e y e r s F o r l a g 1889

B arn som u b etin g et L ettroenhed.

J a m e s B ra id .

I n d h o 1 d.

B e rø rin g s v irk n in g e r...

Den hypnotiske Søvn. B ibragte Indskydelser eller Sug­

gestioner ...

Suggestive V irkninger paa E r n æ r i n g s l i v e t ...

Stigm atiseringen. K a ta rin a af Siena og Louise L ateau . Den psycho-plastiske Nerve virksom hed og dens Veie . .

Suggestive V irkninger af D r ø m m e ...

— — ' - S k r æ k ...

— — - urigtige F o restillin g er . . . .

— — - m agnetiske S trygninger . . .

— — - Troen paa H elgener og R elikvier

— — - Troen paa H elgenbilleder . .

— — - Troen paa hellige K ilder . . . . Jernhyrden ...

Moderne H elbredelser ved Bøn og H aandspaalæ ggelse.

D eres F orhold til J e su U n d e r e ...

Side

1 2 10 12 18 26 30 31 33 34 37 39 43

F o r o r d .

Mellem alt det Mystiske og tilsyneladende Underbare, hvormed Luften i vore Dage er mættet, høres der megen Tale om gaadefulde Helbredelser, om hvis Væsen der hersker den største Uklarhed og Meningsforskjel. En saglig Bedømmelse af disse Foreteelser, som efter Om­

stændighederne snart tilskrives naturlige Aarsager, snart en fra den Helbredendes Person udstrømmende magisk Kraft, snart døde Menneskers Indgriben, snart en os omgivende Aandeverden, snart Guds Undermagt, snart den pure Indbildning, er kun mulig, naar man tager den af Nerverne formidlede plastiske K ra ft og den deraf betingede Evne til Selvhelbredelse, som er nedlagt i Menneskets Organisme, med i Betragtning. Men netop om denne Gjenstand hersker der den største Uvidenhed.

Jeg har derfor troet, at en kort Redegjørelse angaaende denne Kraft, om hvis merkelige Virkninger især Iagt­

tagelser fra det sidste Tiaar har oplyst os, og en dertil knyttet Undersøgelse af de gaadefulde Helbredelsers Væsen, som baade linder Sted i vore Dage og siges at at have foregaaet Tiderne igjennem, ikke kunde være uvelkommen. Navnlig tror jeg, at en saadan Redegjørelse kunde være af Nytte, før Spiritismen faar grebet altfor meget om sig. I ethvert Kald kræves Kjendskab til den plastiske Kraft, dersom man ikke vil udsætte sig for at betragte de her omhandlede Foreteelser enten med Overtroens Natøie eller gjennem Sværmeriets skjæve Brille.

En og anden kan vel finde, at jeg har behandlet vor Tids religiøse Undertro vel lemfældigt. Det har imidler­

tid været min Opgave at give Læseren Midlerne ihænde til personlig at kunne opgjøre sig en Mening om Tingen, uden at fastslaa noget bestemt Standpunkt. Ser man Sagen fra et kristeligt Synspunkt og saaledes ikke negter Underets Mulighed, er dette efter min Formening det Rette.

Jeg beklager de Ufuldkommenheder, som hefter ved mit Arbeide, og for hvilke jeg ingenlunde selv er blind.

Man vil vistnok finde, at særlig den historiske Side burde været fyldigere behandlet. Men derved vilde mit Arbeide blevet meget mere omfangsrigt og saaledes mindre til- gjængeligt, end det efter sit Formaal skulde være.

K ristiania i F e b ru a r 1889.

C. Engelskjøn.

U n d e r e l l e r N a t u r ?

F i n fransk Læge ved Navn Burq gjorde i forrige Tiaar den interessante Opdagelse, at Metalplader, bragte i Berøring med Hudoverfladen, er istand til at frem­

bringe merkværdige Virkninger i visse Nervesygdomme.

