Frugtkvarter – Læring kræver næring
6. De gode erfaringer med fælles frugt
Eleverne har ofte virket meget ivrige efter frugten og mange gange haft svært ved at vente indtil læreren synes det var det rette tidspunkt. Der har ofte været elever, der har spurgte til hvornår de skulle have frugten. Dette har ifølge flere lærere hængt sammen med, at frugten er blevet en god vane og en fast rutine som eleverne ser frem til.
Det sunde mellemmåltid
At frugten så at sige falder på et tørt sted, er blevet observeret i flere klasser. Det er ikke ualminde-ligt, at eleverne spiser af madpakken allerede fra morgenstunden eller om formiddagen, hvilket for en del elever betyder, at der ikke er mad til hele dagen.
”Kl. 10 er et godt tidspunkt, for der er der mange, som alligevel tager et stykke mad fra madpak-ken” (Pige 5.kl., skole 4).
”Lærerne giver udtryk for at eleverne kan strække madpakken og vente med at spise til godt 11-tiden og stadigvæk være friske. Eleverne får en gang energi gennem sundt sukker” (Skoleleder, skole 5).
13 For de ældre elever, der må forlade skolen, betyder muligheden for frugt, at de har et alternativ til de mere usunde mellemmåltider, der ofte indtages i løbet af formiddagen.
”Det er faktisk et rigtigt godt tidspunkt her ved ti-pausen, for der er der mange som er sultne og som går rundt og småspiser alt muligt. Nu kan man bare tage et stykke frugt i stedet for og det er nok ret meget sundere”(Pige 9. kl., skole 5).
”De store elever er glade for frugten […] det virker som et supplement til, at de går over i centreret og køber den mere usunde mad” (Skoleleder, skole 3)
På to skoler har ledelse og lærere fornemmet, at der er sket et skift hos de ældste elever i forhold til spisevanerne i frikvarteret. Hvor det før frugtordningen var lidt sejt at have penge med og købe chips, så er det nu blevet socialt anerkendt at spise frugt i stedet.
”Det er egentligt uhyggeligt hvor lidt der skal til at ændre børns adfærd i forhold til, hvad der er in og hvad der er yt […] det er sgu’ lidt mere in nu, at gå og spise frugt og ikke bare æde chips. Og vi har ikke løftet en pegefinger på noget tidspunkt, det vil vi simpelthen ikke” (Leder, skole 7).
”Heroppe får de spist frugten. Det handler vel om fællesskabet. Det, at alle er med i det. Det er blevet okay at spise frugt, eller in” (Skolebestyrelsesmedlem, skole 6).
Kollektiv påmindelse
Den klassebaserede frugtordning har stor betydning for elevernes indtag af frugt, uanset om frugten spises i undervisningstiden eller i frikvarteret. Eleverne fortæller at de gennem den fælles frugtspis-ning bliver mindet om at få spist frugt, i modsætfrugtspis-ning til hvis frugten kommer med hjemmefra. Der er tale om en kollektiv påmindelse, der virker ved, at mange gør det samme på samme tidspunkt.
”Det er helt klart bedst, vi får det heroppe i skole, for så får man det spist. Nogle gange når jeg har haft frugt med derhjemmefra, så glemmer jeg at spise det heroppe og jeg får det heller ikke spist, når jeg kommer hjem. Det er klart bedst når hele klassen får det på en gang” (Pige 9.kl., skole 5).
”Det er rigtig godt at få det herovre i skolen, så glemmer man det ikke. Når de andre går rundt og spiser frugt, så tænker man, nåh… ja, jeg skal også lige have et stykke” (Pige 5.kl., skole 4)
Den kollektive påmindelse virker, fordi eleverne kan se idéen med at spise frugt og samtidig synes, det smager godt.
”Jeg tror også, at alle egentligt godt ved, at det er sundt med frugt hver dag, men det er ikke noget, man sådan går rundt og husker på” (Pige 9.kl., skole 5)
På en skole har flere lærere oplevet, at elever enten ikke fik spist deres medbragte frugt eller sim-pelthen smed den ud. Under gratisperioden har dette ændret sig, idet eleverne ud over den fælles frugt, faktisk er begyndt at spise den medbragte frugt.
