100
S a m l i n g , som i 1944 er udgivet af Frederiksberg Kom m une
bib lio te ker og knytter sig til et tidligere Katalog over Personal
historie (1935, med tillæ g fra 1943). Fo ruden nogle indledende afsnit med litteratu r om b ib lio g ra fi, arkivvæ sen og genealogi i alm indelighed, tid ssk rifter og sam linger a f stam tavler in d eh ol
der det en oversigt over den genealogiske litteratu r vedrørende enkelte slægter, væsentligst ordnet paa samme maade som de udm ærkede norske bib lio g rafier. Enhver, der under sit histo
riske arbejde strejfer in d paa genealogiens jagtm arker — og hvem gør ik k e det — v il hurtigt lære at værdsætte den lille , men saa in dholdsrige bog, der er et ypperligt vidnesbyrd om det store arbejde, vore kom m unebiblioteker udfører, ikke blot i skranken som direkte vejledere, men ogsaa ved skrivebordet i kontoret.
Jo h a n Hvidtfeldt.
Skolehistorie.
Johs. C. Jessen: A l s t e d o g R i n g s t e d H e r r e d e r s S k o l e h i s t o r i e i n d t i l 1 8 3 0. Udgivet af Hist. Samfund for Sorø Amt.
Svegaards Boghandel. Sorø 1945.
M ed denne bog afslutter fo rf. sit arbejde med Sorø amts skole
historie, der paabegyndtes i 1938 med udsendelsen a f »V. og 0.
Flakkeb jerg Herreders Skolehistorie ca. 1690 til vore Dage« og fortsattes i 1942 med »Slagelse Herreds Skolehistorie 1721—
1830«.
Bogen indledes med en overordentlig velskreven oversigt over skolevæsenets u d v ik lin g i de to herreder fra om kring 1700 til 1830. Det m aa beklages, at fo rf. ik k e har gjort noget mere ud a f forholdene fø r 1700, der afspises med et par lin ier. N aar han standser netop ved. aaret 1830, der jo i alm indelighed ikke be- trngtes som skelsættende i den danske skoles historie, skyldes det, at han ser spirerne til den u dvikling, der betingede o/mue- skolens om dannelse til folkeskole, i det aandelige røre, som i 1830 begyndte at gøre sig gældende udadtil, bl. a. i det saa- kaldte »hellige Land« i det sydvestlige hjørne a f Sorø amt, og som her um iddelbart førte til forbedringer a f skolevæsenet. — I indledningen fæstner m an sig iø vrig t særligt ved følgende ting:
skildrin gen a f den store skolerejsningsperiode o. 1730, den haarde dom, der fældes over skoleloven a f 1739 og dens følger, k a ra k teristikken a f biskop B alle som skolem and, skildringen a f fo r
søgene paa at hæve lærernes kundskabsmæssige standard ved a f
holdelsen af kurser og oprettelsen a f hjæ lpesem inarier i begyn
delsen a f det 19. aarh. og endelig karakteriseringen a f den danske skole som stærkt fattigpræ get endnu længe efter den store skole
lov a f 1814. A d sk illig e forhold, som omtales i indledningen,
101
kunde uden skade have været gjort til genstand fo r en mere ind- gaaende behandling. Saaledes vilde en fyldigere redegørelse for
under visningens art og om fang gennem tiderne have været væ rdi
fuld, ligesom m an savner et eksakt talm ateriale til belysning af skolernes elevtal og skoleforsøm m elserne.
De fire femtedele a f bogens halvtredje hundrede sider optages af skildrin ger a f de enkelte skolers og deres læreres historie.
Fo rf. har ofret et mægtigt arbejde paa at faa frem draget flest m ulige oplysninger om skolerne og deres lærere gennem tiderne, og det tør siges, at denne del af bogen derved er blevet en gu ld grube fo r lo kalh isto rikere og — ikke m indst — fo r pérsonal- historikere, hvis arbejde fo r øvrigt lettes ved det udmærkede per
sonregister, der afslutter bogen. Det er im id le rtid et stort spørgs- maal, om mange andre end netop disse v il have udbytte a f at gennem pløje de 200 sider med deres tusinder a f enkeltheder og de a ltfor detaillerede redegørelser fo r lærernes p riv atliv, deres forseelser og deres stridigheder med præster og foræ ldre, altsam men forhold, som er om trent ens i de forskellige egne a f landet.
F o r den, der søger til bogen i haab om at fin d e stof til supple
ring og uddybning af vort kendskab til dansk skolevæsens u d v ik lin g i alm indelighed, v il læsningen blive en ørkenvandring og udbyttet kun ringe. T h i her som i de fleste andre skolehistorier er skildringen lagt saaledes an, at den mere behandler lærernes end skolernes historie. Skal de mange skolehistoriske under
søgelser have andet end personalhistorisk eller snævert lo k a l
historisk interesse, er det nødvendigt, at der i højere grad skelnes mellem den enkelte skoles og dens læreres historie, og at s k il
dringen af lærerne og deres — ofte skolen uvedkom m ende — private fo rh o ld fa a r en mere begrænset plads. Noget helt andet er, at det fra et rent skolehistorisk synspunkt vilde være at fo re
trække, om m an gik over til at give sammenfattende skildrin ger af skolevæsenets u d v ik lin g i enkelte større om raader — herreder eller amter — og saa overlod til sognehistorikerne at give en detailleret redegørelse fo r hver enkelt skoles og dens læreres historie.
Det er beklageligt, at forfatteren ik ke har ladet det store a r
bejde, som han har ofret paa de særlige afsnit, kom m e den a l
m indelige oversigt til gode, ik k e m indst da bogen viser, at han er i besiddelse af et in tim t kendskab til aanden og livet i det 18. og 19. aarh.s skole og — hvad der frem gaar a f indledningen — virkelig forstaar at give en levende og fængslende frem stillin g af de store lin ie r i skolevæsenets udvikling.
Aage Bonde.
