Indsatsen mod ungdomskriminalitet
Betænkning nr. 1508
Indsatsen mod ungdomskriminalitet Betænkning nr. 1508
1491 Straffelovrådets betænkning om en torturbestemmelse i straffeloven 1492 Betænkning om begrænsning
varetægtsfængsling 1493 Ikke offentliggjort
1494 Betænkning om en torturbestemmelse i straffeloven
1495 Evaluering af forsøg med stiftsråd
1496 Retshåndhævelsesarrest i sædelighedssager
1497 Grønlandsk – Dansk selvstyre kommissions betænkning om selvstyre i Grønland
1498 Betænkning om modernisering af selskabsretten
1499 Betænkning om offentligt hasardspil i turneringsform
1500 Betænkning om udveksling af oplysninger indenfor den offentlige forvaltning
1502 Betænkning om visse køberetlige
regler om sikkerhedsmangler 1503 Uddannelse og efteruddannelse af
præster
1504 Betænkning om restaurationers adgang til identitetsoplysninger på personer med restaurationsforbud
1505 Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed 1506 Vi kan leve længere og sundere 1507 Behandling af klager over politiet Kronologisk fortegnelse over betænkninger
2008
2009
Betænkning om
Indsatsen mod ungdomskriminalitet
Afgivet af
Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet
Betænkning nr. 1508 København 2009
Betænkning om indsatsen mod ungdomskriminalitet Betænkning nr. 1508/2009
Publikationen kan bestilles
via Justitsministeriets hjemmeside eller hos
Schultz Distribution Herstedvang 12 2620 Albertslund Telefon: 43 22 73 00 Fax: 43 63 19 69 ISBN: 87-91851-66-1
ISBN: 87-91851-68-8 (internet) Tryk: Schultz Grafisk
Pris: Kr. 150 pr. sæt inkl. moms
Forord. Kommissionens overordnede betragtninger vedrørende kommissions- arbejdet
Ungdomskriminalitet er et meget vidt begreb. I forbindelse med, at kommissionen har fået til opgave at gennemgå den eksisterende indsats mod ungdomskriminalitet og komme med anbefalinger vedrørende den fremtidige indsats, har kommissionen derfor indledningsvis gjort sig nogle overvejelser om, hvordan opgaven kan ”skæres til”, så det er praktisk muligt at løfte den inden for de rammer, der er sat for kommissionens arbejde.
Kommissionen har drøftet ambitionsniveauet for kommissionens overvejelser. Med det meget brede kommissorium, der er givet kommissionen, og de mangeartede og vidtgående problemstillinger der knytter sig til indsatsen mod ungdomskriminalitet, ville et traditionelt kommissionsarbejde med indsamling af omfattende dokumentation fra udlandet, redegørelse for historikken på en lang række områder, studiebesøg, omfattende analyser af de emneområder, hvor kommissionen kommer med forslag eller anbefalinger, tage en del år. Den tid er imidlertid ikke til rådighed for kommissionen.
Samtidig er udviklingen i problemer og løsninger på området meget dynamisk og hurtig. Det samme gælder det omkringliggende samfunds opfattelse af og holdning til disse problemer og løsninger. Et langvarigt kommissionsarbejde ville derfor betyde, at det arbejde og de overvejelser, der fandt sted i de første år, uvægerligt ville være overhalet af virkeligheden på tidspunktet for betænkningens afgivelse – og dermed spildt. Endelig må det fremstå som mere end tvivlsomt, om der ville være den fornødne tålmodighed til at lade initiativer på dette vigtige område afvente et årelangt kommissionsarbejde; allerede i kommissionens første år blev der således iværksat forskellige initiativer mod ungdomskriminalitet, som havde været genstand for drøftelser i kommissionen. Der er derfor enighed i kommissionen om at tegne et nutidsbillede af situationen på området og beskrive de overvejelser og initiativer, som forekommer relevante i den nuværende situation, snarere end at foregive at kunne fremlægge løsninger med evigheden for øje.
Det betyder dog ikke, at kommissionen har afholdt sig fra at drøfte og foreslå en række væsentlige ændringer i forhold til de gældende regler og den praksis, der i dag knytter sig til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Følgende forslag kan fremhæves som nogle af de væsentligste:
• Styrkede reaktionsmuligheder i forhold til børn under 15 år, der begår kriminalitet.
Kommissionen foreslår bl.a. en styrkelse af de sociale reaktionsmuligheder over for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge, herunder mulighed for kortvarig fast- og tilbageholdelse af unge anbragt i åbne institutioner og opholdssteder, og skærpelse af straffen for medvirken til kriminalitet begået af børn under den kriminelle lavalder. På forebyggelsessiden foreslår kommissionen styrkelse af behandlingstilbuddene til denne målgruppe på en række områder.
• Udvikling af et værktøj til systematisk risikobaseret identifikation af kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge og miljøer med høj kriminalitetsrisiko. Forslaget har bl.a. til formål at understøtte en tidlig kriminalitetsforebyggende indsats gennem tidlig identifikation af kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge samt styrke indsatsen i særlige risikomiljøer.
• Ydelsesbeskrivelse (kravspecifikation), akkreditering og effektevaluering af behandlingstiltag og sagsbehandling. Med forslaget ønsker kommissionen bredt at støtte og styrke kvalitetssikringen af indsatsen vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet, herunder ved at styrke ydelsesbeskrivelserne af f.eks. de sociale tilbud på området og knæsætte et generelt princip om akkreditering og effektevaluering af indsatsen.
• Styrket reaktion ved bekymrende skolefravær og udskrivning af skolen. Med forslaget ønsker kommissionen at sætte fokus på den betydelige risikofaktor, som skoleskift og udskrivning af skolen er i forhold til at udvikle en afvigende og evt. kriminel adfærd, herunder ved at sikre, at de sociale myndigheder i alle tilfælde underrettes, når børn og unge smides ud af skolen.
• Styrket indsats over for børn og unge fra traumatiserede familier. Kommissionen foreslår, at der gennemføres en systematisk screening og behandling af traumatiserede flygtningefamilier med henblik på at forebygge, at traumerne direkte eller indirekte påvirker børn og unge i disse familier til at udvikle en afvigende og evt. kriminel adfærd.
• Styrket uddannelsesindsats, udslusning og opfølgende støtte i forhold til anbragte eller fængslede unge. Kommissionen ønsker med dette forslag at styrke den forebyggende indsats over for unge, der er kommet på afveje, herunder ved at tilbyde en målrettet udslusningsindsats med tilbud om f.eks. kontaktperson og relevant kompetencegivende uddannelse.
• Styrket helhedsorienteret gadeplansindsats. Kommissionens forslag tilsigter en styrkelse af den sociale indsats i belastede boligområder, herunder gennem udvikling af en model for ”hotspot”- indsatser og styrkelse af uddannelsesindsatsen i forhold til gademedarbejdere.
• ”Betinget” notering af første strafferetlige afgørelse på unges straffeattest. Forslaget har til formål at målrette brugen af straffeattesten og undgå, at ét enkelt fejltrin holder unge ude af arbejdsmarkedet, og fastholder dem i en kriminel løbebane.
• Landsdækkende udbredelse af ungesamråd. Kommissionen søger med en forholdsvis enkel og billig metode at styrke samarbejdet mellem myndighederne i straffesager mod unge.
• Forsøg med anvendelse af konfliktråd som alternativ til straf for unge lovovertrædere. Forslaget tager udgangspunkt i de gode erfaringer fra ind- og udland med anvendelse af konfliktråd i straffesager, herunder vedrørende unge lovovertrædere.
