P. E. MÜLLER OG FR. WEIS:
STUDIER OVER SKOV- OG HEDEJORD.
II. OM SALPETERSYRENS FOREKOMST OG DANNELSE
I MULD OG MOR.
(Særtryk af Det forstlige Forsøgsvæsen, II) MCM VIII
Ved
P. E. MÜLLER og FR. W E I S .
II.
Om Salpetersyrens Forekomst og Dannelse i Muld og Mor.
Af F R . W E I S .
1. Nogle almindelige Bemærkninger om Salpetersyre- dannelsen i Jordbunden.
L)anneisen af Salpetersyre eller rettere salpetersure Salte (Nitrater) er et overordentlig vigtigt Led i den dyrkede Jords Stofskifte. Det er Slutningsprocessen af de Omdannelser, som Kvælstoffet i de organiske Forbindelser undergaar, og efter hvilken det ogsaa bliver anvendeligt (assimilabelt) for de al- mindelige grønne Planter. Af alle Æggehvidestoffer udgør Kvælstoffet en vigtig Bestanddel, og naar disse Forbindelser, der findes og dannes i enhver levende Celle, efter dennes Død hjemfalder til Forraadnelse ved Bakteriers og andre Mikrobers Angreb, overføres Kvælstoffet i stadig simplere og simplere Molekuler og føres ved mange af de almindeligt forekommende Forraadnelsesbakteriers Livsvirksomhed over i det simple uor- ganiske Moleküle, som Ammoniakken forestiller. Under visse Forhold standser Omdannelserne hermed, og utvivlsomt tjener Ammoniaksalte som vigtigt kvælstofholdigt Næringsmiddel for mange lavere og højere Planter, men, som nævnt, gaar Om- dannelsen ofte endnu et Par Skridt videre, idet Ammoniakken i Jorden iltes til salpetersyrlige og salpetersure Salte (Nitriter og Nitrater), og herefter synes at blive et endnu lettere tilgæn- geligt Næringsstof for flere af de højere Planter.
Det forstlige Forsøgsvæsen, II. 22. Decbr. 1908. 17
Denne Iltning af Ammoniakken til Salpetersyre, den saa- kaldte N i t r i f i k a t i o n , har længe været kendt, men oprindelig ansaa man den for at være en rent kemisk Proces, der af J. B. DUMAS1) antoges at fremmes ved Nærværelsen af kulsur Kalk som iltoverførende Substans, men senere af E. MILTON2)
og CH. BLONDEAU3) forklaredes ved de porøse Humusstoffers Medvirken (som Iltoverførere). Men efter at PASTEUR (1862) og
ALEX. MÜLLER (1873) havde udtalt en Formodning om, at denne Proces k u n d e være af biologisk Art (o: skyldes levende Væseners Livsvirksomhed), blev dette eksperimentelt godtgjort ved en Række Arbejder af de to franske Kemikere SCHLOESING
og MÜNTZ, der gjorde den til Genstand for et mere indgaaende Studium4). Disse Forskere paaviste, at Nitrifikationen staar i samme Afhængighed til ydre Forhold som Mikroorganismernes almindelige Livsytringer, saaledes at den f. Eks. kun forløber mellem Temperaturerne 5° og 55° C , ved hvilke Yderpunkter den er yderst svag, idet den næppe bliver kendelig før over 12°
og efter at have naaet sin Kulmination ved 37° igen hurtigt tager af ved Temperaturer, der ligger derover; endvidere, at den kan standses helt eller for bestandig ved Anvendelsen af saadanne Temperaturer, der sikkert dræber Mikrober, ved Til- sætning af Gifte, ved Nærværelsen af Syrer, ved for stærk Ud- tørring osv. Men deres Forsøg paa at eftervise og isolere selve de nitrificerende Organismer strandede dog.
Alligevel var m a n efter disse og andre vigtige Arbejder af Englænderen WARINGTON5) ikke længere i Tvivl om Nitrifika- tionens biologiske Karakter, og i Aarene 1889—1891 lykkedes det da saa ogsaa Russeren WINOGRADSKY 6) at paavise og ren- dyrke to forskellige Slags Bakterier, der kunde fremkalde Ni- trifikation, den ene ved at ilte Ammoniak til Salpetersyrling eller Nitriter, den anden ved at ilte disse videre til Salpeter- syre eller Nitrater. Mange andre Forskere h a r bekræftet denne
*) Comptes r e n d u s de l'Académie des sciences XX, p. 1020 (1846).
2) ibid. LI, p . 548 (1860).
8) ibid. LVII, p. 414 (1863).
4) ibid. LXXXIV, p. 301 og LXXXV, p. 1018 (1877) samt LXXXIX p p . 891 og 1074 (1879).
5) Journal of chem. society Bd. 33 (1878), 35 (1879), 45 (1884).
6) Annales de l'Institut Pasteur IV S. 213, 257, 760 (1890) og V p . 92, 577 (1891).
Opdagelse, og navnlig ved WINOGRADSKYS og hans Elev OMELJ- ANSKYS Arbejder h a r m a n ogsaa faaet ret indgaaende Oplys- ninger om de paagældende Mikrobers Livskrav og Livsvirksom- hed, ud over hvad SCHLOESING & MÜNTZ'S i Hovedtrækkene rig- tige Angivelser havde belært os om.
Til at komme nærmere ind paa Nitrifikationsbakteriernes Biologi er Stedet ikke her1), og der skal derfor k u n gøres op- mærksom p a a noget af det væsentligste ved de Forhold, under hvilke de virker ude i Naturen. De synes nemlig k u n at k u n n e danne Salpetersyre, hvor foruden at Raamaterialet, Ammoniak- ken, af hvilken Salpetersyren dannes, er til Stede, J o r d e n tillige er i den Tilstand, m a n i daglig Tale benævner ved s u n d , d.v.s.
a t d e n e r p o r ø s og t i l g æ n g e l i g f o r L u f t e n s I l t , at d e n r e a g e r e r n e u t r a l t e l l e r s v a g t a l k a l i s k (ved et passende Indhold af kulsur Kalk eller Magnesia), a t d e n h a r e n p a s - s e n d e F u g t i g h e d s - o g V a r m e g r a d , o g a t d e r i k k e o p h o - b e s i d e n a l t f o r m a n g e o r g a n i s k e S t o f f e r , s o m u n d e r v i s s e F o r h o l d k a n b l i v e s k æ b n e s v a n g r e f o r S a l p e - t e r b a k t e r i e r n e . Det er den Tilstand, hvori den velbearbej- dede og -drænede samt passende gødede Ager- og Havejord i den for Kulturplanternes Trivsel gunstige Aarstid befinder sig, men som den ubearbejdede Jord, Enge, Moser, Heder og Skov- jord, ikke altid frembyder. Hvor vidt der dog under saadanne
ændrede Forhold ogsaa vil kunne blive Tale om en Salpetersyre- dannelse, vil nærværende Afhandling senere kort berøre. Men disse Bemærkninger forudskikkes her for at lette Forstaaelsen af, hvad der senere vil blive fremført.
2. Angivelser i Litteraturen om Salpetersyrens Forekomst i Skovjord.
I en tidligere Afhandling om Kalkens Indvirkning paa Bøgemor2) blev det paavist, hvorledes en Indblanding af Kalk
') Se h e r o m f. E k s . J O H S . SCHMIDT og F R . W E I S : »Bakterierne« (1899—
1901), p . 93, 103—104; F B . W E I S : »Bakterielivet i J o r d b u n d e n « . Tidsskr. f.
Skovvæsen XVII, B (1905), p . 148 eller navnlig WINOGRADSKYS Fremstilling i LAFAR: Handbuch d. technischen Mykologie III p . 132—180 (1904).
2) P. E. MÜLLER og F R . W E I S : Studier over Skov- og Hedejord I. Det forstlige Forsøgsvæsen I p . 235 (1906).
17*
i denne Jordbundsform under gunstige Forhold kan bevirke en meget intensiv Salpetersyredannelse, medens en saadan sand- synligvis næsten helt hører op, hvor Moren dannes og aflejres
— uden Indgreb fra Menneskets Side — ude i Skoven eller paa Heden. Det er da ogsaa et almindeligt erkendt Faktum, at stærkt humøse Jorder som — foruden Skovmor og Lyng- skjold — Mosejord eller den russiske Sortjord, trods deres store Kvælstofindhold, i Regelen er fundne overordentlig fattige paa Salpetersyre eller helt frie derfor. Dette hænger sammen med, at saadanne Jorder dels paa Grund af deres sure Reaktion, dels paa Grund af deres fysiske Beskaffenhed, der kun i meget begrænset Grad tillader Luften at trænge ned i dem, bliver et absolut ugunstigt Substrat for de Smaaorganismers, de salpeter- dannende Bakteriers, Livsvirksomhed, som her skulde træde i Funktion.
Imidlertid er det ved mangfoldige Undersøgelser godtgjort, at den bearbejdede og gødede Agerjord er Sædet for en livlig Salpetersyredannelse. Men naar Jorden dog i Regelen k u n viser et ringe Indhold af Salpetersyre, kommer det af, at denne dels hurtigt forbruges af Planterne, for hvilke den er et saa ypper- ligt kvælstofholdigt Næringsstof, dels udvadskes let med Regn- vandet og føres ned i Undergrunden, da Nitraterne er saa let opløselige, og ingen almindelig Jordbundsart har nogen nævne- værdig Absorptionsevne over for disse Forbindelser.