Han kunde saaledes ved at anbringe et blankt poleret Stykke Zinkblik paa Underarmen hos hysteriske Per­

soner, der led af Følesløslied i den tilsvarende Side af Legemet, bringe denne til i faa Minutter at flytte sig over paa den modsatte Side. Denne saakaldte Trans­

fert eller Overførelse — af det latinske transferre, at overføre — kunde hos andre Personer ikke frembringes $ ved Zink, men derimod vel ved et andet Metal, ved Kobber, Guld osv. Man betragtede Manden som' en Fantast, indtil det lykkedes ham at bringe Professor J. M. Charcot i Paris til at anstille Kontrolforsøg.

Da disse faldt heldigt ud, begyndte man ogsaa i Tyskland at henvende Opmerksomheden paa Metal-

E n g elsk jø n : U nder eller N atur? 1

lernes Berøringsvirkninger, hvorvel det ikke var frit forT at disse Virkningers tilsyneladende magiske Karakter tiltrods for Charcots anseede Navn vakte Tvivl og Latter baade her og der. Ved samstemmende Vidnes­

byrd fra de forskjelligste Kanter blev imidlertid Kjends- gjerningen snart slaaet fast. Omtrent samtidigt begyndte den medicinske Videnskab ogsaa at henvende sin Opmerksomhed paa en Gj en stand af en om mulig end mer gaadefuld Beskaffenhed, nemlig paa den dyriske Magnetisme eller Hypnotismen, og snart var det bragt udenfor al Tvivl, at et helt Rige af nye Fænomener var bragt frem i Forskningens klare Bag. Ikke nye i den Forstand, at de havde været aldeles ukjendte indtil den Tid. Intet mindre. Indhyllede i Mysticismens Taage havde de kun været upaaagtede af den medicinske Videnskab 0- I Virkeligheden kan man forfølge Spo­

rene af dem langt tilbage i Tiden, gjennem hele Middel­

alderen og lige ind i Oldtiden, men først i vore Dage har man bragt det saa vidt i Oplysning, at Forsker-

') Allerede i 1841 publicerede vistnok James B raid i Man­

chester et fortræ ffeligt Arbeide over Hypnotisøren, ^ men ligesaalidt dette som et senere af Liébeault i Nancy (1866) form aaede at b rjrde Bane. H ypnotism ens Gjennembrud skede ved Prof. J. M. Charcot i P aris, hvis første Undei'- søgelser d aterer sig fra 1878. Im idlertid h a r Braid Æ ren af at væ re den videnskabelige Hypn o tism es egentlige Opdager. F ør ham, fra M esmer og fremover, var Hypno­

tism en præ get af den vildeste Speculation og voldgivet C harlataneriet.

aanden kunde tage dem under Behandling. Tidligere

4

har man betragtet dem paa en meget forskjellig Maade alt efter Beskaffenheden af det individuelle Standpunkt og Fænomenernes særskilte Form. Den lærde Super­

klogskab, som stedse indrammer alting inden det forbi- gaaende Udviklingsstadiums snevre Synskreds, saa i dem enten Bedrag eller Frugter af en levende Indbild­

ningskraft, medens den religiøse Overtro og Vankun­

digheden betragtede dem snart som guddommelige Undere, snart som djævelsk Blendverk og Hekseri.

Følgen heraf var som bekjendt den, at medens en blev lagt paa Pinebænken og brændt som Troldmand, blev en anden canoniseret som Helgen for netop det selvsamme. At tillægge dem en overnaturlig Oprindelse gik vistnok af Mode i vort Aarhundrede, hvis materia­

listiske Verdensanskuelse afgav en lidet frugtbar Jord­

bund for det Mystiske og Oversandselige. Men Kilden var ikke udtørret, den var kun trængt tilbage under Overfladen, og omkring Midten af Aarhundredet sprudler den ifølge Reaktionens Lov frem paany med forøget Kraft i Skikkelse af Spiritismen, der etablerer sig som en ny Verdensreligion og lærer Fænomenernes Afhæn­

gighed af Aander og afdøde Menneskers Sjæle.