• Mentorordninger for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge, herunder unge indsatte.
Kommissionen ønsker med forslaget at udbrede brugen af mentorer, der kan støtte og vejlede kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge. Samtidig ønsker kommissionen at iværksætte en afdækning af funktionen og det indbyrdes samspil mellem de mange forskellige typer af støttepersoner på området.
Mere generelt fremhæver kommissionen i betænkningen særligt vigtigheden af den tidlige kriminalitetsforebyggende indsats, der skal forhindre, at børn og unge overhovedet begynder at begå kriminalitet eller kommer ind i en egentlig kriminel løbebane. I kommissionens udredningsrapport, jf. bilag 3, er der således redegjort for en række projekter med udgangspunkt i en tidlig indsats, der viser gode kriminalpræventive effekter. Efter kommissionens vurdering er der god grund til at antage, at en tidlig kriminalitetsforebyggende indsats, der samtidig er helhedsorienteret, tværsektoriel og sammenhængende er helt afgørende, hvis man reelt ønsker at sætte virkningsfuldt ind over for og begrænse ungdomskriminaliteten på længere sigt, jf. afsnit 2.2.1 nedenfor.
Det skal dog understreges, at kommissionen naturligvis anerkender, at der også på andre områder ses gode kriminalpræventive effekter af indsatsen mod ungdomskriminalitet, og at det derfor er vigtigt at sprede indsatsen ud, så den omfatter flest muligt.
Afgrænsningen af de områder og initiativer, der er relevante at overveje som led i indsatsen mod ungdomskriminalitet, har været en særlig udfordring for kommissionen. Der findes næppe noget initiativ i den sociale sektor eller på uddannelsesområdet, som ikke med rette kan hævdes at have en – større eller mindre – kriminalitetsforebyggende effekt. Det ville imidlertid føre alt for vidt at gøre alle disse mulige initiativer til genstand for kommissionens overvejelser; der må nødvendigvis ske en afgrænsning. Kommissionen har derfor valgt at fokusere på problemområder og initiativer, hvor der må antages at bestå en mere direkte, påviselig sammenhæng med forekomsten af ungdomskriminalitet. Dette indebærer omvendt, at kommissionens forslag på ingen måde vil være udtømmende – der vil kunne peges på mange forslag ud over kommissionens, som også i et vist omfang vil kunne modvirke ungdomskriminalitet.
Som eksempel på et område, som kommissionen har valgt at undlade at bevæge sig nærmere ind på, er den generelle familieorienterede indsats, der knytter sig til barnets første leveår. Som anført i afsnit 13.2 i kommissionens udredningsrapport, jf. bilag 3, tyder udenlandske undersøgelser på, at programmer, der f.eks. omfatter besøg til svagt stillede familier af sundhedsplejersker eller socialarbejdere med henblik på at give familien støtte og hjælp og informere om børneopdragelse, giver positive resultater for de pågældende børn og unge senere i livet. Kommissionen ønsker ikke at negligere betydningen af denne tidlige generelle indsats, men en eventuel kriminalitetsforebyggende effekt vil være en indirekte, afledet effekt af den generelle styrkelse af de familiemæssige kompetencer. Kommissionen skal desuden bemærke, at der præcis på dette område allerede findes et udbredt og grundlæggende velfungerende system i Danmark, herunder ikke mindst i form af sundhedsplejerskeordningen, der i praksis har kontakt med stort set alle børnefamilier, og som i forvejen er forpligtet til at fokusere særligt på udsatte børn og familier. Om den positive effekt, der er påvist i de udenlandske undersøgelser, også opnås i Danmark allerede i kraft af den nuværende indsats er endnu ikke sandsynliggjort eller påvist ved videnskabelige
undersøgelser. De gode udenlandske erfaringer på området tilsiger dog, at sundhedsplejerskeordningen også fremover bør have en tyngde i børnefamilierne, der modsvarer de problemer, som ordningen skal medvirke til at afhjælpe.
Under kommissionens arbejde har de kriminelle bander fyldt meget såvel i mediebilledet som i regeringens og myndighedernes fokus. Kommissionen skal understrege, at der på ingen måde kan sættes lighedstegn mellem indsatsen mod ungdomskriminalitet og bandeindsatsen. De sværest belastede og stærkest styrende bandemedlemmer befinder sig i voksenalderen, og indsatsen mod dem må nødvendigvis betjene sig af andre virkemidler end indsatsen i forhold til børn og unge, der endnu ikke har bevæget sig (så langt) ind i en kriminel løbebane. Enkelte af kommissionens forslag kan således ses i sammenhæng med bekæmpelsen af de kriminelle bander – f.eks. forslaget om skærpelse af straffen ved medvirken til mindreåriges kriminalitet, jf. afsnit 2.3.2.2 og forslaget om analyse af grundlaget for rekruttering af børn og unge til kriminelle bander, jf. afsnit 2.2.1.9 – men langt hovedparten af kommissionens forslag har et andet og langt bredere sigte, både hvad angår målgruppe og virkemidler.
Det har været vigtigt for kommissionen at anlægge en vidensbaseret tilgang til arbejdet. Det er baggrunden for, at kommissionen indledte arbejdet med en omfattende kortlægning og afrapportering af forskellige indsatser og deres virkning, jf. kommissionens udredningsrapport i bilag 3. Denne tilgang er imidlertid ikke uden vanskeligheder: Der savnes i almindelighed og i Danmark i særdeleshed valide undersøgelser af relevante tiltag og deres effekt. Samtidig har det været af stor betydning for kommissionen at inddrage erfaringer og forslag fra praktikere i overvejelserne – såvel i kraft af uformelle kontakter som gennem de afholdte temadage – også selv om der ikke altid foreligger en egentlig videnskabelig basis for synspunkterne. Selv om kommissionens ambition og intention således er at basere sine anbefalinger og forslag på solid viden, er nogle forslag også båret frem af konkrete ønsker fra myndigheder og praktikere samt erfaringer og skøn blandt medlemmerne af kommissionen.
For alle medlemmer af kommissionen har det været et grundlæggende synspunkt, at indsatsen mod ungdomskriminaliteten er et fælles ansvar for en række offentlige myndigheder og institutioner, private virksomheder, forældre og opdragere, ja i virkeligheden befolkningen som helhed. Det er ikke realistisk at tro, at en enkelt aktør eller institution kan løfte denne opgave alene. Indsatsen må nødvendigvis ske i et samspil mellem mange og forskelligartede komponenter. Kommissionen har søgt at finde en fornuftig balance i sine forslag, således at der fokuseres på alle elementer i dette samspil og har ikke ønsket at lægge ansvaret for ungeindsatsen på en enkelt myndighed eller institution.
Både i kommissionens egne drøftelser og i de tilkendegivelser, som er modtaget på kommissionens temadage, via henvendelser mv., har ressourcerne i ungeindsatsen været et tilbagevendende tema.
Der er da næppe heller nogen tvivl om, at uhensigtsmæssigt allokerede ressourcer og egentlig ressourcemangel i mange tilfælde både opleves som – og er – en reel barriere for indsatsen.
Kommissionen har imidlertid ikke set det som sin opgave at overveje og fremkomme med forslag i forhold til den generelle ressourcesituation på de mange områder, som indgår i ungeindsatsen, idet dette spørgsmål snarere bør anskues som et element i de overordnede overvejelser om ressourcefordelingen i velfærdsstaten end i sammenhæng med netop indsatsen mod ungdomskriminaliteten.
