O SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK

O

SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske

Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og

personalhistorie.

Støt Slægtsforskernes Bibliotek — Bliv sponsor

Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat

Ophavsret

Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for

husstanden er ulovlig.

Links

Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk

Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk

2 of= og

Kongelig Bansk

Stats-Calender 4

fo

Aaret 1847.

-OSSIK4

Med allernaadigst Privilegium

redigeret, forlagt og udgiven

af

J. P. Tray,

Cancelliraad, Fuldmægtig i Hans Majestæts Cabinetssecretariat, Ridder af Danebrogordenen.

Kjøbenhavn.

Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri.

Tilegnet

Hans Majestæt Kongen

allerunderdanigst

af

Udgiveren.

Indhold.

Indledning. Momenter af den danske Statistik. Side Det danske Kongehuus.

ii.

Udenlandske regjerendeFyrstehuse samt disses og andre fremmede Magters Gesandter og Consuler Danmark * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

III. Ridderordenerne.* * * *

De kongelige Ordeners Capitul 1, Officianter 1, Ordens=Drabant=Corpset 2, Ordens-Capitu¬

2, det historiskegenealogiske Archiv 2. Elephantordenen 2, Danebrog=Ordenen 4, lets=Contoir

Storcommandeurer 4, Storkors 5, Commandeurer I0, Riddere 18, Danebrogsmænd 54.

IV. Hofstaterne * 83.

Kammerherrer 83, Hofjægermestere 90, Kammerjunkere II, Titulaire Jægermestere 98, Hof¬

junkere 28, Jagtjunkere 9, Cabinetssecretariatet 99, Liv= og Hof=Medici, Chirurgi 101, Hof¬

101, Overhofmarskallatet 101, Staldetaten 105, Det store Bibliothek 106, Konst¬

prædikanter

og Naturaliesamlinger m. m. 106, Capellet 108, Theatret 109, Dronningens Hofstat III, Hofstat 112, Prindsernes og Prindsessernes Hofstater 112, Geheimeconfe¬

Enkedronningens

114,Conferentsraader 114, Virkelige Etatsraader II5, Generalkrigscommissairer rentsraader

117, Etatsraader 117.

* * 119.

Statsforvaltningsautoriteter.

almindelige overordnede * * *

V. De

Statsraad. * ** * * * * * * * * * * * * * * * * * * 123.

Det kongelige Geheime * * * *

og Departementer. 123.

De kongelige Collegier A.

123,

det slesvig=holsten=lauenborgske Cancelli 130, Finantsdeputationen

Det danske Cancelli

133, Rentekammeret 135, General=Toldkammeret 140, General¬

181, Statsgjeldsdirectionen

Missions=Collegiet 147, Statssecretariatet

postdirectionen 144, Universitetsdirectionen 145, for

148, Directionenfor Naadessager 147, Qvarantainedirectionen 147, Qvægsygecommissionen

Landstutterivæsenet 148, Jernbanecommissionen 148.

149.

B.Det kongelige Departement for de udenlandske Sager, med hvad dertil hører Danske Gesandtskaber 150.

151.

VI. Høiesteret._*

VII.

Provindsialstænder for Kongeriget Danmark og for Hertugdømmerne, Althing for Island, samt

Ridder= og Landskabspersonale i Hertugdømmet Lauenborg. * * * 153.

VIII. Nationalbanken.* * * * 155.

samt lærde Selskaber.

IX.

Geistlighed, offentlig Underviisning, Anstalter for Videnstab og Konst,

161.

Island 199, i Hertugdømmerne 203, Universitetet i Kbhvn.211, Geistlighed i Danmark 181, paa

Sorøe Academi 216, Lærde Skoler 217, Universitet og

Polytechniske Læreanstalt 215, ^lærde

Skoler i Hertugdømmerne 219, Examinationscommissioner m. m. 222, Seminarier223, 226, Lærde Selskaber 228.

for de skjønne Konter Academiet

I.

Provindsielle oglocale Autoriteterfor Justits= og Politivæsen samt indre Forvaltning

* * * * * *

234.

Kongeriget Danmark med Bilande 235.

A. I

Domstole 237, Straffeanstalter 253, Magistrater og Byembedsmænd 254 og 62, Overøvrig¬

heder 261,Medicinalvæsenet 268, Landvæsensembedsmænd m. fl. 283.

B.Hertugdømmerne * 2292.

Domstole 292, den slesvig=holsteenske Regjering 295, Regjeringen i Lauenborg 295, Over= og

underordnedeEmbedsmænd i Amterne 296, Embedsmænd i Kjøbstæderne 302, Districtsde¬

puterede og Justitiarier ved de adelige Godser 305, Advocater 308, Medicinalvæsenet 310, Landvæsens= og Veivæsens=Embedsmænd m. fl. 312.

314.

Colonierne i * *

C. Vestindien og paa Kysten Guinea

XI. Directe og indirecte Skatters Oppebørsel, Control dermed,

Domainer, Regalier, industrielle og mer¬

cantile Foretagender for Stgtens Regning. 317.

Amtsforvaltere 317, Toldembedsmænd 320, Postembedsmænd 334, Stempelpapirs=Forvaltere

341, Gods=Inspecteurer 341, Jagt= og Forstvæsenet 342, Mønter 348, Lotterier 348, grøn¬

landske og færøeske Handel 349, Stutteriet 350,Frederiksværk 350, Porcellainsfabrik 352.

XII. Danske Consuler i Udlandet.* * * * * * * * ** * * * * 354.

XIII. Militair-Etaterne * * * * * * ** * * * * * * * * * * * * * * * * * * ** * *358.

A. Søetaten og dertil hørende

358.

B.Landetaten og dertil hørende * ** * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * 369.

XII.

Pensions=, Understøttelses= og Forsikkrings=Anstalter

_{* *} 117.

Klostere, 417, Enkekasser og Forsørgelsesanstalter 440,

Assurancecompagnier 144, Credit¬

kasse 446, Reiersenske Fond 417, Classenske Fideicommis 417.

Anhang.I. Rangfølgen.

II.

Fortegnelse over de i Kougeriget Danmark i Privates Besiddelse værende Grevskaber, Baro¬

nier, Stamhuse, Fideicnmmisgodser, complette Sædegaarde, samt de ucomplette, der omtales Frdn. 15 Mai 1834 § 14 og Anordn. 13 Aug. 1841 § 26, disses Besiddere, Liste over

7.

adelige Familier, Fortegnelse over Fideicommisser m. m. * * * *

III. Udenlandske Ridderordener . 43.

Register, (til Ordenslisten, over Kammerherrer, Sagregister &c.)

_57.

See forøvrigt Sagregistret i Slutningen af Bogen.

Forklaring over forkortede Betegnelser.

Løve Orden N.L.1.2.3.

Nederlandske

Egekrone Orden N.E. Kr. 1.2.“2.3.

Indenlandske Ordener og Hæderstegn.

Huus og Fortjeneste Orden O.H.&F.1.2.3.1.

Oldenborgske

Ridder af Elefanten'betegnes ved R.E.* PortugisiskeChristus Orden P.Chr.1.2.3.

Storcommandeur af Danebrogordenen S.C. Johannes af Jerusalem P.J. af J.

Storkors af samme Orden S. K.* Såo Bento d’Avis P.S.B.A.1.2.3.

Commandeur af samme Orden C.* Undfangelses=Ordenen af Villa Vicosa. P.V. V.

Ridder af samme Orden R. Taarn og Sværdorden P.T.& S.1.2.3.

Danebrogsmændenes Hæderstegn D.M. PreussiskeSorte Ørn Pr. S.Ö.

Medaille for Slaget 2den April 1801 H.T. Røde Ørn Pr.R.Ö. 1.2.“2.3.4.

Fortienestemedaille F.M. — pro meritis,Pr. pr. mer.

Orden Pr.l.

Johanniter

B. RussiskeSt. AndreasOrden R.St.Audr.

Alexander Newsky R.A.N.

Udenlandske Ordener.

—

Hvide Ørn R.H.ö.

(De ved flere Ridderordener anførte Tal betegne i Re¬

— St. Georgs Orden R.St.G.1.2.3.4.

* _Af¬

gelen Ordensklassen; og mindre Tal særegne Wladimir Orden R.W. 1.2.3.4.

delinger af denne.)

N.

— St. AnnaOrden R.St.A.1.2.3.4.

—

Anhaltske Albrecht der Bär Orden A.A.B.1.2.3. StanislausOrden R.Stan. 1.2.3.

Badenske Zähringer Løve Orden B.Z.L.1.2.1.2.4.3. Sachsen=2Feimarskehvide Falke=Orden S.H.F.1.2.3.

Belgiske Leopolds Orden B.L.1.2.3.4.5. SachsiskeErnestinske Huus Orden S.E.H.1.2.3.

Brasilianske Rosa Orden Br.R.1.2.3.4.5.6. SardinskeSt. Mauritz og Lazarus Orden S.M.&L. 1.2.3.

Brunsvigske Løve Orden Br. L.1.2.“2.3. SicilianskeJanuarii Orden S.J.

Franske

Æreslegions Orden F.E. L.1.2.3.4.5. San Ferdinands S. San. F.1.2.3.

le merite militaire F.MN.M.

Orden pour Frants den Førstes Orden S.F.I.1.2.3.

F.Lil. SpanskeCarl d. 3dies Orden Sp.C.III.1.2.“2.

Lilie Orden

—

Louis Orden F. Louis. — Isabelle d. Katholskes Orden Sp.I. K.1.2.3.

GræskeFrelserens Orden Gr. Fr. 1.2.3.1.5. Storbritanniske Bad=Orden St.B.1.2.3.

S. Sph.

Hannoverske Guelfe Orden H.G.1.2.3.4.

SvenskeSeraphimer Orden

Hessiske Fortjeneste Orden H.F. Nordstjerne Orden S.N.1.2.3.

*5) 6

— Sværdorden S. Sv. 1.2.3.

Gyldne Løve Orden H.G.L.I.2.“.3.

Hessen=DarmstadskeHuus=Orden II.D.H. —

Vasa Orden S.V.1.2.3.