I ubearbejdede Jorder som Steppe-, Hede-, Eng- og Skov- jord har m a n som sagt i Regelen k u n fundet minimale Mæng- der af Salpetersyre eller slet ingen, og man h a r været tilbøjelig til at antage, at Salpeterdannelsen heller ikke fandt Sted her, fordi de naturlige Betingelser for Nitrifikationen, selv i mindre stærkt humøse, neutrale eller svagt alkaliske Jordbundsarter, dog ikke skulde være til Stede her paa Grund af en for lav Temperatur og for ringe Gennemluftning, og man har end- ogsaa, hvad der vil have særlig Interesse paa dette Sted, ofte kort og godt angivet, at Skovjord overhovedet ikke indeholder Salpetersyre. ANTON BAUMANN, der som Assistent hos E B E R -
MAYER har udført en Række Bestemmelser af Salpetermængden i ugødet Jord, erklærer saaledesx): »I e n u b e a r b e j d e t o g m e d S k o v p l a n t e r b e v o k s e t J o r d er d e t i k k e l y k k e d e s
0 Landwirtsch. Versuchsstationen 33. Bd. p. 302 (1887).
a t f i n d e S a l p e t e r s y r e « ; og h a n forklarer dette derved, at Skovjorden i Almindelighod paa Grund af den i den herskende lave Temperatur og ringe [!] Jordbundsfugtighed saavel som paa Grund af de ugunstige Ernæringskaar for den salpeter- dannende Organisme1) ikke byder denne et passende Op- holdssted.
EBERMAYER2) har dernæst selv undersøgt Skov- og Tørve- jord fra mere end 100 Lokaliteter i de bayerske Alper og (ved
Difenylamin-Svovlsyre-Prøven) fundet den fri for eller und- tagelsesvis kun indeholdende Spor af Nitrater. Ligeledes har han undersøgt Vandet fra Kilder, Bække og Søer, der havde deres Udspring fra skovbevoksede Bjærge, med samme Resul- tat, medens han altid h a r kunnet paavise Nitrater i den dyr- kede Jord og i Vand, der kommer fra en saadan. Efter H.
MOLISCH'S3) Paavisning af, at der i Skovjordens Planter i Mod- sætning til den dyrkede Ager- og Havejords aldrig kan paavises Nitrater, slutter EBERMAYER af de ovenfor anførte Undersøgelser:
1) at Skovplanterne benytter andre Kvælstofkilder (Ammoniak- salte og Amidforbindelser), og 2) at Plantestofferne ved deres Omsætning overhovedet ikke giver Salpetersyre, og 3) at Ager- jorden og Havejorden skylder deres Indhold af denne Forbin- delse alene Tilførselen af dyriske Affaldsstoffer, hvis Sønder- deling skulde forløbe paa anden Maade end Plantestoffernes.
At alle disse Slutninger er ganske forkerte, h a r senere Under- søgelser til fulde godtgjort.
BOUSSINGAULT4), hvis overordentlig interessante og vigtige Undersøgelser over Salpetersyrens Forekomst og Dannelse i for- skellige Jordbundsformer senere vil blive udførligt refererede (se S. 291 ff.), finder vel i Regelen k u n smaa Mængder Salpeter- syre i Skovjord, men det er dog ganske uberettiget, som det ogsaa senere vil blive vist, at uddrage de Slutninger af hans Angivelser, som P. DEHÉRAIN i sin »Chimie agricole«, 2den Udg.
*) Allgemeine Forst- u n d Jagdzeitung 1888 p. 274 og Berichte d e r deut- schen botanischen Gesellschaft 1888 p. 217.
2) Man kendte den Gang endnu ikke Salpeterbakterierne, men efter SCHLOE- SING & MÜNTZ'S Undersøgelser gik man ud fra, at der maatte eksistere en salpeterdannende Organisme.
3) Berichte d. deutschen botan. Gesellsch. 1883 Bd. I p. 150.
4) BOUSSINGAULT: Des nitrates dans le sol et dans les eaux. «Agronomie«
t. II 5me éd. p. 40.
(1902) p. 482 h a r gjort. Denne siger her kategorisk: »Les sols forestiers ne renferment pas des nitrates, le fait observe autre- fois paa BOUSSINGAULT a été confirmé de nouveau par M.
BRÉAL å l'aide d'un procédé tres ingénieux et tres délicat«.
Med Hensyn til BRÉAL, saa har denne1) eftersøgt Salpeter- syre paa den Maade, at han i sine Jordprøver h a r indlagt smaa Baand af Filtrerpapir, i hvilket Nitraterne i Kraft af Haarrørsvirkningen skal stige op og akkumuleres saaledes, at der med et Farvereagens (Sulfo-fenol) efter Papirets Tørring k a n paavises det mindste Spor af dem ved Fremkomsten af en blod-vin-rød Farve. Under et Ophold i Baden i Schweiz har h a n anvendt denne Metode til at undersøge talrige Vandprøver hidrørende fra de omgivende paa 300—700 Meter høje Bjærge voksende Bøgeskove, og har aldrig kunnet paavise Nitrater i dem. Men han mener dog, at Nitrater nok dannes ved Hjælp af de allestedsnærværende Mikroorganismer, om end her k u n i ringe Mængder, paa Grund af Iltmangel i J o r d e n , og ikke i større Omfang, end at den rige Vegetation straks k a n optage hvert Spor af dem, saa hurtigt som de dannes.
Mærkeligt er det, at en anden bekendt Forfatter af en af de nyeste Haandbøger i Jordbundslære, E. BAMANN, er kommen til en lignende Opfattelse som DEHÉRAIN efter den Litteratur, der har staaet til hans Raadighed. Det skal dog bemærkes, at han slet ikke citerer BOUSSINGAULT og — med Rette — lægger mindre Vægt paa det Arbejde af GREBE, som nedenfor skal omtales. Men han siger i sin »Bodenkunde«
II Aufl. (1905) p. 138: »In Waldböden findet sich keine Sal- petersäure oder doch nur in Spuren« og senere, paa samme Side, »Auf den besseren Waldböden ist offenbar die Bildung von Salpetersäure gering, und bei der starken Durchwurzelung des Bodens in Wald und Wiese wird jede Spur, welche sich bildet, rasch von den Pflanzen aufgenommen.« — i Modsætning til den dyrkede Agerjord, hvor der, trods den kraftigste Be- voksning dog kan blive et Overskud af Nitrater fri i Jorden.
DEHÉRAIN og RAMANN har her givet Udtryk for og ved deres Autoritet styrket den herskende Opfattelse: at der ikke fore- kommer Salpetersyre i Skovjord, trods det, at der virkelig fore- ligger positive Angivelser i modsat Retning. Af disse er navn-
l) Annales agronomiques XIII (1887) pp. 323 og 564.
lig BOUSSINGAULTS vigtige, men der kan desuden anføres føl- gende af et Par i forstlige Kredse velkendte Forfattere.
GREBE har i en større Afhandling (»Die Kiefer auf dem Höhensandboden der Tuchler Haide, nach Standort, Bestand und Form«)1) angivet, at der lejlighedsvis og paa visse Steder kan finde en endog meget rigelig Salpeterdannelse Sted i Skov- jorden. Han h a r vel ikke udført nogen nøjagtig kvantitativ
Bestemmelse af Salpetersyre, men beskriver sine Iagttagelser omtrent saaledes: I de udstrakte Skovegne Vest for Weichsel- floden i Vest-Preussen, c. 110 km fra Østersøen, er Jordbun- den sandet og tør, men bærer dog ganske smuk Fyrreskov, da der i Sandet findes rigelig Indblanding af Feldspatkorn og Kali- glimmer, og Jorden heller ikke er fattig paa Kalk. Et under Mos og Lyngarter (særlig Vaccinier) liggende 1—3 cm tykt Lag af Raahumus [Mor] er tæt sammenfiltet og afgiver bestan- dig Humussyrer til de underliggende Lag, saa vandige Udtræk af Sandjorden viser sur [!] Reaktion. Men ikke desto mindre anfører h a n2) ; »Erwähnenswerth und auffallend ist d e r R e i c h - t h u m d e s B o d e n w a s s e r s a n S a l p e t e r s ä u r e3) ; diese ist so bedeutend, dass es nicht gelingt, Eisenvitriolkrystalle selbst in einer kleinen Quantität Grundwasser aufzulösen, da die in letzterem enthaltene Salpetersäure eine sofortige Zersetzung be- wirkt. Von einer eingedampften Quantität Grundwasser blieb ein weisser Rückstand von 0.049 °/0, d. h. im Liter nahezu 0.5 Gramm, eine vorwiegend aus salpetersaurem Kalk bestehende Masse. A u c h i m B o d e n g e s t e i n w e r d e n h ä u f i g i n c r u - s t i r e n d e Ü b e r z ü g e v o n S a l p e t e r s ä u r e a n g e t r o f f e n «3) .
GREBES Lokalitet er nu vistnok en anden end den Art
»Rohhumus« lokaliteter, som vi kender fra Danmark. I hvert Fald regner P. GRAEBNER4) ikke denne Egn, som h a n udtrykke- lig nævner, til det egentlige »Heidegebiet«, hvortil Jylland hører, og som efter h a m synes at være bestemt ved visse klimatiske Forhold. Men derfor strider GREBES Angivelser jo lige fuldt mod den Benægtelse af Salpetersyreforekomst i Skovjord, som
*) Zeitschr. für Forst- u n d Jagdwesen 17. Bd. (1885) p. 387, 481, 549.
2) 1. c. p. 392.
3) Udhævelserne er af mig. F R . W.
