DET DANSKE

15. FEBRUAR 1972 - NR. 2

DET DANSKE

HEDESELSKAB

P I N D S T R U P S P H A G N U M

# FIN - MELLEM - GROV - samt kvaliteten

# LØS, USORTERET Desuden leveres kvaliteten

# FIN TØRVESTRØELSE (sphagnum) i 430 liters poser og 200 liters poser Forhandlere overalt i landet

P I N D S T R U P M O S E B R U G %

8964 Pindstrup . Tlf. (06) 39 61 00

D R Æ N R E N S N I N G

drænsystemer foretages med højtryksmaskiner.

Henvendelse kan ske til Hedeselskabets lokale kontor eller til hovedkontoret, 8800 Viborg,

telefon (06) 62 61 11, lokal 244.

i.-''*

■jM M

aris*

SKOVBRUGSREDSKABER, SKOVHEGN, SKOVBRUGSKEMI KALIER GEIGY UKRUDTSMIDDEL

udbringes med bedste virkning i vintertiden (tø!) FARVER til mærkning af kævler:

NELSON AEROSPOT til billigste dagspris SIGNUMAT plastic-mærker til nummerering

Postbox 1 Telefon

4700 NÆSTVED Forlang venligst brochure (03) 80 01 10

A K T I E S E L S K A B E T

NORDISK BRANDFORSIKRING

A L L E A R T E R F O R S I K R I N G E R Holmens Kanal 42, 1060 København K

f

iH

1

H

iff

v -;V ■:

PENGE VOKSER PÅ TRÆER

IL

w tf.

u, m

VJA ><51 ^{•y. S*}

;r.

•V- i

‘>1

W!

a '■HC 'V*

-•lvTA

Gødskning af fyr og gran giver større tilvækst, bedre betalte dimensioner og dermed større fortjeneste.

Gød også gran for klipning. Det fremmer væksten af pynte­

grønt med mørkegrøn farve - den bedst betalte kvalitet.

Spørg efter prilfet NPK 25-3-9 - en velegnet gødning - også til skoven.

ifflL Norsk Hydro

DANSK STALGÆRDE

V V . *

9

i

.fc

AKTIESELSKABET NORDISKE KABEL- OG TRAADFABRIKER- KØBENHAVN F.

Sine forsikringer tegner man i

NORDISK ULYKKE

Grønningen 17 - København K Telefon Min. 81 11

PETERSENs.

PEDERSEN

V I B O R G

Telefon (06) 62 62 88

ALT I ELEKTRICITET

Diana

skovtjære

Mod rodfordærver:

Natriumnitrit tilsat rødt farvestof Salgskontor

v. skovrider Tage Hansen Kn. Olsensgade 12 4840 Nr. Alslev tlf. (03) 83 44 96

IFA-PELS

forløb med stigende priser

ræve I 90.- 122.- top 130.- blåræve 190- 230.-

- II 52.- 92.- stenmår I 74.- 76.-

- små 30.- 40.- ildere I 25.- 30.-

Marts-auktionen finder sted den 9. marts; sidste indleveringsfrist den 26. februar 1972.

Med venlig hilsen

I FA-PELS

Ejby Industrivej 28, 2600 Glostrup. (01) 96 48 22

Husqvarna 160 S

Den sidste nye sav i Husqvarna-familien

Den bygger på Husqvarnas mangeårige erfaringer som motorfabrik.

Husqvarna 160 S er arbejdsrigtigt udformet. Gennemtænkt i hver detalje.

160 S har også markedets mest effektive lyddæmpning, men det allerbedste ved 160 S — den er vibrationsdæmpet efter 3-enhedsprincippet.

Husqvarna 160 S

| vibrationsdæmpet som i en bil.

*

-

å##**⁰* ...

"

ad

Husqvarna 180 S

er den stærkeste af Husqvarnas motorsave, og er først og fremmest velegnet til de, der stiller store krav om højere effektivitet ved skovning af store træer.

Husqvarna G 65

er velkendt blandt skovfolk. Den er en anerkendt pålidelig sav, som er konstrueret og udviklet således, at den passer til de krav, der stilles til en motorsav.

Husqvarna

J. O. Thomsen Ringparken 12 9300 Sæby Tlf (08) 46 18 27 Leif Grønhøj Jyllandsgade 38 9520 Skørpinge

Vejle Værktøj magasin Ibæk Strandvej 7100 Vejle Tlf (05) 82 47 11 Motor Centret Industrivej 5772 5772. Kværndrup

Mekaniker Poul Olsen 5952 Tullebølle Tlf (09) 50 12 72 Hako-Tek v/Aage Melvej Bisgårdsgade 9 7500 Holstebro

Mekaniker Arne Mogensen Halsted pr 4900 Nakskov Tlf (03 939) 22 U Fa. Vepa v/ Johs. Larsen Toksværd pr

Fa. Bendt Jensen Valdemarsgade 13 4200 Slagelse Tlf (03) 52 43 65 Sølving Skovservice Kirke Værløsevej 42 3500 Lille Værløse

NU I BOGHANDELEN:

HEDESAGEN

UNDER FORVANDLING

af Erik Helmer Pedersen

2. bind af Hedeselskabets historie (1914-1966) 600 sider, rigt illustreret, uindbundet (incl. moms)

k , 98,00

Sammen med 1. bind

DET INDVUNDNE DANMARK

omhandlende perioden 1866-1914, af Fridlev Skrubbeltrang, er beret­

ningen om de 100 år en historisk redegørelse af varig værdi.

Pris for l.del er uindbundet (excl. moms)... kr.

76,00

De to bøger kan tillige med de to nedennævnte også fås ved henven­

delse til Hedeselskabets hovedkontor, 8800 Viborg.

*

Fra samme tid og beslægtet i emne er:

E. M. DALGAS

af Harald Skodshøj

228 sider, illustreret, uindbundet (excl. moms)... kr.

28,50

HEDENS OPDYRKNING I DANMARK

444 sider, 250 illustrationer, heraf 70 helsider. Favørpris til medlem­

merne af Hedeselskabet og Hedebruget (excl. moms) . . kr.

30,00

Bogen er udgivet af Det danske Hedeselskab ved oprettelsen af Kon­

genshus Mindepark for hedens opdyrkere.

Nr. 2

15. februar 1972 93. årgang

Hedeselskabets Tidsskrift

I nummer 2:

Nekrologer

Nyt navn til mose- og engafdelingen

Hollændernes kamp mod havet

Forstmand fra Hede­

selskabet på FAO-job i Panama

Redaktionen:

Redaktør:

Hans Sigfred Knudsen Redaktionsudvalg:

Afdelingschef, skovrider B. Steenstrup (formand) Distriktsbestyrer J. Alsted Kontorchef

B. Dalberg-Larsen Afdelingschef N. Venov Hedeselskabets Tidsskrift udgår 12 gange årligt til medlemmer.

Medlemsbidraget er årligt mindst 10 kr.

eller én gang for alle mindst 200 kr.

Tryk:

Carlo Mortensens Bogtrykkeri, Viborg.

Annonceekspedftion:

Hedeselskabets Hoved­

kontor, 8800 Viborg Telefon (06) 62 61 11 Annoncepris: 70 øre/mm

Forsiden:

Et mergelleje - måske det sidste - blev i som­

mer åbnet og tømt i det tidligere så mergelrige Damholt-område nord for Ikast,

IWjiSs'5

■ , - vV

V _i

mi

m

...