„

r

—7

—— Ludvigs Orden H.D. L. 1.2. 2.3.1.3.2. TyckiskeNishani Iftichar T.N.I.

Maltheser Orden Malt. UngarskeSt. Stephans Orden U. St. St. 1.2.3.

Wilhelms Orden N.M. W. I. 2.

Nederlandske militaire ØsterrigskeLeopolds Orden Ö.L.1.2.3.

Jernkrone Orden Ö. J.Kr. 1.2.3.

3.1.3.4.

De med danske Ordener decorerede Personers fulde Titel og Fornavn findes paa

det Sted, hvor de førstegang anføres paa den med Navneregister (Register Pag. 1) forsynede Ordensliste. Paa samme Maade erc Fortegnelserne over Kammerherrer (Pag. 83—90),

Hofjægermestere (Pag. 40 & 91), Kammerjunkere (Pag. 91—98), Jægermestere (Pag. 98), Hofjunkere (Pag. 98 & 99), Jagtjunkere (Pag. 99), Geheimeconferentsraader (Pag. 114), Conferentsraader (Pag. 114 & 115), Etatsraader (Pag. 115—I17 og 117— 120) og General¬

krigscommissairer (Pag. 117) completterede, dog kun forsaavidt disse ikke allerede ere

a nførte paa Ordenslisten. Ved alle øvrige i Calenderen forekommende Personer findes

i Regelen deres Fornavne og fulde Titler gjentagne paa hvert Sted de ere nævnte.

Af de i Parenthes satte Tal antyder Romertallet den Rangelasse og det derefter satte arabiske Tal det

No. i Classen, Vedkommende indtager.

Nogle Momenter af den danske Statistik.

3*. Befolkning.

Ifølge de ældste Efterretninger indeholdt det gamle Danmark 191 Herreder, hvoraf hvert bestod af

— foruden en Deel Distrikter udenfor Herredsinddelingen, saa¬

120 Boel og stillede 120 Mand til Ledingshæren

som Landet mellem Slien og Eideren, Sundevit, Femern, Ærø, Thorseng, Mols, Samsø og Hindsholm. Her¬

efter og med fornodent Hensyn til andre daværende Forhold beregnes Landets Folkemængde i Begyndelsen af det 7de Aarhundrede til i det mindste 210,000 Fribaarne og mellem 150 og 200,000 Trælle eller i Alt om¬

trent 365,10, hviltet Antal, forsaavidt Landet var lagt i Herreder, maa antages nogenlunde saaledes fordeelt paa de enkelte Lande:

Herreder Befolkning.

40,000.

Skaane 22

8 15,000.

Halland

4 8,000.

Bleking med Lyster

7,000.

Bornholm. 1

27 50,000.

Sjælland

2,000.

Møen

4,000.

Falster

8,000.

Lolland

3,000.

2

Langeland

3,000.

Als

22,000.

12 Fyen

71) 130,000.

Nørre=Jylland.

33

62,000.

Sønder=Jylland

191 351,000.

63,000.

Fradrages for de 3 førstnævnte^Lande 291,000.

bliver eller med Tillæg for Egnene udenfor Her¬

300,000.

redsinddelingen

den omtrentlige Folkemængde paa den Tid for dem af de ovennævnte Lande, der ere forblevne under den danske Krone.

Befolkning i Middelal¬

Midten af det 13de Aarhundrede har Danmark vistnok havt sin stærkeste

I

deren, idet Summen af Landets da udenforKjøbstæderne levende Indvaanere ikke synes at kunne anslaaes til mindre end 1,478,000 eller med Fradragaf Skaane, Halland og Bleking til i det mindste 1,200,000,

230,00 i Slesvig hvoraf som det synes henved Stift.

Efter de stedfundneFolketællinger har Foliemængden været i Kongeriget:

1787 1840

1769 1801 1834 1845

—— ——

126,787

100,975 119,292 120,819

90,032 92,571

1. Kjøbenhavn

35,250 22,938

21,256 21,825 32,791 37,950

2. Sjællands og Møens Kjøbstæder.

8,299 8,011

5,317

5,184 5,926

3.

Bornholms Kjøbstæder.

8,693

14,232 25,176 26,381

14,622 16,059 29,130

1.Fyens Stifts Kjøbstæder

8,667 5,918

5,462

4,905 9,435 10,147

5. Lollands og Falsters Kjøbstæder..

35,635

35,716

39,076

57,565 59,878 64,595

6.Nørre=Jyllands Kjøbstæder* * * * * *

287,879 196,036

180,902 218,616 307,408

7.Paa Landet i Sjælland ogMøen 324,153

16,631 12,365

12,047 13,581 16,900 17,853

8. Paa Landet paa Bornholm..

96,222

87,293 105,311 141,886 147,870 153,630

9. Paa Landet i Fyens Stift

38,044 42,526 46,978 57,519 61,967 65,102 10. Paa Landet i Lolland=Falsters Stift

320,393

321,698 350,302 468,377 488,820 512,287

* * * *

II. Paa Landet i Nørre=Jylland

—

810,045 925,680

814,238 1,223,767 1,283,027 1,350,327

Hele Kongeriget Danmark..

Slesvig:

I Hertugdømmet

1769. 1803. 1835.

36,075. 46,412. 56,196. 57,452. 59,212.

Stæderne

229,927. 281,182. 291,074. 303,688.

Landdistrikterne .... 213,029.

276,330.

_337,378.— _{348,526. 362,900.}

I Alt .. 219,101.

———— —— ——— ————— ——

*) . Ten danske Siats Eovedland. 1. Beliggenbed og Størrelse. 2. Naturlig Bestaffenhed. (See Stats=Calenderen f.1816.) A

2

I Hertugdømmet Holsten:

1769. 1803. 1835. 1840. 1815.

Stæderne. 11,938. 38,010. 78,926. 82,549. 89,912.

267,708.

Landdistrikterne ... 237,025. 356,670. 372,544. 389,452.

325,716. 179,506.

I Alt .. 278,968.

_{45.,03. 179,361.}

I HertugdømmetLauenborg:

1810.

6,926.

4,523.

Stæderne 6,612.

39,560.

38,730.

Landdistrikterne 27,473.

* — —*

—

46,486.

31,996. 1.,342.

I Alt.

Den hele Folkemængde i den danske Stats Hovedlande udgjør saaledes i 181) 2,239,077, hvilket giver enBefolkningpaa□Milen af 2172 Mennesker.

□

Kongeriget levede i 1845 1951Menneskerpaa ^Milen,

nemlig:

Alt Paa Milen.

26,546.

I.Bornholm

2,69.

3,673.

475,706.

2. Sjælland med Samsø.

3.^Møen 13,181. 2,930.

22,030. 2,670.

1. Falster

53,219. 2,475.

3. Lolland

3,416.

17,080.

6. Langelaud

165,680. 2,985.S

7.Fyen

—— —— — ——— ——

3,291.

773,445.

Tilsammen i Østifterne

263.

576,882.

8. Nørre=Jylland

I hele Kongeriget ...11,3850,327.

_951.

Til samme Tid levede paa

6,790.

Ærø 10,185.

4,923.

Als 27,079.

8,599. 2,863.

Femern

2,039.

i det øvrige Slesvig .... 317,046.

—

2,193.

i hele Slesvig. 362,900

Kongeriget og Hertugdømmet have tilsammen enFolkemængde af 1,713,227 Mennesker, eller en Befolkning af omtrent 26l'0 Mennesker paa hver af deres 857 Miil, hvilket er henved 6 Gange saameget som i den ældste historiste

Tid, dog saa at Befolkningen paa Øerne i Østersøen vesten for Sundet i Almindelig¬

hed er stærkere, men paaBornholm og i Nørre=Jylland betydelig svagere end efter Oldtidens Forhold. Den

tætteste Befolkning har som anført Ærø, den tyndeste Ringkjøbing

Amt, hvor der i 1840 kun levede 681 Men¬

nesker paa □ Milen. I det øvrige Nørre=Jylland levede i 1840 i Ribe ogViborg Amter 1006, i Aalborg Amt 1158, i Hjørring 1263, i Skanderborg 1352, i ThistedAmt 1448, i Randers 1493, i Veile 1633 og i Aarbnus Amt 2636 Mennesker paa□ Milen. Dentyndest befolkedet Deel af Slesvig er den

midterste, saasom Lygumkloster Amt med omtrent 1000 Mennesker paa □ Milen; de bedst befolkede Dele af

det slesvigske Fastland er Østkysten og Eiderstedt.

Tættest befolket er Hertugdømmet Holsten levede i 1845 3,053 Mennesker paa □^Milen.

I

Preetzer Klosterdistrikt, der deels bestaaer af Provstiet i Vagrien tæt østen for Indløbet til Kielerfjord, deels af

□ M. talte et Distrikt langs med den vestlige Bred af Schwentinen med Flekken Preetz, og i 1840 paa 3½

Amter, der 17000 Indv. eller 4857 paa □ Milen. Tyndest befolkede ere Rendsborg, Neumünster og Segeberg

tilsammen udgjøre 30 □ M. og i 1840, med Staden Segeberg, kun talte 16,100 Indv. eller 1537

paa □ M.

Dithmarsken havde da paa mindst 23 □ M. 5900n Indv. eller paa□ M. høist 2565.

I Hertugdømmet Lauenborg levede i 1845 2417 Mennesker paa

□ Milen. Tættest befolket er Schwarzenbeck,

Amtet Steinhorst, hvor der i 1810 levede 3120 Mennesker paa □ M., tyndest befolket Amtet

hvor der til samme Tid levede 1583 Mennester paa □ Milen.