Vi skal begynde med at omtale nogle merkvær- dige Foreteelser, som kan frembringes ved Hjælp af Hypnotismen, og som for den Uindviede ser helt under­

bare ud.

Den hypnotiske Tilstand eller Hypnosen er en eiendommelig Form af Dvale, som minder om den

1*

. naturlige Søvn, uden dog at være ensbetydende dermed.

Den kan maaske betegnes som det sygelige Sidestykke til den naturlige Søvn, da dens Fænomener saa langt fra at tilhøre det normale Liv, tvertom forekommer som en Bestanddel af Hysteriens bekjendte Symptom- billede x). Vi gjenfinder i denne Sygdom den samme dødlignende Søvn (Lethargi), den samme voksagtige Stivhed af Legemet (Katalepsi), de samme krampagtige Sammentrækninger af Lemmerne (Kontrakturer), den samme Følesløshed (Analgesi), den samme søvngjænger- agtige Tilstand (Somnambulisme) og de samme syge­

lige Syner (Hallucinationer) som hos hypnotiserede Personer. Hypnosen kan fremkaldes ved Kunst, og det synes, som om de fleste Mennesker er modtagelige derfor, saasandt de blot selv vil. Hvis ikke, lykkes Eksperimentet kun hos dem, der er modtagelige i en særegen Grad. Man kan hypnotisere paa mange for­

sk] ellige Maader. En almindelig Form er de „magne­

tiske “ Strygninger, som bestaar i, at Hypnotisøren — eller i dette Tilfælde Magnetisøren — b es tryger Forsøgs­

personen med sin Haand, indtil Virkningen indfinder sig. Hos modtageligere og opøvede Personer er allerede Hypnotisørens befalende „sov!“ tilstrækkeligt til at

»

j) I M odsætning h e rtil læ rer H. Bernheim i Nancy og m ange andre med ham, at Hypnosens Fæ nom ener tilh ø rer det norm ale Liv. Saa m eget er sikkert, at i en kyndig Læges H aand er H ypnotism en et ufarligt og paa samme Tid n y ttig t Middel. Om dens sociale B etydning er h er ikke Stedet til at tale.

c

fremkalde Søvn; ja endog ved hvilketsomhelst Udraab, selv om det er aldeles meningsløst (f. Eks. ,,hop!“) udretter han det samme i et Nu. Et for Nærværende almindeligt Middel til at frembringe hypnotisk Søvn bestaar deri, at man lader den Person, med hvem der eksperimenteres, stirre ufravendt paa en blank Gjen- stand, en Metalknap el. Lignende, samtidigt med at man ligesom overtaler ham til at sove, idet man med dæmpet Røst giver ham tilkjende, hvorledes Hypnosens Symptomer efterhaanden kommer tilsyne. løvrigt er allerede den uafbrudte Stirren paa Metalknappen i og for sig tilstrækkelig til at fremkalde Søvn; paa denne Maade kan man hypnotisere sig selv. Det kan ogsaa ske derved, at man uafbrudt betragter sit eget Billede i Speilet. Et pludseligt Lysglimt, et kraftigt Tromme­

slag, ja endog kun et dygtigt Sineld med de flade Hænder 'kan hensætte disponerede Personer i den dybeste hypnotiske Dvale.

Naar Hypnosen fremkaldes paa en anden Persons Befaling eller ved at tale Forsøgspersonen ind i Øret paa den beskrevne Maade, kaldes dette Suggestion, Handlingen at suggerere1).

Naar omreisende Professionister formaaede ved magnetiske Strygninger eller endog ved sin blotte Be­

faling at hensætte disponerede Individer i en somnam- bulisk Tilstand, under hvilken saadanne, som vi senere

’) Suggerere er et latinsk Ord, som betyder at indgive, indskyde; Suggestion altsaa Indskydelse.