Hans Majestæt Kong Frederik er død.

Det var et sorgens budskab for hele det danske folk, da det den 14. januar blev meddelt, at kongen var død. Kong Frederik var Danmarks konge i næsten et kvart århundrede, og han for­

stod i sin regeringstid at demokratisere det danske kongedømme og indrette det efter et moderne samfunds krav. Derfor er kongedømmet dybt rodfæstet i den danske befolkning, og kon­

gen følte sig stærkt forpligtet overfor den gerning, han var født og uddannet til.

Kong Frederik var i hele sin regeringstid protektor for Det danske Hedeselskab og var meget interesseret i de stærkt skiftende arbejdsopgaver, der i den lange periode blev pålagt Hedeselskabet.

Vi vil i ærbødighed og respekt mindes Kong Frederik den Niende og hans kongegerning, og vore tanker går i dag til dronning Ingrid, der altid stod ved kongens side og var med til at skabe den dybe respekt, som var og stadig er om det

danske kongehus. A. Olufsen.

Dødsfald

■mm

L: if

Direktør Niels Basse

Tidligere direktør Niels Basse, en af de mest markante, medlevende og målbevidste ledere, Det danske Hede­

selskab har haft, er efter tiltagende svaghed død den 29. januar 1972 i Viborg i en alder af 83 år.

Niels Basse var født på Blegind Enggaard ved Hørning syd for Århus som søn af gdr. M. Basse. Efter nogle år ved praktisk landbrug og et ophold på landbrugsskole tog han 20 år gam­

mel på Landbohøjskolen, hvorfra han blev landbrugskandidat i 1910.

I en kort periode var han assistent på Statens forsøgsstation i Lyngby hos statskonsulent K. Hansen, hvor­

efter han samme år kom til Hede­

selskabet som assistent hos lederen af selskabets mosevirksomhed, Th.

Claudi Westh.

I de følgende år kom han til at leve med i den udvikling i selskabet, som arbejdet med grundforbedring med­

førte. Basse blev en betroet sekretær for Claudi Westh, men han afslog - omend tøvende - at følge Westh til Statens Grundforbedringsvirksomhed i København i 1918, en afgørelse, han ikke kom til at fortryde.

Fra 1916 til 1943 var Basse leder af Hedeselskabets mose- og engafdelings distriktskontor i Viborg, og ved ny­

ordningen i forbindelse med selska­

bets overtagelse af Statens Grund­

forbedringsvæsen blev han udnævnt til underafdelingsleder og senere af­

delingsleder for hele mose- og eng­

afdelingen.

Da direktør Flensborg i 1943 faldt for aldersgrænsen, var Basse selv­

skreven som efterfølger, en stilling, han beklædte til 1958. På det tids­

punkt, da Basse tiltrådte, var der brug for en »stærk« mand, og han for­

måede i kraft af sin stabilitet, parret med en udpræget økonomisk sans, at få tingene til at glide.

Det er karakteristisk, at E. Helmer Pedersen i »Hedesagen under for­

vandling« sammenfattende om Basses direktørperiode kan oplyse: »På disse vilkår arbejdede selskabet støt og roligt videre i de næste 15 år. Bevidst og målrettet søgte man at tilpasse opgaverne fra de ekstraordinære for­

hold i tiden 1936-46 til den nye situa­

tion, og samme mådehold udviste man i forhold til ledelsesstrukturen«.

Mådehold var netop et kendemærke for direktør Basse. Han var på sin specielle måde en fremragende for­

handler. Alle vi, der gennem årene har haft lejlighed til at følge ham ved forhandlingsmøder, har måttet beundre hans enestående evne til at

»tie stille«.

Ligegyldigt hvor højt bølgerne gik, og ligegyldigt hvor provokerende ind­

læg, der fremkom, og som måtte friste til øjeblikkelig reaktion, kunne Basse sidde tavs og med lukket ansigt, for så, når afslutningen nærmede sig, stilfærdigt at bede mødelederen om ordet. Langsomt og i velovervejede sætninger resumerede han den be­

handlede sag og trak linierne op for

20

dens løsning, og han nåede derved næsten altid sit mål.

Direktør Basse var en fremragende leder af Hedeselskabets omfattende og mangeartede virksomhed. Hans evne til at finde det centrale i en sag og de problemer, den indebar, var meget veludviklet, og han skyede in­

gen anstrengelser for at overvinde foreliggende vanskeligheder.

Ledemotivet i hans gerning i sel­

skabet gennem næsten 50 år var til stadighed, at de mennesker - hvad­

enten det var landmænd, skovejere, myndigheder eller andre - der hen­

vendte sig, skulle have den bedst mulige service, samtidig med, at Hedeselskabets tarv blev tilgodeset bedst muligt.

I en udtalelse til Hedeselskabets Tidsskrift i anledning af 60-års fød­

selsdagen konkluderer han selv sit virke således:

»Virksomheden under Hedeselska­

bet har givet mig overordentlig me­

gen arbejdsglæde. Det er næppe man­

ge i så høj grad beskåret at se frug­

terne af sit arbejde. Når Hedeselska­

bet har udrettet så meget og forhå­

bentlig også i fremtiden har mulig­

heder for meget mere, så skyldes det den enestående tillid, hvormed sel­

skabet mødes overalt i befolkningen.

Erfaringerne fra hundreder af for­

handlinger har vist mig, at mødes man med tillid, kan vanskeligheder­

ne altid overvindes. Resultaterne nås, når man viser ro, tålmodighed og har god tid - og især det sidste er helt afgørende«.

Utallige opgaver blev i årenes løb overdraget til direktør Basse. Han af­

løste i 1932 direktør Westergaard som faglig leder af »Hedebruget«, og han var den drivende kraft i oprettelsen af Kongenshus Mindepark, hvis for­

mand han var til sin død.

Her oplevede han det enestående at se, at han efter indstilling fra Hede­

selskabets bestyrelse fik sit navn ind­

hugget i en af stenene, der kranser mødepladsen - en hæder, der glædede ham meget.

Som medlem af Statens landvin­

dingsudvalg og formand for det jy­

ske underudvalg deltog han i gen-

r

IfH;

r m

m i*

m

Niels Basse sammen med finansudvalget i Kongenshus Mindepark 1968

nemførelsen af de mange store land­

vindingsarbejder, den tid krævede, og kronen på dette værk var for ham sikkert Skjernådalens afvanding.

Da A/S Jydsk Landvinding blev dannet, var det naturligt, at han ud­

nævntes til selskabets direktør, og han forestod her en række omfat­

tende hedeopdyrkningsarbejder, der resulterede i skabelsen af mange nye hjem på heden.

Direktør Basse mistede i 1955 sin hustru, Sigrid Basse, der var datter af købmand Schram i Viborg. Han

efterlader sig to børn, ekspeditions­

sekretær i Landbrugsministeriet, Mogens Basse, og en datter, Gertrud, der er gift med professor Wollenber- ger, Øst-Berlin.

Niels Basse blev i 1958 udnævnt til Kommandør af Dannebrog.

Et flittigt, målbevidst liv i arbejdet på at gøre Danmark større og rigere er afsluttet, og i Hedeselskabets an­

naler vil Niels Basses navn lyse frem gennem tiderne.