*) PAUL GRAEBNER: Die Heide Norddeutschlands, 1901 p. 33 og S a m m e : H a n d b u c h des Heidekultur, 1904 p . 19.
man i ovenanførte Udtalelser h a r villet generalisere, og en endnu stærkere Indsigelse derimod er
B. FRANKS Bemærkninger, der en passant er indflettede i en Afhandling om Mykorrhizer, som han offentliggjorde 1888').
Han omtaler her, at Bøgemykorrhizerne i en humusrig Kalk- jord i de hannoveranske Trøffelegne ikke indeholder Spor af
Salpetersyre, s k ø n t d e n n e J o r d b u n d s a a v e l s o m d e d e r - p a a v o k s e n d e u r t e a g t i g e P l a n t e r v i s e r s i g r i g e p a a S a l p e t e r s y r e . Han stiller sig derfor ogsaa tvivlende over for
EBERMAYERS foran citerede Angivelser, idet h a n m e g e t a l - m i n d e l i g t h a r p a a v i s t S a l p e t e r s y r e i f l e r e n o r d - t y s k e S k o v - og M o s e j o r d e r , s a a v e l s o m i d e d e r p a a v o k s e n d e P l a n t e r (jfr. MOLISCH S. 261).
Hvad der yderligere har en betydelig Interesse i de to For- fatteres Angivelser, er, at d e h a r f u n d e t r i g e l i g t a f S a l - p e t e r s y r e i s u r t [!] r e a g e r e n d e S k o v - og M o s e j o r d e r » noget, der i og for sig er uforstaaeligt, hvis dette skulde være et Resultat af de hidtil kendte Salpeterbakteriers Livsvirksom- hed, der kun vides at k u n n e foregaa i Medier, som reagerer neutralt eller svagt alkalisk. Imidlertid har jeg ogsaa selv
— men foreløbig blot kvalitativt — haft Lejlighed til at paa- vise betydelige Mængder Salpetersyre i en surt reagerende Bøgemor fra Ganneskov under Bregentved. Ganske vist er denne Morform af en helt anden Beskaffenhed end den, der almindeligvis forekommer i danske Bøgeskove og paa vore Heder, men disse Forhold leder uvilkaarligt T a n k e n hen paa, at der muligvis kunde findes salpeterdannende Organismer af en anden Art end de hidtil kendte, og som bl. a. ogsaa vir- kede i surt Substrat. Og i hvert Tilfælde fortjener dette Spørgs- maal en nærmere Undersøgelse.
For øvrigt turde der være Anledning til at gøre den Be- tragtning gældende, at en Skovjord ikke altid vil være at anse for en ganske ubearbejdet eller ugødet Jord, som en Eng paa Tørvejord eller en Hedemor, i hvilken der k u n sker ubetyde- lige Forstyrrelser i de øverste Jordlag. Særligt den gode ty- piske Skovmuld under en saa tæt Bevoksning, at der ikke dan- ner sig noget sammenhængende Græstæppe paa den, vil være i høj Grad baade bearbejdet og gødet ved det rige Dyreliv, der
*) Berichte der deutschen botan. Gesellsch. 1888 p. 264.
rører sig i den. Hvorledes navnlig de store Regnorme (og andre Dyr) her gennemroder, blander og derved gøder Jorden med Affaldet fra Træerne er en alt for kendt Sag til, at m a n behøver mere end blot at henvise dertil for at pege paa den in- tensive rent mekaniske Bearbejdning, der herved iværksættes.
Og vil m a n endelig have et Begreb om, hvilken skør, fysisk Tilstand Skovjorden kan bringes i ved disse Dyrs Virksomhed1), behøver m a n blot at henvise til det Indtryk, m a n faar ved at gaa over en saadan Muldbund, navnlig i den tætte Bøgeskov, hvor Foden stadig synker ned i det bløde underminerede Tæppe af affaldent Løv, der i saa meget minder om Vandrin- gen paa en Brakmark, som ved mekanisk Bearbejdning er bragt i en ganske lignende Tilstand.
Lad nu være, at Skovjorder med stærke humøse Aflejrin- ger som Regel er meget fattige paa eller fri for Nitrater, saa skulde man da å priori ikke synes, at der vilde være noget i Vejen for, at Salpeterdannelse lige saa vel kunde finde Sted i S k o v - som i A g e r m u l d e n , med mindre den i Skovjorden herskende lavere Temperatur og mindre Fugtighedsgrad, som
EBERMAYER 2) h a r henledet Opmærksomheden paa, skulde sætte en Stopper for Nitrifikationsorganismernes Virksomhed, i hvert Fald i vort Klima. Men rigtigst vil det naturligvis være først at faa opklaret, om der virkelig ude i Skoven foregaar nogen nævneværdig Salpeterdannelse eller ej, og da nogle tilfældigt udtagne Skovjordsprøver viste mig en endogsaa meget kraftig Salpetersyrereaktion, h a r jeg taget dette Spørgsmaal op til nærmere Undersøgelse.
3. Nye Undersøgelser.
Fra en Ekskursion sammen med P. E. MÜLLER i Juli 1905 medbragte jeg bl. a. en Jordprøve fra en typisk Muldbund under en Askebevoksning i Rungsted Hegn og gjorde straks ved min Hjemkomst til mit Laboratorium en Ekstraktion deraf
J) WOLLNY angiver i »Zersetzung d. org. Stoffe« p. 40, at J o r d med Regn- o r m e indeholder mere Salpetersyre end Jord, hvori disse Dyr ikke fore- kommer.
2) EBERMAYER: Die physikalischen Einwirkungen des Waldes auf Luft und Boden. Aschaffenburg, 1873, p . 36 ff.
med destilleret Vand. Prøven blev tagen fra de øverste Jord- lag umiddelbart under Løvdækket, hvor den var saa gennem- vævet af Askens rigt forgrenede Rødder, at den maatte rystes ud af disses Maskenet. Jorden var lys, humusfattig og meget tør. Det tilberedte vandige Udtræk (af 500 gr Jord i 1000 cc Vand) gav umiddelbart en kraftig Reaktion for Salpetersyre med Difenylamin-Svovlsyre, og Mængden bestemtes ogsaa kvantitativt, som anført nedenfor (S. 277). Fra samme Lokali- tet toges endnu en Prøve i Septbr. s. A., og en Undersøgelse for Salpetersyre i denne gav et lignende Resultat.
Naar der i en med Rødder saa tæt gennemvokset Muld- jord som denne fandtes endog betydelige Mængder af Salpeter- syre, var det ikke utænkeligt, at noget lignende kunde være Tilfældet i andre Bevoksninger, og i Septbr. og Oktbr. s. A.
udtoges derfor nogle Prøver af Muld fra en Bevoksning med Bøg i Folehave Skov ved Hørsholm, der ogsaa gav tydelig Salpetersyrereaktion.
For at udelukke tilfældige Omstændigheder, som kunde have hidført disse Resultater, besluttedes det derefter at under- søge systematisk Salpetersyrens Forekomst paa et Par Lokali- teter med typisk Skovmuld under Bøgebevoksning i alle Aarets tolv Maaneder, og hertil valgtes saa efter Samraad med P. E.
MÜLLER dels en Lokalitet i Folehave Skov ved Hørsholm, dels en Plet i Sorø Akademis Skove, hvis Bund og Bevoksning er nærmere beskrevne nedenfor.
1. Prøveudtagning og analytisk Metode. Ved de maa- nedlige Undersøgelser af Skovmuldens Salpetersyreindhold er Prøverne udtagne med et cylindrisk i den ene Ende skarpt slebet Bor af en Diameter paa 9 cm og en Højde af 12 cm, der, efter at Løvdækket forsigtigt er fjernet, er trykket ned i Jorden og senere udgravet saaledes, at den af Cylinderen ud- skaarne Jordsøjle i Sammenhæng er løftet op. Den øverste Rand af Boret er netop trykket ned til Jordoverfladen, og m a n har derfor altid faaet Jorden fra samme Dybde, d. v. s. de øverste 12 cm. Prøverne i Folehave Skov er udtagne dels af P. E. MÜLLER, dels af mig selv eller Hr. Assistent, Magister
EINAR LARSEN, de i Sorø Sønderskov af Hr. Skovfoged BANG,
og saa vidt muligt er omtrent samme Dato for Prøveudtagnin- gen fulgt i de forskellige Maaneder (se Tabellerne S. 272). Umid-
delbart efter Ankomsten til Laboratoriet, d. v. s. s a m m e Dag eller (for Sorø-Prøvernes Vedkommende) den paafølgende er Stenene, hvis saadanne fandtes, sigtede fra, og Finjorden tagen i Arbejde, idet 500 gr af den friske J o r d udrørtes i 1000 cc destilleret Vand og samtidig 50 gr afvejedes til Tørstofbestem- melse.
Andre Prøver er udtagne ved en omhyggelig Blanding af de overfladiske Lag paa Stedet, og Ekstraktionen er i nogle Tilfælde først foretagen, efter at Prøverne er bragte i lufttør Tilstand (se nedenfor). Udtrækkene har saa staaet i 24 Timer i Cylinderglas, dækkede med tætsluttende Glasplader, men jævnligt er der blevet rørt kraftigt om i dem med en Glas-
spatel. Efter Filtreringen er i Regelen 700 cc af det klare Fil- trat inddampet omtrent til Tørhed efter Tilsætning af lidt vand- frit kulsurt Natron, den inddampede Rest er filtreret, og Filtret udvadsket nogle Gange med kogende Vand, saa man derefter i Almindelighed har faaet Filtratets Rumfang bragt op til c.
