De i det foregaaende anførte Tal giver ingen Forestilling om Skov- og Hedejordens Rigdom paa Salpetersyre uden ved en Sammenligning med, hvad m a n kan finde i frugtbar, vel-dyrket Ager- og Havejord, hvis Ydeevne staar i nøje Forhold til den Intensitet, hvormed Nitrifikationen forløber i dem, naar der anvendes naturlig Gødning. Jeg skal derfor her eksempel-vis anføre nogle Tal fra den berømte franske Agrikulturkemi-ker BOUSSINGAULTS omfattende og klassiske Undersøgelser, og er i det heldige Tilfælde ogsaa hos h a m at kunne finde An-givelser om Skov- og Engjord o. a. »udyrkede« Jorders Sal-petersyrerigdom.
BOUSSINGAULT anvendte til sine Bestemmelser en Metode1), som m a n nu almindeligt har forladt ved Jordbundsundersøgel-ser, men som i en saa øvet og kyndig Haand som h a n s dog maa anses for at have givet paalidelige Resultater. Den be-staar i en Titrering af den salpetersyreholdige Vædske med en Opløsning af Indigo i Svovlsyre, og BOUSSINGAULT angiver med denne Metode kvantitativt at k u n n e bestemme indtil 0.0005 Milligram Salpetersyre opløst i destilleret Vand. Til Bestem-melse af Salpetersyre i Vand med intet eller et ringe Indhold
') BOUSSINGAULT: Sur le dosage de l'aeide nitrique en presence des ma-tteres organiques. Agronomie etc. II Bd., 3 m e éd. (1886) p. 217—274.
19*
af organisk Stof, og hvor det drejer sig om meget smaa Mæng-der, er Metoden stadig i Anvendelse, men i andre Tilfælde h a r den den Ulempe, at m a n maa have en Række Titrervædsker af forskellig Styrke, alt efter den Mængde Salpetersyre, der skal maales, og at de organiske Stoffer i saadanne Mængder, som der kan forekomme i Jordudtræk, saa let kommer til at skabe Usikkerhed, hvor det gælder at træffe en Affarvning eller be-stemt Farvenuance som Maal.
I en særlig Afhandlingx) har BOUSSINGAULT givet en Række overordentlig interessante Tal, og til Forstaaelsen af Nitraternes Dannelse og Forsvinden ved Udvadskning i Jorden vil følgende Undersøgelse være i højeste Grad oplysende, hvorfor jeg finder Anledning til at referere den lidt udførligt. Ved sine Under-søgelser af Jordbundens Indhold af Salpetersyre gik
BOUS-SINGAULT saaledes frem, at han fra en Flade paa nogle Kva-dratmeter og til en Dybde af 33 cm tog en Prøve paa 1 kg, der saa vidt muligt repræsenterede Gennemsnittet af Jordens Beskaffenhed. Prøven blev derefter tørret i Solen, ekstraheret med Vand og analyseret for Salpetersyre efter ovenanførte Metode.
I det ved Rhinen beliggende Kloster Liebfrauenbergs Køk-kenhave havde han lagt Mærke til, at de Roer, som voksede der, var saa rige paa Nitrater, at det var umuligt at bestemme Sukkeret i dem. Men Jorden, der bestod af en for Vand let gennemtrængelig forvitret Vogesersandsten, blev ogsaa gødet meget rigeligt med Staldgødning, omhyggeligt gravet med Spade og altsaa vel udluftet, saa den var overordentlig gunstig for Salpeterdannelse. Den 9. Aug. 1856, efter 14 Dages tørt Vejr og en stærk Varme, tog han til Analyse en Prøve af denne Jord. Han fandt da, at 1 kg af den indeholdt saa megen Sal-petersyre, som vilde svare til 178 mg Natriumnitrat2). Han regner saa ud, at da en Liter af denne Jord vejer 1.3 kg, vil der i en Kubikmeter af den findes 231 Gram og paa en Hekt-are 769 kg Natronsalpeter, alt beregnet for en Dybde af 33 cm.
Sammenligner m a n disse Tal med, hvad der almindeligt gives
') BOUSSINGAULT: Des nitrates dans le sol et dans les eaux. Agronomie II Bd., 3 m e éd. (1886) p . 40.
x) B. angiver for øvrigt altid Salpetersyremængden som Kaliumnitrat, m e n til Sammenligning med m i n e foran anførte Tal har jeg omregnet hans til Natronsalpeter, hvilket bedst turde give et Begreb om Mængderne, nu d a Anvendelse af Chilesalpeter er saa almindelig.
en Hektare Jord, n a a r man gøder med Chilesalpeter, bliver det en meget rigelig Gødning.