A. Krøigaard.

Dødsfald

Assistent Børge Skanderup afgik pludselig ved døden den 29. januar, 60 år gammel.

Skanderup blev ansat ved Hede­

selskabet i 1940 som medarbejder ved Hedeselskabets beskæftigelsesforan­

staltninger, der havde til opgave at gennemføre forskellige plantnings­

opgaver, specielt omfattende kollek­

tive læplantningsarbejder, ved hjælp af henviste arbejdsledige fra byerne.

Han var en årrække beskæftiget med forvaltning af foranstaltningens materiel, redskaber af forskellig art, senge, sengetøj og lign. Da beskæf­

tigelsesarbejderne blev stillet i bero i begyndelsen af 60’erne, fortsatte Skanderup som assistent ved plant­

ningsafdelingen og senere ved bog­

holderiet under Hedeselskabets ho­

vedkontor.

Skanderup var en loyal og inter­

esseret medarbejder, der altid udførte det arbejde, der blev ham pålagt, korrekt og samvittighedsfuldt. Han var en hyggelig medarbejder og en god og afholdt kammerat, som vil blive savnet af alle, der havde kon­

takt med ham i det daglige arbejde.

NAVNEFORANDRING

Hedeselskabets ledelse har vedtaget, at mose- og engafdelingen fra 1.

januar skiftede navn til grundfor­

bedringsafdelingen.

Afdelingens gamle betegnelse hav­

de rod i traditioner, men har i det sidste halve århundrede været en uklar betegnelse for den virksom­

hed, der blev udøvet af afdelingen.

Behovet for en navneforandring er navnlig blevet aktuel i de senere år, da afdelingen har fået kontakt med nye kredse og institutioner, for hvem navnet mose- og engafdeling gav an­

ledning til misforståelser.

Hus, have og landskab

Det kgl. danske Landhusholdningsselskab.

200 sider, 42 kr.

Bogen »Hus, have og landskab« påpeger de mange muligheder, man selv har for at forme og forny sine udendørs omgivelser og dermed forbedre sin egen trivsel. En række områder, som jordejere måske skal tage stilling til, er behandlet: Naturfred­

ning, beplantning af uproduktive arealer, læplantning, vildtpleje, vandløb og ombyg­

ning af landbrugsejendomme.

LANDBRUGETS KVÆGBOG 144 sider, 18,40 kr.

En række af vore kendte forsøgsfolk har ydet bidrag til bogen og har især samlet sig om opdræt og fedning, idet det anføres, at kvægholdet vil være den driftsgren, som opnår størst økonomisk fordel ved eventuel dansk tilslutning til Fællesmarkedet.

22

Hollændernes kamp mod havet i det 20. århundrede

Agronom Chr. Nielsen fra Hedeselskabets

grundforbedringsafdeling i Odense har deltaget i et internationalt

dræningskursus i Holland og beskriver hollandske kystsikrings- og

landvindingsarbejder

I 1890-91 udarbejdede den hollandske dr. Lely en rapport og et skitseprojekt til bygning af en beskyttelsesdæm­

ning mellem Friesland og Nordhol- land, en plan, der tillige muliggjorde indvinding af arealer fra Zuidersøen.

Efter en stormflodskatastrofe i 1916 blev der i det hollandske parlament flertal for, at der skulle arbejdes videre med dr. Lely’s planer. Dr. Lely var på det tidspunkt landbrugsmini­

ster, og i 1918 blev det vedtaget, at planen skulle føres ud i livet.

Arbejdet omfattede bygning af en 30 km lang beskyttelsesdæmning fra Friesland i nord til Wieringerøen i syd og en 2,5 km lang dæmning fra Wieringerøen til Nordholland.

Beskyttelsesdæmningen overflødig­

gjorde ombygning af 300 km gamle diger langs Zuidersøens bred, diger, der var for lave og bygget for dårligt.

Endvidere gav dæmningen mulig­

hed for landvinding i den 350.000 ha store sø, men afgørende var også, at søens salt- og brakvand i løbet af nogle år ville blive til ferskvand, som kunne få betydning for landets fersk­

vandsforsyning til den stærkt stigen­

de industri og befolkning.

Det havde stor interesse for de lavt liggende gamle polderområder om­

kring søen at få den omdannet til en ferskvandssø, da saltindtrængen til polderne gennem dybtliggende grus­

lag altid havde været en fare.

Kortskitserne viser den hollandske kystlinje, som den var i år 1500, og som den skønnes at blive i 1980, da forkortet flere tusinde km. Delta-pro- jektet i syd betyder al­

ene 700 km kortere kyst­

linje.

LStfJWQrctaT'

YsscMoKa

O Z'*/QV,Z . Haartørø 2

£" O

Amsterdam

O utrffcfst

Tha Hague

Arnnam

-

’fotteritøm

V&*

Hogastem

Woa! Sw

O 's^Hertoaqft&OSCft O Brede

MiddeftHirg

O E <fldlftov*r:

r\

De hvide partier, Zuidersøen i nord og delta-regionen i syd, viser inddæmmede vand- og landarealer. Den vandrette skravering illustrerer vand, og de skrå streger viser de ind­

vundne poldere.

Afløbsforholdene for floder og min­

dre vandløb blev forbedret, hvilket gjorde meget store områder langs vandløbene mere dyrkningssikre.

Af fordele ved dæmnings- og pol- derprojektet skal også nævnes den trafikale betydning; provinserne Nordholland og Friesland blev for­

bundet, og vejanlæggene over Flevo- land og Nordøstpolderen har forbed­

ret færdselen mellem Amsterdam- Rotterdam-området og landets nord­

østlige provinser.

I dæmningen er indbygget høj- vandssluser, så vandspejlet i søen kan holdes konstant. Om vinteren holdes vandspejlet 0,35-0,40 m og om som­

meren 0,15-0,20 m under N. S. L.

Grunden til forskellen på sommer- og 2 4

vintervandstand er, at søen om som­

meren tjener som reservoir for fersk­

vandsforsyningen, og at der om vin­

teren kan indtræffe perioder med langvarige nordvestenstorme, hvor det er umuligt at aflede vand fra søen.

Den 28. maj 1932 blev det sidste

hul i dæmningen lukket, efter at ar­

bejdet havde stået på i fem år. For­

inden var dæmningen mellem Nord- holland og øen Wieringen fuldført i 1924, og den første af de nye poldere,

»Wieringermeer«, var inddæmmet i årene 1927-30. Den efterfølgende ud­

vikling fremgår af tabel 1.

Areal i ha

Digebygnings­

periode

Opdyrknings­

periode

Wieringermeer Polder 20.000 1927-1929 1930-1940

Nordøst Polder 48.000 1936-1940 1942-1958

Øst Flevoland Polder 54.000 1950-1956 1957-

Syd Flevoland Polder 43.000 1959-1967 1968-

Markerwaard Polder 56.000 1956-

<-■' -<•' -v V-

fe#**

Kl k

■ V:-.

mm

*

. .

På nyindvunden polder efter den første pumpning. Jordprøver indsamles og sendes til laboratorieundersøgelse.