Kommissionen har i øvrigt bemærket, at mange gode og relevante tiltag har været afprøvet som led i den kriminalpræventive indsats, men at mange af disse – på trods af fine resultater i nogle tilfælde – antagelig på grund af ressourcemæssige begrænsninger beklageligvis ikke er kommet videre end til forsøgsstadiet. Kommissionen skal i den forbindelse pege på, at en del af kommissionens forslag vurderes at have økonomiske konsekvenser, jf. bilag 2, og at det, hvis man ønsker at realisere disse tiltag, vil være nødvendigt at finde de fornødne ressourcer til iværksættelsen af tiltagene.
Som nævnt ovenfor, er nogle af de initiativer, som kommissionen har drøftet, allerede blevet iværksat – eller endda realiseret. Det har imidlertid allerede fra dette arbejdes begyndelse stået klart, at dynamikken på dette område er så stærk og ønsket om at iværksætte egnede initiativer så udtalt, at det måtte forekomme urealistisk at kræve, at nye initiativer skulle afvente udfaldet af kommissionens arbejde.
Som det vil fremgå af det følgende, er kommissionens overvejelser og forslag opdelt i generelle anbefalinger og konkrete forslag. De generelle anbefalinger angiver den strategi over for ungdomskriminaliteten, som kommissionen finder rigtig – den kurs, kommissionen anbefaler at sætte. De konkrete forslag er taktikken – de tiltag, som kommissionen finder egnede til at opnå målet. Ud over at denne sondring er egnet til at skabe klarhed, giver den også en nødvendig fleksibilitet. Forslagene fremstår som en bruttoliste over anbefalede og egnede tiltag, og kommissionen er helt på det rene med, at ikke alle forslag vil blive gennemført her og nu – af ressourcemæssige eller af andre grunde. Dette ændrer imidlertid ikke ved den strategi, som kommissionen anbefaler; den af uafhængig af takten, hvorefter forslagene gennemføres og af omfanget af gennemførte forslag. Eller sagt med andre ord: Med de generelle anbefalinger har kommissionen foreslået den kurs, som skibet skal sejle – hvor mange cylindre, maskinen skal have, eller om besætningen skal være større eller mindre, kan vurderes uafhængigt heraf og ikke mindst i lyset af aktuelle politiske og ressourcemæssige muligheder og hensyn.
Indholdsfortegnelse
Sammenfatning af kommissionens forslag ... 11
Kapitel 1. Kommissionens nedsættelse og arbejde ... 22
1.1. Kommissionens kommissorium ... 22
1.2. Kommissionens arbejde ... 28
1.3. Kommissionens sammensætning ... 28
Kapitel 2. Kommissionens overvejelser og forslag ... 30
2.1. Indledning ... 30
2.1.1. Kort oversigt over udviklingen i kriminaliteten blandt børn og unge ... 31
2.1.2. Danmarks internationale forpligtelser ... 32
2.2. Overvejelser og forslag vedrørende forebyggelse af ungdomskriminalitet ... 35
2.2.1. En tidlig, helhedsorienteret, tværsektoriel og sammenhængende indsats ... 35
2.2.1.1. Præcisering af kommunernes ansvar for langsigtet planlægning af indsatsen mv. ... 37
2.2.1.2. Udvikling af SSP-samarbejdet ... 40
2.2.1.3. Styrket uddannelsesindsats, udslusning og opfølgende støtte i forbindelse med løsladelse ... 44
2.2.1.4. Styrket reaktion ved bekymrende skolefravær og udskrivning af skolen ... 53
2.2.1.5. Undersøgelse samt evt. øget og ensartet brug af bekymringssamtaler og -breve ... 55
2.2.1.6. Øget og systematiseret brug af forebyggende familierådslagning og netværksmøder ... 57
2.2.1.7. Obligatorisk underretning af de sociale myndigheder ved kriminalitet begået af unge ... 61
2.2.1.8. Obligatorisk underretning af de sociale myndigheder ved vold i hjemmet ... 63
2.2.1.9. Analyse af grundlaget for rekruttering af børn og unge til kriminelle bander ... 65
2.2.1.10. Forsøg med styrkelse af social kapital ... 66
2.2.1.11. Styrkelse af misbrugsbehandlingen ... 67
2.2.1.12. Styrket helhedsorienteret gadeplansindsats ... 71
2.2.1.13. Mentorordninger for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge, herunder unge indsatte ... 75
2.2.1.14. Styrket indsats over for børn og unge med særlige problemstillinger ... 82
2.2.1.15. Styrket anvendelse af kognitive behandlingsprogrammer i socialt regi og i Kriminalforsorgens regi ... 86
2.2.1.16. Andre overvejelser og initiativer vedrørende en tidlig, helhedsorienteret, tværsektoriel og sammenhængende indsats ... 89
2.2.2. Kvalitetssikring af behandlingstiltag og sagsbehandling ... 99
2.2.2.1. Ydelsesbeskrivelse (kravspecifikation), akkreditering og effektevaluering af sagsbehandling og behandlingstiltag ... 100
2.2.3. Ensartet cost-benefitanalyse af tiltag med kriminalpræventivt sigte ... 106
2.2.3.1. Udvikling og anvendelse af en model til ensartet cost-benefitananlyse ... 107
2.2.4. Risikobaseret systematisk identifikation og udredning af kriminelle og kriminalitets- truede børn og unge... 109
2.2.4.1. Udvikling af et værktøj til systematisk identifikation ... 110
2.2.4.2. Styrket indsats over for børn og unge fra traumatiserede familier ... 114
2.2.5. Fastholdende reaktioner over for børn og unge med sikring af retssikkerheden ... 120
2.2.5.1. Styrket vejledning om og anvendelse af magtmidler over for anbragte børn og unge ... 121
2.2.5.2. Brug af udgangsforbud over for børn og unge ... 127
2.2.6. Afvejning af muligheden for informationsudveksling mellem myndigheder og andre aktører over for beskyttelsen af privatlivet ... 133
2.2.6.1. Vejledning om mulighederne for behandling og videregivelse af oplysninger om unge i forbindelse med den kriminalitetsforebyggende indsats ... 133
2.2.7. Hurtigt sagsbehandlingsforløb ... 137
2.2.7.1. Landsdækkende udbredelse af ungesamråd ... 137
2.2.7.2. Hurtig sagsbehandling i forbindelse med sager vedrørende kriminalitet begået af børn og unge ... 141
2.3. Overvejelser og forslag vedrørende reaktionen på ungdomskriminalitet ... 150
2.3.1. Bedre anvendelse af straffeattest i forhold til unge under 18 år ... 150
2.3.1.1. ”Betinget” notering af første strafferetlige afgørelse på unges straffeattest ... 151
2.3.2. Styrkede reaktionsmuligheder og indsats i forhold til børn under 15 år, der begår kriminalitet ... 161
2.3.2.1. Styrkelse af ikke-strafferetlige reaktionsmuligheder ... 162
2.3.2.2. Skærpet straf ved medvirken til kriminalitet begået af børn under den kriminelle lavalder ... 165
2.3.3. Hensyntagen til ung alder ved strafudmålingen ... 168
2.3.3.1. Mulighed for fravigelse af strafmaksimum under særdeles skærpende omstændigheder ... 171
2.3.4. Tilstrækkelig kapacitet af institutioner for børn og unge samt plejefamilier ... 174
2.3.4.1. Undersøgelse og visitering af unge under varetægtsfængsling og anbringelse i varetægtssurrogat ... 175
2.3.4.2. Andre overvejelser og initiativer vedrørende tilstrækkelig kapacitet af institutioner for børn og unge samt plejefamilier ... 178
2.3.5. Øget fokus på restorative justice som princip for reaktioner over for børn og unge, der begår kriminalitet ... 184
2.3.5.1. Forsøg med anvendelse af konfliktråd som alternativ til straffesagsbehandling og straf for unge lovovertrædere ... 191
2.3.5.2. Styrket brug af særvilkår i tilknytning til betingede domme mv. ... 199
2.3.5.3. Andre overvejelser og forslag vedrørende øget fokus på restorative justice som
princip for reaktioner over for børn og unge, der begår kriminalitet ... 203
2.3.6. Særlige frihedsberøvende sanktioner i forhold til børn og unge ... 206
2.3.6.1. Forbedret sammenhæng i ungdomssanktionen ... 207
2.3.6.2. Andre overvejelser og initiativer vedrørende særlige frihedsberøvende sanktioner i forhold til børn og unge ... 215
Bilag 1. Lovudkast med bemærkninger ... 220
Bilag 2. Oversigt over økonomiske konsekvenser af kommissionens forslag ... 232
Bilag 3. Kommissionens udredningsrapport ... 240
Bilag 4. Kommissionens udtalelse om forældreansvar ... 559
Bilag 5. Styrkede reaktionsmuligheder og indsats i forhold til børn under 15 år, der begår kriminalitet, herunder spørgsmålet om den kriminelle lavalder ... 640
Bilag 6. Udvalgsrapport vedrørende målsætninger for sagsbehandlingstiden i sager mod unge lovovertrædere ... 689
Sammenfatning af kommissionens forslag
Nedenfor gengives i oversigtsform kommissionens generelle anbefalinger og konkrete forslag.