6 i;

skal se, blindt hen maa adlyde de dem givne Befalinger, saa maatte sligt unegteligt give det umiddelbare- Ind­

tryk, at de overordentlige Virkninger skyldtes en mægtig Viljekraft hos Hypnotisøren, hvis Person saaledes blev-

omgivet af en gaadefuld Nimbus i et uvidende Publi­

kums Øine. I Virkeligheden lærer saavel den dyriske Magnetismes Udøvere som Spiritisterne, at Hypnosen er Resultatet af en fra Hypnotisørens Person udstrøm­

mende Kraft; han vil, og saa sker det. Nogle angiver endog, at de føler Kraftens Udstrømmen af deres Legeme i Form af pirrende Fornemmelser og Rykninger, lignende elektriske Stød. Sligt savner dog enhver Beviskraft. Thi mange Personer føler virkelig det, som de forestiller sig at skulle føle, hos dem er Forestillingen nok til at fremkalde Fornemmelser. Jeg har selv an- stillet Eksperimenter med en saadan ,, sensitivP erson som havde faaet den Tro om mig, at jeg var i Besid­

delse af overordentlige magnetiske Kræfter og derfor kunde udrette mer, end Mennesker ialmindelighed.

Berørte jeg ham med den ene Ende af en Glasstang, om hvilken jeg havde forklaret ham, at den indeholdt mystiske „polare“ Egenskaber, saa fornam han heftige Smerter paa det berørte Sted; nærmede jeg Stangens anden Ende til hans Legeme, saa forsvandt Smerterne.

Forestillingen om en magnetisk eller en „psychisk“

Kraft, som udstrømmer fra Magnetisøren (eller Hypno­

tisøren), er en Levning fra Mesmers Tidsalder og har sit fuldgyldige Modbevis i Hypnotismens Kjendsgjer- ninger. Thi erindrer vi, at Suggestionen ikke er den

eneste Maade, paa hvilken Hypnosen kan frembringes, men at man ogsaa kan hypnotiseres ved et Trommeslag, ved at stirre paa en Knap eller paa sit eget Billede i Speilet, saa falder Ivjendsgjerningens mystiske Klæde­

bon væk, og det viser sig, at Mekanismen maa søges i den Hypnotiseredes eget Hjerneliv. Hypnotisørens Vilje har intet med Fænomenerne at skaffe; fra ham mig aar der ingen oversandselig K raft, han spiller ganske den samme Rolle som den blanke Metalknap og Slaget paa Trommeskindet, som vi dog umulig kan tillægge overnaturlige Kraftvirkninger. Lader jeg en disponeret Person stirre paa Metalknappen, saa falder han i Søvn, hvor meget jeg end prøver paa at sætte min Vilje imod; og omvendt Ilender det sig, at jeg ikke ved min hedste Vilje kan bringe en Person til at sove, dersom han tilfældigvis staar i den Formening, at jeg ikke vil.

Dette kan jeg bekræfte af egen Erfaring. Endmindre formaar Hypnotisøren naturligvis at fremkalde mystiske Fjernvirkninger. Al Tale herom beror paa Mistydninger.

Disponerede Personer kan jeg hypnotisere ved Brev, ved Telefon, ved Forsikringen om, at Søvn skal ind­

træde paa bestemt Dag og Time, men det slaar kun til, naar Vedkommende er behersket af Forestillingen om, at saa virkelig vil ske1). Naar vi alligevel ser,

') Den samvittighedsløse Charlatan kan ved et letvint Kneb bringe Uindviede aldeles i Vildrede med Hensyn til denne Gjenstand. Har ban nemlig med en meget sensitiv Person at gjøre, saa kan ban bringe ham i hypnotisk Forfatning og i denne Tilstand befale ham at sove ind

at en imponerende Personlighed har relativt lettere for at fremkalde den hypnotiske Tilstand, saa ligger derfor ikke Aarsagen i hans særlig kraftige Vilje eller nogen anden mystisk Egenskab hos ham, men i Nervernes større Modtagelighed for et sterkt Indtryk, end for et svagt, paa samme Maade, som vi ser, at et sterkt Trommeslag let frembringer den forønskede Virkning, medens et dæmpet intet udretter. Dette er den medi­

cinske Videnskabs Opfatning af Sagen i Modsætning til Spiritisternes: Læseren bedes notere sig dette.