Fra 1769—87 var Befolkningens Tilvæxt i Kongeriget knn d,17 pCt. aarlig, i det den vel var større i Østifterne, men Folkemængden i Nørre=Jylland dengang var i Aftagende, navnlig i Hjørring, Skander¬

Fra 1787 til 1801

borg og Ringkjøbing Amt, i hvilket sidste i 1787 kun levede 141 Mennesker paa □ M.

var Tilvæxten 0,71 pCt. aarlig, og var den da størst i Ringkjøbing, Frederiksborg, Hjørring, Veile og Skander¬

borg Amt.I de 39 Aar 1801 til 40 var Tilvæxten i det Hele 38,6 pCt. og navnlig stærkest i Aarene 1817— 19, 1822—23 (fra 11 —1,51 pCt.) mindst i 1812 og 1829—32 (fra — D,o4 til + 0,36); i Gjennem¬

snit var den fra 1801—33 0,83, fra 1834—10 O,88 pCt. aarlig eller i de sidstnævnte 6 Aar tilsammen 5,45 pCt.

Den var i hele Perioden 1801—40 størst i Provindskjøbstæderne, saasom i Fyen 65, Nørre=Jylland og Sjælland 53, Smaaøerne 52—79, men paa Bornholm kun 40 pCt. og mindst i Kjøbenhavn 19 pCt.; i Landdistrikterne

var den for Falster og Bornholm kun 21, for Lolland 35, Nørre=Jylland, Fyen, Sjælland og Møen 39—41og

paa Langeland 12 pCt. Amtsviis, for Kjøbstæderne og Landet tilsammen, var den størst i Veile (59), Aarhuus

(52), Skanderborg (51), Thisted (48), samt derefter i Svendborg, Frederiksborg, Odense og Hjørring Amter

(14), og i Ringkjøbing Amt (37), mindst i de andre Amter i Nørre=Jylland (Viborg 34, Aalborg og Randers 33, Ribe 31), samt paa Bornholm (29 pCt.).

I de 5 Aar 1840—45 var den aarlig fremskridende Gjen¬

nemsnitstilvært for Kongeriget 1 pCt. For samtlige disse 5 Aar var den hele Tilvært 5,mn pCt., og var den

3

ligeledes i denne Periode størst i Provindskjøbstæderne, nemlig i Fyen 14, i Norre=Jylland 8, i de andre Pro¬

vindskjøbstæder 7 pCt,; i Kjøbenhavn var den 1,9 pCt.; i Länddistrikterne var den størst paa Bornholm 3,6 samt

paa Sjælland og Møen 5,4 pCt.; paa Lolland og Falster var den 5, i Nørre=Jylland 4,8, og i Fyen hvorfra25

ikke ubetydelige Omflytninger finde Sted ei blot til Kjøbstad, men ogsaa til de andre Provindser, kun 3,3 pCt.

I Hertugdømmet Slesvig var den aarlig fremskridende Gjennemsnitstilvæxt 1769—1803: 13,fra 181—10: 0,6, fra 1810—45: 0,8 pCt. I Stæderne var den hele Tilvært fra 1803—40 kun 21 pCt.

1840—45: 3,6 pCt. Paa Landet var Tilvæxten i det førstnævnte af disse to Tidsrum størst i de østlige Fast¬

landsdistrikter, saasom i det andet Angeler, det Gravensteenske, Dänisch-Wohlder og Schwansener Godsdistrikt

i Flensborg og Gottorp Amt (12 pCt.), mindst i Landskabet Femern (neppe 2 pCt.), og i flere vestlige Distrikter

saasom i Tonder Amt og i Landskabet Bredstedt (8 pCt.), samt i Husum og Lygumkloster Amter.

Hertugdømmet Holsten var den aarlig fremskridende Gjennemsnitstilvært 1769—1813:0,4, I

pCt., fra 1803—35: 0.9, 1835—40 ligeledes 0,9, og fra 1810—45: 1 pCt. ; Stæderne var den hele Tilvæxt fra 1803—10: 42 pCt., 1840—45: 9 pCt.Paa Landet var Tilvæxten fra 1503—IU storst i Strækningen mellem Neustadterbugten og Billefloden, nemlig i Amterne Ahrensbök, Reinfeld, Rethwisch og Trittau (67—52

i det Itzehver Godsdistrikt og Landskabet pCt.); i Amterne Bordesholm og Pløn; i det Kieler Godsdistrikt,

Pinneberg; mindst i Grevskabet Ranzau,de Itzehoer Klostergodser og Steinburg Amt (10 pCt.)

I Hertugdømmet Lauenborgvar den aarlig fremskridende Gjennemsnitstilvært fra 1810—40: 1,1 pCt., fra 1840—15: 0,5 pCt.I Stæderne var den hele Tilvæxt 1810—40: 46 pCt., fra 1840—45: 4,7 pCt.

Paa Landet var Tilvæxten i førstnævnte Periode størst paa de adelige Godser, hvor den for hele denne Tid ud¬

gjorde 51pCt.

126,787 Mennester.

I Kongeriget levede i 1815 i Kjøbenhavn 150,515 Provindskjøbstæderne

tilsammen i Kjøbstæderne .... 277,302 Mennesker.9rr paa Landet 1,073,025

—

Forholdet mellem Landbefolkningen og Kjøbstadbefolkningen, der i 1801 var som 1000:

258.*

som 1000:

260, i 1840 som 1000: 254, er altsaa nu Af 1000 Mennesker leve 795 paa Landet, 205 i Landet, l i Kjøbstæderne.

Kjøbstæderne, eller af 5 Mennesker 4 paa

Hertugdømmet Slesvig levede til samme Tid 3

71,942 Mennesker.

Stæderne og Flækkerne

i

paa Landet 290,958

Forholdet mellem Landbefolkningen og Kjøbstedbefolkningen er altsaa som 100d: 217, og af 1000 Menneskerleve 802 paa Landet, 198 i Kjøbstæderne, eller omtrent ligesom i Kongeriget af 5 Meunesker 1 paa

1iKjøbstæderne.

Landet,

Hertugdømmet Holsten levedetil sammeTid:

i

136,562 Mennesker Stæderne og Flækkerne.

312,802 paa Landet

Forholdet mellem Landbefolkningen og Kjøbstedbefolkningen er altsaa her som 1000: 399, af 1000 leve kun 715 paa Landet, 285 i Kjøbstæderne; eller af 7 Mennesker leve 5 paa Landet, 2 i Kjøb¬

Mennester stæderne.

Lanenborg til samme Tid:

Endelig levede i Hertugdømmet

7,491 Mennesker.

Stæderne og en Flække.

38,99.

paa Landet.

iodd: 192, af 1000 Mennesker Forholdet mellem Land= og Kjøbstedbefolkningen er altsaa her som

leve 839 paa Landet og kun 161 i Kjøbstederne, eller af 6 Mennesker leve 5 paa Landet,) iKjøb¬

stederne.

Hvad Forholdet mellem Kjønnene angaaer, fødes i Kongeriget og Hertugdømmerne J—6 pCt. flere snart, og er navnlig i Almindelighed Drenge end Piger. Denne Overvægt af Mandkjønnet taber sig imidlertid

og Hertugdømmet Slesvig omtrent

forsvunden efter det 20de Aar; fra 40—15 Aar leve saaledes i Kongeriget

det Hele levede i Kon¬

2 pCt., fra 6—65 I4 pCt., fra M—I) 55 pCt. flere Fruentimmer endMandfolt. I

geriget i 1769 1056. 1787 og 1801 1018, 1834 1022 og 1810 1026,iHertugdømmet Slesvig 1021 Fruen¬

Aar i Kjøbenhavn 1066, i

Provindskjøbstæderne I050, paa Landet timmer mod I0 Mandfolk, og i sidstnævnte

synes hvorfra mange Fruentimmer Holsten og Lauenborg,

1019 Fruentimmer mod liw Mandfolk. ^{) at}

mod 1000 levede derimod respective kun 986 og 488 Fruentimmer

fremmede Nabostæder, tage Tjeneste i de

Mandfolk.

under 15 Med Hensyn til Aldersforholdene vare i Kongeriget i 1840 af 1000 Mennesker 328,2

45 og 60, 84,s over 60 Aar.: I de 3 Hertugdømmer

460,3 mellem 15 og 45. 125,7 mellem tilsammen

Aar,

77) kjen¬

(316,), men over denne Alder og navnlig over 60 Aar Forhold indtil 15 Aar noget større

vare disse delig mindre.

af 1000 Mennesker af hvert Hvad Ægteskabsforholdene angaaer, da vare i Kongeriget Kjøn:

Qvindekjøn:

Mandkjøn:

ugifte.

gifte.

Enkemænd. Enker.

ugifte.

gifte.

362. 558.

604. 28. 80.

1787 368.

78.

27. 368. 551.

598.

1801. 375.

e 6532. 31. 327. 587. 86.

1831 537.

322.

34. 590. 88.

1849. 332. 634.

5Hertugdømmerne stillede disseForhold sig i de forskjelligePerioder temmelig lignende.

Af Mænd over 50 Aar vare 1840 i Kongeriget ugifte 5,5

pCt., i Hertugdømmerne 6,8 pCt.; af Fruen¬

timmer over samme Alder i Kongeriget 7,1, i Hertugdømmerne 6,1.

4

Antallet af de indgaaede Ægteskaber forholdt sig til Folkemængden i Kongeriget,hvormed i1800 som 1 til 109, i

Hertugdømmerne stemme temmelig overeens,

1833 som 1 til 115, i

Gjennemsnit

1801—33 som 1til 1I9, 1821—33 som 1 til 123, 1834—39 som 1 til 131. Forholdet er ufordeelagtigst Fyens Stift.

Af 100 ægteviede Mænd vare i Kjøbstæderne 3, paa Landet over 50 Aar; af Konerne vare ved Vielsen 2pCt. over denne Alder, og 17 pCt. over 35 Aar.

Ved Skilsmisse ere i Køngeriget 1836—39 i Gjennemsnit ophævede 130 Ægteskaber aarlig, hvoraf 23 i Kjøbenhavn.

