- evaluering af et landsdækkende skolefrugtprojekt Bilagsrapport

(1)

- evaluering af et landsdækkende skolefrugtprojekt

Bilagsrapport

Frugtkvarter I Kræftens Bekæmpelse

(2)

Bilag 1.

Bekendtgørelse om tilskud til skolefrugt, Bekendtgørelse nr. 117 af 8.

februar 2007

Findes på https://www.retsinformation.dk/

(3)

Bilag 2.

Ansøgningsskema om tilskud til klassebaseret skolefrugt i pilotprojektet ”Frugtkvarter”

Direktoratet for FødevareErhverv 2007

(4)

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Direktoratet for FødevareErhverv

Nyropsgade 30, DK-1780 København V, Tlf: 33 95 80 00 Løbenummer 29189722-I6wC566346-1003313869-316

Ansøgningsskema om tilskud til klassebaseret skolefrugt i pilotprojektet "Frugtkvarter"

Ansøgningen sendes til:

Direktoratet for FødevareErhverv

Kontoret for Forsknings- og Udviklingstilskud Nyropsgade 30

1780 København V

Læs venligst vejledningen igennem inden ansøgningsskemaet udfyldes.

1. Ansøger

CVR-nr. P-nr.

Skolens navn:

Skoleleders navn:

Gade/vej og nr.:

Stednavn:

Postnr.: By:

Kommunenummer: Regionnr:

Telefon: Fax:

E-mail: Hjemmeside:

Tilskud udbetales til skolens NemKonto. Læs mere om NemKonto, herunder CVR-nr., P-nr. m.v. på www.dffe.dk/NemKonto

2. Oplysninger om skolen

2.1 Skolen er en X folkeskole anmeldt fri grundskole statsskole eller gymnasieskole med mindst 3 sammenhængende klassetrin fra 0. til 10. klassetrin?

2.2 Elevtal: 200 elever

2.3 Klassetrin: fra 0 klasse til 6 klasse (f.eks. 0-7 klasse) 2.4 Skolen er en: X land(sby)skole byskole

2.5 Omtrent hvor mange af eleverne skønnes at komme fra familier med få økonomiske ressourcer (lavindkomstfamilier, familier der lever af overførselsindkomster)?

Mindre end 5 % X 5 – 10 %

11 – 20 % 21 – 30 %

31 – 50 % Mere end 50 % af eleverne

(5)

2

2 Direktoratet for FødevareErhverv

2.6 Omtrent hvor mange af eleverne er tosprogede?

X Mindre end 5 %

5 – 10 %

11 – 20 % 21 – 30 %

31 – 50 % Mere end 50 % af eleverne

2.7 Hvem har taget initiativ til at søge midler til ”Frugtkvarter”? (Sæt gerne flere X)

X Skoleleder Skolebestyrelse Lærer Sundhedsplejerske Tandlæge Forældre Andre Børne- og kulturudvalg

3. Ansøgningskriterier

Tilskuddet skal anvendes til en klassebaseret frugtordning i danske skoler. Alle skolens klasser skal deltage og frugten udleveres i skoletiden.

Skolen skal desuden svare på følgende udsagn:

Skolen vil indgå kontrakt om at få leveret frugt på baggrund mindst én af følgende muligheder:

i) skolen indhenter tre tilbud om levering af frugt,

ii) skolen offentliggør, f.eks. på sin hjemmeside, intentionerne om at indgå kontrakt om at få frugt leveret,

iii) skolen benytter en eksisterende rammeaftale om levering af frugt.

Skolen har en mad- og måltidspolitik, hvori en målsætning om at øge elevernes adgang til frugt og grønt indgår (vedlægges som bilag), eller

XSkolen er i gang med at udarbejde en mad- og måltidspolitik, hvori en målsætning om at øge elevernes adgang til frugt og grønt indgår?

Skolen vil arbejde for en frugtordning for skolens elever efter tilskudsperioden?

Skolen vil deltage i et opstartsmøde før sommerferien og et møde i tilskudsperioden om skolefrugtordningen?

Skolen vil besvare et spørgeskema samt deltage i en egentlig evaluering, hvis den udpeges dertil?

4. Tilskud der ansøges om

Hvis skolen kan få momsen refunderet: 16000 kr. (svarende til 80 kr. pr. elev * 200 elever) Hvis skolen ikke kan få momsen refunderet: kr. (svarende til 100 kr. pr. elev *

elever)

5. A conto udbetaling af tilskud

Skolen ønsker, såfremt den bliver udvalgt, at modtage tilskuddet a conto?

Ja X Nej

6. Underskrift

Jeg erklærer, at de afgivne oplysninger er korrekte, at vi vil gennemføre udbud af frugtleverancer, afrapportere og evt. deltage i en evaluering.

_______________

Dato Underskrift (skolens leder)

(6)

Bilag 3.

Spørgeskema til skolen

(7)

Spørgeskema til skolen

Det udfyldte spørgeskema sendes til:

Kræftens Bekæmpelse Forebyggelse og Dokumentation

att: Robert Pederson Strandboulevarden 49

2100 København Ø

Læs venligst vejledningen igennem inden spørgeskemaet udfyldes

(8)

1.

2.

3.

X

4.

X

0. Vejledning

Dette spørgeskema bruges som led i evalueringen af Fødevareministeriets projekt Frugtkvarter, som varetages af Kræftens Bekæmpelse. Resultaterne vil blive offentliggjort i en evaluerings-

Resultaterne bliver behandlet anonymt. Det betyder, at skolens navn kun er kendt af Kræftens Bekæmpelse, og resultaterne bliver opgjort på gruppeniveau. Individuelle skoler vil ikke blive nævnt.

rapport i februar 2008.

Det er vigtigt, at spørgeskemaet udfyldelses af skolens ledelse - naturligvis med hjælp fra dem, der har udført projektet i praksis.

vil være meget korte.

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen at kontakte Robert Pederson, Kræftens Bekæmpelse på telefon 35 25 74 14 eller e-post rop@cancer.dk Det er vigtigt, at alle spørgsmål bliver besvaret og kasserne udfyldes korrekt.

I bliver muligvis ringet op, for at beskrive nogle detaljer om jeres ordning. Disse interviews

Mange hilsner

Sådan udfylder du spørgeskemaet

Brug kun sort eller blå kuglepen.

Læs hvert spørgsmål og alle svarkategorierne igennem, før du svarer. Spørgsmålene må kun besvares med ét kryds med mindre andet er angivet.

Robert Pederson

Projektkonsulent, Kræftens Bekæmpelse

helt uenig Markér dit svar sådan:

helt enig enig delvist enig uenig helt uenig

Hvis du laver en fejl eller skifter mening, fylder du bare den forkerte boks helt ud og markerer den nye boks.

helt enig enig delvist enig uenig

(9)

1. 1

1. 2

1. 3

1. 4

1. 5

% 1. 6

%

2. 1

2. 2

andet

1. Baggrundsinformation

Skolens navn

Skolelederens navn

ressourcer (lavindkomstfamilier og familier, der lever af overførsels- indkomster)_?

Hvor mange af eleverne er tosprogede?

2. Om dig

Gade/vej og nr.

nr.

Postnr.