Afsnit Anbefaling Forslag
2.2.1.1 Præcisering af kommunernes ansvar for langsigtet planlægning af indsatsen mv.
Et flertal i kommissionen foreslår, at staten tilbyder kommuner, der – efter nærmere angivne kriterier – har eller kan forventes at få særlige udfordringer vedrørende kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge, at indgå forpligtende partnerskabsaftaler om den
kriminalitetsforebyggende indsats – evt. kombineret med et tilbud om fælles finansiering.
Et flertal i kommissionen foreslår desuden, at kommunalbestyrelsen som led i arbejdet med en sammenhængende børnepolitik, jf. § 19, stk. 2, i den sociale servicelov, tilpligtes at udarbejde en
sammenhængende helhedsplan for indsatsen over for kriminelle og kriminalitetstruede unge i kommunen med angivelse af konkrete mål for indsatsen.
Et mindretal i kommissionen støtter hverken forslaget vedrørende indgåelse af partnerskabsaftaler eller forslagene vedrørende en sammenhængende helhedsplan for indsatsen over for ungdomskriminalitet.
2.2.1.2 Udvikling af SSP-samarbejdet Kommissionen foreslår, at Kriminalforsorgen knyttes formelt til SSP-samarbejdet.
2.2.1.3 Styrket uddannelsesindsats, udslusning og opfølgende støtte i forhold til anbragte eller fængslede unge
Kommissionen foreslår, at der skabes mulighed for at give unge under 18 år, der er anbragt i socialt regi eller i Kriminalforsorgens institutioner, et tilbud om skolegang efter behov op til og med 10. klasses niveau uanset den unges alder eller antallet af år, den unge har været indskrevet i skolen.
Et flertal i kommissionen foreslår desuden, at der med særlig fokus på gruppen af 15-17-årige, der løslades efter varetægtsfængsling, anbringelse i varetægtssurrogat eller afsoning af en frihedsstraf, herunder
ungdomssanktion, skabes et særligt uddannelsestilbud, hvor de unge kan få enten arbejdstræning på et virksomhedslignende grundlag eller en anerkendt kompetencegivende uddannelse, der efterfølgende kan føre til beskæftigelse eller en videre erhvervsuddannelse.
Et flertal i kommissionen foreslår endvidere, at unge under 18 år, der løslades efter varetægtsfængsling, anbringelse i varetægtssurrogat eller afsoning af en frihedsstraf, får ret til et tilbud om udslusning fra deres hjemkommune, der som minimum skal bestå i
tilknytning af en fast kontaktperson eller personlig rådgiver, medmindre den pågældende unge allerede har en sådan tilknyttet, og et tilbud om relevant
kompetencegivende uddannelse.
Et mindretal i kommissionen støtter ikke forslaget om, at
der som minimum skal tilbydes en fast kontaktperson eller personlig rådgiver som udslusning.
2.2.1.4 Styrket reaktion ved bekymrende skolefravær og udskrivning af skolen
Kommissionen foreslår, at der indføres en ordning med pligt for skolerne til at underrette de sociale
myndigheder i alle tilfælde, hvor en grundskoleelev udskrives af skolen eller overflyttes til et andet undervisningstilbud pga. voldsomt afvigende og helt uacceptabel adfærd.
2.2.1.5 Undersøgelse samt evt. øget og ensartet brug af bekymringssamtaler og -breve
Kommissionen foreslår, at brugen og effekten af bekymringssamtaler og -breve kortlægges med henblik på at overveje, om brugen af bekymringssamtaler og - breve bør udbredes og evt. ensartes.
2.2.1.6 Øget og systematiseret brug af forebyggende familierådslagning og netværksmøder
Kommissionen foreslår, at brugen af familierådslagning og netværksmøder i forhold til kriminelle og
kriminalitetstruede børn og unge øges og systematiseres med behørig respekt for den enkelte families ønsker, behov og ressourcer.
2.2.1.7 Obligatorisk underretning af de sociale
myndigheder ved kriminalitet begået af unge under 18 år
Kommissionen foreslår,
− at underretningspligten i forhold til de sociale myndigheder udvides, således at politiet skal underrette de sociale myndigheder i alle tilfælde, hvor en person i alderen 15-17 år afhøres som sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer eller lov om forbud mod visse dopingmidler, og
− at politiets underretning til de sociale myndigheder om strafbare forhold bør ske skriftligt, bortset fra helt akutte tilfælde.
2.2.1.8 Obligatorisk underretning af de sociale myndigheder ved vold i hjemmet
Kommissionen foreslår,
− at der – som supplement til den gældende
underretningspligt – indføres en generel forpligtelse for den persongruppe, der er omfattet af
underretningspligten i medfør af bekendtgørelse nr.
1366 af 30. juni 2007 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service til at underrette de sociale myndigheder i alle tilfælde, hvor de bliver bekendt med, at der forekommer vold i et hjem, hvor et barn eller en ung bor eller
opholder sig, uanset om volden udøves mod barnet eller den unge eller mod andre i hjemmet, og
− at politiets underretning til de sociale myndigheder bør ske skriftligt bortset fra helt akutte tilfælde.
2.2.1.9 Analyse af grundlaget for rekruttering af børn og unge til kriminelle bander
Kommissionen foreslår, at der iværksættes et forskningsprojekt vedrørende grundlaget for rekrutteringen af børn og unge til kriminelle bander.
2.2.1.10 Forsøg med styrkelse af social kapital Kommissionen foreslår, at der iværksættes et forsøg i form af et modelkommuneprojekt med det sigte at øge den sociale kapital blandt børn og unge, herunder med henblik på at undersøge den kriminalpræventive effekt af en forøgelse af den sociale kapital.