Antallet af Fødsler forholdt sig til Folkemængden i Kongeriget 1801—3 som 1 til 30,uß, 1834—39 som 1 til 31,15, i Hertugdømmerne respective for hver af de nævnte Tidsrum som 1 til 28,97 og 1 til 30,15. De

nægte Fødsler, der i Kongeriget i Begyndelsen af Aarhundredet kun udgjorde 6,57 pCt., stege med Krigs¬

periodens Indtræden til 8,41 og i Slutningen af denne til 91 pCt. dalede derpaaltil 8,29 pCt. (1816—20), men

have senere været i stadig Stigen, saa at de fra 1821—30 have været 8,6, 1231— 9,3 og 183.—39, de uægte

Dødfødsler medregnede, omtrent 10 pCt. I Kjøbenhavn er Forholdet henved 25 pCt. I Fyens Stift var det fra 1801—33 IIpCt., 1835—39 I4,5pCt., i Ribe Stift respective for hvert af de nævnte Tidsrum 4,8 og 6,2pCt.

Paa 100 ugifte Fruemimmer fra 16—50 Aar komme aarlig efter Middeltal af 183.—39 i Kjøbenhavn 4,4,i Fyens Stift 3,2, i Aalborg Stift 2,0, i Ribe Stift 1,5 uægte Fødsler. I Hertugdømmet Slesvig var Forholdet af de uægte til samtlige Fødsler 1790—9 3,4 pCt.; i Krigsaarene steg det til 6,2, men forbedrede sig derpaa

indtil 4,8 pCt. i Aarene 1826—3). I Hertugdømmet Holsten er dette Forhold høiere, og det var saaledes

1811—15 over 8 pCt., 1816—30 7,24 pCt. I de senere Aar synes Forholdet i Hertugdømmerne atter noget

slettere.

Mortalitetsforholdene synes ikke meget forskjellige i Kongeriget og Hertugdømmerne. I det førstnævnte have Dødsfaldene fra 1801—33 forholdt sig til Folketallet1: 41,45 fra 1834—39 som 1: 43. Dø¬

deligheden er størst i Aarets første 5 Maaneder, navnlig i Marts ogApril (105 af 1000), mindst i September

(58,24). Efter Middeltallet fra 1855—3h vare i Kongeriget af 100n)

Døde 205 under 1 Aar, 172 fra1 til 10 Aar, 54 fra 10—20, 199 fra 2—50, 197 fra 50—70, og 173 over70 Aar. Disse Tal give saaledes i Alderen under 10 Aar en noget mindre, i Manddomsalderen en noget større og i Oldingsalderen en noget mindre Døde¬

lighed end den, som i Slutningen af forrige Aarhundrede ansaaes for den i Nordeuropa almindelige. Efter nyere grundige Undersøgelser er Dødeligheden i Kongeriget mindst i Fyen, der ogsaa efter sin naturlige Beskaffen¬

hed og Beliggenhed kunde forveutes at være den sundeste Provinds størst i det lave Lollands=Falsters Stift.

Dødeligheden er selvfølgelig størst strax efter Fødslen, aftager derpaahurtig indtil Puberteten og siiger derefter atter, først langsommere, siden hurtigere gjennem alle Aldersclasser. 3det første Aar døer i hele Danmark hver 5te Dreng og hver 6te Pige, i Kjøbenhavn respective hvert 4de oghvert 5te Barn af hvert Kjøn; i Fyens Stift er Mortaliteten blandt Drengene 17, blandt Pigerne 14 pCt. Lollands=Falster, Aalborg og Viborg Stifter respective 20 og 16pCt., i Aarhuus Stift 21 og 18 pCt. i

Ribe Stift 18 og 15,8 pCt. I det 2det og

3die Leveaar er Mortaliteten i det Hele noget over 7 pCt., i Kjøbenhavn noget ooer 8 pCt., men i Nørrejylland blandt Drengene 9—I0 pCt. (i Ribe Stift dog kun 8pCt.), blandtPigerneL—9 pCt., i Fyens og Lollands=Falsters Stift 6—7 pCt.Fra 3— Aar er Dødeligheden blandt Drengene kun 3, blandt Pigerne 3,4 pCt., i Lollands¬

Falsters Stift for begge Kjøn 4,3 pCt., i Kjøbenhavn blandt Drengene 3,, blandt Pigerne 3,8 pCt.; i Viborg

Stift blandt Drengene og i Aalborg Stift blandt Pigerne kuu L,9 pCt. Fra 5 til 10 Aar er Dødeligheden for

iKjøbenhavn over 10, i Aalborg Stift mellem 5 og 6 af begge Kjøn 8,ø, i Lollands=Falsters Stift over 13,

lcis Børn i denne Alder.Mellem det 19de og 20de Aar indtræder Mortalitetens Minimum med omtrent lse pCt., noget før 15 Aar i Kjøbenhavn, Aalborg og Viborg Stifter, noget efter denne Alder i det øvrige Land.

Fra det 2ide Aar af tiltager Dodeligheden jevnt og naaer mellem 50 og 55 for Mandkjønnet 23,for Qvinde¬

kjønnet 18 af l’idb; i Kjøbenbavn respective 4,3 og 2,7 pCt., i Lollands=Falsters Stift 3 og 2 pCt. Efter denne

Tid tiltager Dødeligheden stærkt; omtrent med 70 Aar naaer den i Kjøbenhavn blandt Mandkjønnet 10 pCt.

men udenfor Hovedstaden og blandt Qvindekjønnet 7—9 pCt.,i Fyens Stift blandt sidste Kjøn 6,3 pCt. Fra 80—85 Aar er den for Mandkjønnet 18 pCt., for Qvindekjønnet I6, i Kjøbenhavn og Lolland=Falsters Stift

dog noget lavere for første og noget høiere for sidste Kjøn, men forst høit oppe i de 80 naaer Dødeligheden en

større Hvide, end i de første Leveaar. Den sandsynlige Levealder er herefter for hele Landet for et uyfødt mandligt Individ 45, for et qvindeligt 48 Aar, i Kjøbenhavn respective 35 og 39, i Fyens Stift 50 og 55 Aar.

Middeltalliet af Selvmord var fra 1835—41 for Kongeriget aarlig 281, eller for 100,000 Indv.

næsten 22, nemlig for bemeldte Antal i Kjøbenhavn 15, i Provindskjøbstæderne 30, i Landdistrikterne 18. Uden¬

for Kjøbenhavn var Tallet for Landdistrikterne og Kjøbstæderne tilsammen størst i Kjøbenhavns og Frederiksborg Amter, nemlig 31 og 29, og derefter i Hjørring og Aalborg Amter, 24 og 23; mindst i Skanderborg Amt11,

Svendborg Amt 12,5, og derefter i Viborg, Ringkjøbing og Odense Amter 11—15, Alt paa 100,000 Mennesker.

I det Hele vare Selvmord omtrent 3 Gange hyppigere blandt Mandkjønnet end blandt Qvindekjønnet, men

Landdistrikterne noget sjældnere blandt sidste Kjøn, hvorimod der i Kjøbenhavn næsten forekom halvt saa mange Selvmordblandt Fruentimmer, som blandt Mandfolk.

Hvad Befolkningens Herkomst angaaer, da have fra den danske Histories første Begyndelse af

—undtagen Femern—

Danske beboet de nu til den danske Stat henhørende Øer i Østersøen saavelsom

Halvøen fra Skagen til Eideren med Undtagelse af Nordfriisland og Grændselandet mellem Slien og Eideren,

hvis Befolkning synes dannet ved en Blanding af Danske, Friser og Saxser. Det ældste Grundlag^{for det}

Indsøer danske Folk er et forhistorisk Kystfolk, der har beboet Søkysterne og Bredderne af Fjorde, Aaer og

er ble¬

paa Øerne i Østersøen og Halvøens Østkyst, saavelsom flere Dele af Holsten, men i Danmark tidlig hvilke udgjøre den overveiende Bestanddeel af det danske Folk,om end vet undertvunget af nordiske Gother,

enkelte Spor af Kelter maatte kunne paavises navnlig paa Halvøens Vestside. Friserne, der bebve Øerne mellem Widaa og Eideren samt det indenfor liggende Fastland indtil Trenen have, skjøndt i sproglig Henseende Tyd¬

skerne nærmere, af Alders Tid været danske Bundsforvandte. Efterat den ældre større Ø Nordstrand var i 1652 indrømmet catholske gaaet under i Vandfloden 1634, blev den nærværende mindre Ø af samme Navn,

Brabandtere og jansenistiske Hollændere, hvis Religion og Sprog tildeels have vedligeholdt sig. Det Samme er Tilfældet i Friederichsstadt, der er anlagt i 1621 af remonstrantiske Hollændere. Den sydlige Deel af

5

Gottorp Amt blev i 1762 besat med sydtydske Colonister. Spor affrisisk Herkomst forekommer i Ditmarsken eller Landet mellem Eideren og Elben indtil Gieselau og Holstenau, hvorfra atter Femern skal have erholdt sin nærværende Befolkning. Tidligere har denne Ø vistnok været beboet af Vender, der ligeledes have beboet Wagrien, eller Landet østen for Schwentin og Trave, saavelsom Lauenborg, og af hvilkéendnu findes Levninger i Provstiet saavelsom enkelte Spor paa den lige over for liggende Kyst af Lolland og i Laueuborg. Men i det 12te Aarhundrede blev Wagrien besat med Colonister fra Westphalen, Ostfriisland Flandern og Holland, fra hvilket sidste Land*

Indvaanerne i det egentlige Holsten, ogsaa Marskegnene ved Støren og Elben tildeels ere blevne befolkede.

ellerf Landet mellem Eider og Gieselau, Stør, Trave og Schwentin ere Nedersfarser, hvilken Herkomst ogsaa

er overvejende i Stormarn, eller Landet mellem Stør, Elben, Bille og Trave, og vel ogsaa i Ditmarsken, saavelsom i Hertugdømmet Lauenborg.