Hvor mange af eleverne kommer fra familier med få økonomiske

næstformand Dit navn

Din stilling

skoleleder viceskoleleder bestyrelsesformand

(10)

3. 1

3. 2

3. 3

3. 4

3. 5

skolens hjemmeside andet

3. 6

3. 7

4. 1

andet 4. 2

4. 3

4. 4

I hvor høj grad har skolens elever bakket op om Frugtkvarter?

i meget høj grad i høj grad i nogen grad i mindre grad slet ikke i nogen grad i mindre grad

i meget høj grad i høj grad i nogen grad i mindre grad slet ikke I hvor høj grad har skolens forældre bakket op om Frugtkvarter?

i meget høj grad i høj grad (sæt gerne flere krydser)

I hvor høj grad har I været tilfreds med frugtens kvalitet?

3. Skolens rolle i projektet

I hvor høj grad har der været opbakning til Frugtkvarter fra skolens ledelse?

i meget høj grad i høj grad i nogen grad i mindre grad slet ikke

I hvor høj grad har der været opbakning fra skolens lærere?

i meget høj grad i høj grad i nogen grad i mindre grad slet ikke I hvor høj grad har skolen stillet de nødvendige tidsmæssige ressourcer til rådighed?

4. Skolens organisering af Frugtkvarter

Hvilken type frugtleverandør har skolen valgt?

I hvor høj grad har skolen informeret forældrene om Frugtkvarter?

firmafrugtleverandør grossist lokal grønthandler

lokal købmand

slet ikke

Navnet på jeres leverandør

I hvor høj grad har I generelt været tilfreds med jeres leverandør?

i meget høj grad i høj grad i nogen grad i mindre grad slet ikke Hvordan har I informeret forældrene om projektet Frugtkvarter?

brev til forældrene forældremøder skolens avis

(11)

4. 5

4. 6

andre 4. 7

4. 8

5. 1

5. 2

5. 3

5. 4

5. 5

5. 6

5. 7

helt uenig

Skolens bestyrelse ønsker, at frugtordningen skal fortsætte I hvor høj grad har emballage været et problem for skolen?

forventninger til projektet?

i meget høj grad i høj grad i nogen grad

Hvem har haft ansvaret for at uddele frugten til klasserne?

leverandør (klassekasser) lærer servicepersonale

i mindre grad slet ikke

5. Frugtkvarterets værdi for skolen

elever

Hvor meget driftsarbejde har Frugtkvarter krævet dagligt?

Med driftstid menes tiden brugt på administration, modtagelse, omdeling til klasserne osv.

minutter

I hvor høj grad står mængden af arbejde med Frugtkvarter mål med skolens

De næste spørgsmål handler om din holdning til frugtordningen. Hvor enig er du i følgende udsagn:

Skolen har det primære ansvar for, at eleverne får sund mad i skolen

Forældrene har det primære ansvar for, at eleverne får sund mad i skolen

helt uenig Før vi fik Frugtkvarter, fik eleverne ikke nok frugt i løbet af skoledagen

Det vil gavne læringsmiljøet på skolen, hvis vi får en frugtordning

Skolens adminstrative ledelse ønsker, at frugtordningen skal fortsætte

En forældrebetalt frugtordning vil bidrage til social ulighed blandt eleverne

(12)

6. 1

6. 2

6. 3

7. 1

7. 2

7. 3

7. 4

7. 5

Hvis du har svaret ja, så gå til spørgsmål 8.1

ofte ind imellem

6. Kommunikation

Hvor ofte har du brugt Frugtkvarter.dk, når du har søgt information om projektet?

slet ikke

hver gang meget ofte

I hvor høj grad har du fundet den information, du søgte, når du brugte Frugtkvarter.dk?

hver gang meget ofte ofte ind imellem slet ikke

I hvor høj grad har information og debat ved de regionale møder været nyttigt for din skole?

7. Fortsættelse af Frugtkvarter

Vil skolen fortsætte med en frugtordning efter introduktionsperioden?

ja nej

Hvis du har svaret nej, så gå til spørgsmål 7.5

Angiv hvor mange klasser og børn, der er med i frugtordningen antal klasser antal klasser antal elever antal elever

indskoling mellemtrin udskoling

Hvordan vil du beskrive skolens frugtordning?

der er med i alt der er med i alt

Hvem skal administrere ordningen?

skolebaseret klassebaseret individuelt abonnement

eleverne tager frugt med hjemmefra andet

andet

Har skolen planer om at fortsætte frugtordningen i nærmeste fremtid?

ja nej Hvis ja, hvornår?

kontaktforældre skolen laver tilmeldingsordning Leverandøren

(13)

7. 6

8. 1

Hvad er den vigtigste årsag til, at ordning ikke fortsætter?

8. Din tilfredshed med Frugtkvarter

Hvor tilfreds er du med frugtordningen som helhed?

for svært, at få forældrene til at betale For meget bøvl med administrationen kræver for meget arbejde af skolen manglende interesse fra eleverne andet

meget utilfreds

9. Yderligere kommentarer/forslag

meget tilfreds tilfreds hverken eller utilfreds

manglende opbakning fra lærerne

(14)

Bilag 4.

Spørgeskema til lærerundersøgelsen

(15)

Til den ansvarlige for Frugtkvarter

Vi sender hermed spørgeskemaerne til lærerundersøgelsen om Frugtkvarter. Alle lærere på skolen skal have et spørgeskema, som de returnerer til dig.

Vi skal have de besvarede spørgeskemaer tilbage senest torsdag den 8. oktober.

Aftale derfor gerne en afleveringsdato med lærerne, så du har god tid til at returnere dem.

Skulle der opstå problemer i forbindelse med spørgeskemaerne er du meget velkommen til at ringe til os på telefon: 35 25 74 14

Mange tak for din hjælp!

Med venlig hilsen

Mette Løvendahl og Maya Mikaelsdatter Frugtkvarter

(16)

1. 1

andet

1. 2

1. 3

2. 1

2. 2

2. 3

2. 4

2. 5

andet Hvilket klassetrin er eleverne på? (sæt gerne flere krydser)

0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse

Klassetrin for din klasse (den klasse du tænker på, når du udfylder spørgeskemaet)

Vasker eleverne selv frugten?

altid ofte nogle gange sjældent aldrig

De næste spørgsmål handler om, hvordan frugten bliver serveret Bliver frugten skåret ud?

1. Indledende spørgsmål

Hvilken type lærer er du? (sæt gerne flere krydser) faglærer

klasselærer

aldrig 9. klasse 5. klasse

Henter eleverne frugten til klassen fra lageret?

altid ofte nogle gange sjældent

6. klasse 7. klasse 8. klasse

2. Organisering

10. klasse

Bliver frugten delt ud som hele frugter?

Hvordan bliver frugten serveret?

på fad, skål eller i leverings- uddelt til hver

lignende kassen enkelt elev

Side 1 af 5

(17)

3. 1

3. 2

4. 1

4. 2

5. 1

5. 2

5. 3

5. 4

3. Indflydelse på køb af frugt

Har du indflydelse på, hvilke frugter, der bliver købt?

Har eleverne indflydelse på, hvilke frugter, der bliver købt?

4. Kvalitet og variation

Lever frugten op til elevernes forventninger om smag og udseende?

5. Lærerrollen og undervisningen

Hvor mange dage om ugen er det dig, der underviser i timen, hvor der spises frugt?

0 1 2 3

4 Synes du, at variationen af frugten er tilstrækkelig?

5

Taler du med eleverne om frugten mens de spiser?