Fra hav til dyrkbart land

Inden projektering af et polder- område fuldføres, foretages en nøje undersøgelse af søbunden. Undersø­

gelsen omfatter analyse og måling af dyndlagets tykkelse og en efterføl­

gende beregning af, hvor store sæt­

ninger der kan forventes efter ud­

tørring.

Zuidersøens bund består for en stor del af dynd med et porerumfang på 80 pct., eller udtrykt på anden måde:

80 pct. af substansen består af vand.

Ved at sammenholde analyse- og måleresultater med analyser fra gam­

le polderområder i Holland kan sæt­

ningsdybden beregnes. Sætningen beregnes for en 80-årig periode, sva­

rende til levetiden på pumpestationer og andre bygværker, og varierer fra 0 cm i områder med rent sand til over 100 cm i områder med dybe dyndlag.

Herefter udarbejdes højdekort, vi­

sende polderlandet, som det vil se ud efter at have været tørlagt i 80 år.

Disse kort danner grundlag for dæm­

ningers, kanalers og pumpestationers placering og for dybder på kanaler og løftehøjder på pumper o. s. v.

Samtidig med dæmningers og pum­

pestationers bygning graves hoved­

afvandingskanalerne under vand, så arealet kan lænses for vand, så snart dæmningen er lukket, og pumperne er klar til start.

Efter nogle måneder er vandet pumpet ud, og tilbage er nu en mud­

derpøl, der er ufarbar for mennesker og maskiner, og som kun kan tørlæg­

ges ved fordampning.

Det næste er, at hele området sås til med tagrør, hvilket naturligvis sker med fly. Grunden til, at der an­

vendes tagrør, er for det første, at tagrørene holder anden vegetation borte, og at tagrørene fremmer for­

dampningen specielt fra de dybere­

liggende jordlag.

Når der er bygget veje, og de min­

dre afvandingskanaler er gravet, be­

gynder opdyrkningen. Rørskoven, der kan blive over 3 meter høj, kvæles ved hjælp af flysprøjtning, og efter udtørring brændes den af.

I begyndelsen er permeabiliteten (gennemtrængeligheden) i dynd jor­

den meget lav. Derfor er de første drænsystemer åbne grøfter, der gra­

ves i 60 cm dybde. Afstanden varie­

rer mellem 8 og 24 meter, afhængig af boniteten. De åbne markgrøfter piøjes eller graves med maskiner fremstillet til formålet.

De første år foregår dyrkningen mellem disse markgrøfter. Når jorden er udtørret, og permeabiliteten er blevet væsentligt forøget som følge af revner og sprækker, udskiftes de åbne grøfter med rørdræn.

Selve opdyrkningen af arealerne foretages af staten, som dyrker den de første 3-5 år, inden de afhændes til forpagterne. Statsgården råder over en meget anselig maskinpark.

Der tages 3000-4000 ha nyt land ind i dyrkningen om året, og gården dri­

ver til stadighed 18.-20.000 ha.

Den første afgrøde er vinterraps, der har evnen til at kvæle de sidste tagrør. Senere sås vinterhvede, byg, havre og græsfrø.

Arealernes anvendelse

Inden udstykning af arealerne sker en vurdering af boniteten med efter­

følgende fordeling af arealerne til blandet landbrug, vedvarende græs, frugtavl, gartneri, skov, rekreative arealer o. s. v.

Derefter gennemføres omfattende undersøgelser og beregninger for at finde frem til de mest hensigtsmæs­

sige ejendomsstørrelser og dimensio-

26

i

tei m

Sfl

H

»*&■

S?--«

Et landbohjem på polder-land. Der kan være op til 3000 ansøgere, når et nyt landbrug bliver udbudt.

ner på parceller, vejnettets tæthed, antallet af landsbyer, behovet for større forretningscentre og rekreative områder.

Den tekniske og økonomiske udvik­

ling i årene fra den første polderud- stykning i 30’erne til i dag har natur­

ligvis ændret beregningsgrundlagene, hvorfor den sidste polder er meget forskellig fra de først udstykkede områder. Det belyses af, at ejendom­

me i Wieringermeerpolderen er på 10 ha, udstykket i årene mellem 1935 til 1942, 12 ha for udstykning mellem 1947-1958, 15-20 ha mellem 1962 til 1968 og 40-60 ha efter 1969.

I Wieringermeer blev anlagt fire landsbyer i det 20.000 ha store om­

råde. Nordøstpolderen har en større handels- og administrationsby og 10 landsbyer.

For den østlige del af Flevoland- polderen var planlagt adskillige byer, men kun tre landsbyer er opført, og hertil kommer begyndelsen til en provinshovedstad, som i år 2000 skulle have omkring 100.000 indbyg­

gere, og som har fået navnet Lelystad efter planernes skaber, dr. Lely.

Arealer udlagt til skov, parker og andre rekreative områder, er udvidet væsentligt i tidens løb.

I den sidst tørlagte polder, Syd Flevoland, er en stor del stadig rør­

skov, og kun en lille del er overladt til private gårdbrug. I den sidst ud­

formede skitseplan for dette område, der ligger nær de tæt befolkede egne omkring Amsterdam, er der afsat 25 pct. af arealet til landbrug og gart­

neri, 25 pct. til industri, 25 pct. til en fremtidsby med 250.000 indbyggere og 25 pct. til rekreative områder. Ved søerne mellem Flevoland og det gam­

le land er anlagt badestrande, lyst­

bådehavne og campingpladser.

Arbejdet med den sidste og største polder, Markerwaard, er kun delvis påbegyndt. Indtil nu er kun opført enkelte korte dæmningsstrækninger.

I dag diskuteres, om arbejdet er værd at gennemføre, idet Holland i for­

vejen har afsætningsvanskeligheder for sin fødevareproduktion, og samti-

%_n

fe

Et led i deltaprojektet er motorvejsbroer, her den 5 km lange betonbro over Oosters- chelde, som har vanddybde på op til 35 meter. Hovedvejene E3 og E 10 føres gennem delta-regionen og skaber forbindelse til Belgien og Frankrig, mens E5 har retning mod den fremtidige kanaltunnel mellem kontinentet og England.

dig hævdes det, at der bliver behov for området til ferskvandsreservoir.

Under alle omstændigheder bliver der dog tørlagt et område til ny flyve­

plads i nærheden af Amsterdam.

Deltaplanen

Den 1. februar 1953 blev Holland ramt af den hidtil højest målte flod­

bølge. Ved Hook van Holland stod vandet 3,85 meter over normal vand­

stand.

På dette ene døgn indtjente Zuider- sødæmningen sig selv, siger hollæn­

derne, og måske meget mere, idet oversvømmelsernes omfang havde været uoverskuelige, hvis dæmnin­

gen ikke havde været der, idet 50 pct.

af landet ligger under normal vand­

stand, og 60 pct. af befolkningen bor i dette område.

Anderledes gik det i landets syd­

vestlige provins, Zeeland, som er del­

taøerne i Rhinen og Maas-flodernes munding. Her brød digerne sammen, og ved siden af meget omfattende materielle skader mistede ca. 1800 mennesker livet.

Efter denne katastrofe vedtog par­

lamentet at nedsætte en kommission til at undersøge og udarbejde forslag til en udbygning af kystsikringerne i dette område.