I det egentlige Kongerige Danmark er Sproget det danske, der nææsten er det samme som det, der endnu tales navnlig i det sydlige Skaane,og end mere er identisk med Skriftsproget i Norge. Dette var ogsaa Folkesproget i det 1375 inddragne Hertugdømme Jylland, der indbefattede den største Deel af Sønder¬

Først jylland, men hverken Friisland, der havde sit eget Oldsprog, eller Landet mellem Slien og Eideren.

efterat Hertugdømmet Slesvig, hvorunder Friisland og sidstnævnte Distrikt bleve indbefattede, i 1386var

oprettet til Fordel for de holstenske Grever, blev det i Holsten herskende plattydske Sprog ligeledes frem¬

herskende i de sydligere Stæder i det gamle Sønderjylland samt i de omliggende Landdistrikter og i det sydlige Nordfriisland, ligesom Høitydsk strax ved Reformationens Indførelse synes at være blevet Kirkesprog og for¬

længst er blevet Skolesprog blandt Friserne. Ogsaa i det midterste Slesvig blev Høitydsk, der fra 1561 var blevet Hertugdømmernes fælleds Forretningssprog, deels efterhaanden fra Reformationstiden af, deels i Midten af det 17de Aarhundrede af Generalsuperintendeut Klotz indført som Kirke= og Skolesprog. For Tiden tales Fri¬

sisk i Hertugdømmet Slesvig endnu kun af 26,000 Mikr., medens det danske Sproggebeet i Hertugdømmet omfatter et Areal af henved 100 □ M. med en Befolkning af omtrent 180,000 Mskr., men kun for henved

125,000 af disse er Dansk tillige Kirke= og Skolesprog; iovrigt er i Almindelighed Plattydsk

Folkesproget og Høitydsk Kirke=, Skole= og det fornemmere Omgangssprog saavel i Hertugdømmet Slesvig som i Hertug¬

dømmerne Holsten og Lauenborg.

4. Erhverv.

Af 100 Mennesker fandt d. 1 Febr. 1840 følgende Antal Underhold paa følgende Maade:

A — —

Kongeriget. Slesvig. Holsten. Lauenborg.

Hoved¬

Hps. Hps.

versoner. Hps.

— I Kirkens Tjeneste og ved den offentlige Under¬

20,68 3,27 19,22 3,99 3,09

viisning 16,0 18,50 3,44

3,13

22,49 19,22 2,40

Ved civile Embeder og Betjeninger... 18,52 2,41 23,36 3,09

Ved Konsten, Studeringer og privat Underviisning

1,52 2,49 1,06 1,25 7,53 2,66 6,44 1,70 V,, 9,46

Ved overordnede Stillinger i Landmilitairetaten. 2,92 1,65 1,34 1,97 0,13 0,u0

— underordnede * * * 7,89 3,38 1,11 2,98 1,53 1,12 1,30 ,08

Vedoverordnede — i Sømilitairetaten 0,97 0,14 ,03 0,01 0,02 V,01 *)

— *3

— underordnede * * * * 4,45 1 ,54 7i 0,81 0,13 *¬ n

VedJordbrug 16.,12 77,79357,40 56,08 273,6n35,23320, 38,61

6,79 39,17 3,03

1f Søen 27,53 10,19 21,84 19,12 2,03

VedKonstflid 195,28 17,8 1201,7848,51 249,65 51,48235,48 4,15

VedHandel og Omsætning. 35,89 6,43 48,96 9,39 5.,63 11,10 29,, 3,49

20,42 36,22 16,29

Af deres Midler 37,36 39,54 20,34 42,87 17,16

38,76 69,11

Ved Dagleie. 132,64 3,98 55,45 262,50 278,68 70,71

29,98 29,06

Ved Almisse

_{55,92 55,92 40,5840,6 17,05 17,05}

I Straffeanstalter 1,28

*

0,15 0,15 ,93 1,93 I 6¬

7.

Fængsler* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * 1,58 0,58 0,33 0,33 0,46 0,46 0,86 1,86 1.

10,60 5,34

Paa anden Maade 3,18 3,17 4,68 3,33 0,93

251,62 269,81 1 _245,00 206,22

Sammenligner man disse Forhold i de forskjellige Dele af Kongeriget, i hele dette og i hvert af Hertugdømmerne efter de i 1840 for hele Staten, i 1835 for

Slesvig og Holsten og i 1831 for Kongeriget stedfundne Folketællinger, bliver Resultatet følgende udtrykt i Hundredele:

Sjælland Møen _{I hele}

Born¬

forl

Lange¬ Nørre¬ Lauen¬

med Falster. Lolland. Fyen. Konge¬ Slesvig.Holsten.

Kri¬

land. jylland. borg.

Samsø.

Aame¬ tkorilk

1841

tø8t 1816 ø9

1840

føad

₁₈₄₀

1840

lø80

iøvd

1183411840

sød 186d

1834

iøto

_18341840

søød

1835

tøss

_18401840

*

3 4,54,5 3

*

2,5

*

3,5 1,7^3,2 _3,2 4 3,

2,6 2,5 3,6

*

3,

Af deres Midler levede 4,3

5

)

*

10, 2.

4

4

⁴

4,4 7 ( ( 6

4,5

—

5

3,6

33

3.31

32

Ved offentlig Tjeneste, Konst og Videnskab. 4,5 4,4

38 ³⁵3344,542 49 4854 49 59 49 ³⁶36 ²⁰ 28

42

*

47 32

49

3

Ved Jordbrug 56 52

*.

^{20 21 21,522}

23

^{18 20 16 18 19 20}

2

^{15 16}

^*

^{20 18 20 23} 25 ²⁴

19

*

Konstflid

2 5

6

2

6

E T

6

2,5

*

₂₃

*g

2,5

VedHandel og Omsætning. 1,51 2,4 1,3 _1,8 2,3 2,5 2,2 3,5 4 3,5 3

3 3

⁴ 4

1,8

3

12

a

6,5 6,5 1,4 28

3

2

12 1,4

Ved

Lklirl. Nn. orilerin. rE.

1,7 _2,8

13 20

16

*)

16 20 8 9,31

28

36

26

6

13

3

_{15 19}

10

53

11,5 26

20,5

Ved Daaleie

23

3I

4

7 65 I

3 2,71

32

4 3,A4 4

3,5 3 3 4 3

2,521 4 3,5 3,21 5,5

Som Byrde paa Samfundet. 2

n. Landbrug.

1. Skyldsætning.

Jord¬

I det egentlige Kongerige Danmark har Skyldsætning af

Slond ommnene Le sinieir Aarlindriker Fonder Sid. SIK LKeT EL- AilSie Lan dkflke.

—

ydelser, i 1690 efter Opmaaling og Bonitering, samt ved den fra 1 Jan. 1844 i Ager og Eng.

Kraft traadte nye Matrikulering. Til den sidstnavnte, der endnu ikke er fuldendt

Skovskyld.

for Bornholm og den Deel af Jylland, som ligger synden for Kongeaaen, skete Op¬

Gammelt

maalingen og Jordboniteringen fra 1806 til 1822, men forsaavidt begjert, foretoges Nyt Hartkorn.

Hartkorn.

en Revision i 1842 og 1813. Jorderne ere herved ansatte til Taxt i Forhold til 24

finr Aeosie ond. ag Uitein R BLlioriS Aler bonierei Iood, san at Skialkeligfs, an

Tonde nyt Hartkorn, er 5.2 Td. Land til Taxten 24.

Pog herbliver den vasent¬

* Tdr. Idr. Tdr.

Fkle SLn IF Vin Ailre Lonliskat, om Gommelskil. At Alrdles oster boi gimnise Sori.

8,2974

1.Bornholm korn, hvorimod det nye Hartkorn afgiver Bajts for en mindre Decl af Landskatten

109,9493

8B701 2. Sloland med Sans eue.

samt Repartitioner.

Fr. VPrigil) hor lkoin Sholierninrgkif afF Kkl

3,3993 det

i

234 23467

Møen

A

Væjentlige er den ene gjeldende, skal den nye Matrikulering skee efter en Unitet

af

9,0153

2Al65

4.Falster

49,600 □ Alen boniteret Jord.I Henhold til Forestaaende er Hartkornet

al

5724

5. 21,3254

Ho¬

Lolland 3181

Ager og Eng, samt Skovskyld, som folger:

C.

Langeland ^4,4334 4,4644 783

2. Foiselonl.l.looloEEEEE.

51,4583 ^52,4344 7933 (8Jylland:

166,1563

det egentlige Nørrejylland.

*

159,9115 4874

oen Ail Alick. Aonr Fernogrnd¬

4,7923

Deel af Sønderjylland

367,266)

Tilsammen 372,0863

57291.

S

I.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

7

Herefter kan Værdien af de egentlige Landeiendomme i Kongeriget med Skove og Landbobygninger, Kirker og Tiender ansættes til omtrent 300 Millioner Rbd. efter den nyeste Tids Priser.

men uden

Det nærværende Hertugdømme Slesvig havde upaatvivlelig fra Oldtiden Skyldsætning tilfælleds med det øvrige Danmark, idetmindste var i Sjælland fordum et Boel eller en Mark Skyld i Jord, af hvilke Sjælland i Midten af det 13de Aarhundrede var ansat til 8,519, og som saaledes svarer til lidt over 1 Tdr. nyt Hartkorn

, af hvilke Slesvig for Matrikulen af 1643

Ager og Eng samt Skovskyld, eensbetydende med en Plovs Jord,

var ansat til 12,327, dog saa, at heraf allerede da 2,125½ vare udgaaede af Skattetallet. Af de øvrige 10,201 Plove bleve i Aaret 1710 i Amterne Flensborg, Bredstedt, Haderslev og Sønderborg, eller den daværende konge¬

lige Andeel af Hertugdømmet, eftergivet 1,103, hvorimod det herefter tilbageblivende Antal 9,098½ endnu tildeels I Aaret 1802 bleve Landeiendommene i Hertugdømmet ansatte til 817,188 Skattetønder er gjeldende.

i 260 □ Ruthen eller 13,861 danske □ Alen, hvoraf altsaa 103 omtrent svare til 102 danste Tdr. Land.