Indgår frugten som et tema i din undervisning?

altid ofte nogle gange

aldrig

sjældent aldrig

Placerer du frugtspisningen i forbindelse med, at eleverne løser selvstændige

opgaver eller læser?

altid ofte nogle gange sjældent

Side 2 af 5

(18)

5. 5

5. 6

mere end 20 minutter

5. 7

5. 8

5. 9

5. 10

5. 11

6. 1

Bliver 10-frikvarteret brugt til Frugtkvarter?

Hvor lang tid er der afsat til Frugtkvarter?

0-5 minutter 5-10 minutter 10-15 minutter 15-20 minutter

De næste spørgsmål handler om din holdning til frugtordningen. Hvor enig er du i følgende udsagn:

Skolen har et ansvar for, at eleverne får sund mad i skolen

Forældrene har et ansvar for, at eleverne får sund mad i skolen

Før vi fik Frugtkvarter fik eleverne for lidt frugt i løbet af skoledagen

Det vil gavne skolen, eleverne og læringsmiljøet, hvis vi får en frugtordning

Frugtordningen skal fortsætte

6. Elevernes reaktioner

Disse spørgsmål handler om din vurdering af elevernes reaktioner. Hvor enig er du i følgende udsagn:

Frugten påvirker elevernes koncentrationsevne positivt

Side 3 af 5

(19)

6. 2

6. 3

6. 4

6. 5

7. 1

7. 2

8. 1

Frugten har en positiv indflydelse på, hvad eleverne ellers spiser i skolen

Eleverne spiser mere frugt efter frugtordningens start

Eleverne taler mere om frugt efter frugtordningens start

Mange elever spiser frugt de troede de ikke kunne lide

7. Forældrenes reaktioner

Hvor mange af forældrene bakker op om frugtordningen?

alle de fleste halvdelen få ingen

Hvor mange af forældrene er interesserede i en fortsættelse af frugtordningen?

alle de fleste halvdelen få ingen

8. Din tilfredshed med frugtordningen

Hvor tilfreds er du med frugtordningen som helhed?

meget tilfreds tilfreds hverken eller utilfreds meget utilfreds

Side 4 af 5

(20)

10. 1

10. 2

10. 3

10. 4

10. 5

Hvor mange har talt om frugten derhejmme?

9. Yderligere kommentarer/forslag

Hvor mange synes, at frugtordningen skal fortsætte?

"ja" til spørgsmålet.

Hvor mange elever er der i klassen?

Hvor mange kan lide frugten?

Hvor mange synes, at der er nok forskellig frugt at vælge i mellem?

10. Spørgsmål til eleverne

Spørgsmålene skal besvares ved håndsopreækning. Notér antallet af elever, der svarer

Side 5 af 5

(21)

Bilag 5.

Læring Kræver næring – En kvalitativ undersøgelse af den

klassebaserede frugtordnings betydning for klassens undervisnings

og læringsmiljø samt elevernes læringsparathed

Kræftens Bekæmpelse

University College Lillebælt, Center for Undervisningsmidler marts 2008

(22)

Frugtkvarter – Læring kræver næring

En kvalitativ undersøgelse af den klassebaserede frugtordnings betydning for klassens undervisnings- og læringsmiljø samt elevernes læringsparathed.

Pige, 7 klasse

Undersøgelse og rapport: Heidi Klemmensen,

Kræftens Bekæmpelse

University College Lillebælt, Center for Undervisningsmidler marts 2008

(23)

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ... 1 2. Metode ... 2 3. Profil af deltagende skoler ... 4 4. Resumé af resultater ... 9 5. Elevernes sundhed... 10 6. De gode erfaringer med fælles frugt ... 12 7. Frugt som pædagogisk virkemiddel ... 15 8. Frugt i faget ... 19 9. Forankring af frugtkvarter hos lærerne ... 21 10. Individuel eller klassebaseret ordning ... 25 11. Politikernes rolle ... 29 12. Anbefalinger til fremtidige frugtordninger ... 30

(24)

1 1. Indledning

Denne rapport beskriver forløb og resultater af en kvalitativ undersøgelse af Frugtkvartersordningen på syv deltagende skoler i Odense Kommune. Undersøgelsen har fundet sted i perioden oktober- december 2007.

At komme ud på skoler med frugt til alle elever, har været en dejlig oplevelse. Børn der er glade, som sætter pris på frugten og som gerne vil dele deres viden, oplevelser og erfaringer. Om yndlings- frugten der smager frisk og sødt, men også lidt surt, om blommen med den flotte lilla farve, om hyggestunder og følelsen af, at frugten gør godt.

Jeg vil gerne takke skolerne for deres samarbejde med undersøgelsen. En særlig tak til skoleledere, lærere og elever der tog sig tid og havde interesse i at uddybe erfaringer og holdninger til Frugt- kvarter på deres skole.

Formål

I oplægget til de deltagende skoler, er der fra projektets side lagt stor vægt på, at skolerne bruger Frugtkvarter aktivt som en ressource i klassens fælles hverdag og at ordningen forhåbentligt fort- sætter som en klassebaseret, forældrebetalt ordning.

Formålet er at undersøge i hvor høj grad og hvordan Frugtkvarter benyttes som et pædagogisk virk- ningsmiddel i forhold til klassens sociale, trivselsmæssige og læringsmæssige forudsætninger. Ho- vedfokus i undersøgelsen er på frugtordningens indvirkning på læringsmiljø og læringsparathed med udgangspunkt i elevernes og lærernes praksis. Derudover er der et udforskende fokus på itale- sættelsen af frugtordningen. Hvilke historier fortælles om frugtordningen og hvad udtrykker de i forhold til holdninger og værdier.

Undersøgelsen skal desuden indsamle viden omkring de udfordringer og barrierer skolerne har mødt undervejs i projektet og i overgangen til forældrebetalt ordning, samt beskrive eventuelle løs- ningsmodeller og gode råd til implementeringen af fremtidige frugtordninger.

(25)

2 2. Metode

Da formålet med undersøgelsen både er at få et uddybet kendskab til de forskellige aktørers opfattelse af Frugtkvarter og en viden om den konkrete brug af frugten i klasserne, har det været nødven- digt at benytte forskellige metoder og perspektiver. Fokus er her på ledelsens, lærernes, elevernes og i mindre grad forældrenes holdninger til og oplevelser med frugtordningen. De valgte metoder er deltagerobservation, interview samt klasse- og gruppebaserede samtaler. Observationerne giver et billede af hvordan ordningen fungerer i praksis i de besøgte klasser, mens interviewene afdækker, de forskellige aktørers holdninger til og opfattelse af frugtkvartersordningens praksis på forskellige områder. Data analyseres med fokus på både markante holdninger/udsagn og på mere generelle holdninger/udsagn.

Interview

Der er lavet interview med en repræsentant for ledelsen på hver af de syv skoler. På to skoler er henholdsvis SFO-lederen og lederen af specialklasserne blevet interviewet, idet de stod som ansvarlige for Frugtkvarter på skolen.

Lederne blev i opstarten af undersøgelsen interviewet kort telefonisk dels for at afdække status på frugtordningen og ledelsens tanker i forhold til skolens deltagelse og dels for at aftale undersøgel- sens videre forløb på skolen. De fleste ledere er blevet interviewet af flere omgange, for på den må- de at kunne følge processen i overgangsperioden fra gratisordning til forældrebetalt ordning. På to skoler er der foretaget interview med en person i skolebestyrelsen, som af ledelsen blev beskrevet som værende aktiv i udformningen og gennemførslen af frugtkvarter.