F r a d. 9 de til d. 29 de Aug. regnede det imidlertid hver Dag paa Liebfrauenberg, saa der i alt faldt 53 m m Vand. Og d. 29 de Aug., umiddelbart efter at det havde hørt op med at regne, tog han saa en ny Jordprøve til Analyse. Den inde-holdt n u kun 8.3 mg Natronsalpeter pr. kg, eller 9.5 gr pr.
Kubikmeter, eller 32 kg pr. Hektare. Der havde altsaa fundet en meget grundig Udvadskning Sted.
I September Maaned regnede det 15 Gange, og faldt der 108 m m Vand. Men d. 10 de Oktober, da det igen havde været Tørvejr i 14 Dage, og Jorden i Køkkenhaven under Ind-virkning af en vedholdende Blæst var bleven saa tør, at den trængte til at vandes, tog han ved Grunden af en Mur en ny Jordprøve og fandt da heri pr. kg 251 mg, pr. Kubikmeter 326 gr eller pr. Hektare 1087 kg. Natronsalpeter.
Dette Forsøg giver da et levende Billede af, hvor enormt Salpetersyreindholdet kan svinge i en J o r d b u n d af den Beskaf-fenhed, og hvor hurtigt der kan dannes store Kvantiteter af den, naar Forholdene for Salpeterbakteriernes Trivsel er gun-stige, navnlig naar en Jord gødes og bearbejdes omhyggeligt.
Men h a n gik dernæst over til at undersøge, hvorledes det forholder sig med Salpetersyren i Jorder, der ikke faar tilført Gødning eller bliver bearbejdede af Mennesker, som Skovjord, eller saadanne, der faar en mere karrig afmaalt Gødning og en mindre omhyggelig Bearbejdning, som den almindelige Ager-jord. Ogsaa nogle af disse Tal tør sikkert paaregne Interesse i denne Sammenhæng, hvorfor jeg skal anføre en Del af dem, idet jeg dog indskrænker mig til at angive, hvad han fandt af Salpetersyre, omregnet til Natronsalpeter, pr. kg tør J o r d1) .
I. S k o v j o r d . pr. kg tør Jord.
1) Prøven taget i en Fyrreskov paa Toppen af et Sandstensbjærg i Vogeserne, d. 4/9 1856, paa et Punkt, der var dækket af Lyng og saa højt beliggende, at det ikke modtager andet Vand end
Regn. Terrainet sandet. Indeholdt 0.31 mg Na NOs
*) Han selv anfører ogsaa jævnligt Beregninger pr. Kubikmeter og pr.
Hektare J o r d .
pr. kg tør Jord.
2) Fra én Bøge- og Avnbøgeskov i Nærheden af Muhlhousen. J o r d b u n d e n gruset Alluvium fra
Rhinen. Prøven udtagen d. 2 1/ i0 1856 0.47 mg Na N03
3) Fra en Ædelgran (sapin) Skov i Voge-serne, mellem T h a n n og Massevaux. Prøven udt.
d. 25/10, efter at det ikke havde regnet siden 3/1 0 1.21 mg Na N03
4) Fra en Ædelgranskov ved Ferette, paa den øvre Rhinslette. Jordbunden meget fugtig,
løs, Kalkbund. 2 7/1 0 1856 0.00 mg Na N03
5) Fontainebleauskoven, fra en Besaaning
med Ædelgran. 15/10 1856 IM mg Na NOs
6) Fontainebleauskoven. Sand taget d. 1 5/1 0
1856 i Caverne des Quarante-Voleurs 1.64 mg NaNOs
7) Hatten-Skoven ved Rhinen. 15/8 1856.
Sort, meget sandet L y n g j o r d 7.35 mg Na N03
NB.! D e n s a m m e J o r d i n d e h o l d t e f t e r a t h a v e h e n l i g g e t s o m e n D y n g e i e t
V o g n s k u r , 1 A a r e f t e r 280.00 mg NaN03
II. E n g j o r d o g v e d v a r e n d e G r æ s g a n g e (prairies).
1) Eng ved Bredden af Sauer (Floden).
6/9 1856. Jorden var yderst fugtig ved
Prøve-udtagningen 0.58 mg Na N03
2) Græsgang i Vogeserne. Jorden meget gru-set. Prøveudt. d. 2 4/1 0 1856, efter at det havde regnet i lang Tid. J o r d e n indeholdt talrige fine
Græsrødder 14.62 mg Na N03
3) Græsgang ved Roedersdorff (den øvre Rhinslette). J o r d b u n d : Kalkjord. Prøveudt. d.
27/10 1856 efter stærk Tørke 5.36 mg Na N03
III. D y r k e t J o r d .
1) Vigne paa Liebfrauenberg-Kloster, paa et sandet Terrain, gødet hvert 3dje Aar.