2.2.1.11 Styrkelse af misbrugsbehandlingen Kommissionen foreslår,
− at der på anbringelsessteder for børn og unge i videre omfang end i dag skabes mulighed for at behandle børn og unge, der har et misbrug, så det i videst muligt omfang undgås, at misbruget i sig selv gør det nødvendigt at flytte de pågældende til et andet anbringelsessted, og
− at kommunerne i denne forbindelse sikrer den
fornødne fleksibilitet i vilkårene for det enkelte anbringelsessted.
2.2.1.12 Styrket helhedsorienteret gadeplansindsats Kommissionen foreslår,
− at der gennemføres helhedsorienterede
gadeplansindsatser i belastede boligområder med høj kriminalitetsrate med særlig fokus på udvikling af en dansk model for hotspotindsatser, og
− at der etableres et ensartet uddannelsesforløb for gademedarbejdere, der kan tilbydes af kommunerne.
2.2.1.13 Mentorordninger for kriminelle og
kriminalitetstruede børn og unge, herunder unge indsatte
Kommissionen foreslår,
− at det i forbindelse med en foreståede revision af lovgivningen på området pålægges kommunerne at have et tilbud om støtte fra en mentor til kriminelle eller kriminalitetstruede børn og unge, der vurderes i særlig grad at have behov for en stabil, positiv voksenkontakt,
− at samspillet mellem mentorer, tilsynspersoner, koordinatorer, faste kontaktpersoner og andre relevante støttepersoner i forhold til kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge evalueres, og
− at der – evt. i tilknytning til evalueringen – iværksættes et forskningsprojekt med henblik på at belyse værdien af de nævnte forskellige former for støttepersoner.
2.2.1.14 Styrket indsats over for unge med særlige problemstillinger
Kommissionen foreslår,
− at erfaringerne fra projekterne på Egely og i fængslerne indhentes, vurderes og evalueres, og at en eventuel udbredelse og permanentgørelse af psykiatrisk screening overvejes i lyset heraf,
− at der oprettes særlige retspsykiatriske pladser i det børne- og ungdomspsykiatriske system til kriminelle børn og unge med psykiatriske problemstillinger, samt
− at kompetencerne til at imødekomme de særlige behov hos børn og unge med psykiatriske eller psykiatrinære problemstillinger og til
udviklingshæmmede børn og unge styrkes hos de instanser, der møder de kriminelle børn og unge, herunder sikrede og åbne institutioner og
socialpædagogiske opholdssteder, bl.a. ved sikring af adgang til den fornødne faglige ekspertise, ved løbende uddannelse af medarbejdere og/eller ved etablering af kompetencecentre på de sikrede døgninstitutioner for børn og unge.
Et flertal i kommissionen foreslår desuden, at der inden for rammeaftalesystemet mellem kommunerne og regionerne oprettes relevante og målrettede tilbud, herunder særlige institutionspladser, til børn og unge med psykiatriske eller psykiatrinære problemstillinger og til udviklingshæmmede børn og unge, herunder unge, der er idømt særforanstaltninger.
Et mindretal i kommissionen støtter ikke forslaget om, at der skal etableres særlige institutionspladser.
2.2.1.15 Anvendelse af kognitive behandlingsprogrammer som standardtilbud i de sikrede afdelinger og
Kommissionen foreslår,
− at efterprøvede kognitive behandlingsprogrammer
tilknyttede åbne afdelinger indføres som standardtilbud i sikrede afdelinger i døgninstitutioner for børn og unge og tilknyttede åbne afdelinger, og
− at de praktiske muligheder for at anvende kognitive behandlingsprogrammer som vilkår i forbindelse med betingede domme, jf. straffelovens § 56, og i tilknytning til ungdomskontrakter, jf.
retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. § 723, stk. 1, og § 52 i den sociale servicelov, styrkes, f.eks. ved at forlænge og evt. udbygge den
igangværende forsøgsordning i Kriminalforsorgens regi.
2.2.1.16 Andre overvejelser og initiativer vedrørende en tidlig, helhedsorienteret, tværsektoriel og sammenhængende indsats
Ingen forslag.
2.2.2.1 Ydelsesbeskrivelse (kravspecifikation), akkreditering og effektevaluering af sagsbehandling og behandlingstiltag
Et flertal i kommissionen foreslår,
− at ydelsesbeskrivelserne af sagsbehandling og behandlingstiltag i forhold til kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge styrkes og præciseres,
− at de igangværende akkrediteringsinitiativer fortsættes og eventuelt følges op med supplerende initiativer med henblik på at sikre, at der
gennemføres akkreditering af sagsbehandling og behandlingstiltag ud fra fælles, anerkendte standarder i alle tilfælde, hvor det er relevant,
− at der udvikles ensartede evalueringsværktøjer med henblik på at kunne måle effekten og resultatet af ensartede behandlingstilbud,
− at den enkelte leverandør af et behandlingstiltag tilpligtes at evaluere tiltaget med udgangspunkt i de udviklede evalueringsværktøjer eller værktøjer af tilsvarende kvalitet,
− at der oprettes en fælles national vidensdatabase med henblik på at indsamle evalueringsresultater og andre erfaringer fra ind- og udland om
behandlingstiltag og disses effekt i forhold til kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge og videreformidle resultaterne og erfaringerne via en vidensportal, samt
− at der for alle de involverede aktører skabes let adgang til ekspertise vedrørende akkreditering og effektevaluering, f.eks. gennem oprettelse af et nationalt ”rejsehold” af rådgivere vedrørende dette.
Et mindretal i kommissionen støtter ikke disse forslag.
2.2.3.1 Udvikling og anvendelse af en model til ensartet cost-benefitanalyse
Kommissionen foreslår,
− at man med udgangspunkt i de erfaringer, der findes med brugen af cost-benefitmodeller i Danmark og i udlandet, udvikler en model til ensartet cost- benefitanalyse af tiltag i forhold til børn og unge med fokus på ungdomskriminalitet, og
− at denne model anvendes på alle nye og eksisterende tiltag med henblik på, at
analyseresultatet kan indgå som ét blandt flere elementer i vurderingen af, om de enkelte tiltag bør opretholdes.
2.2.4.1 Udvikling af et værktøj til systematisk identifikation
Kommissionen foreslår,
− at der gennemføres en identifikation og indbyrdes vægtning af relevante risikofaktorer, der
erfaringsmæssigt foreligger oftere hos børn og unge, der bliver involveret i kriminalitet,
− at der på baggrund af de således identificerede relevante risikofaktorer udarbejdes et værktøj til identifikation af disse risikofaktorer hos kriminelle eller kriminalitetstruede børn og unge, der kommer i myndighedernes søgelys,
− at der for hver af de identificerede risikofaktorer opstilles et katalog over relevante
reaktionsmuligheder med henblik på så tidligt som muligt at skride ind med en relevant indsats for at fjerne risikofaktorerne, såvel hos det enkelte barn eller den enkelte unge som i et identificeret problemområde, i det omfang det er muligt, og
− at der på baggrund af de identificerede
risikofaktorer desuden udarbejdes et værktøj, der gør det muligt at foretage en systematisk vurdering af kriminalitetsrisikoen for centrale pædagogiske miljøer og boligmiljøer, som børn og unge befinder sig i, herunder skoler, større nabolag mv.