Kontakten til lærerne er fortrinsvis gået gennem ledelsen eller ved at lave opsøgende arbejde på lærerværelset. Udgangspunktet var at få kontakt til et bredt udsnit af lærere på de forskellige alders- trin og derefter både lave observation i klassen og interviewe læreren. I praksis viste det sig svært at skabe kontakt til især udskolingslærerne. De fleste skoleledere valgte at henvise til indskolingslæ- rerne ud fra det synspunkt, at det var i indskolingsdelen at frugten spillede en aktiv rolle i undervisningen. Også på lærerværelset var det typisk nemmest at få kontakt til indskolingslærerne og få dem til at afsætte tid til et besøg i klassen og interview.

Der er ikke foretaget interview med eleverne enkeltvis, da dette ikke har kunnet lade sig gøre hverken tidsmæssigt eller ressourcemæssigt. Derimod er der foretaget observationer af elevernes reaktioner ved afhentning af frugtkassen, under indtagelsen af frugten i klasserne og i frikvartererne samt gennemført samtaler med eleverne i mindre grupper og på klassen.

Interviewene har været på mellem en halv times og halvanden times varighed og udformet som en samtale i en løs struktur over temaerne: beslutning om deltagelse, ledelsens rolle, kommunikation og informationsprocesser, pædagogisk debat, lærernes rolle, praksis omkring frugtordningen, læ- ringsmiljø, læringsparathed, frugt i faget, sundhedsundervisning og skolens prioritering af sund- hedspolitikker, den forældrebetalte ordning.

Deltagerobservation

I løbet af undersøgelsen har det samlede antal af deltagerobservationerne måttet reduceres i forhold til undersøgelsesdesignets udgangspunkt. Dette hænger sammen med tidspresset med at nå ud på samtlige skoler inden gratisperiodens ophør og det faktum at tidspunktet for hvornår deltagerobser-

(26)

3 vationerne kunne foregå, var afgrænset til mellem kl. ca. 8.30 og 11.30 hvor eleverne normalt fik frugten udleveret. Observationerne har i indskolingen været af længere karakter end på mellemtrinnet og udskolingen. Dette forhold kan begrundes i at frugtspisningen varede længere tid hos de yngste elever og at de samtidigt havde mere brug for at føle sig trygge ved situationen med en fremmed i klassen. De enkelte klasser er kun blevet observeret én gang og alle observationerne har indbefat- tet samtale i klassen eller med eleverne i grupper. Observanden har deltaget i klassens aktiviteter i det omfang det var ønsket og virkede naturligt. På to skoler har det været muligt, at deltage i et planlægningsmøde omkring udformningen af den forældrebetalte frugtordning. På den ene skole (skole 5)¹ var der tale om et møde mellem de aktører, der var involveret i ordningens udformning på skolen (ledelse, lærerrepræsentanter og skolebestyrelsesrepræsentanter), mens det på den anden skole (skole 7) var et møde med deltagelse af gruppen af aktører på skolen og klassernes kontakt- forældre. På en enkelt skole (Skole 6) var det ikke muligt at nå deltagerobservation inden gratisperiodens ophør og data fra skolen bygger derfor kun på interviewmateriale med ledelse og lærere.

1 Under afsnittet ”Profil af deltagende skoler” præsenteres de syv deltagende skoler og deres tilgang til Frugtkvarter mere udførligt.

(27)

4 3. Profil af deltagende skoler

Det overordnede billede på alle syv skoler er, at ordningen har været meget populær og frugten er blevet værdsat af både elever, lærere, ledelse og forældre. Skolernes fokus har primært været rettet mod elevernes glæde over frugten og i mindre grad mod de problematikker, der er opstået omkring frugtudleveringen. Forvaltningen og organisering af frugtordningen er meget forskellig på de syv skoler. Dette hænger sammen med, at skolerne har forskellige forudsætninger og særlige forhold, der spiller ind på de valg, der træffes i forhold til en frugtordning.

Skole 1

Skolen har ca. 350 elever og betegnes af ledelsen og lærerne som en skole med en meget stor pro- centdel af økonomisk og socialt dårligt stillede familier. Skolen deltager ofte i forskellige projekter ud fra tanken, at ”lidt er bedre end ingenting” (Skoleleder), men der savnes i høj grad helheds- og langtidsløsninger. Skolen har dog også gode erfaringer med at køre projekter. Den deltager på nu- værende tidspunkt i en treårig forsøgsperiode med at køre heldagsskole og har tidligere med stor succes gennemført et morgenmadsprojekt, hvor flere elever har fortalt, at de efterfølgende har over- ført de nye morgenmadsvaner til familien. Ledelsen håber, at Frugtkvarter kan have samme gavnli- ge effekt.

”Frugtkvarter giver os mulighed for at øve os i otte uger og så forhåbentligt bliver alle glade for frugten og har lyst til at fortsætte” (Skoleleder).

Ledelsen har fokus på den klassebaserede ordning og det sociale element, men har stillet lærerne frit i forhold engagement og praksis i klassen. Både ledelse, lærere og elever har været meget positive overfor frugtordningen. I indskolingsdelen er der meget fokus på frugten. Eleverne er på skift frugtdukse og frugten skæres ud enten af læreren alene eller i fællesskab med eleverne. Frugten spises i undervisningstiden, men tidspunktet varierer meget. De ældre elever er mere selvkørende og henter frugten efter behov. I enkelte af de ældre klasser er der aftaler med læreren, omkring hvornår frugten spises, men det generelle billede er, at eleverne selv styrer ordningen.

Forhåbningen har fra ledelsens side været, at der kunne være forældre opbakning til klassebaserede ordninger i indskolingsdelen, men pga. af tilslutningsprocenten har ledelsen valgt at lade frugtordningen køre videre som prøveperiode i 50 dage med de 40 tilmeldte elever spredt på næsten alle skolens årgange. Ledelsen håber, at frugtordningen i løbet af forsøgsperioden spreder sig i de klasser, hvor der er flest tilmeldte.

Skole 2

Skolen har ca. 550 elever og ligger ifølge skoleleder i ”et privilegeret kvarter”, hvor der ikke er de store sociale problemer. Skolen er ved at opstarte en sundhedspolitik og ønsker at fremstå som en skole, der tænker i sundhed.

”Det er vigtigt at fremme sundhed og fremme mulighed for læring […] Fedme er et større og større problem og hvis vi skal forebygge, så tror jeg, at det er godt at gå ind i de små ting og så sprede vinklen ud. For eksempel starter ud med Frugtkvarter og arbejde frem mod at skolen får egen kan- tine” (Skolebestyrelsesmedlem).

Frugtkvarter startede op med en stor frugtfest på skolen, hvor alle klasser og lærere brugte dagen i frugtens tegn. Derefter har det været op til den enkelte lærer, hvordan frugtordningen skulle admini- streres og inddrages i klassens undervisningsmiljø. Flere lærere fortæller, at de har brugt tid på at

(28)

5 snakke og fortælle om frugten i de første par uger, men derefter har det mest været set som et lille fælles mellemmåltid. Skolens ledelse og skolebestyrelsen havde egentligt lagt op til at få klassernes forældrerepræsentanter til at diskuterer fordele og ulemper ved en klassebaseret og en individuel frugtordning, men pga. af tidspresset med at få ordningen skudt i gang hurtigst muligt efter gratisperiodens ophør, valgte de i stedet at gennemføre en individuel frugtordning. Fravalget af den klassebaserede ordning begrundes med, at det er synd for en klasse, hvis der kun er nogle få elever, der ikke deltager. Skolen har til gengæld valgt at informere forældrene omkring vigtigheden af den fæl- les frugt i form af breve til og meddelelser i skolebladet.