100 cc. Til Kontrol for, at Salpetersyren virkelig var fjernet af Skaalen og Filtret, er der i begge gjort Prøve med Difenyl- amin-Svovlsyre. Det inddampede Filtrat h a r derefter henstaaet i en lukket Flaske med Tilsætning af nogle Draaber Kloro- form, indtil den kvantitative Bestemmelse er udført, og sam- tidig er en lille Rest af det ikke inddampede Filtrat henstillet paa samme Maade for at anvendes til kvalitative Prøver paa Salpetersyre. Ofte kunde nemlig Salpetersyre paavises direkte i dette.
Ved Bestemmelserne er anvendt den SCHLOESINGSKE af
SCHULZE og TIEMÅNN m. fl. modificerede Metode, der alminde- ligt anses for den, der giver de nøjagtigste Resultater, og som navnlig er anvendelig, hvor der, som her, kan være Tale om Tilstedeværelsen af betydelige Mængder af organisk Stof. An- gaaende Metodens Fortræffelighed og Nøjagtighed skal jeg k u n henvise til den indgaaende Prøve af den, som P. LIECHTI og E. RITTER har foretaget (»Über die Anwendbarkeit der SCHLOE- SINGSCHEN Methode zur Bestimmung des Nitratstickstoffes bei Gegenwart organischer Substanzen1)«.)
Men da slige Undersøgelsers Værdi og Tilforladelighed
') FRESENIUS, Zeitschr. f. analytische Chemie XLII Jahrg. (1903), 4. u.
5. Hefte.
s t a a r og falder m e d de a n v e n d t e Metoder, s k a l h e r e n d n u til- føjes et P a r O r d o m F r e m g a n g s m a a d e n v e d m i n e S a l p e t e r s y r e - b e s t e m m e l s e r .
Den anvendte J æ r n k l o r u r e blev fremstillet af Smaasøm, som overhældtes med koncentreret Saltsyre og holdtes over svagt Blus, indtil Brintudviklingen hørte op, men der endnu var J æ r n i Over- skud. Den endnu varme Opløsning filtreredes gennem et med svag Saltsyre vædet Filter, og kun hvis Opløsningen herefter var saa stærk, at der ved Afkøling udskilte sig Krystaller af Jærnsaltet, benyttedes den. For at undgaa Iltning til Jærnklorid fordeltes den paa smaa fyldte Flasker, der tillukkedes tæt med en P r o p . Til hver Analyse anvendtes 25—30 cc J æ r n k l o r u r e , der opvarmedes til Kogning, derefter blandedes med et lige saa stort Rumfang concentreret Salt- syre og igen kogtes nogen Tid for at uddrive ethvert Spor af Luft.
— Som Afspærringsvædske for den i et Eudiometer overførte Kvæl- stoftveilte anvendtes en 20procentholdig udkogt Natronhydrat- opløsning, der udkogtes paa den Maade, at kogende destilleret Vand hældtes over Natronhydratstængerne, der da i et Øjeblik opløstes u n d e r voldsom Kogning, hvorefter Opløsningen straks hældtes paa Flasker, som tillukkedes tæt.
Til Reduktionen anvendtes det almindeligt bl. a. i FELIX W A H N - SCHAFFE: »Anl. zur wissensch. Bodenunters.« 1903 p. 106 afbildede Apparat, med en 300 cc r u m m e n d e Kogekolbe, af hvilken Luften uddreves ved Inddampning af selve den salpetersyreholdige Vædske fra c. 100 til 10 cc, efter at man altid ved Fenolftalelntilsætning h a v d e overbevist sig om, at Reaktionen var alkalisk under Ind- dampningen. J æ r n k l o r u r e n sugedes til i 2 Sæt med gentagen Kog- ning, og Kvælstoftveilten opsamledes i Eudiometre, der tillod Aflæs- ning med '/IOO Kubikcentimeters Nøjagtighed.
Talrige Kontrolforsøg viste, at blinde Bestemmelser o: af Vædsker som ikke indeholdt Nitrater, højst gav en Luftudvikling paa 0.1 cc, i Regelen ikke over 0.05 cc; men hvor man med Difenylaminprøven i det til c. 100 cc inddampede Filtrat kunde paavise mindste Spor af Salpetersyre, fik man i Eudiometeret i Regelen ogsaa opsamlet et Rumfang Luft paa mindst 0.1 cc. For nu at være paa den sikre Side med Hensyn til positive Angivelser om Salpetersyrens Fore- komst, h a r jeg fra alle direkte fundne Mængder for hver Analyse draget 0.1 cc Kvælstoftveilte svarende til 0.24 mg Salpetersyre- anhydrid (N2 06) eller 0.38 mg Natriumnitrat (Na NOB), idet jeg saa dog for Fuldstændighedens Skyld har angivet, om der t r o d s opført 0 Salpetersyre viste sig Reaktion for denne med Difenylamin- Svovlsyre.
At alle aflæste Luftmængder er reducerede til 760 mm Lufttryk og 0° samt korrigerede for Vanddampenes Spænding ved den af- læste Temperatur, er en Selvfølge.
Af næsten alle de maanedlige Prøver og alle andre, hvor der ikke var blot rent minimale Mængder Salpetersyre paaviselig med Difenylaminprøven, er der udført Dobbeltbestemmelser, idet ved den første kun Halvdelen af det inddampede Filtrat blev anvendt, og den anden Halvdel for fleres Vedkommende først blev analyseret 1 Aar efter, men saa i Mellemtiden havde henstaaet i en lukket Flaske med Kloroformtilsætning. Afvigelserne mellem disse Parallel- bestemmelser var i næsten alle Tilfælde yderst ringe, fra 0.05 til 0.10 cc, kun i et Tilfælde 0.25 og i et andet 0.30 cc, og denne ringe Forskel borger da yderligere for den anvendtes Metodes Nøj- agtighed. Hvor der har været nogen Afvigelse, og denne ikke har kunnet henføres til et eller andet bestemt Forhold, et lille Uheld ved Bestemmelsen eller Optræden af Vegetation l) i de længst op- bevarede Halvdele af Prøverne, er den først udførte Analyse eller den, der maatte anses for den sikreste, anvendt til Beregningen af Salpetersyremængden. Men hvor Difenylaminreaktionen i det til 100 cc inddampede Filtrat kun var svag, er som oftest hele Fil- tratet anvendt til Analyse paa een Gang.
2. Maanedlige Bestemmelser af Salpetersyre i Muld- prøver fra Folehave og Sorø Bøgeskove. Om J o r d b u n d e n og Bevoksningen paa de to Lokaliteter forudskikkes følgende Be- mærkninger, der for en væsentlig Del skyldes Optegnelser af
P. E. MÜLLER.
I. F o l e h a v e S k o v A f d . 1 0 1 A (Deputatvangen), Hørsholm Distrikt. T e r r a i n e t er svagt hældende, J o r d e n frisk. Under et ret tyndt Løvdække en mørk grynet Overflade, c. 1 cm tyk, bestaaende væsentligst af Regnormeekskrementer og vegetabilsk Affald. Derunder i en Mægtighed af 50—55 cm en ensartet farvet, lyst brun-graa, skør Overgrund, der umærkeligt gaar over i den flammede, af ret stift sandet Ler bestaaende Under- grund. Stene fandtes ikke paa det indtil 125 cm Dybde under- søgte Sted. — B e v o k s n i n g e n er sluttet, bestaaende af Bøg med Indblanding af Eg, Ask og Ahorn, 85—95 Aar gammel, paa Stedet, hvor Prøverne er tagne, 25—27 m høj og i god Vækst. B u n d v e g e t a t i o n e n er om Foraaret Anemone nemo-
*) Undertiden kunde der optræde et Svampemycelium, hvor der havde været for lidt Kloroform tilsat.
rosa og Oxalis acetosella, senere især Asperula odorata, Stellaria nemorum og holostea m. fl.
Af Korn paa over 2 mm Størrelse indeholdt Jorden i en af de udtagne Prøver 6.35 pCt. En Slæmningsanalyse (med SCHÖNES Apparat) paa Finjorden gav følgende Resultat:
Af Korn paa 2.00—1.50 mm Størrelse fandtes 1.13 pCt.
» » 0.91 »
» » 0.85 »
» 12.04 »
» » 26.63 »
» 15.25 »
» 14.62 »
» » 19.30 »
» 9.27 » 1.50-
1.25- 1.00- 0.50- 0.25- 0.10- 0.05- inder
-1.25 -1.00 -0.50 -0.25 -0.10 -0.05 -0.01 0.01
100.00 pCt.
Jorden maa vel herefter nærmest karakteriseres som leret Sand med Muld.
Den lufttørre Jord tabte ved 98° 2.02 pCt. V a n d .
Ved G l ø d n i n g var Vægttabet ( H u m u s -\- k e m i s k b u n - d e t V a n d ) 7.60 pCt. af Tørstoffet.
Af K v æ l s t o f indeholdt den 0.26 pCt. af Tørstoffet.
Paa K a l k var den saa fattig, at den hverken bruste med Syrer eller med SCHEIBLERS Metode gav nogen som helst ken- delig Luftudvikling. Ej heller kunde den ved Overføring af en Azotobacterkultur i en Mannit- og Kalifosfatopløsning -\- 5 Gram af Jorden fremkalde nogen Vækst af denne Bakterie1).
IL S o r ø A k a d e m i s l s t e S k o v d i s t r i k t , S ø n d e r s k o v e n , Afd. 25 B. T e r r a i n e t er fladt. Under et ret tyndt Løvdække er J o r d e n s Overflade karakteriseret ved Lumbricineernes, især L. terrestris Arbejde; den grynede Overflade bestaar næsten kun af Regnormeekskrementer. Jorden er frisk, og uden Forskel paa Farven er den skøre Muld brun i 40—45 cm Dybde.