Kommissionen havde to alternati­

ver at arbejde ud fra. Den ene mulig­

hed omfattede udbygning og resture- ring af de bestående diger. Det andet forslag gik ud på, at øerne blev for­

bundet med dæmninger langs Nord­

søen, og at digerne mod vest blev udbygget, hvorimod digerne indenfor kun skulle tjene som sekundært værn, der ikke vil blive berørt af tidevand og flodbølger. Kommissio­

nen anbefalede det sidste forslag, som i 1958 blev godkendt af parlamentft til gennemførelse over en 20-årig periode.

Fordelene ved det sidste forslag er mange og af forskellig karakter. For det første ville den samlede dæm­

ningsstrækning på 30 km afløse ca.

700 km gamle kystdiger som værn mod Nordsøen. Endvidere er planer­

ne et aktivt led i en egnsudvikling, idet øerne derved får fast forbindelse med det øvrige af landet, og de re­

kreative og turistmæssigt attraktive områder på øerne kan blive til gavn for det overbefolkede trekantområde mellem Rotterdam, Amsterdam og Haag.

Afgørende var også, at planerne giver mulighed for at ændre vandene omkring øerne og andre kyststræk­

ninger fra saltvand til ferskvand eller 2 8

brakvand. De to sydlige bassiner mellem Overflakke og Syd Beveland vil med tiden blive til ferskvandssøer uden tidevandspåvirkninger. Udskift­

ning af saltvandet og eventuelt senere fornyelse af ferskvandet kan foreta­

ges ved hjælp af sluser ved indløbet fra Rhinen og ved indløb i Nordsøen.

&

i

b Ni. 4-,'t

*.i, f-l J

'V

rv4C«

- ft 'y De

u

Sluseanlægget er tillige basis for en motor­

vej.

De nordlige bassiner vil fortsat være under indflydelse af tidevandet og blive delvis salte, men da floder­

nes afstrømning til Nordsøen bliver begrænset til udløb gennem Rotter­

dam havnekanal og ved store af­

strømninger gennem sluser i Haring- vliet-dæmningen, vil saltvandsfron­

ten blive drevet meget langt mod vest.

I forbindelse hermed er værd at nævne, at afstrømningen fra Rhinen ved hjælp af sluser fordeles efter ønske mod nord til udløb i Ijssel Meer - den tidligere Zuidersø - og mod vest gennem det gamle flodleje Rhinen med en gren mod nord til Amsterdam samt gennem flodens nye leje, kaldet Waal, som fører 2/3 af vandmængden og er Europas mest trafikerede vandvej.

Deltaplanen omfatter i realiteten ingen egentlig landvinding ud over afsaltning af visse polderområder, men den er af stor betydning for øernes beskyttelse mod saltindtræng­

ning. Planen er Hollands hidtil mest omfattende sikringsarbejde, og ud­

giften er anslået til 3000 mill, gylden eller 2 pct. af nationalproduktet i en 20-årig periode.

Arbejdets tidsplan har hidtil været overholdt, og i dag mangler kun fuld­

førelse af dæmningen Oosterschelde mellem Nord Beveland og Schouwen.

Læ fremmede ikke mælkeydelsen

Forsøg over 3 år har vist, at malkekøer, som havde mulighed for at græsse og op­

holde sig i læ, stort set havde den samme mælkeydelse som et hold, der ikke havde adgang til at søge læ.

I forsøgstiden blev der konstateret en tendens til fald i mælkens fedtindhold ved stigende temperatur.

Stadige observationer viste, at dyrenes adfærd bliver påvirket af visse klima­

faktorer og af læets tilstedeværelse, men at det havde lidt eller ingen indflydelse på køernes produktion. På solrige dage og ved vindhastigheder over 6 m pr. sekund viste køerne stigende tilbøjelighed til at opholde sig i læ.

Forsøget er udført af Landsudvalget for Læplantning og Landøkonomisk Forsøgs­

laboratorium og er af konsulent Frode Ole­

sen omtalt i landboforeningernes beretning om planteavlsarbejdet i 1971,

Et år i Panamå

som FA O-forstmand

# Af for stfuldmægtig Finn A. Jensen, Hedeselskabet, om erfaringer høstet som danskjunioreksperti Panama udsendt gennem skovbrugs­

sektionen i Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorgani­

sation.

# Om oplevelser i Panamas jungle, om ulandstræghed og om landets farvede befolkning.

Panama er ganske vist et udviklingsland, men i listen over ver­

dens udviklingslande bør der være en fodnote, der placerer lan­

det i den særstilling, at USA har domineret landets økonomiske situation siden indvielsen i 1855 af den transistmiske jernbane, der i dag løber næsten sideværts med Panamakanalen.

På grund af Panamakanalen, der blev åbnet 1914, bliver lan~

det gennemsejlet af et meget stort antal mennesker og besøgt af et betragteligt kontingent fra handelsverdenen, men ikke af mange turister, fordi rygtet lader en god del tilbage at ønske om landet, specielt klimaet og uvenligheden, som man møder i Panamas hovedstad. Behæftelsen »uvenlig og afvisende« på Panamas befolkning er en typisk grov turistgeneralisering, for bevæger man sig blot 50-100 km væk fra hovedstaden, og und­

går man de særligt amerikaniserede strøg, er den indfødte be­

folkning dér fuldt så hjælpsom og imødekommende som andre steder i verden, jeg kender til.

Den amerikansk byggede Panamakanal, der i 1914 kostede USA 380 mill, dollars er Panamas indirekte hovednerve. Som amerikanerne selv udtrykker det: The panama canal - funnel of world commerce. (Panamakanalen - verdenshandelens tragt).

Hele det amerikanske livsmønster og de amerikanske forbrugs­

vaner smitter naturligvis af på Panama. Den sociale, medici­

nale og uddannelsesmæssige standard står hele tiden som det uopnåelige, men alligevel eftertragtede for panameseren. Til eksempel var en af mine panamesiske kolleger - der har det ambitiøse navn Caesar Temistokles Diaz de Zapata - plaget af på én gang at beundre og hade USA.

Et par tal om kanalen: Midt gennem den 16 km brede ame­

rikansk dirigerede kanalzone løber kanalen, der er ca. 55 km lang. Zonen omfatter ca. 990 km³. Gennem kanalen passerer dagligt knap 40 skibe svarende til, at der hver dag sluses ca.

280.000 tons last fra hav til hav.

3 0

Skovprojekt under FAO-ledelse

Panama rummer store skovområ­

der, endnu ca. 50 pct. svarende til ca. 35.000 km². Langt hovedparten er naturskov, og kun en begrænset del øver mennesker indflydelse på ved hugst og afbrænding.

Dette skovfaktum var medvirken­

de til, at FAO indtil 1966 betragtede Panama som en hvid plet på væg­

kortet. Det år underskrev republik­

ken på den ene side og FAO og UNDP/SF (United Nations Develop­

ment Program/Special Fund) på den anden en aftale med formålet »Fore­

stry surveys and Demonstration«, dengang berammet til bevillinger på henholdsvis 525.000 og 950.000 dol­

lars.

Projektet skulle løbe over en kun femårig periode og anvendes til at opnå viden om, hvad ca. 35.000 km² ukendt skovland bestod af og kunne bruges til, og endog til at opbygge en ca. 100 km² stor demonstrations­

skov, der skulle fungere som landets skoleskov og således belyse alle em­

ner fra plantning over skovning til industriel oparbejdning. Med andre

ord skulle »den hvide plet« efter fem års forløb kunne demonstrere sit »know how«.