En hypnotiseret Person forholder sig, som før bemer- ket, i Lighed med en Sovende,' forsaavidt som han er uden Bevidsthed om sin Tilstand og hvad der passerer omkring ham, forudsat at hans Dvale er tilstrækkeligt dyb. Ei heller formaar han under samme Forudsætning efter sin Opvaagnen at gjenkalde i sin Erindring noget af det, som er foretaget med ham. Hans Dvale har en søvngjængeragtig Karakter; han er istand til at gaa omkring, kan foretage Handlinger og svarer paa Spørgs- maal. I denne Tilstand er han tilgjængelig for yder­

ligere Suggestioner, idet han blindt hen maa adlyde

paa bestemt Dag og Stund, og det sker virkelig, uden at hverken den, som saaledes misbruges, eller nogen af hans Omgivelse aner Grunden. Dette udnyttes da af Hypnotisøren, som paa hin Tid kanske befinder sig langt borte, til at give Folk de besynderligste Forestillinger om ham som en med særegne mystiske Gaver udrustet Person. Saaledes kommer Historierne om Fjern virk­

ninger istand.

Hypnotisørens Befalinger. Giv ham en Strimmel Pap i Haanden, sig ham, at det er en Kniv, og at han med den skal dræbe en af de Tilstedeværende, saa vil han uden Betænkning nærme sig den udpegede Person og med sin Arms fulde Kraft føre det formentlige Mord- vaaben mod hans Legeme. Han har. i denne sin For­

fatning hverken Samvittighed eller Dømmekraft, men handler som et blindt Redskab. Dette ser ligesaa gaadefuldt som uhyggeligt ud, men er ikke desto min­

dre forholdsvis let at forklare. Den Hypnotiseredes psychiske Hjerneliv sover nemlig, er uvirksomt, og lig­

ner i denne Tilstand Fotografens præparerede Plade.

Væk i denne Tilstand en Idé till i v e hos ham, saa fæstner den sig hos ham og frembringer et tilsvarende Udslag, men dette er ogsaa alt. - Den fremkalder ikke Ideasso­

ciationer, vækker ikke Kritiken, aabner ikke Følelses- livets Kilder, kort sagt, den sætter ikke den hele psy­

chiske Mekanisme igang, men bevæger kun et lidet isoleret System i den Hypnotiseredes Hjerneliv, der svarer til det modtagne Indtryk. Heraf bliver den lige­

fremme Følge, at den ham bibragte Idé bliver alvældig og behersher ham. Vi bemerker jo det samme under den naturlige Søvn; det bedste, ædleste Menneske kan i Drømme begaa de styggeste Forbrydelser uden at spore Samvittighedsnag. Forskjellen er kun den, at den Hyp­

notiserede er istand til at udføre Daaden eller at give den reel Virkelighed, den Drømmende derimod ikke.

Efterat Læseren saaledes har faaet et Begreb om, hvorledes den Hypnotiserede bliver domineret af en

liam udenfra indgiven Tanke, fordi den er den eneste, som rører sig i hans Sjæleliv og sætter ham i Aktivitet, vil han have lettere for at fatte Muligheden af de til­

visse end vidunderligere Forandringer i den Hypnoti­

seredes Ernæringsliv, som kan blive Følgen af Sugge­

stion. Det var nærmest paa disse, Forfatteren tænkte at henlede Opmerksomheden, fordi de afgiver det reelle Grundlag til Forklaringen af mange gaadefulde Fæno­

mener, om hvilke der har været meget delte Meninger igjennem Tiderne.

