Krisen har fået de lavest ud-dannede til at pendle mere

(1)

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk

Arbejdsmarkedet efter krisen

Krisen har fået de lavest ud- dannede til at pendle mere

Den økonomiske krise har øget andelen af lønmodtagere, der pendler længere mellem hjem og arbejde. I 2007 - før krisen - pendlede 42 procent af alle lønmodtagere over kommune- grænsen for at komme på arbejde. I dag udgør andelen af pendlere 45 procent. Udviklingen dækker over, at det især er de lavest uddannede, der i dag pendler mere for at finde arbejde.

af senioranalytiker Mie Dalskov Pihl 18. juli 2012

Analysens hovedkonklusioner

• Den økonomiske krise har især fået de lavest uddannede til at flytte sig længere mellem hjem og arbejde. I 2007 pendlede 37 procent af de ufaglærte over kommunegrænsen for at få arbejde, mens andelen i 2011 var steget til 40 procent. Stort set samme stigning gælder for de faglærte.

• Krisen har derimod ikke fået de højtuddannede til at pendle mere. Både før krisen og i dag er det knap 60 procent af lønmodtagerne med lange videregående uddannelser, der krydser kommunegrænsen, hver gang de skal på arbejde.

• Ser man på pendling mellem landsdele, er tendenserne de samme. Krisen har ikke fået de højtuddannede til at pendle mere end de hele tiden har gjort, mens de lavest uddannede er dem, der har fået længere til arbejde.

Kontakt

Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf. 33557710 Mobil 26204036 md@ae.dk

Kommunikationschef Janus Breck

Tlf. 33 55 77 25 Mobil 40 61 34 38 jb@ae.dk

(2)

Arbejdsmarkedet efter krisen Krisen har fået de lavest uddannede til at pendle mere

2 Krisen har fået flere til at pendle - især de lavest uddannede

Denne analyse kortlægger andelen af lønmodtagere i alderen 18 til 64 år (excl. studerende), der pendler mellem bopæl og arbejdssted. Pendling er målt ud fra kommunegrænser, de gamle amtsgrænser og grænser mellem landsdele.¹

Tabel 1 viser andelen af lønmodtagere, der pendler til og fra arbejde forstået som, at de krydser en kommunegrænse. Som det fremgår, var det i 2007 godt 42 procent af lønmodtagerne, der pendlede, mens tallet i 2011 er steget til godt 45 procent, dvs. en stigning på 3 procentpoint. Andelen af pendlere er således steget under den økonomiske krise.

Tabel 1. Andel lønmodtagere (excl. studerende, 18-64 år), der pendler

2007 2011 Ændring

Pct. Pct.-point

Mellem kommunegrænser 42,1 45,1 3,0

Mellem de gamle amtsgrænser 24,0 26,3 2,3

Mellem landsdele 21,0 22,8 1,9

Anm: Tabellen viser andelen af lønmodtagere (uden studerende), der pendler mellem bopæl og arbejdssted.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2007-2011).

Jo højere uddannelse, jo mere pendler man

Des højere uddannelse, des mere pendler man for at komme på arbejde. Tabel 2 viser, at knap 60 procent af akademikerne pendler over kommunegrænsen for at komme på arbejde, mens pendlerandelen ligger på omkring 40 procent for ufaglærte og faglærte.

Figur 1. Andel lønmodtagere, der pendler

Anm: Tabellen viser andelen af lønmodtagere (uden studerende), der pendler mellem bopæl og arbejdssted.

1 De 11 landsdele er: København by, Københavns omegn, Nordsjælland, Bornholm, Østsjælland, Syd/Vestsjælland, Fyn, Sydjylland, Østjylland, Vest- jylland og Nordjylland.

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50

Mellem kommunegrænser Mellem de gamle amtsgrænser

Mellem landsdele

Pct.

2007 2011

(3)

3 Krisen har fået de lavest uddannede til at pendle mere

Krisen har dog fået de lavest uddannede til at pendle mere, idet pendlerandelen blandt ufaglærte er steget med 3,3 procentpoint, mens der for faglærte og personer med korte videregående uddannelser er tale om en stigning på 2,8-2,9 procentpoint.

Blandt akademikere har andelen af pendlere næsten ikke flyttet sig. Forklaringen er, at akademikere generelt pendler længere end andre grupper på arbejdsmarkedet. Målt på pendling over kommune- grænserne har krisen kun betydet ganske lidt for akademikernes afstand til arbejdspladsen. Derimod er de lavest uddannede grupper i højere grad blevet nødt til at flytte sig længere for at komme på arbejde.

Tendenserne skal ses i lyset af den økonomiske krise, hvor det pressede arbejdsmarked har fået flere – og især de lavest uddannede – til at flytte sig længere for at finde arbejde. Mange stillinger er blevet nedlagt, og derfor er flere end tidligere nødt til at pendle længere. Det er ganske enkelt ikke så nemt som tidligere at finde arbejde tæt på bopælen.

En interessant pointe fra tabel 2 er, at personer med korte videregående uddannelser generelt pendler mere end personer med mellemlange videregående uddannelser. Forklaringen skal til dels findes i, at mange med mellemlange videregående uddannelser er ansat på skoler eller daginstitutioner, hvorved der er bedre mulighed for at finde arbejde i nærområdet.

Tabel 2. Kommunale pendlere opdelt på højeste fuldførte uddannelse

2007 2011 Ændring

Pct. Pct.-point

Ufaglærte 37,2 40,4 3,3

EUD (fx tømrere, SOSU'er og kontoras- sistenter)

40,1 43,0 2,8

KVU (fx markedsføringsøkonomer, maskinteknikere)

52,4 55,3 2,9

MVU (fx diplomingeniører, lærere og pædagoger)

43,8 45,4 1,6

LVU (fx økonomer, læger, jurister og civilingeniører)

58,9 59,3 0,4

Alle 42,1 45,1 3,0

Anm: Tabellen viser andelen af lønmodtagere (uden studerende), der pendler mellem bopæl og arbejdssted målt på om man flytter sig over kom- munegrænsen.

Måler man på pendling mellem landsdele ses samme mønster. Akademikerne pendler i dobbelt så høj grad mellem landsdelene som ufaglærte og faglærte, hvor omkring hver femte lønmodtager flytter sig mellem landsdele, hver gang man skal på arbejde.

Den økonomiske krise har igen især flyttet ved de lavest uddannedes pendlingsmønstre, der i dag må rejse længere for at komme på arbejde. Blandt ufaglærte er andelen af landsdelspendlere vokset med 2,4 procentpoint, mens andelen af landsdelspendlere blandt akademikere faktisk er faldet svagt.

(4)

4

Tabel 3. Pendlere mellem landsdele opdelt på højeste fuldførte uddannelse

2007 2011 Ændring

Pct. Pct.-point

Ufaglærte 18,5 20,8 2,4

EUD (fx tømrere, SOSU'er og kontoras- sistenter)

18,7 20,3 1,6

KVU (fx markedsføringsøkonomer, maskinteknikere)

27,3 29,0 1,8

MVU (fx diplomingeniører, lærere og pædagoger)

20,6 21,3 0,7

LVU (fx økonomer, læger, jurister og civilingeniører)

37,6 37,3 -0,3

Alle 21,0 22,8 1,9

Anm: Tabellen viser andelen af lønmodtagere (uden studerende), der pendler mellem bopæl og arbejdssted målt på om man flytter sig mellem landsdele.