Be¬

regnes Værdien af Landeiendommene paa Øerne Æro, Als og Femern efter Fladeindholdet 10 □ Miil i For¬

hold til det de dermed temmelig eensartede Øer Møen, Falster, Lolland og Langeland paahvilende nye Hartkorn

og den efter Hartkornet for Kongeriget ovenudfundne Værdi, vil Værdien af Landeiendommene paa de fornævnte

Naar derhos fra Hertugdømmets Fladeindhold paa Fastlandet og de

slesvigske Øer mindst blive 8 Mill. Rbd.

vestlige Øer 1554 □ Miil, drages 37½ □ Miil, som antages ikke at anvendes til Jordbrug, og de tilbageblivende

118□M. calculeres til Hartkorn i Forhold til den til Kongeriget henhørende Decl af Sonderjylland samt an¬

sættes til Værdi i Lighed med den ved Kongeriget oven brugte Fremgangsmaade udkommer for denne Deel af iberegnede, vel kan antages som en Hertugdømmet omtrent 90 Millioner, saa at 98 Mill. Rbd., i alt Fald Skovene

iHertugdømmet Slesvig.

det for Kongeriget oven Fremsatte tilsvarende Værdi af Landeiendommene

med det ovenanførte for Slesvig er Det Antal Plove, hvortil Hertugdømmet Holsten i Lighed

*

ansat, er 8,3574. Landeiendommene i dette Hertugdømme bleve i 1802 ansatte til 862,770 Skattetønder.

Naar fra Fladeindholdet 155 □ M. drages 25 □ M., som angives ikke at benyttes til Jordbrug, og Resten,

130 □ M., beregnes til Værdi i

Forhold til det Øen Lolland paahvilende Ager og Engs samt Skovskylds Hart¬

korn og den oven for Kongeriget fulgte Værdiansættelse, udkommer 106 Mill. Rbd. som den omtrentlige Værdi

af Landeiendommene med Skove i Hertugdømmet Holsten.

formeentlig, ligeledes i Forhold til Landeiendommene i Hertugdømmet Lauenborg med Skove ville

Lolland, kunne ansættes til en Værdi af mellem 15 og 16 Mill. Rbd., og saaledes ville 520 Mill. Rbd. være Stats Hovedlande.

den omtrentlige Værdi

af samtlige Landeiendomme i den danske

2) Markjordernes Fordeling til Jordbrug og Siendøm.

I 1840 levede af Jordbrug som

—

Hoved¬ Koner Andre

Tyende.

Medhjelpere.

og Børn.

personer.

—

— —

1,762 5,898

,697 ¹²¹

Paa Bornholm

H582. 38,152

i) Sjælland med Samsø. ^*3. 83,557 2,7719

1,777 75 3,006

Møen 797

2,803 121 5,334

i) Falster 1,627

13,394 536

3,829 7,138

Lolland

—4 129

4,723

* Langeland 1,385 2,215

19,939 221

*) Fyen. 12,646 43,995

4,638 63,049

190,949 54,167

Nørre=Jylland

9,560

351,66 Nr,786.

39,800

Tilsammen i Kongeriget.

1,766

71,523 31,730

19,544 Slesvig

Hertugdømmet

35,166 271522.

70,578 16,031

Holsten

4,271

8,365 ¹⁵³

Lauenborg. 1,752

12,231

-

Tilsammen i Alt.

187,187

207,502

med 2915 Koner og Børn, P16 Tyende og

Af de 99,800 Jordbrugere i Kongeriget levede 952

308 Medhjelpere i Kjøbstæderne, hvis Hartkorn udgjør noget over 6ilw Tdr.

Jordbrugere paa Bornholm levede 1d5 i Kjøbstæderne, der have 1954 Tdr Hartkorn.

Af de 1697

Af Øens øvrige 8,102 Tdr Htk. var i 1835 kun 110 Tdr bortfæstet til 690 Fæstere, der paa 3 nær alle havde

under i Tde Hartkorn, og af hvilke de fleste upaatvivlelig høre til Dagleier=Klassen. Dens øvrige Hartkorn,

henved 8000 Tdr er Selveiendom, (hvortil her ogsaa henregnes Beneficiairgods, som beboes af Beneficiarius)

skjøndt tildeels belagt med radicerede Grundafgifter, og heraf tilhørte i 1835 de 60 Tdr 575 Jordbrug paa8

Tdr Htk. og derover, 1660 Tdr 260 Jordbrug mellem 8 og 1 Tdr Htk., og det Øvrige henved 1000 mindre Eiendomssteder, hvoraf 881 under 1 Tde Htk.

Den til Ribe Amt henhørende Deel af Sønder=Jylland, af hvis Hartkorn 248 Ddr hører til Ribe

Htk. 1107 Jordbrugere med 3392 Koner og Børn, 1336 Tjene¬

Kjøbstad, talte i 1840 paa de øvrige 4515 Tdr

stefolk og 104 Medhjelpere. Af det sistnævnte Htk. var 1835 omtrent 519 Tdr Fæstegods, der med Undtagelse

af 30 Tdr, som var tillagt 208 Huusmænd, var bortfæstet til 95 Gaardmænd. 81 Tdr Hrtk. henlaa under

Hovedgaarden Trøiborg, 2027 Tdr var bortarvefæstet til 331 Arvefæstere og 1913 Tdr tilhørte 665 Selveiere.

Antallet af Jordbrugere paa Landet i de øvrige Dele af Kongeriget, hvis nye Matrikels Htt., Tdr Ager og Eng, var saaledes i 1840 lidet over 96,04).An¬

Kjøbstædernes fraregnet, er omtrent 361,000

8

tallet af egentlige Jordbrug, af hvilke flere drives af Besiddere, der ere opførte under andre Erhvervsclasser,

navnlig Præster og Skolelærere, kan derfor for denne Deel af Landet anslaaes til omtrent 100,000, af hvilke

henved Halvdelen eller 49000 med et Tilliggende af omtrent 223,000 Tdr. Htk. ere Gaarde over 2 Tdr og ind¬

til, fulde 8 Tdr Hrtk., dog saa at henved 29,0n af dette Antal ere mellem 4 og 8 Tdr. Mellem 8 og 12 Tdr

Hrtk. ere kun henved 40hy Jordbrug med omtrent 37,00h Tdr Hrtk., og mellem 1 og 2 Tdr omtrent 16000) Brug med 24,1 0h Tdr Hrtk. Omtrent 39,500 Tor Hrik. ere udparcellerede i 138,156 Matrikulsnummere paa

2de Hrtk. og derunder, af hvis Besiddere omtrent 30,000 synes opførte blandt Jordbrugerne, medens de andre

herhen hørende Smaalodder beboes af Dagleiere, Fiskere, Haandværkere eller henligge som ubebyggede til andre

Eiendomme. Endelig henligge omtrent 35,500 Tdr Hrtk. under 1389 Jordbrug paa 12 Tdr Hrik. og derover.

Det kan altsaa regnes, at 286,000 Tdr Hrtk. eller omtrent ; af Agerjorderne drives under 69, 00 egentlige Bøn¬

degaarde over 1 og under 12 Tdr nyt Hrtk. eller Gaarde af lige Storrelse, og 75,000 Tdr eller noget over ½ hen¬

ligger omtrent halvt til Smaasteder og halvt til større Jordbrug.

Hartkornets Fordeling mellem de forskjellige Klasser af Eiendom var i 1835 efter den gamle Matrikul som folger udtrykt i Hundrededele:

Fæstegods og Hovedgaards¬

Arvefæstegods.

Selveiergods. Kjøbstadjord.

til Leiehuse.

jord.

* —

1. Bornholm 8 88,3 1,3 2,4

52, Sjælland med Samsø

2. 11,4 13,, 21,3 1,.

3. Møen 8,8 48,8 7) 39,8

2,0

4.

Falster 8, 35,4

2,9

52, 1,2

5. Lolland 13,5 20 8,4 55,5 2,6

Langeland. 69,5

6. 13,8 123 2,7 155

7. Fyen 10,9 35,9 0,9 50,9 1,4

8. Nørre=Jylland 7,3 65,6 2 23, 1,4

39

40 10

Kongeriget i det Hele.

92.

_1,6

Allerede i 1835 var altsaa Halvdelenaf hele Kongerigets gamle Hartkorn Ager og Eng samt davæ¬

rende Skovskyld fordeelt mellem Eiendomssteder, idet til saadanne henlaa 189,904 Tdr Hrtk., medens der til Fæ¬

stegods og Leiesteder kun laa 145,890 Tdr. Af de nævnte Hartkornsstørrelser henlaa 12,817 Tdr til Eiendoms¬

huse under en 2de Hrik. og 8,480 Tdr til Leie= og Fæstehuse, saa at da Antallet af Huse med Jord, hvortil her henregnes alle Steder under een Tde Hrtk., var omtrent lige stort i hver af disse Klasser, nemlig henved 32,000, af hvilke dog ikke fuldt Halvdelen kunde henregnes til egentlige Jordbrug, Eiendomshusene havde et kjendeligt

tørre Jordtillæg end Leie= og Fæstehusene. Det Modsatte er Tilfældet med Gaardene, eftersom der i 1835 paa

de til Gaarde anvendte 177,087 Tdr Eiendomshartkorn fandtes 41,695 Eiendomsgaarde, og paa 137,410 Tdr

Fæstehartkorn 21,79 Fæstegaarde, dog saa at der paa 4 Tdr Hrtk. og derover fandtes omtrent lige mange Selv¬

eiergaarde og Fæstegaarde, nemlig 18,00 af hvert Slags, men under 1 Tdr Hrik. 23,500 Selvciergaarde og kun 6500 Fæstegaarde. Gjennemsnitsstørrelsen for en Fæstegaard var 5½ Tdr Hrtk., for de egentlige Selveier¬

gaarde 1 Tdr og for Arvefæstegaardene 6 Tdr.