På skolen er der stor tilfredshed med den endelige tilmelding på 324 elever. Der er ikke nogen klasser, hvor alle eleverne er tilmeldte, men ledelsen har opfordret til, at de ikke deltagende elever selv tager frugt med, så der stadigvæk kan være et fællesskab omkring frugtspisningen.

Skole 3

Skolen har ca. 420 elever og ligger i samme kvarter som skole1. Elevsammensætningen beskrives som værende ”primært af anden etnisk herkomst, socialt belastede med mange traumatiserede børn og forældre” (Lærer 3. kl.).

Skolen udvælges ofte til at deltage i undersøgelser og projekter, hvilket ifølge både ledelse og lære- re både er godt og ondt.

”Jeg synes man skal investere mere langsigtet i tingene og det glemmer man lidt, fordi man synes man skal have resultater her og nu […] Men det er ikke kun det, det drejer som om. Det er de lange seje træk, som måske først har afsmitning på deres [de nuværende elevers] børn” (Lærer 0.kl.).

Skolen deltager sammen med skole 1 i projektet omkring heldagsskole og er meget glade for de muligheder, det giver rent pædagogisk.

”Heldagsskolen giver os også mulighed for at lette tidspresset i skoletiden og afprøve andre læ- ringsstile end papir og blyant. Vi har fundet nye metoder og ny pædagogik med f.eks. fokus på be- vægelse” (Skoleleder).

Skolens lærere påtager sig ofte den lærende rolle i forhold til social- og sundhedsrelaterede emner, der ikke decideret har faglig karakter, så som fritidsinteresser, tandbørstning, madpakker, varmt tøj og sengetider. Der er fra ledelsens side ikke gjort en masse ud af frugtordningen. I samråd med læ- rerne er det blevet bestemt, at frugten kun må hentes af klassens lærer og at det er op til denne, i hvor høj grad frugten inddrages i klassens undervisningstid, hvilket mange lærere har valgt at gøre.

Selvom ”frugtordningen [ikke] fylder så meget i filosofien” (Skoleleder), så har der været en meget positiv stemning omkring ordningen og den er blevet opfattet som en ”god idé med nogle gode per- spektiver i forhold til børnenes sundhed” (Skoleleder). Der har været et stort ønske om at kunne fortsætte ordningen for alle elever på skolen, men ledelsen har ikke anset det som værende realistisk at få gennemført en forældrebetalt frugtordning.

”Der er mange meget børnerige familier herude og det er urealistisk, at de tilmelder børnene en frugtordning. De har simpelthen ikke råd til det” (Skoleleder)

(29)

6 I stedet har skolen valgt, at lade frugten indgå i indskolingens madordning. Dette betyder, at alle elever i indskolingen får frugt, uanset om de betaler til madordningen eller ej. I forhold til de ældre elever er der mulighed for at købe frugt i skoleboden. Ledelsen og lærere håber på, at den gratis frugtordning ”alligevel sætter nogle spor hos dem, så de holder fast i det sunde” (Lærer 7.kl.).

Skole 4

Skolen har ca. 800 elever og beskrives af skolelederen som ”en stor byskole med veluddannede, men travle forældre, som gerne vil betale sig fra det. Mange af forældrene er meget obs på sundhe- den og ser det som et positivt tiltag med frugt- og madordninger” (Skoleleder).

Skolen er i gang med at udarbejde en bred sundhedspolitik (kost, bevægelse og trivsel), der skal indeholde helt konkrete retningslinjer i forhold til ”hvem der gør hvad, hvornår og hvorfor” (Skole- leder). At skolen deltager i Frugtkvarter, opfattes som en del af denne proces og tanken har også været, at ”Frugtordningen kan indvirke på de gode vaner. Børnene bliver simpelthen vænnet til at spise frugt” (Skoleleder). Skolens ledelse har som den eneste skole i undersøgelsen valgt, at frugten skal spises i 10-frikvarteret og ikke i undervisningstiden. Alle skolens klasser har frugtdukse og i indskolingsdelen hjælper læreren eleverne med at uddele frugten inden frikvarteret.

At frugten spises i frikvarteret betyder i praksis, at de store elever selv har stået for ordningen, hvilket ifølge flere elever har givet problemer med manglende frugt. Det generelle billede er, at eleverne er glade for ordningen og gerne vil fortsætte med en individuel abonnementsordning. Som lederen selv påpeger, så vil en abonnementsordning give et klart større frugtindtag end løssalg af frugt i skoleboden.

” Med et abonnement er man jo fanget i en tidsperiode og der er jo ingen garanti for at eleven ikke vælger at bruge sine 2,50 kr. til noget andet end et stykke frugt. Det er jo set og hørt før” (Skolele- der).

Skole 5

Skolen har 425 elever og beskrives af en skoleleder som ”beliggende i et distrikt med mange socialt dårligt stillede familier”.

Der har på skolen været en udviklingsproces gennem gratisperioden, hvor lærerne er blevet mere og mere positive overfor ordningen i takt med, at de har kunnet mærke elevernes glæde over frugten.

”Eleverne sender nogle gode signaler: At de værdsætter frugten og at de har vænnet sig til at få den. Det er en rigtig god ting for dem herude” (Skoleleder).

Skolen har på grundlag af de gode erfaringer et ønske om at kunne fortsætte med en klassebaseret frugtordning, men har med henvisning til det urealistiske i at få etableret en ordentlig forældreop- bakning, valgt at tilbyde en individuel ordning.

”I princippet vil det bedste være en klassebaseret ordning, men det tør jeg ikke tro på. Vi får svært ved at få forældrene med til en betalingsordning […] Eventuelt kan vi køre to typer ordninger. Der er faktisk flere lærere som gerne vil fortsætte med en klassebaseret ordning” (Skoleleder).

Under sloganet ”Sund ernæring fremmer læring” sendte skolen en tilmeldingsfolder ud til forældre- ne. I teksten beskrives elevernes glæde ved frugten og skolens håb om, at ordningen kan fortsætte

(30)

7 som forældrebetalt. Samtidig understreges det, at ordningen kun oprettes for den enkelte klasse, hvis der minimum er tilmeldt 2/3 af klassens elever. Dette hænger sammen med, at skolen eventuelt selv vil påtage sig sorteringen af frugten, for derved at holde stykprisen nede, hvilket giver et stort arbejde og tager tid. Skolen havde håbet at ordningen kunne komme op at køre, men deres fornem- melse omkring forældreopbakningen viste sig at holde stik med en svarprocent på ca. 50 %, hvoraf ca. halvdelen ønsker at deltage. På grundlag af dette resultat har skolen vurderet, at der ikke er basis for at etablere en organiseret frugtordning på skolen.