Disse Ernæringsforandringer, som har været stude­

rede i det sidste Decennium især i Frankrig og senest ogsaa i Tyskland og Østerrige, kan være af destructiv Natur og endog ytre sig som en delvis Tilintétgjørelse af Legemsvævene, efterladende dybe Saar og Ar. Jeg skal her meddele nogle Iagttagelser af Iendråssik i Buda- pest, der er offentliggjorte iNeurol. Centralblatt f. 15de Mai 88, og som indeholder en Bekræftelse af tidligere franske Observationer af lignende Art. Eksperimenterne foretoges paa en syvogtyveaarig hysterisk Pige med en meget eventyrlig Fortid. Bragte Iendråssik denne Pige i hypnotisk Forfatning og fastbandt et Stykke Papir paa hendes blottede Leg med Forsikringen om, at det var et Sennepspapir, og at det ville trække Blære til næste Morgen, saa fandt han ved Undersøgelse til bestemt Tid, at Huden paa det til Papiret svarende Sted var rød og besat med en Mængde smaa Blærer, ganske som efter et Sennepspapir. Berørte han under lignende Omstændigheder hendes Hud med Banden af en liden

Papæske under Foregivende af, at den var et gloende

■Jern, som vilde fremkalde Smerte og efterlade et Brand­

saar, saa skreg hun liøit, og efter faa Timers Forløb viste der sig en Brandblære, svarende nøiagtig til Æskens Form og efterladende et Saar, som medtog tre Uger, for at læges. Berørte han hende med en Ring, hvori lian paa Forhaand havde gjort et Indsnit, saa fremkom der et ringformigt Brandsaar med sund Hud paa det til Indsnittet svarende Sted; anvendte han et Stempel med Bogstavinerke. saa fremkom Bogstavet efter fem Timer som Sviemerke. Her gjorde en bemerkelig For- skjel sig gjældende, efter som Forsøgspersonen havde seet Bogstavet med sine Øine, før det paatrykkedes hende eller ei; i sidste Tilfælde fremkom det nemlig omvendt som Sviemerke, i første ikke. Undertiden bemerkedes Transfert; Bogstavet, som var paatrykket paa den ene Side af Legemet, fremkom som Sviemerke paa den anden.

Disse Eksperimenter gjentoges mange Gange. At der ikke handledes om Bedrag fra Forsøgspersonens Side, er vel unødigt at tilføie. De forunderlige Ernæ­

ringsforstyrrelser, som regelmæssig blev Følgen og ytrede sig i Skikkelse af dybe Brandsaar, er Resultatet af den af Nerverne formidlede plastiske1) Kraft i Legemet.

Det er den hypnotiserede Person selv, som under Sugge­

stionens Indvirkning udfolder denne Kraft, der i Til­

fælde som dette og lignende sættes i Bevægelse fra

') Af det græ ske plassein. danne, forme.

det psychiske Hjerneliv af og udløses af den alt beher­

skende Forestilling, der er bibragt Individet udenfra.

og ikke støder, paa nogen Modsigelse fra den slumrende Refleksions Side.

Den Patient, hvorom ovenfor har været Tale, kom senere under Professor Krafft-Ebings Behandling i Graz.

Hos ham underkastedes hun en Mængde Forsøg, hvoraf følgende er af Interesse for vort Spørgsmaal. Med et stumpt Instrument tegnede Krafft-Ebing et Kors, 7 Cm.

langt, paa den hypnotiserede Piges venstre Overarm og- suggererede hende, at den følgende Dag omkring Kl. 12 skulde der komme et rødt Kors tilsyne paa det saaledes- berørte Sted. Kl. 11 bemærkede Pigen en kløende Fornemmelse paa den anden Overarm, og ved Under­

søgelse viste det sig, at Korset var fremkommet paa denne, altsaa ved Transfert, men nøiagtig paa det sym­

metriske Sted og 7 Cm. langt. Paa venstre Overarm derimod, hvor Korset havde været tegnet, var Huden ufølsom paa det tilsvarende Sted. Korset forsvandt efter 6 Dages Forløb.