Lokaliteten er ganske fri for Leral, og Undergrunden afløser ret brat, uden Overgangslag, den muldede Overgrund. Under- grunden bestaar af gruset Ler af ringe Tæthed og Fasthed i indtil 1.2 Meters Dybde; den er let at gennemtrænge med Spa-
*) Se HARALD R. CHRISTENSEN: Om nyere Principper i Jordbundsforsk ningen, Tidsskr. f. Landbrugets Planteavl XII Bd. p . 172 (1906).
den og paa en glatpudset Profil er den af sædvanlig flammet Tegning, idet gullige Partier veksler med blaagraa. De ret store Stene er dels Granit o. a. ældre Eruptiver, dels Flint- knolde med et Overtræk af et hvidt Lag, der dog ikke bruser ved Tilsætning af Syrer og sandsynligvis bestaar af forvitret Flint; kulsur Kalk forekommer kun meget sparsomt i Under- grunden, hvis Reaktion dog er neutral eller svagt alkalisk. — B e v o k s n i n g e n bestaar af en smuk sluttet Bøgeskov, blandet med enkelte Ege og Ælme, Alderen er 100—120 Aar, Højden c. 28—30 Meter. — B u n d v e g e t a t i o n e n er om Foraaret rig og blandet, idet Corydalis- og A/iemonearter er fremherskende.
I Sommervegetationen er foruden Asperula odorata især Gale- obdolon luteum og, holmevis optrædende, Mercurialis perennis de fremherskende.
Af Korn over 2 m m indeholdt Jorden 7.7 pCt. En Slæm- ning af Resten (Finjorden) gav følgende Resultat:
Af Korn paa 2.00—1.50 m m Størrelse fandtes 1.75 pCt.
» » » 1.50—1.25 » » » 2.05 »
» » 1.25—1.00 » » » 2.61 »
» » » 1.00—0.50 » » » 8.71 »
» » 0.50—0.25 » » » 27.26 «
» 0.25—0.10 » » » 17.43 »
» 0.10—0.05 > » » 15.05 »
» » 0.05—0.01 » » » 11.67 »
» » under 0.01 » » » 13.47 » 100.00 pCt.
Jorden kan maaske derefter betegnes som grusblandet og sandet Ler med Muld.
Ved 98° tabte den lufttørre Jord 2.00 pCt. V a n d .
Ved G l ø d n i n g af Tørjorden var Vægttabet ( H u m u s -f- k e m i s k b u n d e t V a n d ) yderligere 7.85 pCt.
Af K v æ l s t o f indeholdt den 0.23 pCt. af Tørstoffet.
Med Hensyn til K a l k i n d h o l d forholdt den sig som Fole- haveprøven og gav ingen som helst Kulsyreudvikling efter SCHEIBLERS Metode.
De to Jordbundsformer — der for øvrigt h a r vist sig at være forbavsende ens — maa efter det her anførte henregnes til den typiske Muld, som den forekommer i frodige danske Bøgeskove, hvor den ikke faar anden Bearbejdning end den,
Naturen gennem Dyrenes rodende Virksomhed selv besørger.
Men ikke desto mindre kan man, som efterfølgende Tabeller viser, saa langt fra afvise en Salpeterdannelse i dem, som man endog til enhver Tid af Aaret k a r kunnet finde endda ret an- selige Mængder af Salpetersyre i Jordernes øverste Lag.
Tabellerne give Oplysning om Tiden for Prøveudtagningen, Folehave Skov.
Prøven udtaget
19. Oktbr. 1905 . . 19. Novbr. » 20. Decbr. » . . 17. Jan. 1906 . . 17. Febr. » . . 16. Marts » . . 17. April » 17. Maj » 16. Juni » 17. Juli » . . 18. Aug. » 16. Septbr. » . . 16. Oktbr. » . .
Vandindhold i den friske Jord
pCt.
24.34 23.90 27.18 26.40 27.80 2 8 . 0 4 21.30 21.68 19.76 14.74 23.72 18.00 18.04
Indhold pr. kg Tørstof af 2V2 05 ~ Na NOa
mg 34.68 36.37 6.81 18.67 12.13 5.29 11.28 1.41 7.91 0 4.94 5.69 3.03
mg 54.58 57.26 10.72 29.40 19.09 8.33 17.77 2.26 12.50
0 7.77 8.98 4.77
Sønderskoven ved Sorø.
Prøven udtaget
15. Novbr. 1 9 0 5 . . 15. Decbr. » . . 15. Jan. 1 9 0 6 . . 18. Febr. » . . 18. Marts » . . 18. April » . . 18. Maj » . . 18. Juni » . . 18. Juli » . . 18. Aug. » . . 18. Septbr. » . . 18. Oktbr. » . .
Vandindhold i den friske Jord
pCt.
21.50 21.10 23.22 19.12 22.46 21.14 17.36 15.56 16.34 21.26 21.46 22.58
Indhold pr. kg Tørstof af N2 05 ~ Na NOs
mg 43.92 63.03 21.23 26.58 8.01 22.14 26.13 5.89 8.91 47.32 42.23 26.74
mg 69.13 99.28 33.43 41.84 12.61 34.84 41.12 8.82 14.03 74.48 66.48 42.09
de friske Prøvers Vandindhold og Mængden af forekommende Salpetersyre udtrykt som Salpetersyreanhydrid (Ns05) samt tillige omregnet til Natriumnitrat (NaNOs), den Form, hvori Salpetersyren forekommer bl. a. i Chilesalpeter.
Hvad der af disse Tabeller er lettest iøjnefaldende og — efter de foran citerede Angivelser i Litteraturen —• mest over- raskende, er, a t d e r i a l l e A a r e t s M a a n e d e r p a a b e g g e L o k a l i t e t e r , med Undtagelse af Juli 1906 for Folehave Prø- vens Vedkommende1), h a r k u n n e t p a a v i s e s ofte e n d o g r e t b e t y d e l i g e M æ n g d e r af S a l p e t e r s y r e . Vi skal senere sammenligne disse Mængder med, hvad der af andre er fundet i Skov- og Agerjord, men paa dette Sted pege paa andre Sider af Undersøgelsen, som ogsaa fortjener Opmærksomhed.
Det er saaledes i høj Grad paafaldende, at d e r i A a r e t s k o l d e M a a n e d e r , N o v e m b e r , D e c e m b e r , J a n u a r og F e b r u a r , er f u n d e t g e n n e m g a a e n d e den s t ø r s t e R i g - dom p a a S a l p e t e r s y r e , m e d e n s de v a r m e , J u n i og J u l i , for den ene Lokalitets Vedkommende tillige Maj, h a r v i s t et f o r h o l d s v i s r i n g e I n d h o l d af S a l p e t e r s y r e , og der er da al Anledning til, om muligt, at søge en Forklaring paa dette Forhold.
Imidlertid er de Faktorer, der influerer paa Salpetersyredan- nelsen og den til enhver Tid i Jorden tilstedeværende Mængde af Salpetersyre saa komplicerede, at man ikke maa vente paa Forhaand at kunne afgøre, paa hvilket Tidspunkt der vil være mest Salpetersyre i Jorden. Den eneste Koincidens i de Data, som har staaet til Raadighed at anvende til Sammenligning, er den, som fremgaar af Tabellerne: at den m i n d s t e M æ n g d e S a l p e t e r s y r e e r f u n d e n i de J o r d p r ø v e r , der h a r h a f t det r i n g e s t e V a n d i n d h o l d (Folehave Juli 1906 og Sorø Juni 1906), hvilket kunde synes at tyde paa, at Jorden paa disse Tidspunkter for Prøveudtagningen har været saa tør, at Salpeterdannelsen af den Grund er standset. Men selv her maa man være forsigtig med at drage Slutninger af den Art.
Man maa nemlig erindre, at netop paa den Tid af Aaret er Stofoptagelsen fra Vegetationens Side meget livlig, saa Træerne
J) Og selv denne gav for øvrigt efter Inddampning af Filtratet tydelig Reaktion for Salpetersyre m e d Difenylamin-Svovlsyre, medens en kvantitativ Bestemmelse i Halvdelen af Filtratet k u n gav netop 0.1 cc NO (se pag. 268).
Det forstlige Forsøgsvæsen, II. 23. Decbr. 1908. 1 8
maaske h a r optaget al eller det meste af den Salpetersyre, der er dannet, uden at Salpeterdannelsen behøver at have været svagere end i andre af Aarets Maaneder, hvor Forbruget af dette Næringsstof h a r været langt ringere. At de største Mæng- der Salpetersyre er fundne i Jordprøver med et forholdsvis stort Vandindhold, k a n lige saa let give Anledning til Mistyd- ninger. A priori kunde man vente, at naar Jordens Vandind- hold var meget stort som Følge af en umiddelbart før Prøve- udtagningen indtruffen stor Nedbør, skulde denne kunne have bevirket en saadan Udvadskning af Nitraterne, at disses Mængde vilde være bleven meget ringe.
For at finde en mulig Sammenhæng mellem de klimatiske Forhold og Salpetersyremængden har jeg gennem Meteorologisk Institut, som beredvilligt har ladet de af mig ønskede Obser- vationer afskrive og stille til min Disposition, faaet opgivet alle enkelte Optegnelser om den daglige Nedbør og Temperaturen paa Stationer, der ligger nær ved de Lokaliteter, hvorfra min Jordprøve stammer. For Folehave Skovs Vedkommende har jeg benyttet Observationerne fra de meteorologiske Stationer i
Rungsted og Lyngby, for Sorø-Skovens Vedkommende Døj- ringe-, Slagelse- og Kærehave-Stationernes Optegnelser, men nogen paafaldende Sammenhørighed mellem de meteorologiske Data og Salpetersyremængden har jeg for øvrigt ikke kunnet paavise trods meget omhyggelige Sammenstillinger, Optegning af Kurver osv., som jeg har foretaget. Jeg skal derfor heller ikke gengive disse Talrækker eller Kurver, men nøjes med at anføre enkelte frappante Eksempler paa m a n g l e n d e Overens- stemmelse mellem de fundne Data, og hvad m a n kunde vente at finde.
