1 Navarana Peter Freuchen, af Min grønlandske ungdom 1936 1
2
Minik og jeg byggede os et lille hus ved siden af vort ,,store". Der flyttede jeg ind 3
sammen med ham og hans nye kone, Arnanguaq. Det var behageligere.
4
Sagen var, at folk kom til Knud og mig, når det passede dem. Der var jo ingen 5
forskel på dag eller nat. Mørkt var det hele tiden, så der var et ustandseligt 6
rykind og ud hos os. Knud var ligeglad, han kunne holde sig vågen i 24 timer 7
uden anstrengelse, og derefter kunne han sove lige så længe, hvis det 8
passede ham, og i al slags støj. Jeg holdt af et regelmæssigt levned.
9
Så vi besluttede, at vor stue skulle være kontor, spisestue, opholdsværelse, butik, 10
arbejdsrum o.a. Knud sov oppe på vort loft, og jeg i det lille hus med Minik og 11
Arnanguaq.
12
Desværre var Arnanguaq ikke meget bevendt som husholderske. Hendes 13
tålmodighed var utrolig, og der var ikke en ond blodsdråbe i hende. Desværre var 14
der heller ikke andet, hun var det mest indholdsløse menneske, jeg har 15
mødt. Tænke kunne hun ikke, og intet gjorde hun af sig selv. Det varede da heller 16
ikke længe, før Minik begyndte at blive længere og længere borte på sine 17
fangstture -‐ det plejer at være et sikkert tegn.
18
En dag kom han og forkyndte, at han tog nordpå, og at han ikke vidste, hvornår 19
han kom tilbage. Han rejste alene, og vi gjorde os ingen anstrengelse for at holde 20
ham tilbage.
21
For at stoppe alle skandaløse rygter om sin person, fik den sarte Arnanguaq nu 22
Mequpaluk, den lille, fattige steddatter fra Uvdluriarks hus, til at komme ned og 23
sove sammen med sig. Hver aften kom hun løbende, når hun var færdig med sit 24
arbejde hjemme. Hun så stadig forfærdelig ud i tøjet. Hendes kamikker var uden 25
såler, og hendes strømper uden hår. Hundeskindsbukserne var næsten skaldede, 26
og hendes anorak var en af moderens aflagte, der var alt for stor. Men hun var i 27
strålende humør. Huset blev fuldt af latter, når hun kom, hun havde en 28
uimodståelig måde at fortælle om sine små oplevelser på, alle lo højt, og hver 29
aften ventede vi med utålmodighed på hendes komme.
30
Og så en aften, da Arnanguaq ikke var hjemme, sagde jeg til hende, at hun hellere 31
måtte blive her hos mig og ikke gå hjem igen. Hun så på mig et øjeblik og sagde så 32
ganske ligefremt:
33
2 ,,Er det for mig at bestemme? Jeg er kun en sølle pige af de dårligste i stammen.
1
Bestemmelser over mig må tages af dig!"
2
Men hendes øjne talte et andet sprog, de talte et sprog, som hver pige kender, 3
uanset race eller farve eller klima.
4
Jeg sagde bare til hende, at hun skulle flytte fra den ene side af briksen over til 5
min -‐ det var al den bryllupsceremoni, man behøvede deroppe i de uskyldiges 6
land.
7 8
Næste morgen spurgte hun mig, om hun skulle gå hjem eller blive. Jeg sagde, at 9
nu boede hun her. Nogle timer efter kom hendes broder og spurgte, hvorfor hun 10
ikke kom hjem? Hun sagde:
11
,,Det tilfælde er indtrådt, at man syr for sig selv i dette hus.' 12
Broderen studsede, men besindede sig og sagde intet. Han sad lidt for ikke at 13
synes for overrasket og gled så lydløst ud ad døren. Jeg så ham styrte hjem i 14
lynfart, og nyheden gik som løbeild fra hus til hus. Få timer efter startede 15
slæder nordpå med bud om, hvad der var hændt.
16
Igen måtte jeg beundre disse menneskers store diskretion og takt. Alle var de 17
overfor os, som om jeg og den fattige, unge pige havde været gift i årevis. Ikke én 18
talte til min kone, uden det lød, som om hun havde været værtinde for dem i 19
masser af vintre, og de var gamle gæster.
20
Den eneste utilfredse person i huset var Vivi. Hun havde nylig fejret sin tyveårs 21
fødselsdag -‐ i betragtning af, at hendes søn Ole var fjorten, kan hun have regnet 22
lidt galt. Hun forklarede mig, at hun ønskede meget stærkt at blive gift, og 23
muligvis ville en mand lettere blive tiltrukket, hvis hun trak ganske få år fra sin 24
virkelige alder.
25
,,Og dog, sagde hun med et suk, disse uvidende mennesker aner ikke engang, 26
hvor gamle de er, så det nytter nok ikke!"