”Vi er selvfølgeligt meget kede af det. Børnene er jo rigtigt glade for frugten og lærerne har også syntes, at det har været en rigtig god proces, men når der ikke er større forældreopbakning, så kan vi simpelthen ikke forsvare at køre det videre” (Skoleleder)

Skolen har siden hen i et brev beskrevet situationen og opfordret forældrene til at fastholde intentionerne med Frugtkvarter ved at give deres børn frugt med hjemmefra hver dag, så den fælles frugtspisning kan fortsætte. Desuden er der stadig håb om, at de klasser med flest positive tilbagemel- dinger kan finde en måde, hvorpå forældrene og klasselæreren kan etablere en ordning i klassen.

Skole 6

Skolen har 468 elever og er beliggende i et udpræget villakvarter. Skolebestyrelsen og ledelsen er i gang med at udarbejde en sundhedspolitik bl.a. med baggrund i, at skolen i 2006 er blevet opmærk- som på problemer i forhold til elevernes daglige kost og medicinforbrug. Skolen har i forlængelse af dette valgt at opstarte en skolebodscafé, hvor der skal være fokus på madens ernæringsmæssige indhold. Frugtkvarter ses af ledelsen og skolebestyrelsen som et supplement til de igangsatte kosttil- tag.

”Vi så Frugtkvarter som en mulighed for adgang til frugt. Det faldt ind i en overordnet politik på et belejligt tidspunkt. Ellers havde vi nok selv fundet på noget lignende” (Skolebestyrelsesmedlem).

Det generelle billede er, at ordningen har været en succes blandt eleverne og at især de ældre elever har været glade for ordningen, da de ikke på samme vis som indskolingsdelen har tradition for selv at have frugt med.

”De store har givet udtryk for, at det har været dejligt med frugten og at de ikke ville få spist frugt, hvis de selv skulle stå for at have det med” (Skoleleder)

Som den eneste skole i undersøgelsen har ledelsen på skole 6 pålagt lærerne, at bruge minimum 10 minutter af 3. time hver dag på fælles frugtspisning. Dette begrundes dels i et ønske om at følge projektets anbefalinger af fælles frugtindtagelse og dels i et ønske om ensartethed og dermed bedre mulighed for at kunne samle op på erfaringerne i lærergruppen.

Ledelsen havde et håb om, at der ville være tilslutning til den forældrebetalte ordning på over 50 % i en stor del af klasserne, da det så kunne forsvares at bruge undervisningstid på fælles frugtspisning. Dette har ikke vist sig at holde stik. Beslutningen er derfor at fortsætte med en individuel ordning frem til vinterferien 2008 og derefter fortsætte med frugt i skolebodscaféen.

Skole 7

Skolen har 283 elever fordelt på indskoling og mellemtrin og betegnes som beliggende i et område med ”mange ressourcestærke forældre […], der sørger for, at deres børn har sund mad med” (Le-

(31)

8 der). Skolebestyrelsen har valgt at have meget fokus på elevernes sundhed med inspiration i Model- projektet ”Børn, Mad og Bevægelse”. Frugtkvarter har dermed været en ” god måde, at komme i gang på” (Skolebestyrelsesmedlem). Skolen har som den eneste skole valgt kun at tilbyde foræl- drene en klassebaseret frugtordning med en enten/eller model, hvor ”alle børn i en klasse er med eller så er klassen ikke med” (Leder). Valget af den klassebaserede løsning handler om at lette sko- len for den administrative del af frugtordningen. Hensigten er, at kontaktforældrene i en klasse både står for kontakten til leverandøren og for det økonomiske. Men valget af den klassebaserede ordning hænger primært sammen med, at ledelsen har haft stor fokus på frugtordningens pædagogiske elementer. Ledelsen har aktivt søgt at inspirere lærerne til at gøre brug af projektets tanker omkring fællesskab, læringsparathed og inddragelse af frugt i faget.

”Der har nærmest været 100 % opbakning fra børnene, i hvert fald 99 % og lærerne har også væ- ret utroligt positive, selvom vi har erfaret, at der nok er nogen, som har kørt light-modellen i for- hold til inddragelse i undervisningen” (Leder).

Skolen har måttet erkende, at enten/eller-modellen har været problematisk, da der generelt er 10 % i en klasse, som ikke har ønsket at deltage.

”Vi må nok erkende, at konceptet med at alle i en klasse skal være med, sætter en kæp i hjulet”

(Leder).

Skolens ledelse mener, at overordnet har processen med Frugtkvarter været rigtig god, men måske kunne kommunikationen omkring det sociale og fælles i frugtordningen godt have været underbyg- get noget mere til forældrene. Skolen er ikke umiddelbart parat til at starte en individuel ordning op, men måske bliver det en mulighed på sigt. Indtil videre opfordres forældrene til at fortsætte med at give børnene frugt med og lærerne til stadigvæk at bruge frugten aktivt i klassesammenhæng.

(32)

9 4. Resumé af resultater

Frugtkvarter er blevet modtaget positivt og med begejstring på alle de syv deltagende skoler i Odense Kommune. Eleverne har nydt at få frugten. De har under besøg på skolerne udtrykt glæde over frugten og virket meget ivrige efter at få den.

Flere lærere har i udgangspunktet været skeptiske i forhold til de ekstra arbejdsbyrder og tidsfor- bruget ved frugtordningen. Desuden har flere ment, at der kunne opstå problemer med elevernes opførsel i forhold til frugten. Problemerne har vist sig at være mindre end forventet og flere skoler har fundet løsningsmodeller, der begrænser problematikkerne. Der er peget på, at lærerinvolverin- gen kan have en betydning, for hvordan de ældre elever opfører sig i forhold til frugten.

Lærerne bruger frugten til forskellige pædagogiske formål og opfatter frugtens styrker forskelligt alt efter elevernes alder. Hos de yngste elever bliver frugtspisningen en del af socialiseringen hen imod et velfungerende fællesskab og frugten bruges ofte i hyggestunder, hvor klassen socialt bindes sammen. Det er også primært i indskolingen, at frugten har sin relevans i forhold til faglig undervisning. På mellemtrinnet og i udskolingen har frugten generelt fungeret som et pædagogisk virkemiddel til at øge elevernes koncentration. Fravalget af frugten som fagligt input knyttes sammen med pressede undervisningsplaner og for kort tid til planlægning.

Den klassebaserede frugtordning vurderes af betydning i forhold til elevernes frugtindtag. Eleverne husker gennem den kollektive påmindelse at få spist frugt. Frugten vurderes, at have betydning som erstatning for de mere usunde mellemmåltider. Flere lærere fortæller, at frugten bevirker, at undervisningen ikke i samme grad forstyrres af sultne og derfor ukoncentrerede elever.

De fleste elever vil som sådan gerne fortsætte med en klassebaseret frugtordning og det samme gælder for lærere og skoleledelse. Ledelsen ønsker på ingen af skolerne at påtage sig den administrative del af frugtordningen uden nogen form for økonomisk og tidsmæssig kompensation. På flere skoler har dette betydet, at tilbudet til forældrene har været udformet som en individuel tilmelding direkte hos frugtleverandøren. Kun én skole har valgt at satse på en klassebaserede frugtordning baseret på forældreadministration. Det har vist sig at være umuligt at opnå 100 % tilslutning i de enkelte klasser, da enkelte forældre har haft principielle årsager til ikke at ønske deltagelse af deres børn.