December 1905 var f. Eks. baade for Lyngbys1) og Døj- ringes Vedkommende meget tør, med henholdsvis kun 6.7 og 9.2 mm Nedbør, hvoraf endog største Delen faldt i sidste Halv- del af Maaneden, efter Prøveudtagningen. Folehave-Prøven viste da et forholdsvis ringe, men Sorø-Prøven et meget stort (det størst fundne overhovedet) Salpetersyreindhold. Men gan- ske vist var begge Jordprøverne ret fugtige, saa der aabenbart ikke just har fundet nogen Udtørring af Jorden Sted, skønt ') Observationer af Nedbøren mangler i denne Maaned for Rungsted Station.
Lufttemperaturen i første Halvdel af December var usædvanlig høj (Middeltemperaturen 3—57a0 o v e r Normalen). — August 1906 var en meget fugtig Maaned. Nedbøren var i Lyngby, Rungsted, Slagelse og Kærehave1) henholdsvis 141.7, 146.2, 121.8 og 125 mm, og deraf faldt f. Eks. alene den 10de hen- holdsvis 22.6, 17.4, 20.2 og 10 mm, den 11. Aug. henholdsvis 23.8, 12.5, 32.4 og 37 m m , den 17. Aug. (Dagen før Prøve- udtagningen) 25.6, 22.1, 3.4 og 13 m m . Man skulde da have ventet, at der havde fundet en betydelig Udvadskning og Bort- fjernelse af Salpetersyre Sted, men ikke desto mindre finder vi Salpetersyremængden stærkt stigende fra Juliprøverne, i Sorø endogsaa til den næststørste Mængde, der overhovedet blev fun- det. Maanedens Middeltemperatur var for Landbohøjskolens Vedkommende k u n 0.6° højere end Normalen, saa særlige For- hold h a r i denne Henseende ikke gjort sig gældende. Men trods den store Nedbør var Jordprøverne mærkeligt n o k ikke
særlig vandholdige (se Tabellerne) og m a n m a a da naturligvis regne med, at N e d b ø r e n s F o r d e l i n g p a a S k o v b u n d e n e r e n g a n s k e a n d e n e n d p a a d e n a a b n e M a r k , fordi en meget stor Del af den flyder ned ad Træernes Stammer, og Løvdækket ofte kan holde en endog ret antagelig Bløde Stangen i længere T i d2) .
Til Vurderingen af slige lokale og temporære Variationer som de her nævnte yder de almindelige meteorologiske Data derfor aabenbart kun faa Holdepunkter, medens foruden V e g e - t a t i o n e n s F o r b r u g a f S a l p e t e r s y r e sandsynligvis selve J o r d t e m p e r a t u r e n — der desværre ikke blev optegnet — og J o r d f u g t i g h e d e n , som Tørstof bestemmelserne h a r givet Oplysning om, e r d e F a k t o r e r , m a n f ø r s t o g f r e m m e s t s k a l s p ø r g e e f t e r f o r a t f a a e n F o r k l a r i n g .
Men h e r kommer jeg da til at berøre et P u n k t af stor In- teresse i denne Sammenhæng. EBERMAYER 3) har, som tidligere nævnt, gjort sig til Talsmand for den Opfattelse, at en af Grun-
') Observationer af Nedbøren mangler i denne Maaned for Døjringe St.
2) Se MÜTTBICH, H O P P E , HARTMANN & B Ü H L E R : B e r i c h t e r s t a t t u n g ü b e r
»Wald- u n d Wasserfrage« ved IV Versammlung des Internat. Verbandes forsti.
Versuchsanstalten zu Mariabrunn 1903. Gentralbl. f. das gesamte Forstwesen, 29. Jahrg. (1903) p. 469 ff.
s) EBERMAYER: Die physikalischen Einwirkungen des Waldes auf Luft und Boden, 1873, p . 38.
18*
dene til, at der ikke foregik nogen Nitrifikation i Skovjord, var den, at Jordtemperaturen her i næsten alle Aarets Maaneder var for lav (om Sommeren flere Grader lavere end Agerjorden) til, at de salpeterdannende Organismer kunde komme til at virke, i Henhold til SCHLOESING og MÜNTZ'S ogsaa foran nævnte Angivelser om Temperaturens Indflydelse paa Nitrifikationen.
Rimeligvis er Jordtemperaturen i vore Skove ikke synderligt højere end i de sydtysk«, som EBERMAYER har undersøgt, om disse end ligger i en ret betydelig Højde over Havet, og h a n s Forklaring kan da i al Almindelighed ikke være rigtig, ligesom
SCHLOESING og MÜNTZ'S Temperaturgrænse nedadtil synes at ligge for højt (5° som absolut, 12° som praktisk Minimum, da Nitrifikationen under denne Temperatur skulde være yderst svag). Og da jeg tilmed har fundet en saa paafaldende høj Sal- petersyremængde i Vintermaanederne, turde dette Forhold ogsaa tale for den tidligere antydede Opfattelse, at der i Skoven muligvis kunde virke, hidtil ukendte, Nitrifikationsorganismer af en anden Art end dem, SCHLOESING og MÜNTZ har arbejdet med, og som almindelig forekommer i den dyrkede J o r d1) . At det muligvis her drejer sig om Mikrober, der ogsaa kan virke i surt reagerende Jorder, blev ogsaa tidligere nævnt, og der vilde da være al Anledning til nærmere at efterforske dels de paagældende Organismer, dels deres Virksomhed i forskel- lige Skovjordsformer under vekslende ydre Forhold. At Nitri- fikationsorganismer, og sandsynligvis de WINOGRADSKYSKE For- mer, forekommer almindeligt i Skovjord, selv om de ikke altid finder gunstige Kaar at virke under der, er for øvrigt paavist af
W . MIGULA2).
*) Saa vidt mig bekendt, foreligger der ikke i Litteraturen nogen An- givelse om de af WINOGRADSKY rendyrkede Salpeterbakteriers T e m p e r a t u r - krav, og om de falder sammen med de af SCHLOESING og MÜNTZ fundne Tal.
Da WINOGRADSKY, der samlede Materiale fra forskellige Egne af Jorden (fra Petersborg og Kasan i Rusland, Zürich, Paris, Algier, Tunis, Quito, Brasilien, Buitenzorg paa Java, Tokio, Melbourne i Australien), h a r m e n t at k u n n e paa- vise morfologisk forskellige Varieteter eller endog forskellige Arter af Nitrit- bakterier (Nitrosomonas europæa og javanensis |Winogr.), var det j o muligt, at der af disse eksisterede ogsaa specifikt nordiske Former med særlige fysio- logiske Karakterer.
2) W. MIGDLA: Nitrifikation im Waldboden. Centralbl. für Bakteriologie II Abt. VI Bd. p. 365 (1900).
3. Spredte Undersøgelser af Salpetersyreindholdet i for- skellige Jordbundsformer. At beregne den Mængde Salpeter- syre, der aarligt dannes paa et vist Areal, er ikke nogen let Sag. Foruden de temporære Variationer i Salpeterdannelsen maa m a n navnlig i den ikke kunstigt bearbejdede Jord regne med Forskelligheder i Jordens 'Beskaffenhed, som h a r Indfly- delse paa Salpeterdannelsen, fra Plet til Plet, baade i horison- tal og vertikal Retning. De Prøver, der blev anvendte ved de
maanedlige Bestemmelser, blev derfor ogsaa udtagne paa meget smaa Flader af kun nogle faa Kvadratmeters Udstrækning, paa Steder, hvor Jorden, saa vidt det ved Øjesyn k u n d e skønnes, var meget ensartet. — Men d. 16. Oktbr. 1906 tog jeg i c.
15 Meters Afstand fra Forsøgsfladen i Folehave Skov samtidig med den sædvanlige maanedlige tillige en ekstra Prøve fra en Plet, hvor Mulden var ganske særligt skør og blød, og hvor foruden et Mylder af Rhizomplanter forskellige større og min- dre Dyr havde deres Gange under Løvdækket. Der viste sig da ogsaa at være ret store Forskelligheder i Salpetersyreindholdet i de to Prøver:
med et Vandindhold af indeholdt pr. kg Tørstof N2 05 ~ Na N03 Den sædvanlige Prøve 18.04 pCt. 3.05 mg 4.77 mg Ekstraprøven 17.90 » 17.76 » 27.97 » Der var altsaa c. 6 Gange saa megen Salpetersyre i den ene som i den anden Prøve, trods samme Vandindhold.
Som før nævnt, blev jeg først opmærksom paa Skovmul- dens Salpetersyreindhold ved Undersøgelsen af en J o r d p r ø v e , t a g e n u n d e r e n A s k e b e v o k s n i n g i R u n g s t e d H e g n d.