Man maa ikke tro, at saadant alene hører hjemme

i

paa Eksperimentationens Enemerker, eller at det savner Sidestykker i det virkelige Liv. Tvertom kaster de ovenfor omtalte Forsøg et klart Lys over merkværdige Foreteelser, som har fundet Sted saavel i Middelalderen som i den nyere Tid, og som hidindtil har staaet for os som en dyb og tilsyneladende uløselig Gaade. Forfat­

teren sigter her til Stigmatiseringen, som bestaar i, at.

Korsfæsteisens Merker efter Naglerne og Spydstikket i

/

Siden viser sig hos Personer, som har befundet sig under Paavirkningen af en sterk religiøs Ophidselse. En saa-

dan stigmatiseret Helgen skal S anet Franciscus have været. En anden var Katarina af Siena, som levede i Italien i sidste Halvdel af det fjortende Aarhundrede.

Hun har utvivlsomt været en ædel og rigt udrustet Natur, og hun er tiltrods for sine sygelige Drømmerier en af Middelalderens skjønneste Skikkelser. „Hun kunde hverken læse eller skrive, alligevel beherskede hun Paver og Fyrster, Adelsmænd og Haandverkere, Unge og Gamle ved sin baade sterke og ydmyge Aand“.

Den store Anseelse, hvori hun stod, skrev sig dog ikke nlene eller endog neppe hovedsageligt fra hendes Aands ophøiede Egenskaber, men meget mere fra hendes Hen­

rykkelser og Hallucinationer, der af Samtiden opfattedes som guddommelige Aabenbarelser. Vi formaar imid­

lertid ikke at se noget andet i dem, end Kjendetegnene paa en med hypnotiske Anfald forbunden svær Hysteri, hvortil den nyere Tid har nok af Sidestykker at op­

vise. Men fordi hendes Syner var en tro Afspeiling nf en ren Sjæls Bevægelser, fik de en tilsvarende op- høiet Karakter og bidrog mægtigt til at frembringe den ærefrygtindgydende Nimbus, som omgav hendes Person. Hendes hysteriske Sygdom gav sig tilkjende

•allerede i Barnealderen og ytrede sig med kataleptiske og lethargiske Tilstande, som kunde vare flere Timer itræk, og under hvilke hun saa ud som en Død. Hun led tillige af forbigaaede Kontracturer i Lemmerne og Halsmusklerne; Fingrene kunde herunder krumme sig

i

med slig Styrke, at man ikke formaaede at løse Grebet..

Under disse Anfald bemerkedes ogsaa Følesløshed; en høitstillet Dame, som trolig har havt en Tvivl om Egt- heden af Katarinas Ekstaser, gjennemstak saaledes hendes Fod med en Naal, uden at hun sporede det.

Det var under sine Anfald af dødlignende Lethargi,.

men undertiden ogsaa udenfor dem, at hun havde sine

„Aabenbarelser11, talte med Guds Søn og med hans Moder og de hellige Fædre. Hun henrykkedes ogsaa.

til Himmelen, hvor hun hørte de uudsigelige Ord, hvorom Apostelen Paulus beretter. Hendes Syner havde imid­

lertid et specifik hatholsk Præg, hvorom allerede Aaben- barelsen af den hellige Jomfru straks vidner; saaledes viste Kristus sig for hende prydet med den tredobbelte pavelige Krone og gjorde Korsets Tegn ligesom de Geistlige. Paa hendes Forbøn for en ryggesløs Adels­

mand svarede han hende: „Denne Forvorpne har ikke alene bespottet mig og mine Hellige, men han har' ogsaa kastet en Tavle med mit, den hellige Moders og andre af mine Helliges Billeder i Ilden; han er derfor værd at blive brændt i den evige Ild*1 *). Saa­

ledes kunde Kristus efter det aandelige Billede, vi har af ham i Evangelierne, aldrig have talet. Han er i Katarinas Syner reduceret til en katholsk Prælat og- til Overflod udstyret med Tiaraen og det hele Apparat-

af Helgener med den hellige Jomfru i Spidsen. Kata­

rinas Syner er i Virkeligheden intet andet end sygelige

’) Efter Dr. E. F. B. Horn: Katarina af Siena.