Er det nu rimeligt således at være spydig over for en både helt rigtig og meget savnet forinvestering i Pa­

namas skovudnyttelse? Det er rime­

ligt, når man ser tilbage på det nu afsluttede projekt, for står man midt i problemerne, er det klogt at be­

grænse sig til at lade kritikken kom­

me til udtryk kun meget få steder.

Men kendskab såvel til den FAO’ske forventning om store resultater som til beskedne konstaterbare udkom­

me efter 5 års indsats - jeg kender deraf de fire - giver et smukt ansku­

elighedsmateriale om ulandstræg- hed, og netop derfor er der grund til at bore efter årsagen, og en del vur­

deringer vil komme frem her i ar­

tiklen.

FAO havde virkelig set ret, for indtil 1966 var skovdrift noget helt ukendt i Panama og junglen kun be­

tragtet som egnet levested for indi­

anere og vildt; der fandtes ingen vi­

den om skovenes omfang og art, in­

gen forstlig uddannelse og ingen

■ yt*

Den udhulede træstamme stages frem over fladvand. Indianerafstamningen er tyde­

lig hos nogle af disse campecinos.

skovadministration. Kun var skoven et ingenmandsland, som enhver frit kunne afsvide til fordel for kortfri­

stet agerdyrkning. Men med projek- tet igangsattes noget af det, som så indlysende manglede i det skovrige Panama.

Som allerede omtalt var projektet omfattende i sit oplæg, og enkadre- ringen var ansat som følger:

Ekspertmåneder

Projektets chef ... 48 Skovdyrkning, biologisk og

teknisk ... 48 Areal- og vedmasseopgørelse 36 Træindustri ... 36 Træfældning og transport ... 36 Skovøkonomi ... 12 Div. konsulenter ... 60 Ialt 276 mdr. — 23 år.

Min egen rubrik i dette skema var

»areal- og vedmasseopgørelse« med en ydelse på 12 måneder eller mere.

Med en ankomst til Panama sep­

tember 1968 ca. 2V2 år efter pro­

jektets start havde jeg forestillet mig en væsentlig mere stabilt ar­

bejdende institution, end tilfældet var. Forholdet mellem eksperterne var intet mindre end intrigant, og det var vanskeligt at finde det rette arbejdsfelt, fordi mine ifølge enka- dreringen to overordnede begge kun talte spansk - hvad jeg dengang ik­

ke mestrede - den ene med to nerve­

sammenbrud bag sig og den anden, projektlederen, med solid uvilje mod ikke-spansk-talende.

Den første barriere mod rimelig indsats var altså sproget. Den næste var den, som alle, der arbejder i et fremmed land, skal lære at erkende og at forcere, nemlig tilpasningen i landets kulturmønster og særligt gældende i et uland at arbejde med uendeligt tålmod.

I bushen

Efter et halvt års forløb var ar­

bejdsgrundlaget i orden, og den før­

ste bushtur skulle løbe af stabelen.

Men den faldt ikke heldigt ud, idet min træmålingschef - en mexicaner med fagkundskaben i orden, men la­

tinamerikansk præget, og med bety­

delig menneskeforståelse og pli - og jeg måtte affinde mig med at skulle tage af sted i bushen uden ledsa­

gelse af »counterparts«, dvs. landets egne til oplæring rekrutterede pro­

jektdeltagere. Og hvorfor? Fordi de ikke ville være med til at trække i arbejdstøjet, for det var bestemt ik­

ke kropsarbejde, de ønskede at vin­

de anseelse på! Dette forhold blev dog hurtigt meget bedre, og var først tanken om ubehagelighederne ved bushopholdet rystet af, bredte der sig en lejrstemning i forberedel­

sernes og i selve ekskursionernes fa­

vør.

Arbejdsopgaverne på ekskursio­

nerne i junglen var svulmet meget op på grund af, at programmet var forsinket. Den første bushtur, jeg deltog i, havde ikke, som det var at forvente, tre års erfaring i landet at bygge på, men ca. 1 måneds erfaring fra tidligere ture i et helt andet om­

råde af landet. Samtidig skulle vi nu forsøgsvis gennemføre det nødven­

dige markarbejde, der kræves, når talmaterialer skal behandles efter statistiske metoder, der giver besked om resultatets sikkerhed.

Under bushturene i det 2.000 km² store naturskovområde, vi havde

»skåret ud« af Panamas nordvest­

lige del strækkende sig fra kysten og ca. 15 km ind i landet, stræbte vi mod at skaffe et botanisk materiale og et træmålingsmateriale samt sto­

re træprøver til laboratoriebestem- melse af veddets forarbejdnings-

3 2

i

1

m

li

s tf

i

Sk

Øksefældning på stillads for med det at undgå hug i de til tider jernhårde rodudløb.

egenskaber og fysiske data. Vi øn­

skede at begynde på et herbarium for skovtræer, så vi havde et under­

visningsmateriale til den meget lan­

ge artsliste - i vort område ca. 400 forskellige - og hvad træmålingen angår, ønskede vi at nå til data for nr'Vha fordelt på træarter, kvaliteter og dimensioner og endelig at trans­

portere triller på 1 m længde og 40 cm diameter til kysten og videre til laboratorium i Costa Rica.

Den største vanskelighed at over­

vinde ved bushturene var den, som transporten af materiel og menne­

sker bød os. Både fordi arealet var stort og stærkt kuperet, og fordi den helt virgine skov krævede øksehug for hvert skridt. De indfødte brugte

et dejligt redskab, en macheta, der er en huggert med lang slank og let klinge, og hvis alsidige anvendelig­

hed tør måle sig med spejdernes dolk, skovarbejderens rask og hus­

moderens desirékniv.

Af hensyn til korrekt afstandsmå­

ling var vi i målelinierne nødsaget til at måle terrænets fald for hver 20 m, og jeg husker glimrende en uge, hvor regnen silede, og faldmåleren ubarmhjertigt svingede mellem 30 og 45 grader. Når man desuden al­

drig ustraffet slipper fra at støtte sig til vegetationen eller støtte hænder­

ne mod jorden på grund af torne, myrer, skorpioner m, m., så fore­

kommer en hældning på blot 25 gra­

der stejl.

Fra helikopter til udhulet stamme

En oplevelse fra samme område mindes jeg ofte: Et skifte af trans­

portmiddel fra helikopter - der net­

op havde fløjet os fra Panama City til en rydning i junglen - over til udhulet træstamme. Det er anakro­

nisme, og endog talte »stenalder­

manden« spansk. Denne bådtype er fantastisk; selv en ganske lille båd har en enestående styrke og bære­

evne, og fordi den er ganske let, er den velegnet på de ofte fladvandede og stenfyldte floder. Men for begyn­

deren drilagtig at håndtere, da den manglede køl og havde halvcirkel­

formet tværsnit. Også større både blev bygget: 1 m bredde og 6-7 m lange, og skulle de anvendes til kyst­

sejlads, udstyredes båden med ek­

stra bord, bundstokke og spanter og et agterspejl til udenbordsmotoren.

Men kun 3-4 træarter blandt de 400 forskellige, vi registrerede i vores eget lille område, ansås for egnede til bådebyggeri.