”Vi oplevede faktisk førhen at der var en del børn, som ikke fik det spist. Enten lå det og rådnede i tasken eller så røg det frisk i skraldespanden […] Bare det at vi har fokus på det nu, at vi bringer
14 det ind i faget og at vi har købt det her værktøj, som har ligget i klasserne, det har faktisk gjort at der er en del børn, som er begyndt at spise deres egen medbragte frugt” (Skoleleder, skole 7).
”Pengene til sådan en ordning er jo godt givet ud, hvis det betyder at halvdelen af frugten ikke ry-ger i skraldespanden”
(Forælder, skole 7).
Flere af de ældre elever der tilkendegiver, at de ikke skal fortsætte med betalingsordningen, har også fokus på den kollektive påmindelse. De er glade for frugten og har en intention om at begynde selv at tage frugt med, men de er samtidig afklarede omkring, at det kan blive svært uden den fælles ramme omkring frugtspisningen.
”Måske kommer jeg til at huske at få frugt med herop, men det er bedre, når vi alle sammen får det, så husker man det bare nemmere”
(Pige 5. kl., skole 5).
”Det bliver svært at få alle med, hvis vi selv skal betale. Faktisk tror jeg ikke, at der er særligt mange, som melder sig til […] Vi er nogle, som tager frugt med hjemmefra, men jeg tror, at der er mange, som vil glemme det med at få frugt med ret hurtigt. Det er ligesom ikke helt set samme”
(Pige 10.kl., skole 5).
Den kollektive påmindelse gennem den fælles frugt bevirker, at flere elever får deres daglige frugt og at der er et mindre spild i forhold til kasseret eller glemt frugt.
15 7. Frugt som pædagogisk virkemiddel
På de fleste skoler er der forskel på, hvordan frugtordningen forvaltes og organiseres i indskolingen, i mellemgruppen og i udskolingen. Oftest er lærerne meget involverede i frugtspisningen i de min-dre klasser, mens de ælmin-dre elever er mere selvkørende. Dette gør sig gældende, uanset om børnene får frugten i frikvarteret eller i undervisningstiden. Forskellen i engagement kan ikke kædes sam-men med en forskel i lærernes holdning til Frugtkvarter, som generelt er meget positiv. Forskellen må nærmere ses som et udtryk for, at lærerne bruger ordningen til forskellige pædagogiske formål og opfatter frugtens styrker forskelligt.
Social træning
Blandt lærerne til de yngste elever har frugten været nyttig i forhold til elevernes socialisering hen imod et velfungerende fællesskab. Eleverne skiftes ofte til at hjælpe med ordningens praktiske sider såsom at hente frugtkassen, skære frugt ud og uddele frugten. I flere klasser er der klare regler for, hvordan frugtspisningen foregår, for på den måde at sikre, at alle bliver inddraget og har de samme muligheder. Med frugtordningen gives eleverne mulighed for aktivt at tage ansvar for klassens vel-befindende og samtidig øves de i de sociale spilleregler.
”Det er godt med den blandede frugt, fordi børnene lærer at deles om det. Der er regler for hvem der tager først og hvilken frugt vi tager først. På den måde lærer børnene at lytte til hinanden og respektere hinanden. Det handler faktisk om social træning”
(lærer 2. kl., skole 5).
”Jeg har skåret frugten ud, men så har det været børnenes ansvar, at alle fik lige meget og hvis der var noget tilovers, har vi i klassen snakket om, hvem der havde mest brug for at få det”
(Lærer 0.kl., skole 1).
Hos de ældre elever har kammeraternes velbefindende også betydning, men her er det andre sociale spilleregler, der er på spil. Flere elever fortæller om, at frugten ikke nødvendigvis deles efter et ret-færdighedsprincip men efter behov og smagspræferencer.
”Vi styrer selv hvor meget frugt vi tager og hvornår vi tager det. Det går fint. For eksempel hvis man ikke har madpakke med, så tager man bare noget mere frugt” (Pige 8. kl., skole 1).
”Hvis der er noget, man ikke kan lide, så er der bare en anden, som får det. Vi deles også om re-sterne, hvis der er nogen, som ikke er i skole” (Pige 7.kl., skole 4).
Hygge, samvær og tryghed
Flere lærere bruger ordet hygge i forbindelse med den fælles frugtspisning. Med hygge forstås det at sidde samlet, eventuelt i en rundkreds, og være sociale. Det handler om at slippe fagligheden et stykke tid og i stedet tale med hinanden om hverdagens glæder og bekymringer eller måske få læst højt. Hygge er afslapning og tryghed i fællesskabet.