2.2.4.2 Styrket indsats over for børn og unge fra traumatiserede familier
Kommissionen foreslår,
− at kommunerne pålægges at tilbyde screening for traumer i forbindelse med modtagelsen af boligplacerede flygtninge mv. i medfør af integrationsloven,
− at kommunerne på baggrund af screeningen pålægges at foretage en faglig vurdering af behovet for, at der henvises til yderligere udredning eller behandling, samt at udarbejde en plan for, hvilken behandling og andre tilbud, der skal gives familien som følge af de forhold, som screeningen måtte have vist,
− at det sikres, at kommunerne efter behov kan modtage rådgivning om screening og behandling af traumatiserede flygtninge hos den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation – VISO,
− at de relevante regioner og andre med driftsansvar for sikrede døgninstitutioner for børn og unge tilpligtes at sikre, at personale på institutionerne efteruddannes i at identificere traumatiserede børn og unge og opkvalificeres i de fornødne
socialpædagogiske redskaber til at tage hånd om anbragte børn og unge, der er traumatiserede eller kommer fra traumatiserede familier, og
− at der blandt de sikrede døgninstitutioner for børn og unge udpeges mindst én institution med rollen som kompetencecenter vedrørende traumatiserede børn og unge under 18 år.
Et flertal i kommissionen foreslår desuden, at kommunerne – hvor der vurderes at være anledning hertil i forlængelse af den udarbejdede plan om behandling og andre tilbud på baggrund af den systematiske screening af boligplacerede flygtninge –
skal tilbyde alle børn og unge af traumeramte familier systematiske støtte- og undervisningsforløb med henblik på at styrke hverdagstrivslen for disse børn og unge.
Et mindretal i kommissionen støtter ikke forslaget om, at kommunerne skal tilbyde børn og unge af traumatiserede familier et støtte- og undervisningsforløb.
2.2.5.1 Styrket vejledning om og anvendelse af fysiske magtmidler over for anbragte børn og unge
Kommissionen foreslår,
− at der udarbejdes en vejledning om de gældende regler for magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet,
− at vejledningen om muligt suppleres med praktiske eksempler, der gøres tilgængelige i elektronisk format for medarbejdere i institutioner mv. og andre relevante modtagere, f.eks. i dvd-format,
− at der om nødvendigt skabes retlig mulighed for kortvarig fast- og tilbageholdelse af børn og unge i åbne døgninstitutioner og – medmindre der er retlige hindringer herfor – socialpædagogiske opholdssteder, når et sådant indgreb efter en konkret vurdering skønnes at være proportionalt og sagligt begrundet i hensynet til den unge selv eller andre,
− at børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, i alle tilfælde modtager vejledning i en form og et sprog, som er tilpasset dem, vedrørende
klagemulighederne i forbindelse med magtanvendelse, og
− at uddannelsen af de kommunale tilsynsførende med institutioner og opholdssteder for børn og unge styrkes med henblik på at understøtte en indbyrdes mere ensartet fortolkning af
magtanvendelsesreglerne blandt de tilsynsførende.
2.2.5.2 Brug af udgangsforbud over for børn og unge Kommissionen foreslår, at erfaringerne med det netop etablerede zoneforbud og ungepålægget indhentes og evalueres, med henblik på at vurdere, om der er behov og grundlag for at udbygge de eksisterende muligheder for at udstede påbud eller forbud til konkrete børn og unge, herunder særligt om de af kommissionen påpegede håndhævelsesmæssige udfordringer, der umiddelbart taler imod en udvidelse af adgangen til at udstede sådanne påbud og forbud, kan løses i praksis.
2.2.6.1 Vejledning om mulighederne for behandling og videregivelse af oplysninger om unge i forbindelse med den kriminalitetsforebyggende indsats
Kommissionen foreslår,
− at der iværksættes en grundig gennemgang af de gældende regler for informationsudveksling mellem myndigheder indbyrdes og mellem myndigheder og andre relevante aktører vedrørende kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge, med henblik på at vurdere, om der – i lyset af de hensyn, der taler henholdsvis for og imod en udvidet adgang til informationsudveksling – er behov og retlig
mulighed for at udvide mulighederne for udveksling af oplysninger, og
− at der – uanset om de gældende regler ændres eller ej – på baggrund af den ovennævnte gennemgang af reglerne udarbejdes en vejledning om mulighederne for informationsudveksling til brug for de
myndigheder og andre aktører, der er involveret i
arbejdet med kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge.
2.2.7.1 Landsdækkende udbredelse af ungesamråd Kommissionen foreslår,
− at anklagemyndigheden tager initiativ til at etablere samråd vedrørende unge kriminelle efter de
principper, der bl.a. gælder for Samrådet vedrørende unge kriminelle på Fyn, i alle politikredse og sikrer, at alle relevante sager vedrørende unge
lovovertrædere behandles i samrådet, og
− at de udenlandske erfaringer med oprettelse og drift af egentlige administrative centre følges nøje med henblik på at vurdere, om eventuelle positive resultater giver anledning til at overveje oprettelse af administrative centre i Danmark.
2.2.7.2 Hurtig sagsbehandling i forbindelse med sager vedrørende kriminalitet begået af børn og unge
Kommissionen foreslår,
− at anbefalingerne vedrørende målsætninger for sagsbehandlingstiderne i straffesager fra Udvalget om sagsbehandlingstider i sager vedrørende unge lovovertræderegennemføres, herunder
målsætningen på 60 dage for sagsbehandlingstiden fra der er rejst sigtelse, og indtil sagen er fremsendt til retten, eller anklagemyndigheden har truffet anden afgørelse i sagen, og
− at det igangværende projekt i Kriminalforsorgens regi vedrørende iværksættelse af straffuldbyrdelse (Bakkegårdsmodellen) udvides til som forsøg at omfatte mindst ét yderligere fængsel, og at
resultaterne af projektet evalueres samlet efter to år.
2.3.1.1 ”Betinget” notering af første strafferetlige afgørelse på unges straffeattest
Et flertal i kommissionen foreslår,
− at oplysninger om den første strafferetlige afgørelse, som en ung modtager for et eller flere kriminelle forhold begået i alderen 15-17 år, ikke noteres på den pågældendes straffeattest, jf. § 11 i
kriminalregisterbekendtgørelsen, videregives til private personer eller virksomheder, jf.
bekendtgørelsens 16, eller til offentlige myndigheder, jf. bekendtgørelsens § 20, eller videregives til offentlige myndigheder i forbindelse med udstedelse af en straffeattest til offentlig brug, jf. bekendtgørelsens § 22, medmindre afgørelsen lyder på ubetinget frihedsstraf, eller medmindre den pågældende inden for en periode på tre år fra tidspunktet for afgørelsen begår et nyt kriminelt forhold, der har gentagelsesvirkning i forhold til det nu begåede kriminelle forhold efter de almindelige regler herom, jf. straffelovens § 84, og
− at reglerne for ungdomskontrakter samtidig ændres, således at tiltalefrafald med vilkår om
ungdomskontrakt, ”ubetinget” ikke optages på den unges straffeattest, hvis den unge overholder vilkårene for ungdomskontrakten, dvs. at et
tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt heller ikke kommer til at optræde på straffeattesten, selv om den unge inden for en periode på tre år fra tidspunktet for afgørelsen måtte begå et nyt kriminelt forhold, der har gentagelsesvirkning i forhold til det nu begåede kriminelle forhold efter
de almindelige regler herom, jf. straffelovens § 84.
Et mindretal i kommissionen kan ikke umiddelbart tilslutte sig disse forslag.
Et andet mindretal i kommissionen ønsker ikke at forholde sig til forslagene.