Antallet af Herregaarde over 12 Tdr nyt Hrtk. er noget over 6i00, hvoraf henved Halvdelen i

Nørre=Jylland. Af complette Hovedgaarde eller med mindst 206 Tdr gammelt Hrtk. Bøndergods

inden to Miles Afstand regnes 342, nemlig paa Sjælland 125, paa Møen 3, Falster 7, Lolland 36, Langeland3, Fyen 67 og i Jylland 99, i Gjennemsnit hver paa 67 Tdr gammelt Hrtk., dog i Sjælland paa 87 Tdrog i Jylland paa 50. Af ucomplette Hovedgaarde fandtes i 183. 238, nemlig i Sjælland 33, paa Falster 5,

Lolland 8, i Fyen 3 og i Jylland 154, i Gjennemsnit paa 30 til 40 Tdr Hrtk. Omtrent 120 Hovedgaarde

drives nu med mere eller mindre Hoveri af Gaardmænd; ved Udgangen af 1814 vare 4,949 Bøndergaarde med 27,000 Tdr Hrtt. fuldt hoveripligtige, og 5,241 Bøndergaarde med 29,469 Tdr Hrtk. efter den nye^Matri¬

kul tildeels hoveripligtige. Gaardmandsvoveri finder selvfølgelig ikke Sted paa Bornholm og kun i ringeGrad af Fæstegodset paa Langeland og Lolland, for 1 af Fæstegodset i Nørre=Jylland og Sjælland, men for 2 Fyen

og paa Falster, og for Størstedelen af saadant Gods paa Møen. Af Fæstegodset, Leiehusene indbefattede

hen¬

Nørre¬

hører omtrent 60,00d Tdr Hartkorn under Familiegodser, hvoraf omtrent de i i Østifterne og ) i Jylland.

Den af Jordbrug levende Befolkning i Hertugdømmet Slesvig var i 1840 saaledes fordeelt:

Hoved¬ Koner og

Tyende. Medhjelpere.

Børn.

personer.

* —— — — —

——— —

126 30

Stæderne 95 300

121

Flækkerne 63 215

—7 23,732 1,10

16,136

Amter, Landskaber og Koge. 57,7715

7,748 635 3,250

Adelige Godser og Klosterdistriktet...

_13,293

31,730 1766

19,341 N.76.

Tilsammen.

Udstykning er stærkest paa Ærø, der tæller 498selvstændige Jordbrugere, og i visse Marskdistrilter, store Bøndergaarde, hvis Besiddere men iøvrigt bestaae Jordbrugene i Amterne og Landskaberne meest af

Eiendomsretten, ligesom det almin¬

enten ere Selveiere eller kongelige Landsæder med kun ringe Indskrænkningⁱ

9

disse delige danske Livsfæste ogsaa forekommer i Slesvig saavel paa Amterne som de Adelige Godser.Af

sidste gives der i Slesvig foruden 5l =Meierhöfe= og nogle Cancelligodser, over 120, som med det adelige

St.

Fladeindhold af henved 30 Johanniskloster ved Slesvig i 1840 havde 61,836 Indvaanere og indtage et M., nemlig Halvøerne Danisch Wohld og Schwansen, det østlige Angeln, en Deel af Sundewit og Als, samt af Egnen mellem Flensborg og Apenrade Fjord saavelsom nogle flere Punkter. Af octroierede Koge gives der i Sles¬

vig 20 med omtrent 2,600 Indv.

I Hertugdømmet Holsten var den jordbrugende Befolkning i 1840 saaledes fordeelt:

—

—

Koner og Hoved¬

Tyende. Medhjelpere.

Børn.

personer.

— — — — ——

— —— —

10.)

324 1,140 ³⁹²

Stæderne

1,213 430 50

Flækkerne 315

19,162 865

13,831 10,837

Amterne og Landskaberne

15,182

21,400 732

Adelige Godser og Klosterdistrikterne.. 4,5555

70,617

16,991

^—

270

Tilsammen.

Bønderne i de holstenske AmterogLandskaber ere meest Selveiere og tildeels kongelige Arve¬

forpagtere, paa de adelige Godser for Størstedelen Forpagtere paa Tid.De sistnævnte Godser indtagei Holsten i Forening med de 3 adelige Kloster57□Mil med en Befolkning af 130,192 Mennesker. Antallet af de egentlige adelige Godser iHertugdømmeter183, foruden 125 „Meierhöfe=, og de ligge adspredte over hele

Landet, undtagen i Dithmarsken; talrigst ere

de Wagrien, men de største Godser, næst efter Klosteret Preetz, ligge i det sydlige Holsten og vestlige Stormarn.

De * Holstenske octrøierede Koge have omtr. 1650 Indv.

Hertugdømmet Lauenborgs jordbrugende Befolkning var i 1810 fordeelt saaledes:

Hoved¬ Koner og

Medhjelpere.

Tyende.

Børn.

personer.

——— ———

11 40 22 65

Stæderne

— 54

5,336

Amterne 1,223 2,758

Adelige Godser. 518 2,989 1,491 93

— —

X. 3,271

153

1762.

Tilsammen.

Bønderne ere i Reglen Arveforpagter¬ Foruden 14 Meierhöfer findes i Hertugdømmet 22adelige Godser, hvoraf 15 Lebnsgodser.

3. Dvægholdet.

I Februar 1838 fandtes:

—

—

Hornqvæg.

— ——— Sviin og

Heste og Faar og

Bistader.

Stude og Grise. Lam.

Køer.

Føl. _Ungqvæg.

n Tyre.

——

1,197

7,817 8,201 5IG _{1,676 4,113 23,591}

1.Paa Bornholm.

22,272

151,999 242,381

98,103 670 17,863 75,917

2.Sjælland med Samsø

3,730 226 1,316

3.

Møen 4,569 1,586 2,519 10,072

1,795 3,042

8,651 17,976

7,957 295 4,700

4. Falster.

721 _1,010

22,382

18,201 7,049 _{12,001 38,4183}

5.

Lolland.

3,777 9,531 53 7,364 22,047

7,930

207

6. Langeland

13,203

7. Fyen 44,,43 79,763 839 22,745 16,574 89,815

274 41,006

140,591 277,997 59,771 112,661 39,698

8.Nørre=Jylland. 735,193

— ^——

69,091 201,986 E6,036

163,093

325,019

VI-I

1,164,541 Tilsammen i Kongeriget

—

dvorafforædl. kun

N(7.

70,700 Hertugdømmerne mangle.

Tilsvarende offentlige Tællinger for

B

2

1. Kornavl og Priisforhold; Havedyrkning.

Efter temmelig lave Opgivelser fra 1838 var i Kongerigei den sædvanlige Udsæd og Brutto=Udbyttet, samt for enkelte Væxtarter Avlen i 1837 saa¬

ledes som følger:

Avlen i 1837.

Sædvanlig Udsæd og Brutto Udbytte.

— — — — ^——

—

** — — —

Kartofler Erter og

sog lignende

anden

Havre. Boghvede.

Byg. Raps. Hamp.

Hvede. Rug. Hør. Huinle.

(Rodfrugter

Bælgsæd. _S

— * — *

—

— —— — —

Udbytte.

Udbytte.

a E

Tdr. Tdr.^{aTdr.UdbytteTdr. Tdr.— udbt.)Udbytte}

Tdr. Tdr. Tdr. Tdr.

Tdr.

*8

^{S 2I S)} te; SLand.Tdr.Land. ^{Tdr. Lpd.}

kon

Tdr. Lyd.

Tdr. Lyd.

Hamp.

Frø.

Hør. Frø.

4,600

J

4,700,4 ³⁰

14,300'34

35077 3,300,7 7,550 7 15.5 200 238 437 3,338 38 56 641 55 2235 Bornholm.

I.

5. 1138,5001

9001654,350 74 ³⁸⁶

12,7007497,50064143,7006I126,0506 4,000¹¹²²,7004,1998,90441,744 76 131 5722,864 2. Sjælland.

1,700'

154 6

2,60071 I)

2,10073 2,950føj4,70074 3,900 4202,400 1521 412) 2,447 32 86 230 ³⁵ 286 3. Møen

3 _{6,5007 5I} 177009 320 ₂₅₀

6 9,650 1,650 564 26

4,400(63 5,200 731 7,350 2,720l i) 659

Falster.

4. 12,500)

ac

307 54 4,70082

30d

24,500 10,750 8,080 ^{571 8el}

8,050

12,50073 7I ⁷⁷³ 1,950 1,690 8,539 15 381 1,593

5.Lolland.

6,10074

⁹⁰⁰øg 5,100'81 ⁶³

4,2507 ⁹⁵⁰

a)

5,100 15113 _4,540 322

1,700 (74l 1,101 4,878

t.

6) 674

Langeland.

6. 8

12,80018

65,30016 30,000

69,600 4,05073 3,6237,204 1,900

4,900øf51,300,6) 6) 6,1006 5,700 34,412230 350 52813,644

7.Fyen.

82,10074 23,000 44

368,1004 5,000 19e

5 1,5401

3,55016212,20015183,700 17,80044 22,550) 4,7128,54245,077170 ²³⁰ 794 8. Nørre=Jylland.

—

92,000

251,200 18,350

5

4,070128,860

28,00015^105,800 143,180

( 601,500 74

48,500

(384,700 ⁵⁶⁵

42,200

77 ø3 74

9004,8701,565s20,740

Tilsammen afrundet.

Desuden blev i Nørre=Jylland i 1837 avlet 9,235 Lpd. Tobak.

II

For Rug, Byg og Havre var Capitelstaxten for Sjællands Stift i Gjennemsnit

Byg. Havre.

Rug.

Skill.

Mk. dsk. Cr.

Cr.

Mk. dst. _Skill.

Mk. dsk. Cr. Skill.

Af Aarene:

11) 14 8 10

1681—1693.

9

9 (2)

1694—1703. 13

12

14 ^{9) 2} 1704—1713.

13

9

1714—1723. 13

4)

11 14

1724—1733.

3

9 8

13 4 10

1734—1743.

8

1

4

1744—1753. I1

i) 6

11

15 10 13

1754—1763.

13 18 2

1764—1773.

82

4.

12 10

1774—1783. 16

19 14 14 10 9 e¬

1784—1793.

5

17 10 9

26 I1

1794—1803.

22 ⁶

5 14 i)

1804—1806. 41

eller for de tre sidstnævnte Aar i Rbd. r. S. 103 Rbd., 53 Rbd. og 3½ Rbd.

for Rug fra 6 Rd. 4 Mk. til 131 Rd., og for Byg fra 3 Rd. 2 Mk.