”Det har stor betydning for klassen, det her med at få frugten samlet […]Vi tager frugten, når klas-sen har brug for det. Tit sidder vi og spiser samlet og hygger” (Lærer 2.kl., skole 5).
16
”De elsker frugt, fordi det er noget med en hyggesituation i en rundkreds med udskåret frugt. Der er tit nogle børn, som er med til at skære frugt ud og det synes de er hyggeligt og så skiftes de til at dele ud, det er også en del af det” (Lærer 0.kl., skole 3)
”Vi har det hyggeligt, når vi får frugt, især når [lærerens navn] læser højt imens” (Dreng 2.kl., skole 5).
Endvidere indebærer hygge i dansk forstand og dermed også i de danske skoler ofte indtagelse af slik, kage osv. Her pointeres fra flere sider, at frugten uden videre problemer kan erstatte den mere usunde del af hyggen. Flere klasser har i forlængelse af frugtordningen valgt at erstatte slikket med frugt til fødselsdage.
”Det handler ikke kun om et stykke frugt, men i et større perspektiv om, at det at hygge os og være sammen ikke nødvendigvis behøver at involvere kager eller slik” (Forælder, skole 7)
”Nu har mine så frugt med i stedet for kage. De har frugtstænger og alt muligt med og børnene er jo helt oppe at køre over det og de er jo lige så glade for det, som hvis det havde været flødeboller eller kage” (Lærer 4.kl., skole 6).
Koncentration
Allerede fra omkring tredje klasse sker der på flere skoler et skift i, hvordan uddelingen foregår, idet frugten i mange klasser deles ud, mens undervisningen fortsætter og dermed ikke på samme måde involverer hygge som et element. I stedet har en del mellemgruppe- og udskolingslærere valgt at bruge frugten konkret i forbindelse med klasens læringsmiljø i forhold til elevernes koncentrati-on. Der tales ikke decideret om, at frugten øger koncentration, men lærerne fortæller, at de bruger frugten som en pause i undervisningen. Dette kan både foregå i fællesskab eller ved at lade eleverne tage et stykke frugt, når de selv mener, de har brug for det.
”Hvis de har brug for en pause, så kan de bare liste ned og tage et stykke frugt og hvile ørerne lidt.
Det har fungeret rigtig godt” (Lærer 4.kl., skole 7).
Frugtpausen handler om at slippe koncentrationen kortvarigt og dermed undgå, at den helt forsvin-der. Flere klasse arbejder med dobbeltlektioner og her har frugtpausen stor relevans i forhold til at fastholde et koncentreret niveau frem til frikvarteret.
”Nogen gange er det os lærere, der henter frugten, hvis vi fortsætter med en dobbelttime. Så kan de tage frugt løbende igennem timerne, når de har lyst eller brug for det” (Lærer 7.kl., skole 1).
”På 7. årgang har vi moduler af halvanden time og der har det været godt at have som en pause, hvor vi lige lufter lidt ud i klassen og de lige får et stykke frugt og så er vi klar igen bagefter
[…]Det har været en lille pause i undervisningen, hvor eleverne lige slapper lidt af og bliver klare i hovederne igen” (Lærer 7.kl., skole 3).
Enkelte lærere fortæller også, at frugten er god til at samle elevernes opmærksomhed, imens der gives meddelelser eller holdes oplæg.
17
”Det handler meget om at få det organiseret, så det passer ind i den måde, vi arbejder på […] Vi startede de første 10 min. af timen, imens jeg så talte og satte i gang, så kunne eleverne spise. Så kunne de da holde deres mund så længe” (Lærer 7.kl., skole 6).
Læringsparathed
Flere lærere fortæller, at frugten har påvirket elevernes energi-niveau, hvilket har gjort det muligt at fastholde en god arbejdsrytme og fordybelse. Observationer, der tyder på en sammenhæng mellem frugtindtagelse og et øget energi-niveau hos eleverne, optræder både i klasser, hvor der har været udbredte problemer med elevernes kost og i klasser uden denne problematik
”Man kunne mærke, at de på en eller anden måde fik mere energi. Frugt er dejlig frisk og det var en dejlig måde at starte timen på. De børn, som var blevet inde og havde skåret frugt ud, de delte ud til de andre børn og så kunne vi godt sidde og arbejde samtidigt med, at de spiste de her kvarte æbler […]Det var godt til at holde dem i gang ” (Lærer 3. kl. skole 1).