27
Næste aften kaldte min lille kone på mig. Hun tog mig ned til stranden og ville 28
tale til mig, uden at der var tag over hovedet på os.
29
Hun sagde, at nu var hun gift med en hvid mand, hun havde derfor tilbragt dagen 30
med at tænke; det var hendes beslutning, at hun ville bruge et af sine andre 31
navne. Desuden var Odarks kone Mequ lige død, så hendes eget kunne ikke 32
bruges mere. Men hun ønskede at spørge om min vilje, før hun bestemte sig.
33
3 Jeg gav hende medhold i, at hun burde tage et af sine andre navne, og fra den dag 1
var hun kendt over hele Grønland under navnet Navarana.
2 3
Den første opgave var at skaffe hende nyt tøj. Der var en masse skind på loftet at 4
vælge ud af, og hun hyrede en del veninder til at komme ned og hjælpe med at 5
finde de pæneste ud og sy for sig.
6
Det ville dog ikke sige, at de fik betaling derfor. Navarana fortalte mig, at de var 7
glade ved at sidde i vort hus og høre alt, hvad der blev sagt. Deres gage var så, at 8
de kunne være i stand til at fortælle det hele videre rundt om.
9
Vi fiksede vort hus en smule op -‐ ikke meget; og da jeg kom hjem med min første 10
sæl efter at være blevet ægtemand, inviterede vi alle bopladsfællerne til at spise 11
med, men stadig blev intet ord ytret om, at der var sket noget usædvanligt.
12
Kort efter begyndte isfangsten på hvalros ude ved Dalrymple Rock.
13
Det var for langt at køre hjem om natten, så vi sov på isen derude, der var ikke 14
sne til at bygge huse af. Store koge-‐bål er festlige, og vi kogte kød og drak suppe 15
og hyggede os, så godt man kan, når det er koldt, og man ikke er i hus.
16
En aften fik en ung fyr en glimrende idé: Lad os koge æg! råbte han, og forslaget 17
blev modtaget med jubel. Det var ikke specielt mig, der var begejstret, for jeg var 18
den eneste, der havde ægdepoter her, men som fanger kunne man ikke sige 19
noget dertil. Hvad man spiser ude på fangsten er fælles, æggene var naturligvis 20
mine til at hente hjem, men herude tilhørte de alle, og vi åd, hvad vi kunne.
21
Men så tog jeg en stor sækfuld med hjem. Frosne æg er en af Guds bedste gaver 22
til jorden! Når de fryser, sprænges skallen i reglen, og lidt hvide trænger ud. Det 23
tørres i luften og smager særlig godt. Derefter holder man skallen mellem sine 24
håndflader, til den er tøet så meget op, at den kan smuttes som en mandel, og 25
ægget gnaves lige som et æble. Det er utroligt, så mange æg hver mand kan få 26
ned, når man ved, at disse edderfugleæg er næsten dobbelt så store som 27
hønseæg.
28
Men ude på isen fyldte vi gryden gang på gang. Mange 29
snese, og de smagte godt -‐ den eneste, der satte noget til, var mig, der havde 30
samlet æggene; den eneste der fik tak, var knægten, der fandt på ideen.
31 32
4 Da jeg kom tilbage, kunne jeg begynde at værdsætte den kvinde, min lille kone 1
skulle udvikle sig til. Hendes kamikker var allerede færdige, smukke hvide og 2
med en flot krans af bjørnemanke foroven. Men over dem sad endnu de 3
forfærdelige hundeskindsbukser, der knap kunne holdes sammen. Næste dag 4
forsvandt også de, og snart blev hun stykke for stykke den mest velklædte kvinde 5
i stammen og så pragtfuld ud.
6
Jeg fortalte min oplevelse med mine æg til Navarana, og hun lovede, at det skulle 7
hun nok ordne og sørge for, at andre ikke spiste ,,vore" ting. Jeg sagde straks til 8
hende, at hun da endelig ikke måtte ødelægge mit gode navn og rygte som fanger 9
ved at tale om det til andre. Hun så på mig, som om man havde fornærmet os 10
begge tungt: Tror du virkelig, at jeg kunne gøre det ved dig?"
11
Hun gik ned og sagde til sin moder, at hun var ked af, at det næppe blev muligt at 12
traktere gæster med æg dette år, siden fangerne brugte dem, når de var derude 13
og ikke tog nogle med hjem til kvinderne.
14
Næste dag sagde hendes moder til sin mand, at hun havde fået den tanke, at 15
hvalrosfangsten næppe blev af lang varighed i år. Hun havde i drømme set, at der 16
var æggeskaller på isen, og i samme syn forstod hun, at det fornærmede 17
hvalrosserne, så de ville trække bort. Fangerne talte om sagen, og selv om man 18
ikke lod sig noget sige af en kvinde, blev det bestemt, at det for alle tilfældes 19
skyld var bedst ikke at spise flere æg, medens jagten stod på.
20
Det var den første materielle fordel, jeg havde af at være blevet gift.
21
