• Ingen resultater fundet

Ensartet cost-benefitanalyse af tiltag med kriminalpræventivt sigte

In document Indsatsen mod ungdomskriminalitet (Sider 108-111)

Kapitel 2. Kommissionens overvejelser og forslag

2.2. Overvejelser og forslag vedrørende forebyggelse af ungdomskriminalitet

2.2.3. Ensartet cost-benefitanalyse af tiltag med kriminalpræventivt sigte

Hermed sigter kommissionen til, at den økonomiske effekt af alle eksisterende og nye tiltag med kriminalpræventivt sigte over for børn og unge, vurderes i forhold til de udgifter, der er forbundet med tiltagene, på grundlag af overordnede, ensartede kriterier.

Formålet med konsekvent at gennemføre bredspektrede cost-benefitanalyser af kriminalpræventive tiltag er at skabe et grundlag for at kunne vurdere, om der rent økonomisk vil være en gevinst ved at gennemføre det enkelte tiltag, og hvilke tiltag blandt flere man bl.a. i lyset af økonomiske overvejelser bør prioritere, idet der foretages en samlet analyse af samtlige fordele og ulemper.

Kommissionen skal i den forbindelse understrege, at økonomiske overvejelser aldrig bør stå alene ved den samlede vurdering af, hvilke tiltag der skal prioriteres i forhold til kriminelle og

kriminalitetstruede børn og unge, men efter kommissionens opfattelse bør økonomiske overvejelser kunne indgå som ét element blandt flere ved denne vurdering.

Især i USA, men også i Storbritannien, har cost-benefitanalyser af den nævnte type vundet frem i de seneste år. På grund af forskellene i udgiftsniveau og de ofte betydelige strukturelle forskelle er det kun i begrænset omfang muligt at overføre resultaterne fra analyser foretaget i andre lande direkte til danske forhold.

I forbindelse med gennemførelsen af cost-benefitanalyser er kommissionen opmærksom på, at der vil være en vis usikkerhed forbundet med sådanne beregninger, der i sagens natur vil være baseret på de gennemsnitlige udgifter og indtægter, ligesom udfaldet af analyserne vil afhænge af, hvilke poster der medregnes såvel på udgifts- som på indtægtssiden. Hertil kommer, at erfaringerne med cost-benefitanalyser viser, at det er svært at forudsige størrelsen af fremtidige udgifter og indtægter i forbindelse med et tiltag, og at analyserne derfor i praksis må baseres på oplysninger om indtægter og udgifter af allerede iværksatte tiltag.

Trods disse indvendinger, er det kommissionens opfattelse, at man også i Danmark vil kunne drage nytte af at gennemføre cost-benefitanalyser af de kriminalpræventive tiltag, der anvendes over for børn og unge, herunder med henblik på at anskueliggøre den økonomiske gevinst, der – i hvert fald ifølge de undersøgelser, der kendes fra udlandet – kan opnås ved en målrettet, tidlig indsats. Det er kommissionens vurdering, at analyserne kan bidrage til at skabe det fornødne incitament hos relevante myndigheder mv. til at allokere ressourcer til den tidlige indsats, selv om udbyttet i form af sparede udgifter ofte først kan høstes flere år senere.

På denne baggrund anbefaler kommissionen, at det for alle eksisterende og nye tiltag med kriminalpræventivt sigte i forhold til børn og unge bør gælde, at tiltagene skal undergives en cost-benefitanalyse, der fastlægges på det enkelte område efter overordnede, ensartede kriterier.

2.2.3.1. Udvikling og anvendelse af en model til ensartet cost-benefitananlyse

Med henblik på at udmønte kommissionens generelle anbefaling om at undergive alle kriminalpræventive tiltag en cost-benefitanalyse i praksis kræves en ensartet beregningsmodel, der kan anvendes generelt til at vurdere den økonomiske effekt af et konkret tiltag i forhold til de udgifter, der er forbundet med tiltaget.

Eksempel på en samfundsøkonomisk model for prioritering af tiltag

Socialstyrelsen i Sverige udgav i 2004 rapporten ”Tänk Långsiktigt”,27

Udgifter til tiltag pr. barn pr. år: ca. 1.600 skr.

hvori styrelsen opstiller en samfundsøkonomisk model for prioritering af tiltag, der påvirker børns og unges psykiske helbred. I rapporten anfører styrelsen, at formålet med analysen er at anspore de relevante aktører til at handle langsigtet og til at samarbejde i forebyggelsen af psykiske problemer hos børn og unge.