”Jeg synes, at mange børn har kommet med udtalelser, der viser, at de har vænnet sig til det med at få et stykke frugt og at de faktisk har brug for lige at få det der blodsukker-kick, der får energien op igen. På den måde har det jo haft en effekt” (Lærer 2.kl., skole 2).
Enkelte lærere fremhæver, at gratisperioden har været for kort til, at effekten af frugten i forhold til elevernes læringsparathed har kunnet registreres. Flere understreger, at resultaterne af frugt- og madordninger først rigtig kan ses efter mere langsigtede tiltag.
Flere af de ældre elever fremhæver selv, at frugten giver energi. De fortæller, at de føler sig mindre trætte og mere koncentrerede, når de har spist et stykke frugt.
”Jeg synes, det var rigtigt godt med noget frugt, det hjælper også på koncentrationen” (Dreng 9.kl., skole 5).
”Jeg kan virkelig mærke, jeg bliver frisk. Det er helt vildt godt, hvis man er lidt træt eller lige træn-ger til at få klaret hovedet” (Pige 9 kl., skole 5).
På skolen, hvor frugten fast er blevet udleveret i ti-frikvarteret, pointerer enkelte elever, at det kun-ne være godt, hvis spise-tidspunkt var mindre fast. På den måde ville frugten bedre kunkun-ne udnyttes som energi-tilførsel.
”Det kunne være rart en gang i mellem at spise det i timerne, så energien kunne komme op, men det må vi ikke pga. bøgerne” (Pige 5. kl., skole 4).
Der er et mønster i undersøgelsesmaterialet, der peger på, at forskellen i fokuset på ’frugten som energikilde’ kan hænge sammen med, at de ældre elever i højere grad springer morgenmad eller madpakken over. Samtidig er der på flere skoler tradition for, at de yngre elever har ekstra frugt eller madpakker med til mellemmåltider, hvilket sjældent gør sig gældende hos de ældre elever. Få elever påpeger selv denne sammenhæng.
”Jeg tror, det virker opkvikkende […]Så sidder man ikke og er sulten og ikke kan koncentrerer sig.
Det er faktisk rigtigt smart med frugt på det her tidspunkt, hvor man godt kan være lidt uoplagt”
18 (Dreng 10.kl., skole 5).
De yngre elever taler ikke på samme måde om energi og træthed. I stedet sammenstiller de det at spise frugt med kropslig styrke og kropsligt velbehag.
”Det smager godt og så kan jeg løbe stærkt, når jeg har spist et æble” (Pige 2.kl., skole 5).
”Det er sundt for min mave. Det føles godt – det kan jeg mærke” (Dreng 1. kl., skole 4).
Der må tages forbehold i forhold til de yngre elevers stærke fokus på sammenhængen mellem frugt og en sund krop. Deres udtalelser minder meget om lærerens forklaringer på, hvad frugt gør ved kroppen og har derfor nok i mindre grad sammenhæng med reelle kropsoplevelser.
Kræsenhed og præferencer
Under samtalerne med eleverne har de stor fokus på, hvilke frugter de bedst kan lide og hvilke frug-ter de ikke bryder sig om. Der lægges vægt på smagen, frugtens konsistens og om frugten virker frisk og ustødt.
”Lige nu kan jeg bedst lide klementiner, for det er vi lige startet med at få, men ellers kan jeg lide det hele, undtagen hårde blommer” (Dreng 1.kl, skole 4).
Der kan ikke spores nogen generelle sammenhænge i elevernes frugtpræferencer i forhold til gnave-frugt eller de mere oplagte delegnave-frugter (f.eks. melon eller ananas) og den måde ordningen har kørt i klassen. Det kan dog pointeres, at flere af de ældre elever fremhæver, at de gerne vil have nem frugt, der bare kan gnaves og som ikke sviner.
”Appelsinerne smager godt, men er for besværlige. Det er bedst med grovfoder, altså frugt man bare kan gnave i sig” (Dreng 10.kl., skole 5).