Det har været vanskeligt at etablere forældrebetalte ordninger på skoler med mange socialt og øko- nomisk belastede familier og der efterlyses kommunale støtte- og tilskudsordninger.

De sociale og økonomiske problematikker har betydet, at en skole helt har måttet opgive at få en forældrebetalt ordning, en anden er fortsat med få elever og en tredje skole har kun set en mulighed i at fortsætte ordningen i indskolingen, ved at lægge den ind under en allerede eksisterende madordning.

I forbindelse med tilslutningen til en forældrebetalte ordning knytter der sig en særlig problematik til de ældre elever, som trods begejstring for frugten alligevel oftest fravælger at fortsætte med frugt. Der peges på sammenhænge med elevernes vaner i forhold til, hvad de normalt bruger penge på.

(33)

10 5. Elevernes sundhed

I det følgende afsnit fokuseres på skolelederes og læreres oplevelser med elevers mangelfulde eller dårlig kost. Desuden belyses holdninger til ansvaret for børnenes sundhed.

Sammenhæng mellem mad- og måltidsvaner og undervisningsmiljø

Flere skoleledere og lærere er bekymrede for elevernes sundhed. De taler om manglende morgenmad, om madpakken der er for usund eller den helt manglende madpakke. Der er udbredt enighed om, at elevers kost har betydning for undervisningsmiljøet i en klasse i forhold til uro og manglende koncentration.

”Vi har børn med indre uro. Forstyrrende for sig selv og omgivelserne. Hvor det kniber med kon- centrationen. Det giver tanker, der peger i retning af sammenhænge mellem kost og adfærd” (Sko- leleder skole 6).

”Man skal bare have undervist en dag, hvor der sidder et barn eller to som ikke har fået noget mad.

De bliver mere og mere grå og man kommer bare ikke igennem til dem og så bliver de måske uroli- ge” (Lærer 0. kl. skole 1).

”Vi har et stort problem med, at de ikke spiser morgenmad. Og det er et stort problem, fordi de snakker fra klokken halv ni om, at de er sultne og vi egentligt først spiser klokken ti. Vi skal rent faktisk lave noget fagligt fra klokken otte til ti og det kan de bare ikke samle sig om, fordi de er så sultne” (Lærer 0. kl., skole 3).

Forskel i årsag til kostproblemer

Der nævnes forskellige årsager til, at elevernes kost ikke er optimal. Primært tales der om et manglende overskud fra forældrenes side, der enten bunder i travlhed eller i udprægede sociale problematikker.

”Vi har rigtigt mange børn med særlige behov, som ikke har madpakke med og det ene og det an- det. Så er det også bare ærgerligt, at vi samtidig er en skole, der ikke har økonomi til at gå ind og støtte f.eks. frugtordningen […] Vi har børn der kommer i skole fuldstændigt uden mad.” (Lærer 3.

kl., skole 1).

På en skole fortæller flere lærere, at der igennem de seneste år har været stor fokus på elevernes sundhed. Et fokus som har haft betydning for især madpakkernes kvalitet i indskolingen og på mellemtrinnet. Alligevel er der stadigvæk problemer med elevernes kost, som bunder i generel uvidenhed omkring sundhed.

”Det er jo ikke dumhed, men det er uvidenhed og jeg kan jo ikke lade være med at tænke på, hvor mange livsstilssygdomme der især er herude og vi faktisk også har mange tykke børn herude” (Læ- rer 0.kl. skole 3).

Majoriteten af indskolingseleverne har ikke problemer med kosten, men flere lærere gør opmærk- som på, at det ofte er de samme få elever der har problemerne. Kostproblemer kædes oftest sammen med enkelte forældres manglende evner til at opfylde de krav der stilles til forældrene af skolen.

(34)

11

”Jeg tror altså også bare, det er forældrene vi skal have fat i. Ungerne kan bare ikke gøre for, at de f.eks. har glemt deres idrætstøj eller madpakke. Det er bare ikke deres opgave. De er seks år, det er bare ikke deres opgave, hvis de glemmer det. Det er bare heller ikke deres opgave, hvis der bliver smurt chokolademadder til dem […] Det er også noget med, at kunne sige nej som forældre og det er faktisk et stort problem” (Lærer 0.kl. skole 3).

Hos de ældre elever er billedet mere broget. Ofte er der flere i en klasse, som enten springer mor- genmaden og/eller madpakken over. Samtidig skal madpakken ofte konkurrere med de nærtliggen- de butikkers udvalg, idet de ældste årgange må forlade skolen i frikvartererne.

”I 8. og 9. klasse er der nok lidt mere tendens til, at det bliver noget med kanelsnegle og kager ovre fra centret og det hænger selvfølgeligt sammen med, at de må gå derover og så er det jo svært at konkurrere med” (Lærer 7.kl. skole 3).

”Hvis vi ikke fik frugt her i 10-frikvarteret, så var der mange, der ville spise noget usundt nede fra byen” (Pige 7.kl., skole 4)

Hos de ældre elever mærkes det tydeligt, at madvanerne har sammenhæng med elevernes frihed til selvadministration og dermed spørgsmålet omkring, hvordan de vælger at administrere friheden.

Her spiller en faktor som konsensus i klassen ind på spisevanerne. I observationerne var det tydeligt, at der kunne være stor forskel på, hvilke madvaner og rutiner klasser på samme skole og klassetrin havde.

Vejledning og retningslinjer

Skoleledelse og lærere mener som udgangspunkt, at det er forældrenes ansvar, at børnene får sund mad, men på grundlag af den faktiske situation omkring elevers manglende eller dårlige kost, tales der fra skolernes side om at påtage sig et medansvar for børnenes sundhed, herunder sundhedsundervisning. På alle skolerne er der enighed om, at skolen har en opgave i forhold til vejledning og rådgivning af forældre og elever.

”Vi voksne må være ansvarlige og gå ind og vise børn, at det er vigtigt, at det du putter i munden i løbet af en skoledag, det er sundt” (Leder, skole 7).

”Især på skoler som [skole 3] er det brændende vigtigt, at de får de her gode vaner og begynder at forstå, hvad det vil sige at gå i en dansk skole. Hvad der hører til det.” (Lærer 0.kl. skole 3).

Flere skoler henviser til, at de afholder emneuger omkring sundhed, motion og kost. Det generelle billede er, at skolerne er opmærksomme på problematikken med elevers manglende eller dårlige kost. De fleste af de syv undersøgte skoler er i gang med eller skal i gang med at udarbejde sundheds- eller kostpolitikker. De ønsker derigennem at skabe et fokus på problematikken og håber, at skolens fokus på sunde vaner vil have en afsmittende virkning på eleverne og deres familier. Der- udover skal sundheds- og kostpolitikkerne sørge for at skolen har mere konkrete retningslinjer i forhold til ansvarsområder. Et sådant tiltag vil have betydning i forhold til de skoler, hvor praksis omkring elevers kost afhænger af den enkelte lærers holdning.

”Vi har i teamet bare ikke kunnet blive enige om børnene må have slik med og det har vel været den der med, at det ikke er vores opgave, men forældrenes opgave”(Lærer 0. kl., skole 3).

(35)

12

”Man står også med en diskussion i 7. og 8. klasse, hvis de har haft sådan en kageordning kørende.

Det er meget, meget svært også selv om jeg har sagt, at jeg synes, det er en dårlig idé […] Det handler om, hvilke vaner vi giver dem, og jeg synes, det er rigtigt dejligt at de ikke mere må have kage med, for det sparer mig lidt for at bruge ’mine gode argumenter’” (Lærer 7. kl., skole 6).