2.3.2.1 Styrkelse af ikke-strafferetlige reaktionsmuligheder
Kommissionen foreslår,
− at der i alle sager vedrørende børn og unge, der mistænkes for ikke-bagatelagtig kriminalitet gennemføres en obligatorisk § 50-undersøgelse,
− at der udarbejdes en vejledning om de gældende regler for magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, herunder i åbne døgninstitutioner eller socialpædagogiske
opholdssteder og om nødvendigt skabelse af retlig mulighed for kortvarig fast- og tilbageholdelse af børn og unge i åbne døgninstitutioner og – medmindre der er retlige hindringer herfor – socialpædagogiske opholdssteder, når et sådant indgreb efter en konkret vurdering skønnes at være proportionalt og sagligt begrundet i hensynet til den unge selv eller andre, jf. betænkningens afsnit 2.2.5.1, og
− at der gennemføres en nærmere kortlægning af området vedrørende anbringelse af børn under 15 år i sikret regi, herunder med henblik på at søge at afklare, om de gældende muligheder for anbringelse i sikret regi er tilstrækkelige, og om der kan være behov for at vejlede og informere bedre om mulighederne.
Herudover foreslår et flertal i kommissionen, at der skabes retlig mulighed for, at åbne døgninstitutioner og – medmindre der er retlige hindringer herfor –
socialpædagogiske opholdssteder efter en beslutning truffet af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune kan tilbageholde et barn eller en ung i op til 14 dage efter den pågældendes anbringelse på døgninstitutionen eller evt. opholdsstedet,
Et mindretal i kommissionen kan ikke støtte dette forslag, jf. disse medlemmers udtalelse herom i bilag 5.
Endvidere foreslår otte medlemmer af kommissionen
− at der skabes retlig mulighed for anbringelse af et barn under 15 år på en sikret afdeling i op til tre måneder, med mulighed for at dispensere for en periode på yderligere tre måneder. Anbringelsen skal endvidere kunne forlænges med yderligere tre måneder, hvis anbringelsesgrundlaget ændres, og
− at det overvejes at lempe kriteriet for anbringelse i sikret døgninstitution for børn og unge fra ”absolut påkrævet” til ”påkrævet”, hvis den ovennævnte foreslåede kortlægning af området måtte vise, at der er behov for og ønske om at udvide mulighederne for anbringelse i sikret regi.
Otte medlemmer af kommissionen kan ikke tilslutte sig disse forslag.
2.3.2.2 Skærpet straf ved medvirken til kriminalitet begået af børn under den kriminelle lavalder
Et flertal i kommissionen foreslår, at det ved udmålingen af straffen for en kriminel handling i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, at
gerningsmanden har medvirket til en kriminel handling begået af et barn under den kriminelle lavalder.
Et mindretal ønsker ikke at forholde sig til forslaget.
2.3.3.1 Mulighed for fravigelse af strafmaksimum under særdeles skærpende omstændigheder
Et flertal i kommissionen finder, at det gældende strafmaksimum på 8 års fængsel er tilstrækkeligt til at tilgodese hensynet til retsbevidstheden, også i sager vedrørende alvorlig kriminalitet.
Et mindretal i kommissionen foreslår, at reglen i straffeloven § 33, stk. 3, ikke skal gælde ved de aller- groveste forbrydelser, men det bør i disse tilfælde være op til retten at fastsætte straffen i den enkelte sag under inddragelse af bl.a. straffelovens generelle regel om, at ung alder i almindelighed skal tale for en lavere straf.
Et andet mindretal i kommissionen ønsker ikke at forholde sig til forslaget.
2.3.4.1 Undersøgelse og visitering af unge under varetægtsfængsling og anbringelse i varetægtssurrogat
Kommissionen foreslår,
− at det sikres, at undersøgelser og udredning af den unge, herunder i tilknytning til ungdomssanktionen, i videst muligt omfang gennemføres allerede, mens den unge er varetægtsfængslet eller anbragt i varetægtssurrogat, og at alle relevante myndigheder aktivt søger at opnå det fornødne kendskab til den unge i denne periode,
− at det i samme periode vurderes, hvorvidt den pågældende har behov for et tilbud om skolegang eller anden uddannelse, og at det i givet fald overvejes, om det er muligt at give dette tilbud allerede i varetægtsperioden, og
− at unge misbrugere, der er varetægtsfængslet eller anbragt i varetægtssurrogat, modtager tilbud om et forbehandlingsprogram med udgangspunkt i den model, der anvendes i Københavns Fængsler.
2.3.4.2 Andre overvejelser og initiativer vedrørende tilstrækkelig kapacitet af institutioner for børn og unge samt plejefamilier
Et flertal i kommissionen anbefaler, at der inden for rammeaftalesystemet oprettes yderligere sikrede pladser på døgninstitutioner for børn og unge. Flertallet er bekendt med, at en udvidelse af antallet af sikrede pladser med 15 i 2009 allerede er iværksat, og finder, at det nøjagtige antal yderligere pladser må fastlægges i lyset heraf samt af Danske Regioners kapacitetsanalyse og resultaterne af de igangværende udvalgsarbejder.
To mindretal i kommissionen kan ikke støtte denne anbefaling.
2.3.5.1 Forsøg med anvendelse af konfliktråd som alternativ til straffesagsbehandling og straf for unge lovovertrædere
Kommissionen foreslår, at der, når den nye landsdækkende konfliktrådsordning efter en indkøringsperiode er i fuld funktion, således at ordningen fungerer og er indarbejdet, iværksættes en erfaringsindsamling vedrørende ordningen med henblik på, at resultaterne heraf kan præsenteres inden for ca. 2 år.
Syv medlemmer af kommissionen kan tilslutte sig forslaget vedrørende iværksættelse af en
erfaringsindsamling som angivet ovenfor. Der vil herefter kunne tages stilling til spørgsmålet om iværksættelse af en forsøgsordning i lyset af bl.a. de principielle synspunkter, der er nævnt ovenfor.
Fire medlemmer af kommissionen kan tilslutte sig forslaget om iværksættelse af en erfaringsindsamling som angivet ovenfor og foreslår desuden, at der fra januar 2012 etableres en forsøgsordning, hvorefter konfliktråd tilbydes som alternativ til
straffesagsbehandling samt straf eller andre retsfølger i forhold til unge lovovertrædere, der var 15 år på gerningstidspunktet, i sager vedrørende kriminelle handlinger, hvor domstolene i henhold til gældende praksis ville idømme op til 60 dages fængsel.
Fire medlemmer af kommissionen finder det rigtigt at iværksætte en erfaringsindsamling, men lægger vægt på de betænkeligheder, der er anført ovenfor, og kan umiddelbart ikke tilslutte sig, at der etableres en forsøgsordning med konfliktråd som alternativ til straffesagsbehandling og straf.
Ét medlem af kommissionen ønsker ikke at forholde sig til forslaget.
2.3.5.2 Styrket brug af særvilkår i tilknytning til betingede domme
Kommissionen foreslår, at der iværksættes et udredningsarbejde med deltagelse af politi og anklagemyndighed, sociale myndigheder og domstole med henblik på styrke brugen af konkrete særvilkår vedrørende sociale foranstaltninger i tilknytning til betingede domme og tiltalefrafald, ligesom forfølgelsen af vilkårsovertrædelser bør styrkes. Det bør samtidig sikres, at der fortsat er tilstrækkeligt fleksible muligheder for at ændre særvilkårene i en konkret afgørelse, hvis det viser sig nødvendigt.
2.3.5.3 Andre overvejelser og initiativer vedrørende øget fokus på restorative justice som princip for reaktioner over for børn og unge, der begår kriminalitet
Ingen forslag.