25. Juli 1905, fra hvilken Lokalitet der senere, d. 9. Septbr.
s. A., toges endnu en Prøve. Den første, der havde et Vand- indhold af 12 pCt. — altsaa betydeligt lavere end nogen af Muldprøverne fra Folehave og Sorø Skove — viste et Indhold pr. kg Tørstof af 25.00 mg iV3 05 svarende til 39.35 mg Na NOs. Af den anden Prøve er mine Optegnelser om Vandindholdet bortkomne, saa Salpetersyreindholdet k u n kan angives i Pro- cent af den friske Jord, men det viste sig at være endnu højere, nemlig 23.44- mg N2 05 ~ 36.91 mg Na N03 pr. kg f u g t i g Jord. I Dagene fra d. 19. til 23. Juli var der i Rung- sted faldet 20.8 mm, den 2. og 3. Septbr. 24.9 m m Regn, som dog ikke synes at være trængt synderlig dybt ned i den paa-
gældende Jord, der, baade som den ene Vandbestemmelse viser, og efter det Indtryk, begge Jordprøver umiddelbart gjorde, maatte betegnes som forhoLdsvis tør.
I August Maaned 1905 gjorde jeg sammen med P. E. MÜL- LER en Rejse omkring til forskellige Plantager paa den jydske Hede og medførte derfra en Række Jordprøver, som efter at være bragte i lufttør Tilstand bl. a. ogsaa blev analyserede for deres Indhold af Salpetersyre.
En Muldprøve fra det smukke R i n d E g e k r a t , 1 Mils Vej syd for Herning, der efter Lufttørringen viste et Vandindhold paa 1.22 pCt., indeholdt pr. kg Tørstof AA1 mg N2 05 svarende til 6.94- mg Na NOs. Prøven blev udtaget d. 14. August sam- tidig med nedennævnte Prøver fra Birkebæk Plantage, og da Udvadskningen i disse aabne, for den sidstes Vedkommende langtfra sluttede, Bevoksninger m a a antages at spille en langt større Rolle end inde i den sluttede Bøgeskov, anføres her Nedbøren fra de forudgaaende Dage i August Maaned paa 2 meteorologiske Stationer, der ligger i umiddelbar Nærhed af de Lokaliteter, hvorfra Prøverne udtoges, nemlig Høgildgaard (nær Rind Krat) og Birkebæksgaarden:
Nedbør.
August 4. 5. 6. 10. 11. 12. 13.
Høgildgaard . . 0.7 11.8 - 22.1 6.5 1.5 - i alt 42.6 mm.
Birkebæksgaard 0.8 10.6 0.3 13.1 8.7 2.7 0.8 » 37.0 » Den Lokalitet, hvorfra Jordprøverne toges i B i r k e b æ k P l a n t a g e , frembød et for hele Hedeplantningen overmaade hyppigt og yderst vigtigt Fænomen, der vil være alle Forst- mænd velbekendt, og som bl: a. P. E. MÜLLER har gjort til Genstand for en særlig Undersøgelse i sin Afhandling »Om Bjergfyrrens Forhold til Rødgranen i de jydske Hedekulturer«1).
M Ü L L E R2) har netop fremhævet som Eksempel denne Beplant- ning paa et flere Tønder Land stort Areal, der fik en særlig grundig Bearbejdning, hvorefter der »gødedes med Kainit og T h o - masfosfat; i en Del af Arealet plantedes alene Rødgran, i en anden indsattes 1 Bjergfyr for hver 2 Rødgran. Da Lyngen begyndte at indfinde sig paa Arealet, pløjedes paa
x) Supplementhæfte til »Tidsskr. f. Skovbrug«, 1903.
2) 1. c. p. 7.
sædvanlig Maade mellem Rækkerne, ens paa hele Arealet, hvil- ket ikke forhindrede, at ij Sommeren 1902 Granerne paa Stykket, hvor ingen Bjergfyr var indplantet, begyndte at gulne, medens de Graner, der var blandede med Bjergfyr fremdeles bevarede deres friske grønne Farve«. Saaledes var Tilstanden, og endda endnu mere udpræget, ogsaa i 1905, og dette Fæno- men gentager sig atter og atter, at Rødgranen efter at være slaaet godt an paa den reolpløjede og udluftede Hedebund efter nogle Aars Forløb gaar i Stampe, standser i Væksten, faar gule Naale, ofte mister sit Topskud eller endog truer med at gaa helt bort, hvis den ikke reddes ved en senere Indplantning af Bjærgfyr, eller Ondet helt undgaas ved samtidig Plantning af Gran og Fyr. Som MÜLLER h a r godtgjort i den foran cite- rede Afhandling, er det saa øjensynligt Kvælstofhunger, der bringer Granen i denne sygelige Tilstand, og det var da natur- ligt at søge Aarsagen til Ondet ikke i Jordbundens fysiske men i dens kemiske Beskaffenhed med særligt Henblik paa de For- bindelser, i hvilke Kvælstoffet forekommer i den. Forsøget ved Birkebæk havde jo netop vist, at en rent fysisk Bearbejd- ning af Jorden ikke var i Stand til at befri Granerne fra Stampeperioden, uden for saa vidt der ogsaa herved sker Æn- dringer i de kemiske Forhold — noget, der ofte maa antages at følges ad, og hvorfor en mekanisk Bearbejdning ogsaa i m a n g e Tilfælde forbigaaende hjælper paa Granens Vækst.
Det kunde bl. a. ogsaa formodes, at Granens gode eller mindre gode Trivsel var en Reaktion paa Jordbundens Indhold af Salpetersyre, og derfor foretoges nu Bestemmelsen af denne ikke alene i Prøverne her fra Birkebæk, men ogsaa i Prøver fra tilsvarende Bevoksninger i Glusted Plantage, paa Palsgaard Statsskovdistrikt.
Prøverne fra Birkebæk gav rigtignok ingen positive Holde- punkter for denne Antagelse, men paa den anden Side er man heller ikke berettiget til i de fundne Resultater af blot to Be- stemmelser at se et Bevis imod Antagelsens Rigtighed. Tilfæl- digvis fandtes der netop lige store, eller lige smaa, Mængder Salpetersyre i begge Prøver, nemlig:
I Beplantning De lufttørre Prøvers Jordens Indhold pr. kg Tørstof
med Vandindhold af Ns 05 ~ Na N03
Gran alene . . . 1.66 pCt. 1.26 mg 3.04 mg Gran + Fyr . . 1.78 » 1.26 » 3.04 ».
Men hvad der heraf har Interesse, er, a l d e r t i l T r o d s for e n s a n d s y n l i g v i s r e t b e t y d e l i g f o r u d g a a e n d e U d - v a d s k n i n g (se den meteorologiske Tabel S. 278) h a r k u n n e t p a a v i s e s s m a a M æ n g d e r af S a l p e t e r s y r e s e l v p a a e n s a a d a n L o k a l i t e t , h v o r G r a n e r n e s t a a r i S t a m p e .
Prøverne fra G l u s t e d P l a n t a g e har derimod virkelig vist Forskelligheder i Salpetersyreindholdet, der ganske korrespon- derer med Granernes daværende Tilstand. Paa det store Palsgaard Distrikt kan man finde Granen i næsten alle mulige Aldre. Og fra de senere Aars Beplantninger i Glusted Plantage er der rig Lejlighed til at undersøge, hvilken Indflydelse en omhyggelig Kultur og indgaaende mekanisk Bearbejdning af Jorden har paa Granens Trivsel paa den fattige Hedebund, og hvad der til Trods for en saadan maa skyldes andre — kemiske og bio- logiske — Faktorer. I Nærheden af Skovfogedboligen Kolpen- sig, hvor der findes en meteorologisk Station, ligger der en Række Afdelinger, der viser Granen i de forskellige Ungdoms- stadier, og som klart demonstrerer Stampeperiodens Indtræden, Forløb og mer eller mindre heldige Afslutning. Fra 5 saa- danne Afdelinger udtoges der i August 1905 Jordprøver, I, II og IV d. 11. og 12., III og V d. 21. August1). De paagæl- dende Afdelingers Historie var følgende:
I. Afd. 53. Var reolpløjet i 1904 og beplantet 1905 med 2 Rødgran -f- 1 Bjærgfyr.
II. Afd. 70. Reolpløjet 1903, beplantet 1904 med ubestemt Blanding af Gran og Bjærgfyr. Jordbunden var i 1905 bedækket med Mos, som dannede en fast Tørv.
III. Afd. 102. Reolpløjet 1901, beplantet 1902 med 2 Rød- gran + 1 Bjærgfyr.
I alle disse Afdelinger s t o d R ø d g r a n e n e n d n u f r i s k , g r ø n og f r o d i g .
IV. Afd. 71. Reolpløjet i 1898, beplantet som foregaaende i 1899. S i d s t e P l ø j n i n g m e l l e m R æ k k e r n e v a r f o r e t a g e t 1 9 0 2 . M e n G r a n e n s t o d h e r i S t a m p e s i d e n F o r a a r e t 1904.
V. Afd. 99. Reolpløjet i 1890, beplantet i 1891 med 3 Rød- gran - j - 1 Bjærgfyr. Her var Granerne ved A f s l u t -
a) De to sidste blev mig tilsendte af Hr. kgl. Skovfoged ANDERSEN, der havde været med til Prøveudtagningen af de første tre.
n i n g e n af S t a m p e p e r i o d e n og ved at genvinde deres friske, grønne Farve.
Salpetersyremængderne [er i disse Jordprøver beregnet pr.
l u f t t ø r Substans, hvilket dog meget nær vil falde sammen med, k u n en ubetydelig Smule lavere, end for Tørstof. Men Tørstofbestemmelser haves k u n for Prøve IV, i hvilken der i den lufttørre Jord fandtes 1.26 pCt. Vand, som gik bort ved 100°. De andre Prøvers Vandindhold vil sikkert ikke have af- veget herfra med mange Tiendedele Procent (sml. Prøverne fra Birkebæk og Rind Krat). Af Salpetersyre fandtes udtrykt som Salpetersyreanhydrid (N% Os) og Natronsalpeter (Na N03) i
Jordprøve Nr.