Til sammenhold med vore dan­

ske tilstande er det slående, at der i Panama, der har næsten Danmarks dobbelte størrelse, findes knap 800 vildtvoksende træarter, alle skov- og kratdannende løvtræer, men in­

gen nåletræer. Takket være hjælpen fra en ægte specialist i botanik, pro­

fessor Holdridge, undgik man et to­

talt botanisk kaos. På grund af tvi­

stigheder, udspillet før min an­

komst, kunne projektet desværre ik­

ke samarbejde med denne rare og usædvanligt vidende mand.

Arbejdere kunne vi som regel få tilstrækkeligt mange af ved kysten, for deres dagløn var 3 dollars samt kost, og det var for dem en god løn.

Min egen dagløn var omkring 20 dollars. Med en stab på ca. 15 mand drog vi ad floderne ind i landet, så

langt der var vand under bådene, for derefter at klare den videre transport over land til fods belæsset med en uges forbrug af madvarer og kogegrej til godt og vel 15 mand, telte og måleredskaber. Jo, så bliver kilometrene lange, og man forban­

der, at hovedkvarteret i Rom med en håndbevægelse forlanger »ran­

dom sampling« ved udvælgelsen af træmålingsparceller.

IViaterialebearbejdningen

Så snart man erfarer, at artslisten rummer 400 arter, anes mangfoldig­

heden og også risikoen for at tabe overblikket i vedmasseregistrerin- gen. For at slippe for de i realiteten meget omfattende vedmassebereg- ninger på det indhentede materiale, kontraherede vi med universitetets EDB-institut, men - i hvert fald ind­

til min afrejse - med det største ud­

bytte i EDB-instituttet selv! Og alt­

så greb vi blyanten og slavede os til resultaterne. Disse forelå desværre ikke færdige ved min afrejse, men jeg kan dog nævne, at den tropiske regnskov, som vi opmålte, havde en stammemasse større end 10 cm i dia­

meter d. b. h. på 150-250 m^;7ha. Af denne masse lå halvdelen på diame­

terklasser større end 40 cm og med antagelig formegenskaber. Det hørte til sjældenhederne at finde stammer over 1 m i diameter d. b. h. og med bulhøjde på mere end 25 m.

En kortfattet karakteristik af træ­

målingsområdet ville være: En arts- rig men vedmassefattig løvtræskov i meget utilgængeligt terræn og van­

skelig at udnytte, hvis kun en mind­

re del af massen kan opfylde stillede krav.

Af verdenskendte arter fandtes kun nogle få mahogniarter. Den ind­

førte teak groede smukt i nogle 3 4

;

i

Nr

V

1

Typer i en junglelandsby, indiansk og negerblod rent og i blanding

plantager i Vestpanama, og projek- tet selv havde lovende forsøg med såvel pinus- som picearter.

Et hjertesuk

I realiteten var det synd, at træ­

målingssektionen i FAO’s hoved­

kvarter havde lagt sig fast på kravet om at få tilvejebragt et materiale, der var behandlet efter sandsynlig­

hedsteoretiske statistiske metoder.

Kolossal megen tid gik med trans­

port i junglen til afsides beliggende træmålingsparceller, bagefter me­

gen kostbar tid med indviklede be­

regninger, og endelig gjorde mate­

rialets inhomogenitet det mindre eg­

net for den efterspurgte type mate­

matiske udsagn. Med sund fornuft og procentregning kommer man langt, og man undgår samtidig at overvurdere materialets udsagns­

kraft. For utrænede er statistisk be­

handling nemlig ikke blot et special­

redskab. Nej, det komplicerede bli­

ver umærkeligt til noget kvalitativt.

Skoven skrumper ind!

Skal det fortsætte?

I et land med en skovprocent på 50, et areal på 74.000 km² og en be­

folkning på kun ca. 1,5 mill, er sko­

venes beståen ikke noget alarme­

rende problem bortset fra steder, hvor mennesker avler med human­

medicinens velsignelser i ryggen, for dér virker pladskravet som en eks­

plosion. Panamesere slår sig ned som svidjebrugere og kvægavlere i stort tal, og de efterlader en udva­

sket og gold rødjord, der ikke en­

gang springer i skov. Efter projek- tets meget løse skøn bliver 10.000 ha årligt inddraget til svidjebrug, og i hele tørsæsonen afsløres skov­

afbrændingen af utallige røgsøjler

Hele problematikken omkring ud­

nyttelsen af landets ressourcer vir­

ker i dag uafklaret. FAO’s forskel­

lige projekter kan med skiftende held hjælpe de siddende regeringer til at tage politisk stilling på et fag­

ligt grundlag, og set i dette perspek­

tiv har selv det her omtalte og efter min vurdering svagt arbejdende forstprojekt ikke været forgæves.

Befolkningen - oplevet på et års gen­

nemrejse

Man bliver en sober turist ved at være ansat i et firma, der jager de ansatte rundt i verden. I løbet af et år i Panama oplever vi - min familie og jeg - landet på os selv på godt og ondt, føler, hvad landet byder på og tvinges til at tvivle på rimeligheden i vort enorme forbrugskrav, slæbt med fra Norden.

Befolkningen er af meget blandet

'•.

En fældet træstamme befriet for lianer og gevækster opmåles - her et led i af- smalningsmålingerne.

herkomst. Oprindelig var landet kun beboet med indianere, der i dag må friste en primitiv tilværelse i jung­

len, eller leve i byerne som den mindst agtede befolkningsgruppe.

Kreolerne - europæernes efter­

kommere - udgør en meget betyde­

lig gruppe, såvel i talrighed som i borgerlig standard.

Negrene, mulatterne og mestit- serne udgør en anden talrig gruppe, som er underlegen og fattig, dog med stor spredning, og en dygtig ne­

ger har reel chance for god beskæf­

tigelse, men familieprotektion spæn­

der ofte ben for de farvede.

Ud over disse oprindelige pana- mesere har Panamakanalen senere trukket alverdens folkeslag til ho­

vedstaden, fortrinsvis indere og ki­

nesere, der ernærer sig ved handel af enhver art. Amerikanerne præger landet økonomisk, men bor ikke i det og udgør derimod en stat i sta­

ten.

På landet og i junglen træffer man mange pragtfulde mennesker, folk, der har grundigt kendskab til hvert enkelt træs og urts anvende­

lighed i husbygning og medicin. Of­

te har jeg truffet landarbejdere, der ejer såvel en kammertjeners pli som en selvejers stolthed.

I byen kom vi ikke i kontakt med nogen lokal befolkning, men vi el­

skede den primitive masse for det panamesiske Carnevale, der er kendt i hele Mellemamerika. En uge i februar er landet i »civil undtagel­

sestilstand«, for alle tager del i fe­

sten og klæder sig ud i billigt ame­

rikansk simili, der dog på de dejlige brune og sorte kroppe spiller i knal­

dende farver. Centrum i festen er en enestående oplevelse: Et kilometer­

langt optog af farvede folk gruppe­

vis dansende og syngende til glæ­

desrytmer, der i timevis driver sve­

den ud af kroppen, og solen på en klar passathimmel gør menneske­

mylderet til en heksekeddel og et farveorgie. Dét er carneval. Dét kan ophidse selv den bedst flegmaarme­

rede dansker, så han ikke kan stå stille.