2.3.6.1 Forbedret sammenhæng i ungdomssanktionen Et flertal i kommissionen foreslår,
− at kommunerne ved udformning af handleplaner for de unge omfattet af et ungdomssanktionsforløb skal lægge særlig vægt på at etablere en
sammenhængende pædagogisk linje i forløbet,
− at kommuner og regioner i forbindelse med de årlige rammeaftaler drøfter, om det vil være hensigtsmæssigt at etablere åbne pladser i organisatorisk sammenhæng med de sikrede pladser,
− at kommunerne også overvejer i videre omfang at udnytte den eksisterende mulighed for at indstille til retten, at den første fase af ungdomssanktionen indledes i åbent regi,
− at beslutning om at bevare, ændre eller nedlægge
ungdomssanktionen som sanktionsform først træffes på baggrund af en fornyet evaluering af ordningen i 2012, hvor ændringerne af sanktionen må antages at have fuldt gennemslag på effekten, og
− at man i forbindelse med den ovennævnte
evaluering af ungdomssanktionen også undersøger forskellen på recidiv blandt unge, der har været i et sammenhængende forløb i samme organisatoriske regi, i forhold til unge der har gennemført et ungdomssanktionsforløb på institutioner uden organisatorisk sammenhæng.
Et mindretal i kommissionen foreslår, at ungdomssanktionen afskaffes, og at der i stedet iværksættes et arbejde med henblik på med
udgangspunkt i de mange mere lovende muligheder, der findes i restorative justice, jf. afsnit 2.3.5 med
underafsnit, kombineret med styrkede behandlingsmæssige muligheder og
sociale/uddannelsesmæssige/beskæftigelsesmæssige tiltag, at finde frem til mere effektive – og såvel
”subjektivt” som ”objektivt” mere retfærdige – alternativer målrettet kriminelle unge under 18 år.
2.3.6.2 Andre overvejelser og initiativer vedrørende særlige frihedsberøvende sanktioner i forhold til børn og unge
Ingen forslag.
Kapitel 1. Kommissionens nedsættelse og arbejde
1.1. Kommissionens kommissorium
I december 2007 nedsatte Justitsministeriet en kommission, der fik til opgave at foretage en samlet gennemgang af indsatsen mod ungdomskriminalitet og på grundlag heraf komme med en indstilling om, hvordan indsatsen kan styrkes med henblik på at gøre den så målrettet og virkningsfuld som mulig.
Kommissionen fik følgende kommissorium:
”1. Regeringen har besluttet at nedsætte en kommission, der skal foretage en samlet gennemgang af indsatsen mod ungdomskriminalitet og på grundlag heraf komme med indstilling om, hvordan indsatsen kan styrkes med henblik på at gøre den så målrettet og virkningsfuld som muligt.
Forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet er et af de væsentligste kriminalpolitiske spørgsmål, og en stærk og virkningsfuld indsats på dette område har stor og langsigtet betydning både for den enkelte unge og for samfundet som helhed.
Det kriminalpræventive arbejde, der sigter mod at forebygge, at unge kommer ud i kriminalitet, er helt centralt. Over for unge, som har begået kriminalitet, må samfundet reagere klart, og der må samtidig gøres en målrettet indsats for at få de pågældende på rette spor.
Der findes en lang række regler og ordninger mv., som har betydning for dette område.
På det kriminalpræventive område kan der særligt peges på SSP-samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi. Dette samarbejde danner rammerne for den kriminalitetsforebyggende indsats over for børn og unge i den enkelte kommune. Formålet med SSP-samarbejdet er således at opbygge og udvikle netværk, der kan varetage den lokale kriminalpræventive indsats. SSP-samarbejdet omfatter også unge over 18 år (SSP+).
Regeringen tog bl.a. i 2005 en række initiativer til en forstærket kriminalpræventiv indsats mod kriminelle netværk og grupperinger, herunder grupper af utilpassede unge. Der skal f.eks. sættes hurtigt ind med en kriminalpræventiv indsats over for utilpassede unge, som der er udsigt til at kunne hjælpe til en kriminalitetsfri tilværelse.
I forbindelse med politireformen samt flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden for 2007-2010 er der også sat fokus på den kriminalpræventive indsats. Blandt andet skal de enkelte politikredse udarbejde en særlig plan for en strategisk kriminalpræventiv indsats over for børn og unge. Endvidere har oprettelsen af kredsråd og lokalråd til formål at styrke samarbejdet mellem politiet, kommunerne og repræsentanter for det øvrige
lokalsamfund med henblik på at forebygge og løse lokale problemer bl.a. med ungdomskriminalitet.
Hvis unge over 15 år begår kriminalitet, skal det almindelige strafferetlige sanktionssystem som udgangspunkt anvendes. Der kan således blive tale om at anvende de forskellige almindelige sanktionsformer, der findes inden for strafferetten (bøde, betinget fængselsstraf (eventuelt med vilkår), ubetinget fængselsstraf mv.), men på en række punkter gælder der særlige regler i forhold til unge:
Bødestraf til unge under 18 år vil i almindelighed blive fastsat til et mindre beløb end bøder til voksne lovovertrædere.
Tiltalefrafald kan i videre omfang anvendes over for unge lovovertrædere, og der kan stilles særlige vilkår i forbindelse med tiltalefrafaldet.
Et særligt vilkår kan blandt andet være en ungdomskontrakt, hvorved den unge forpligter sig til at holde sig kriminalitetsfri og deltage f.eks. i beskæftigelse eller uddannelse. Til gengæld kan den unge opnå, at det kriminelle forhold bliver slettet af straffeattesten allerede efter 1 år. Ungdomskontrakter er især møntet på 15-17-årige, som endnu ikke er kommet ind i et mere fast kriminalitetsmønster.
I praksis bliver der også i videre omfang anvendt betinget dom over for unge lovovertrædere. Som vilkår for en betinget dom kan det f.eks. fastsættes, at den unge undergiver sig tilsyn af de sociale myndigheder, eller der kan blive tale om et vilkår om samfundstjeneste.
I efteråret 2005 blev der iværksat et pilotprojekt, hvor unge under 20 år, som har begået mindre alvorlig voldskriminalitet, har mulighed for at blive idømt en betinget dom med vilkår om at deltage i behandlingsprogrammet ”Anger Management”, der har til formål at lære vedkommende at håndtere sin vrede og aggressivitet bedre.
Det kan tilføjes, at Kriminalforsorgen i øvrigt har iværksat en række andre kriminalpræventive tiltag, herunder mentorordninger, misbrugsbehandling og projekter for at få unge kriminelle i arbejde.
Ubetinget fængselsstraf anvendes normalt kun over for unge under 18 år, hvis der er tale om grov (eventuelt gentagen) kriminalitet. Blandt andet som følge af, at der er flere sager end tidligere med unge, som begår røveri og vold, har der i de senere år været et stigende antal tilfælde, hvor unge er blevet idømt ubetinget fængselsstraf.
Hovedreglen er, at unge under 18 år ikke må afsone idømt fængselsstraf i et fængsel.
Afsoningen skal i videst muligt omfang ske på andre måder, herunder i sociale institutioner. Med henblik på, at unge under 18 år så vidt muligt kan placeres på en social institution er antallet af pladser på såkaldt sikrede afdelinger blevet udvidet fra 94 i 2004 til 121 i 2007. Af de nye pladser er 20 blevet målrettet særligt voldelige unge og unge med psykiske problemer.