Prøve-udtagning d. 6/9 1856 efter temmelig hyppig Regn 0.57 mg NaN03
Samme J o r d indeholdt d. 2 7/9 1 8 5 7 , da
den var tør 42.08 mg Na N03
2) Humlehave i Sauerdalen, paa en tidligere Eng ved Bredden af Floden, sandet Jord.
Prøve-udt. 6/9 1856 i en meget fugtig Jord 1.49 mg NaN03
pr. kg tør Jord NB.! S a m m e J o r d i n d e h o l d t d. 28/7
1857, e f t e r en s t æ r k T ø r k e 738.95 mg NaN03
3) Agerjord i Omegnen af Tours, merglet
for 9 å 10 Aar siden 6.06 mg Na N03
4) Agerjord i Omegnen af Tours, merglet
for 5 Aar siden i5A7 mg Na N03
5) Russisk Sortjord (Tschernosém)! 3A5 mg Na N03
De fleste af de her anførte Bestemmelser er udførte i et meget regnfuldt Efteraar (1856), og dette har efter BOUSSINGAULTS
Mening været Grunden til, at han i Almindelighed kun har fundet smaa Mængder Salpetersyre i Jorden. Flere af hans Bestemmelser viser jo ogsaa klart, hvor forskellige Resultater samme Jord kan give paa forskellige Tidspunkter, i fugtige og i tørre Perioder. Men han gør udtrykkelig opmærksom paa S a l p e t e r s y r e n s a l m i n d e l i g e F o r e k o m s t p a a d e m e s t f o r s k e l l i g a r t e d e J o r d e r , for hvilken Opfattelse jeg her skal anføre hans egne O r d1) : »Ce qu'il faut voir surtout dans ces resultats, c'est le fait de la frequence du salpétre dans la terre végétale, soit qu'elle appartienne au sol forestier situé å une telle hauteur audessus des vallées, qu'il ne recoit, comme engrais, rien autre chose que de la pluie, soit qu'elle fasse partie d'un sol iabouré auquel on applique la fumure la plus intense.«
Det er derfor ogsaa med Urette, at f. Eks. DEHÉRAIN i sin
»Chimie agricole«3) har taget BOUSSINGAULTS Undersøgelser til Indtægt for den Paastand, at Skovjorderne ikke indeholder Salpetersyre. Tværtimod falder de ret nøje sammen med de Resultater, nærværende Afhandling indeholder, ogsaa hvad Kvantiteterne angaar, og ganske interessant er ogsaa
BOUS-SINGAULTS Paavisning af den l i v l i g e S a l p e t e r d a n n e l s e i d e n L y n g j o r d f r a H a t t e n - S k o v e n , som han opbevarede 1 Aar i et Vognskur (se I, Skovjord, 7) S. 294).
Sammenholdes BOUSSINGAULTS Angivelser med GREBES og
FRANKS mere sporadiske Iagttagelser, som er omtalte S. 263—64, kunde m a n med lige saa stor Ret uddrage af den foreliggende Litteratur den modsatte Slutning af den, RAMANN og DEHÉRAIN
') 1. c. p. 49.
2) Se Citatet p. 261—62.
har draget, og mine her offentliggjorte Undersøgelser vil for-mentlig yderligere danne en Støtte for den Erkendelse, at S a l p e t e r s y r e f o r e k o m m e r a l m i n d e l i g t u d b r e d t i k k e a l e n e i S k o v j o r d e r s o m d e n t y p i s k e M u l d , m e n a t d e n o g s a a k a n d a n n e s i H e d e j o r d , n a v n l i g s a a s n a r t d e n n e u n d e r g a a r e n m e k a n i s k B e a r b e j d n i n g o g U d -l u f t n i n g .
At der ved Siden heraf findes andre Jordbundsformer, der ikke i Almindelighed tillader Salpeterdannelse paa Grund af for stor Surhed eller for ringe Adgang for Luft til, at en Ilt-ning overhovedet kan finde Sted, er en Sag for sig, der ikke modsiges af det foran anførte, og som vel navnlig vil gælde den rigtig ondartede B ø g e m o r , fugtige M o s e j o r d e r og i mange Tilfælde L y n g s k j o l d e n .
Værd at notere er maaske ogsaa, at de fleste af
Bous-SINGAULTS Bestemmelser er af Jord fra Elsass, i Egnene mellem Vogeserne og Rhinen, og altsaa under lignende Himmelstrøg som de, hvorfra EBERMAYER, BAUMANN og BRÉAL hentede deres Materiale, saa der næppe er nogen Grund til at antage, at ikke ogsaa bayerske og schweiziske Skovjorder vilde opvise Sal-petersyreindhold ved en fornyet Eftersøgning.