Nogle skoler vælger udover vejlederrollen at have forbud eller delvise forbud i forhold til usunde fødevarer. En skole kalder sig en nul-sukker skole, og har klare retningslinjer for, hvad børnene må have med i madpakken

”Overordnet er børnenes mad forældrenes ansvar, men skolen vil gerne vise børnene den sunde vej.

Børnene må f.eks. hverken have saftevand eller mælkesnitter med i skole” (Skoleleder, skole 1).

En anden skole har valgt en lidt anderledes model, hvor fokus ligger på, at undgå sukker til hverdag, f.eks. gennem at afskaffe de ugentlige kageordninger. Flere lærere omtaler meget betegnende for- budet med sætningen: ”Der skal være forskel på hverdag og fest”.

Andre skoler fravælger med henvisning til forældreansvaret forbuds-løsninger. Der tales om, at skolen ikke bør fremstå formynderisk og at guleroden må foretrækkes frem for pisken.

”Der er desværre også nogle institutioner der har påtaget sig den løftede pegefinger-rolle og sim- pelthen går ind og kigger, hvad der er i madpakken. Det synes jeg bare ikke er rimeligt og jeg synes også det er uværdigt og det er mangel på respekt for forældrene. Jeg ville ikke selv ønske det som forælder” (Skoleleder, skole7).

” Vi kan ikke gå ind og sige, at børnenes ernæring er dårlig, men vi kan godt sige, at cola og slik er dårlig ernæring” (Skoleleder, skole 4).

6. De gode erfaringer med fælles frugt

Eleverne har ofte virket meget ivrige efter frugten og mange gange haft svært ved at vente indtil læreren synes det var det rette tidspunkt. Der har ofte været elever, der har spurgte til hvornår de skulle have frugten. Dette har ifølge flere lærere hængt sammen med, at frugten er blevet en god vane og en fast rutine som eleverne ser frem til.

Det sunde mellemmåltid

At frugten så at sige falder på et tørt sted, er blevet observeret i flere klasser. Det er ikke ualminde- ligt, at eleverne spiser af madpakken allerede fra morgenstunden eller om formiddagen, hvilket for en del elever betyder, at der ikke er mad til hele dagen.

”Kl. 10 er et godt tidspunkt, for der er der mange, som alligevel tager et stykke mad fra madpak- ken” (Pige 5.kl., skole 4).

”Lærerne giver udtryk for at eleverne kan strække madpakken og vente med at spise til godt 11- tiden og stadigvæk være friske. Eleverne får en gang energi gennem sundt sukker” (Skoleleder, skole 5).

(36)

13 For de ældre elever, der må forlade skolen, betyder muligheden for frugt, at de har et alternativ til de mere usunde mellemmåltider, der ofte indtages i løbet af formiddagen.

”Det er faktisk et rigtigt godt tidspunkt her ved ti-pausen, for der er der mange som er sultne og som går rundt og småspiser alt muligt. Nu kan man bare tage et stykke frugt i stedet for og det er nok ret meget sundere”(Pige 9. kl., skole 5).

”De store elever er glade for frugten […] det virker som et supplement til, at de går over i centreret og køber den mere usunde mad” (Skoleleder, skole 3)

På to skoler har ledelse og lærere fornemmet, at der er sket et skift hos de ældste elever i forhold til spisevanerne i frikvarteret. Hvor det før frugtordningen var lidt sejt at have penge med og købe chips, så er det nu blevet socialt anerkendt at spise frugt i stedet.

”Det er egentligt uhyggeligt hvor lidt der skal til at ændre børns adfærd i forhold til, hvad der er in og hvad der er yt […] det er sgu’ lidt mere in nu, at gå og spise frugt og ikke bare æde chips. Og vi har ikke løftet en pegefinger på noget tidspunkt, det vil vi simpelthen ikke” (Leder, skole 7).

”Heroppe får de spist frugten. Det handler vel om fællesskabet. Det, at alle er med i det. Det er blevet okay at spise frugt, eller in” (Skolebestyrelsesmedlem, skole 6).

Kollektiv påmindelse

Den klassebaserede frugtordning har stor betydning for elevernes indtag af frugt, uanset om frugten spises i undervisningstiden eller i frikvarteret. Eleverne fortæller at de gennem den fælles frugtspisning bliver mindet om at få spist frugt, i modsætning til hvis frugten kommer med hjemmefra. Der er tale om en kollektiv påmindelse, der virker ved, at mange gør det samme på samme tidspunkt.

”Det er helt klart bedst, vi får det heroppe i skole, for så får man det spist. Nogle gange når jeg har haft frugt med derhjemmefra, så glemmer jeg at spise det heroppe og jeg får det heller ikke spist, når jeg kommer hjem. Det er klart bedst når hele klassen får det på en gang” (Pige 9.kl., skole 5).

”Det er rigtig godt at få det herovre i skolen, så glemmer man det ikke. Når de andre går rundt og spiser frugt, så tænker man, nåh… ja, jeg skal også lige have et stykke” (Pige 5.kl., skole 4)

Den kollektive påmindelse virker, fordi eleverne kan se idéen med at spise frugt og samtidig synes, det smager godt.

”Jeg tror også, at alle egentligt godt ved, at det er sundt med frugt hver dag, men det er ikke noget, man sådan går rundt og husker på” (Pige 9.kl., skole 5)

På en skole har flere lærere oplevet, at elever enten ikke fik spist deres medbragte frugt eller simpelthen smed den ud. Under gratisperioden har dette ændret sig, idet eleverne ud over den fælles frugt, faktisk er begyndt at spise den medbragte frugt.

”Vi oplevede faktisk førhen at der var en del børn, som ikke fik det spist. Enten lå det og rådnede i tasken eller så røg det frisk i skraldespanden […] Bare det at vi har fokus på det nu, at vi bringer

(37)

14 det ind i faget og at vi har købt det her værktøj, som har ligget i klasserne, det har faktisk gjort at der er en del børn, som er begyndt at spise deres egen medbragte frugt” (Skoleleder, skole 7).

”Pengene til sådan en ordning er jo godt givet ud, hvis det betyder at halvdelen af frugten ikke ry- ger i skraldespanden”

(Forælder, skole 7).

Flere af de ældre elever der tilkendegiver, at de ikke skal fortsætte med betalingsordningen, har også fokus på den kollektive påmindelse. De er glade for frugten og har en intention om at begynde selv at tage frugt med, men de er samtidig afklarede omkring, at det kan blive svært uden den fælles ramme omkring frugtspisningen.

”Måske kommer jeg til at huske at få frugt med herop, men det er bedre, når vi alle sammen får det, så husker man det bare nemmere”

(Pige 5. kl., skole 5).

”Det bliver svært at få alle med, hvis vi selv skal betale. Faktisk tror jeg ikke, at der er særligt mange, som melder sig til […] Vi er nogle, som tager frugt med hjemmefra, men jeg tror, at der er mange, som vil glemme det med at få frugt med ret hurtigt. Det er ligesom ikke helt set samme”

(Pige 10.kl., skole 5).

Den kollektive påmindelse gennem den fælles frugt bevirker, at flere elever får deres daglige frugt og at der er et mindre spild i forhold til kasseret eller glemt frugt.