I analysen beregnes først udgifterne til en række almindelige generelle tiltag i forhold til børn og forældre, som ifølge undersøgelser kan have en vis (større eller mindre) gavnlig effekt i form af sjældnere udvikling af psykiske problemer hos børn og unge, herunder forældretræning i grupper, åbne førskoler, mindsket klassestørrelse i grundskolen mv.

Udgifterne tager udgangspunkt i lønudgifterne til indsatsen. Øvrige udgifter til f.eks. lokaler, forplejning, materialer mv.

opgøres herefter som en procentdel (typisk 20-25 pct.) af de samlede lønomkostninger. Herefter opgøres den samlede udgift pr. barn eller ung på årsbasis til hvert enkelt tiltag.

Heroverfor beregnes, med udgangspunkt i tre typiske scenarier (psykosociale arbejdsforhindringer, psykisk sygdom og misbrug) udgifterne til en person, der må leve med følgerne af psykiske problemer som følge af manglende eller forkert behandling. Ud fra disse tre scenarier vurderes typiske udgifter til f.eks. socialtjeneste, lægehjælp, psykiatri, arbejdsformidling, rehabilitering og retsvæsen men, hvor det er relevant, også udgifter for almenheden og boligforeninger pga. f.eks. indbrud og forstyrrelse. Udgifterne udregnes med udgangspunkt i en periode på fem år og ganges herfra op til en periode på 30 år, idet man i forbindelse med beregningen prøver at tage højde for nutidsværdien af fremtidige udgifter og indtægter. Ud fra denne beregningsmodel koster et liv med psykosociale arbejdsforhindringer ca. 1,9 – 2,4 mio. skr., et liv med psykisk sygdom ca. 6,7 – 8,6 mio. skr. og et liv med misbrug ca. 11,8 – 15,2 mio. skr.

for samfundet.

Det tredje trin i beregningen er en opgørelse over, hvor mange børn og unge man kan behandle med hvert enkelt tiltag for det beløb, samfundet sparer, hvis blot én person, der har modtaget den pågældende behandling, derved undgår et liv med psykiske problemer.

Eksempel 1: forældretræning i grupper

Udgifter til et liv med psykosociale arbejdsforhindringer: ca. 1.861.000 skr.

Antal børn, der kan modtage indsatsen, hvis blot én undgår problemer: ca. 530

Eksempel 2: mindsket klassestørrelse i grundskolen

Udgifter til tiltag pr. barn pr. år: ca. 12.600 skr.

Udgifter til et liv som misbruger: ca. 11.846.000 skr.

Antal børn, der kan modtage indsatsen, hvis blot én undgår problemer: ca. 520

Det bemærkes, at det tab af produktionsevne, som samfundet normalt lider, hvis en person bliver helt eller delvist uarbejdsdygtig som følge af psykiske problemer, ikke er omfattet af beregningerne.

27 Socialstyrelsen (2004): Tänk Långsiktigt. Rapporten er tilgængelig på

Som anført i afsnit 2.2.3 ovenfor er kommissionen opmærksom på, at udgifter og indtægter i forhold til ungdomskriminalitet er forbundet med en vis usikkerhed. Hertil kommer, at der kan være gode grunde til at bekæmpe ungdomskriminalitet, selv om disse grunde ikke umiddelbart er mulige at kvantificere i forbindelse med en økonomisk beregningsmodel, herunder ikke mindst hensynet til at undgå lidelser hos potentielle ofre for kriminelle handlinger. Der kan derfor i nogle tilfælde være gode grunde til at gennemføre en given indsats mod ungdomskriminalitet, selv om den pågældende indsats ikke ud fra en cost-benefitanalyse giver et tilfredsstillende ”afkast” i forhold til de investerede midler.

Efter kommissionens opfattelse er nytteværdien af at anvende en cost-benefitanalyse på tiltag i forhold til ungdomskriminalitet dog større end ulemperne, herunder særligt fordi en sådan analyse efter kommissionens vurdering kan medvirke til at anspore til en tidlig indsats, hvis det kan påvises, at en tidlig indsats er økonomisk rentabel.

Kommissionen skal derfor foreslå,

− at man med udgangspunkt i de erfaringer, der findes med brugen af cost-benefitmodeller i Danmark og i udlandet, udvikler en model til ensartet cost-benefitanalyse af tiltag i forhold til børn og unge med fokus på ungdomskriminalitet, og

− at denne model anvendes på alle nye og eksisterende tiltag med henblik på, at analyseresultatet kan indgå som ét blandt flere elementer i vurderingen af, om de enkelte tiltag bør opretholdes.

In document Indsatsen mod ungdomskriminalitet (Sider 108-111)