Fra flere sider fremhæves det, at flere elever har smagt nye frugter. Dette forbindes dels med den nemme tilgængelighed til frugt og dels med indflydelsen af det positive gruppepres, der opstår om-kring den klassebaserede frugtordning.
”Mange af børnene var utroligt kræsne, men nu tør de godt smage, fordi de sidder sammen og spi-ser det. Børnene lærer jo også noget om, hvilke frugter det er mest hensigtsmæssigt at spise først i forhold til holdbarhed” (Leder, skole 7)
” Vi har det sådan, at man ikke bare må tage tre bananer, man skal smage forskellige ting. Det er selvfølgelig sådan, at hvis et barn ikke kan lide pære, så skal han selvfølgelig ikke spise en pære, hvis han ikke vil have det. Men derfor kan man alligevel prøve sig frem og smage på tingene” (Læ-rer 1.kl., skole 3).
19 8. Frugt i faget
Frugtkvarter har af mange, især indskolingslærere, været brugt som en lejlighed til at sætte fokus på sundhed, madvaner og forebyggelse.
”Vi har talt en del om sundhed herinde i klassen både under og før vi fik frugt. Vi har jo [lærer-navn], som kommer rundt i klasserne og fortæller om sundhed og mad – alt muligt med madpakker, sukker, vitaminer, fedt[…] Det er rigtig godt og børnene er meget ivrige efter at vide noget, så vi kunne godt bruge, at hun kunne komme nogle flere gange” (Lærer 2. kl., skole 5).
Flere lærere har dog fravalgt at bruge frugtordningen til sundhedsundervisning. Dette hænger sam-men med, at frugtordningen primært anskues fra et konkret sundhedsperspektiv og sekundært fra et undervisningsperspektiv2.
”Det er fint med frugten. Børnene er glade for den og frugt er jo sundt, men der er også nogle un-dervisningsmål, som skal opfyldes” (Lærer 4.kl., skole 7).
Af de lærere, der har deltaget i undersøgelsen, var det kun indskolingslærere, der benyttede frugten til faglig undervisning i skolens øvrige fag. Lærerne har alle været positive overfor effekten, men de fleste har understreget, at det kun har været aktuelt i opstarten af frugtperioden
”Man kan jo ikke blive ved med at inddrage det i undervisningen. Der er jo et helt konkret lærings-stof, som eleverne skal igennem og som der er afsat tid til. Frugten er ikke så oplagt til konkret un-dervisning over længere tid” (Lærer 3.kl., skole 2).
Enkelte lærere fremhæver dog, at frugten godt kan være et gennemgående værktøj til sprogstimule-ring og opøvelse af grammatisk forståelse hos de yngste elever. Under et besøg i en tredje klasse skal klassen lave ’ordmylder’ på tavlen over begrebet mad. I processen skal eleverne kategorisere de valgte mad-ord i henholdsvis navneord, udsagnsord, tillægsord og i forhold til begreberne sundt/usundt. Eleverne har i starten ikke helt styr på de grammatiske kategorier. Læreren eksempli-ficerer med ’æble, æblest, mest æblest’ til stor morskab for alle. En dreng foreslår ordet ond som et mad-tillægsord og der opstår en lille snak, om hvorvidt mad kan være ond. Der nås i fællesskab frem til, at mad ikke kan være ond men godt kan være ulækker, dårlig og usund. Eleverne er enga-gerede og emnet med mad og sund/usundt fanger dem helt sikkert.
På skoler med en stor procentdel af børn med anden etnisk herkomst har sprogstimulering og be-grebsforståelse været meget anvendt i forbindelse med frugtspisningen. Eleverne har for eksempel talt om navne, farver, smage og former.
”Det er da meget begrebsforståelse i 0.klasse. Mange gange kan man jo godt sidde og snakke om hvilke ting, der starter med A og halvdelen af tingene ved de ikke, hvad er […]Begrebsforståelsen er jo det største problem for mange af børnene. Med frugten bliver det jo meget konkret” (Lærer 0.kl., skole 3).
Frugten har også været brugt til at eksemplificere matematiske principper. I en 0.klasse har læreren brugt, at børnene skulle betale for frugten med kastanjer for derved at give dem en fornemmelse af,
Frugten har også været brugt til at eksemplificere matematiske principper. I en 0.klasse har læreren brugt, at børnene skulle betale for frugten med kastanjer for derved at give dem en fornemmelse af,