Panama var for os et fremmedar­

tet land og bød os mange oplevelser, der kunne fange og begejstre. Vi følte dog én særlig mangel, nemlig kvaliteter: musik, ballet, bildende kunst, design, afstemte farver etc.

idet der kun fandtes meget besked­

ne eksempler på kunsthåndværk, dans o. 1., og det, man kunne finde frem var relikter, der oftest levede på amerikanernes købevillighed og kritikløshed.

Dette kunsttomrum anfægter be­

gribeligvis ikke' glæderne ved lan­

dets mange dejlige sider, klima, na­

tur og mennesker med en ligefrem livsglæde. Finn A. Jensen

3 6

RØDE

DRÆNROR

2” - 8” - samt grenrør i forskellige dimensioner

GALTEN TEGLVÆRK (06)943029

Læs om fordelene!

y*

-

% ^{: :}

PARTNER’S TYRISTOR SYSTEM PARTNER'S specielle tændingssystem er uden platiner. Hele systemet ligger indkapslet i en enhed, som er fuldstæn­

dig upåvirkelig af fugt eller forurening.

Fordel: Små serviceomkostninger og stor driftssikkerhed.

NY REGULERBAR OLIEPUMPE En robust enkelhed udmærker den nye justerbare oliepumpe, som sidder let til­

gængeligt direkte i krumtaphuset. Pum­

pekapaciteten er indstillelig fra 5cm^:V min til 15 cm'/min.

Fordel: Altid korrekt olietilforsel.

»VARME- HÅNDTAG

PARTNER’S patentanmeldte system for opvarmning af håndtag er nu blevet yderligere forbedret.

Varmereguleringen er placeret i et se­

parat ventilhus, som letter rengoringen af varmesystemet.

Fordel: Varme og tørre hænder.

For Deres egen sikkerhed har PARTNER R 19 desuden:

AFVIBRERET HÅNDTAG - BESKYTTER FOR HØJREHÅNDEN -TILBAGESLAGSBESKYTTER - SIKRING MOD UFRIVILLIG GASPÅVIRKNING - KORREKT PLACERET STOPKNAP - SMALT SVÆRD MED SIK­

KERHEDSKÆDE

SS®®. Y w

PARTNER

Forhandlere:

JYLLAND

Per Jorgensen,Thistedvej 100, Nørresundby, Tlf, (08)172733

Smedegades Motorværksted, Ringkøbing.

Tlf. (07) 32 09 92.

Randers værktøjsmagasin, Randers. Tlf.

(06) 42 17 77.

Horsens Værktojsmagasin, Hede Niel- sensvej 2, Horsens, Tlf. (05) 62 62 11.

Motorcentrum v/ Bent A Christiansen, Fun­

der Vestervang 32, 8600 Silkeborg.

Tlf. (06) 85 1 3 10

Mikkels Autoværksted, Nr. Torv 2, Vejle.

Tlf. (05) 82 12 12.

Sonderjysk Partner-Service. Arne Hanfgarn, Engvej 1, Styrtom, 6200 Åbenrå.

Tlf. (046) 2 46 70.

SJÆLLAND

Roskilde Værktojsmagasin, Sdr. Ringvej 24. Roskilde. Tlf. (03) 35 54 75.

Fa. L. Ulrich’s Isenkramforretning Slagel­

se. Tlf. (03) 52 00 01.

Vepa, v. Johs. Larsen, Toksvaard pr. Hol- me-Olstrup. Tlf. (03) 74 72 82.

Sv. Aa. Petersen, Jorlsse pr. Svebolle.

Tlf. (03) 4 94 73.

Mekaniker Kaj Nielsen, Gadevang, Hille­

rød. Tlf. (03) 26 69 62.

Fa. Johs. Fog, Hovedgaden 45, Lyngby.

Tlf. (01)87 10 01.

FYN

Motorcentret I/S. Kværndrup, Tlf. (09) 27 1 0 1 2.

LOLLAND & FALSTER

Fa. R. Jessens Eftf., Nykobing F. Tlf.

(03) 85 00 11.

Vi Ih. Rasmussen, Gåbensevej 70, Kraghave, Nykobing F. Tlf. (03)8511 09

BORNHOLM

Scooter Centralen, Vimmelskattet 26, Ron- ne. Tlf. (03) 95 21 76,

KØBENHAVN

Forst & Jaathuset, GI. Kongevej 119, V.

Tlf. (01) 21 30 30.

H, P. Vangskov, Jagtvej 115, N, Tlf. (01) TAga 831.

„.o

irihiitåi

Prima røde drænrør

kan leveres fra lager overalt i Jylland til konkurrencedygtige priser.

Teglkontoret I/S

6870 Ølgod .Tlf. (05) 24 47 11 og 2440 58

Is

De forenede Teglværker

EGERNSUND-TELF.GRAASTEN 51713

51714

LEVERER TEGLVARER OVER HELE LANDET

^SfSI

' ■ -’ 1

■ T^- - -s*

’.. . :r^ri’

: *s*» $ sew

v, ■

’

m

• M m

N Y R U P D R Æ N F I L T E R R Ø R

NYRUP DRÆNFILTERRØR er kunststofdrænrør med pålagt filter af Fibertex eller hårdtpresset halm (ca.

10 mm) færdig til nedlægning i jorden uden anden beskyttelsesfyld.

NYRUP DRÆNFILTERRØR hindrer sand og mudder i at trænge ind i drænledningen.

NYRUP DRÆNFILTERRØR har større sugeflade, van­

det kan frit trænge igennem hele vejen rundt om drænrorene og giver derfor hurtig afvanding.

NYRUP DRÆNFILTERRØR leveres i længder på ind­

til 100 mtr. pr. rulle med halmfilter og indtil 300 mtr.

med Fibertexfilter.

NYRUP DRÆNFILTERRØR er lette og hurtige at ar­

bejde med, de er effektive og så er de billige.

Spørg efter brochurer og pris hos Deres leverandør af byggematerialer eller hos:

A/S MIDTSJÆLLANDS HALMVAREFABRIK

4380 N Y R U P ■ TELEFON (03) 60 31 00

H E D E S E L S K A B E T S L A B O R A T O R I U M

Hjultorvet 8800 Viborg Telefon (06) 62 61 11

Autoriseret af landbrugsministeriet til udførelse af jordbundsanalyser.

Ansvarlig i henhold til autorisationen:

civilingeniør J. Frederiksen

Kemiske og fysiske Jordbundsanalyser Drikkevandsanalyser

Analyser af spildevand og vandløbsvand Analyse af kalk, mergel og brændselsstoffer i øvrigt mange arter

af kemiske og fysiske analyser

»» * <>

fill ii H a

■

Ml J

:iip

Élte

S

il® :i

■ .;

i Ba

:

.

ag m

t*.\

v: '

Flydende ammoniak er arbejdsbespa- rende for landmanden netop på det rig­

tige tidspunkt. Det er den billigste og mest effektive form for kvælstofgødning med vækstresultater, der kan ses både på marken og i regnskabet.

; ^{.. .} . : ::^{:. :}

a . Ring til Deres gødningsforhandler og træf

i god tid aftale om nedfældningen.

bf* ei[

i-gaag; : i ;

u mk

Sil tm

m m

o

- med i Deres hverdag