Fra 1807. —1813 steg Capitelstaxten

Rd. 3 Mk. 8 ß. til 43 Rd. 3 Mk. dsk. Cour.

2 1814—1817 var

til 73 Rd. 4 Mk.4ß. og for Havrefra

16 Rbd. 3ß., Byg 9 Rbd. 20ß., Havre 5 Rbd.70ß., og derefter:

den i Gjennemsnit Rigsbankpenge for Rug

Byg. Havre.

Rug.

—— ——

Rbd. Solv. _s.

Abb. Sølv.) ß.

Rbd. Sølv. _6.

I. ——

89

3 29 2261 I

1818—1827.

7. 86

4 14 2

1828—1837.

1 49 3 30 22 6

1838—1845.

beregnedes i Kongeriget i 1671 til 50 Rdlr. pr. Td. Hartkornfor Pengeværdien af Jordegods

Matrikul til 50 Hovedgaardstaxt og Bondejord tilsammen; 1691 efter Indførelsen af den daværende nye Rd.

Hovedgaarde og til 40 Rd. pr. Td. Hartkorn

pr. Td. Hrtk. Hovedgaardstaxt for complette for ucompletteHo¬

1768 til 80 Rd. pr. Td. Hrtk. Bøndergods¬

vedgaarde og Bøndergods i fuld Drift; 1802 for sidstnævnte

Hartkorn fra 150—800 Rd. og for hver Td. Land af Hovedgaardstaxten fra 50—100 Rdl., Alt dansk Cou¬

rant. Ved den ovenanførte Værdiansættelsefor Kongeriget i Almindelighed er der gaaet ud fra en Værdiaf henved 800 Rbd pr. Td. Hrtk. Ager og Engsamt Skovskyld Hovedgaardstart og Bøndergods tilsammen og det sidstnævnte Gods vurderet som fuld Eiendom.

Jordbruget i Hertugdømmerne er i det Hele mere begunstiget af Naturforholdene og staaer

uden Tvivl paa et høiere Udviklingstrin end i Kongeriget, men de til nærmere Oplysning i saa Henscende for¬

nødne bestemte Opgivelser mangle for disse Landsdele. Hvede og Raps avles meest i Marskegnene og paa Østkysten, og navnlig førstnævnte Sædeart i betydelig videre Udstrækning end i Kongeriget. Ligeledes er Kar¬

toffelavlen vistnok af langt større Betydningi Hertugdømmerne, end i de fleste Egne af Kongeriget. Senop dyrkes i Eiderstedt, Hvidkaal sammestedsog ved Schwabstedt, Peberrod i Omegnen af Rendsborg. Hør¬

avlen er temmelig udbredt i visse Egneuavnlig af Hertugdømmet Slesvig; Hamp dyrkes næsten kun i det midterste Holsten, Humleavlen er ubetydelig.

Havedyrkningen staaer i det Hele saavel i Kongeriget som i Hertugdømmerne meget tilbage, tildeels med Undtagelse af Fyen. Paa Amager er Avlen af Kjøkkenurter tildeels optaget i Jordbruget.Avlenaf Træfrugt drives meest paa enkelte Punkter i det nordøstlige Sjælland, i det sydlige Sjælland og paa Møen, i det sydlige Fyen og paa Taasinge, paa Als og i Sundevit, i Angeln samt Krempe= og Vilstermarsk.

Skovbrug.

5.

Skovarealet udgjør i Tdr. Land:

1. Bornholm. 2,000 Tdr.

2. Sjælland. 117,700

3. Møen 2,300—

Lateris... 122,000 Tor.

12

Transport. 122,000Tdr.

6,500 4.Falster

5.Lolland23,700 *)

3,300 si

6.Langeland

7. Fyen25,000 7

8. Nørre=Jylland.92,500 )

Tilsammen Kongeriget...273,000

Tdr.

40,000 Slesvig.

Hertugdømmet

50,000 n Holsten.

34,000 *) Lauenborg.

I AltTilsammen ... 397,000 Tor.

Som allerede under Landets naturlige Beskaffenhed bemærket, er

idet Hele Bøgen det fremherskende Træ med Undtagelse af Bornholm, i hvis Skove den ikke forekommer.

b.Koustflid.

Kalkværker, Teglværker, Pottemagere,

Porcelainsfabrikker, Glaøværker, Muurmestere,

Glarmestere.

jang til Forsyningmed

De rige Tørvemoser og den letteAdg engelske Steenkul i Forbindelse med Over¬

flod paa Fossilier, som egne sig til Bearbeidelse ved Brænding, afgive saavel i Kongeriget som i Hertugdømmerne

et naturligt Grundlag for de herhen hørende Arter af Konstflid,

hvilket dog endnu langtfra, navnlig hvad For¬

færdigelsen af Steentøi angaaer, er benyttet i en Udstrækning, som svarer enten til de naturlige Betingelser eller Forbruget.

Udbyitet er omtr. 2000 Cubikfavne aarlig De største Kalkbrud i den danske Stat ere ved Faxø.

eller Materiale til henved 90,000 Tdr. Kalk. Fra Sjælland udføres til Udlandet over 20,000 Tdr. Kalk= og Kridtsteen aarlig, navnlig til Preussen, Rusland og Meklenborg. Betydelige Kalkbrud findes ligeledes paa Salt¬

holm, i Terkelskoven, ved Segeberg, ved Daugbjerg og Mønsted, foruden mange mindre i de nørrejydske Kalkegne. Paa Vestkysten, navnlig af Holsten, benyttes Muslingskaller til Kalkbrænding. Antallet af Kalkbrænderier kan anslaaes til over 200 i Kongeriget og 58 i Hertugdømmerne, og Provuctionen til omtr. 180,000 Tdr., hvoraf Ny=Østre Kalkværk ved Kjøbenhavn leverer omtr. 10,000 Tdr., Castrup Værk 10,0h Tdr., Frederiksborg Amt 12,000 Tdr.,

Præstø Amt 11,060 Tdr., Aalborg Amt 12,000 Tdr., Viborg Amt lv,Ub Tdr., Thisted Amt 3,500 Tdr., Ring¬

kjøbing Amt 2,500 Tdr., Segeberg S0t Tdr. og Koppelberg ved Pinnau 8,0 Tor. Muslingkalk og 3,20 Tdr.

Steenkalk. Cementfabricationen drives i betydeligt Omfang ved Uetersen og er paabegyndt paa Bornholm.

Asphalt fabrikeres navnlig ved Ottensen.

Antallet af Teglbrænderier kan anslaaes til liw, hvoraf

af 36Mill. Steen, 700 med en aarlig Production

Kongeriget

—— — —

——

— 81)

Hertugd. 300

Stærkest drives denne Production vedFlensborgfjord,hvorfra leveres omtr.15 Mill. Steen aarlig, og i Konge¬

riget i flere Egne ved Liimfjorden; den vestlige Deel

af Nørrejylland har et stort Antal smaa Teglværker;

⁵store Værker findes i Norder=Ditmarsken, ved Uetersen og

Krückau, i Apenrade, Skanderborg, Odense, Frederiksborg,

Sorø og Præstø Amter.

Forfærdigelsen af sorte Potterhar sit Hovedsæde ved Varde, i hvis Omegn deraf aarlig skal brændes henved f20,000 Stt. til en Værdi af9060 Rbd., og hvorfradenne Binæring, der fornemlig drives ved Fruentimmer, har udbredt sig til flere andreEgne i Nørrejylland. Udbyttet af Pottemagerierne i Frederiksborg Amt anslaaes til en lige Værdi, og i Skanderborg Amt (røde blyglaserede Leerkar) og Aalborg Amt til det Halve. IRønne

210,000 Stk.

leverede i 1844 8 Pottemagere Leerkar. Totalantallet af egentlige Pottemagere var i 1810 262 med 112 Medhjelpere

Kongeriget

38 — 18 Slesvig

Htgd.

— Holsten 108 151 — 415

— Lauenborg23 3

1844 Anlæg

Af Steentøi forfærdigedes paa Bornholm

130,00 Stl.; ligeledes forfærdiges ved Kelling¬

husen en Deel Steentøi, vedHumlebeker en Fabrik

fornemlig for sortglaseret Steentøi, ved Kjøbenhavn et Anlæg

for Arbeider af brændt Leer,hvoraf i 1814 leveredes

for 14,000 Rbd., og flere beslægtede Anlæg ere i Fremkomst.

i Kjøbenhavn beskjeftiger omtr. 100 Mskr., afsætter for over 30,000 Rbd.

Porcelainsfabrikken

aarlig og har navnlig konstnerisk Betydning ved Afstøbninger i Biscuit. I det sydlige Holsten er en Fabrik for Decoreringaf Porcelain.

1844 leverede Holmegaards Glasværk, der aarlig forbruger 180,000 Pd. Glasskaar og 2½ Mill.

I

Cbfd. Tørv, 605.000 Bouteiller_ogHvidglas for 23,000 Rbd.,

Nørlund 300,000 Btlr., og Friederichsfeld, af

henved 200,000 Pd. Glasskaar, 3077,000 Btlr.,360,000 Medicinglas og 131,000 Viinglas m. m.; 3 andre

Glasværker have tilsammen omtrent

ligeledes iHohner Herred beliggende en lige Production med sidstnævnte Værk.

til denne Befolkningsclasse

se og de henhørende var d.¹Febr. 1840:

Antallet af Muurmester

1680 Hovedpersoner.1405Medhjelpere.

Kongeriget

492 2256 Slesvig.

Hertugd.

862

753 Holsten

115 51 ——

Lauenborg

Medhjelpere 630;

afMestere 48 og af

I Kjøbenhavn var Tallet

iøvrigt var dette Haandværk, der staaer i saa

nøie Forbindelse med Boligernes Godhed, i kjendelig Grad mereudbredt i Fyen, navnlig i Odense Amt, end i de andre Dele af Kongeriget.

Glarmestere var til samme Tid

Antallet af

116 Medhjelpere Kongeriget. 250 Hovedpersoner.

Slesvig..167 57 Hertugd.

Holsten .. 213 90 Lauenborg 16 7