I II III IV V
Prøven udtagen 11.
11.
21.
12.
21.
August
»
»
»
»
N,0&
mg 3.14 5.56 7.49
0.92
1.86
~ NaNOs
mg 4.95 8.75 11.80
1.55
2.93
Nedbøren havde i Dagene forud for Prøveudtagningen ved Kolpensig Station været:
Nedbør.
August . . . . 4. 5. 6. 10. 19. 20. 21.
Kolpensig . . 0.6 11.8 1.1 9.6 19.5 5.0 1.5 mm.
Baade d. 10. og d. 19. August kan der i den letgen- nemtrængelige Jord have været Tale om en ret betydelig Ud- vadskning af S a l p e t e r s y r e , men ikke desto mindre viser Ana- lyserne r e t k e n d e l i g e M æ n g d e r h e r a f i d e A f d e l i n g e r , h v o r G r a n e n s t o d g r ø n o g f r o d i g , m e d e n s d e A f d e - l i n g e r , d e r e r k a r a k t e r i s e r e d e v e d G r a n e n s H e n s y g - n e n o g G e n o p l i v e n , k u n i n d e h o l d t g a n s k e s m a a M æ n g d e r . Men værd at mærke er det dog, som i Prøverne fra Birkebæk, a t s e l v i d e A f d e l i n g e r , h v o r G r a n e n s t a a r i S t a m p e , k a n d e r m e g e t v e l f o r e g a a e n S a l - p e t e r s y r e d a n n e l s e i H e d e j o r d e n . Den synes straks at tage fat, naar Humussyrerne ved den med den mekaniske Bearbejdning følgende Udluftning er bleven afstumpede, fordi Salpeterbakterierne aabenbart er saa at sige allestedsnær-
værende og derfor begynder at virke saavel i Hede- som i Skovjorden, saa snart Betingelserne for deres Trivsel er til Stede.
Naar H J . J E N S E N1) ikke har kunnet paavise deres Nærværelse i raa Hede- og Mosejorder ved nogle faa udtagne Jordprøver fra Addithus, Skovbjærg og Herning Mosestation, kan dette ikke betragtes som noget Bevis for, at de dog ikke til Stadighed -— om end k u n maaske periodisk — indfinder sig med Luftstøvet, transporterede af Dyr eller paa anden Maade, selv om de maa- ske snart igen gaar til Grunde, hvor de ikke faar deres Livs- krav opfyldte. At nære nogen Frygt for ikke at kunne faa Salpeterdannelsen i Gang paa saadanne Jorder af Mangel paa de rette Bakterier, synes der da ingen Grund at være til3).
4 . Nitrifikationsforsøg med Lyngskjold (Hedemor) under Tilsætning af Kalk. Naar Tilsætning af Kalk (kulsur Kalk eller Kalkhydrat) finder saa stor en Anvendelse ved Opdyrkning af Moser og i de senere Aar herhjemme ogsaa ved Bøgeforyngel- ser paa Morbund, saa er det uden Tvivl, fordi Kalken ved at ophæve disse Jordbundsformers sure Karakter helt ændrer deres Mikroflora og skaber gunstige Betingelser for den Hær- skare af Bakterier, som nedbryder de organiske Stoffer og bringer de i dem indeholdte Plantenæringsstoffer i for de højere (grønne) Planter assimilable, uorganiske Forbindelser. At Kalk- tilsætning til Bøgemor bl. a. kan føre til Dannelsen af store Mængder Salpetersyre, er tidligere vist3). Man maatte da paa Forhaand vente, at Kalk vilde have en lignende Indvirkning paa den med Bøgemoren analoge Dannelse, Hedemor, men Undersøgelser af den Art foreligger, saa vidt mig bekendt, ikke, hvorfor efterfølgende lille Forsøg maaske passende kunde finde Plads her i Sammenhæng med de foregaaende Undersøgelser.
Det Resultat, Forsøget gav, er tillige af en saadan Art, at det giver Fingerpeg om Forhold, der fortjener den største Interesse, hvis det bliver bekræftet ved mere omfattende Forsøg.
Materialet til Undersøgelsen skylder jeg P. E. MÜLLER, der
') H J . JENSEN: Salpeterbakteriernes Udbredelse i Danmark. Tidsskr. f.
Landbrugets Planteavl V p. 173 (1879).
2) Se ogsaa W. MIGDLA: Nitrifikation im Waldboden. Gentralbl. f. Bak- teriologi II Abt. VI Bd., p. 365 (1900).
3) Se P. E. MÜLLER og F R . W E I S : Studier over Skov- og Hedejord I, Om Kalkens Indvirkning paa Bøgemor. Det forstlige Forsøgsvæsen I p. 292 ff. (1906).
udtog det d. 18. Aug. 1906. Det blev taget i Arbejde d. 25.
Aug., og selve Forsøget kunde tage sin Begyndelse d. 2.
Septbr. De to Prøver, med hvilke der blev eksperimenteret, og som vi her vil betegne ved G og T, karakteriseres af MÜLLER paa følgende Maade:
»G er en Flademor fra Glusted Plantage, fra et Areal, der, saa vidt skønnes, aldrig har været dyrket, sandsynligvis heller aldrig bevokset med Skov. Vegetationen bestaar af kort Lyng og Lav med en sjældent forekommende og k u n enkeltvis op- trædende lille Hypnumstængel. Moren er ikke tyk *), m e n fandtes ikke tykkere paa de to Steder, hvor Prøverne blev ud- tagne. Den hører næppe til den allersurest forekommende Mor, har i hvert Fald ikke den »blaasorte« Farve, som den gamle Hedemor stundom kan have, især hvor den er mægtig, men den er dog karakteristisk nok.«
»T er en ung Hedemor fra Bakkerne ved Torup Sø, Øst for Palsgaard Plantage. Vegetationen bestaar af høj Lyng, noget Lav, megen Hypnum, hist og her Kratplanter, især Ørnebreg- ner. Prøverne er tagne paa en Bakkeskraaning, med Hældning mod Vest; der findes betydelige Kratlevninger, og Moren er øjensynligt en ganske ny Dannelse, maaske ikke hundrede Aar gammel, muligvis meget yngre. Men den er desværre ogsaa overordentlig tynd, især i den ene Prøve, og synderlig Blysand og Al findes næppe her.«
»Lokaliteten, hvorfra Morprøve G er tagen, er af en saadan Beskaffenhed, at en Plantning af Rødgran uden Bjergfyr h e r erfaringsmæssig vil staa i Stampe i 15—30 Aar og oftest for største Delen vil gaa helt til Grunde. Den unge Hede, hvorfra Morprøve T var tagen, og hvor Lyngvegetationen er rigeligt blandet med Kratplanter, hører til de Lokaliteter, paa hvilke Granen ogsaa uden Blanding med Bjergfyr straks vil slaa a n eller kun have en kortvarig Stampeperiode«.
Prøverne blev mekanisk bearbejdede og befriede for Rod- trævler og derefter hver for sig blandede saa omhyggeligt som muligt. At faa en helt igennem ensartet Blanding, som af mi- neralsk Finjord, lader sig dog ikke gøre af et saadant Mate- riale i frisk Tilstand, og m a n k a n da heller ikke vente a t faa
*) Den var kun c. 3—4 Centimeter.
fuldstændig Overensstemmelse i Resultaterne fra to Parallel- bestemmelser. Tørstofbestemmelser i de modtagne Tørv gav:
G 68.80 pCt. Tørstof, T 64.16 »
Af G, der var noget mere vægtfyldig end T, fyldtes 400 Gram i hver af 6 glaserede Lerkrukker å 750 cc, af T 300 Gram i hver af 3 Krukker paa samme Størrelse, efter at Por- tionerne i Forvejen var blandede med forskellige Mængder af pulveriseret Faksekalk. Med Prøven G gjordes Dobbeltforsøg, med T k u n enkelte Forsøg, da de modtagne Mængder ikke til- lod mere.
Af begge Prøver gjordes Bestemmelser af den ved For- søgets Begyndelse i dem værende Salpetersyre. Ekstraktionen heraf fandt Sted d. 28. August 1906. Og medens nogle Prøver henstilledes uden Kalktilsætning, blev der til de øvrige sat henholdsvis 1 og 2 pCt. kulsur Kalk, beregnet paa Tørstof- mængden, saaledes at følgende Forsøg installeredes d. 2. Septbr.:
Med Morprøve G. I, 0 gr Kalk til 400 gr frisk Mor, II, 0 » » » > » do.
III, 2.75 » » » » » do.
IV, 2.75 » » » » » do.
V, 5.50 » » » » » do.
VI, 5.50 » » » » » do.
Med Morprøve T. I, 0 gr Kalk til 300 gr frisk Mor, II, 1.92 » » » » » do.
III, 3.84 » » » » » do.
Krukkerne med deres Indhold vejedes, fik tilsatte 20 cc destilleret Vand, tildækkedes med en Glasplade og henstilledes i et Skab i Laboratoriet. Fra Tid til anden vejedes de igen, og det Vand, der da var fordampet, erstattedes. Vandtabet var dog ret forskelligt — Krukkernes større eller mindre Porøsitet og den Grad, i hvilken Moren var sammenpresset, spiller her en Rolle — og dette kan i nogen Maade tjene til Forklaring af Forskellighederne i Analyseresultaterne mellem Parallelforsøg, hvor, som før nævnt, Umuligheden af at fremskaffe en ganske homogen Jordblanding ogsaa maa tages med i Betragtning.
Ved en Vejning, der blev foretagen d. 27. Novbr. 1906, havde eksempelvis de forskellige Krukker lidt følgende Vandtab:
