STUDIER OVER SKOV- OG HEDEJORD.

STUDIER OVER SKOV- OG HEDEJORD.

I. OM KALKENS INDVIRKNING PAA BØGEMOR.

(Særtryk af Det forstlige Forsøgsvæsen, I) MCMVI

STUDIER OVER SKOV- OG HEDEJORD.

Ved

P. E. MÜLLER og FR. WEIS.

1 den sidste Menneskealder er Skovdyrkningens Maade under- gaaet en Forandring, der mere end tidligere nærmer den til Ager- brugets, og Bevægelsen er i stadig Vækst.

Da undertegnede Forf. i 1878 begyndte at udgive sine »Studier over Skovjord«, maatte det betegnes som det karakteristiske for de to nævnte Jordbrug, at Bearbejdning af Jorden og Tilførsel af Gød- ningsstof, der i Agerbruget fra gammel Tid har været udført ved Menneskearbejde, i Skovbruget som oftest overlodes til Naturens Virkén, saa at Skovdyrkningens Metode almindeligvis kun ved at paavirke de naturlige Faktorer, der begunstiger Jordens Skørhed og dens Berigelse med Plantenæringsstof, kunde befordre dens Frugt- barhed for vore Kulturplanter. Siden den Gang er kunstig Jord- bearbejdning og Tilførsel af gødende Stoffer kommen mere og mere til Anvendelse i vort Fag.

Allerede Aaret efter, at der i »Studier over Skovjord« var hen- ledet Opmærksomheden paa Betydningen af Bearbejdning og Kalk- ning af de mordækkede Jorder, fremsatte H. C. ULRICH sine An- skuelser om den praktiske Anvendelse af disse Kulturmidler, som han senere bragte til Udførelse med glimrende Resultat og alminde- lig Tilslutning fra Fagfællers Side. Om der end hist og her tid- ligere har været anvendt Jordbundsbearbejdning i vort Skovbrugs Praksis ved Bevoksningernes regelmæssige Foryngelse, er det dog først de af ham anvendte Metoder til ved en længevarende og dybt- gaaende Behandling af Jorden at omdanne dens almindelige Tilstand, der har faaet Betydning og nu maa siges at henhøre til vort Skov- brugs fastslaaede Praksis paa Jorder, hvor den fysiske Tilstand og

Det forstlige Forsøgsvæsen, I. 1 7

Humusformen trænger til Forbedring under Foryngelsen. Men ogsaa uden for de ugunstige Jordbundsformer, paa hvilke ULRICH oprinde- lig anvendte sine Kulturmidler, finder man dem nu jævnlig benyt- tede, paa Arealer hvor vor nuværende teoretiske Viden ikke slaar til for at begrunde de herved anvendte store Omkostninger. Man mærker, at det teoretiske Grundlag for Arbejdet ikke er kommet væsentlig ud over det Standpunkt, paa hvilket det bragtes for en Menneskealder siden.

Men foruden ULRICHS Anvisninger h a r ogsaa andre F o r m e r for dybt indgribende Jordbundsbearbejdning vundet Anerkendelse (L. A.

HAUCH), og de idelig fremkommende nye Redskaber, paa hvis Kon- struktion Hedeskovbruget med sin uundgaaelige intensive Behandling af Jorden h a r virket befrugtende, viser, i hvilken Grad man i vor Tid forbinder Jordbundsbearbejdning med rationelt Skovbrug, og derved forlader dettes gamle Metode for at nærme sig Agerbrugets.

Haand i Haand med denne Udvikling er gaaet Indførelse af Agerbrugets andet fornemste Kulturmiddel, Anvendelse af Gødning i Driften. I vort Land h a r man hidtil almindeligvis alene anvendt Kalken; men Spørgsmaalet om Nytten ogsaa af andre Gødningsstoffer h a r i de senere Aar livligt interesseret Udlandets Forstmænd, og det vilde være højst betimeligt, om m a n ogsaa hos os beskæftigede sig med denne Sag. E n d n u er dog Forsøgene med Anvendelsen af kun- stig Gødning i Skovbruget overalt paa et indledende Stadium, og al Kundskab om dens Nytte og Virkning er højst usikker. I et inter- essant Foredrag fra 1904 om vor nuværende Viden paa dette Om- raade h a r Prof. ALBERT i Eberswalde fremsat den Anskuelse, at det, som det alene kommer an paa at tilføre Skovjorden, er Kalk og Kvælstof, især Salpetersyre1). Maaske er dette rigtigt, men en til- strækkelig teoretisk Begrundelse og praktisk Erfaring herfor mangler ganske.

Den nye Retning i vort Fag, som her er henpeget paa, synes imidlertid ikke at k u n n e undvære som sit Grundlag et nærmere Kendskab til Skovjorden og dens Forhold til vore Kulturplanter. Hvad der foreligger om den naturlige J o r d b u n d s Ejendommeligheder med dens Omdannelser u n d e r Indflydelse af det organiske Liv og de raadende fysiske og kemiske Faktorer, er kun de elementæreste og groveste Træk, og det er dog især Kendskab til Jordbunden, der maa danne Udgangspunktet for Udviklingen af Skovdyrkningslæren.

') R. ALBERT: Welche Erfahrungen liegen bis jetzt über den Einflusz künstlicher Düngung und Bodenbearbeitung im forstlichen Groszbetriebe vor?

In welcher Weise und nach welcher Richtung hin sind Versuche hierüber fernerhin anzustellen (Zeitschr. f. Forst- u. Jagdwesen 1905).

M

Medens Agerbruget h a r opbygget sin Dyrkningslære gennem kemiske og fysiske Undersøgelser over Jordbunden efter den LIEBIG- SKE Skoles Anvisning, synes Skovbruget fortrinsvis henvist til bio- logiske Undersøgelser for Forstaaelsen af den naturlige J o r d b u n d s særegne Former. Denne Anskuelse, der h a r Tilslutning i ældre dansk Litteratur, vinder nu ogsaa Tilhængere i Udlandet, og den ansete Dr. CIESLAR h a r i et aandfuldt Foredrag ved hans Tiltrædelse af Læreposten i Skovbrug ved Wiens Hochschule für Bodenkultur i 1904 udviklet den Anskuelse, at Biologien herefter vil indtage det kemisk-fysiologiske Naturstudiums Plads i Skovdyrkningens T e o r iv) . Der føles altsaa i de nyere F o r m e r for dansk Skovdyrkning T r a n g til en dyberegaaende Forstaaelse af de Kræfter, der er i stadig Virksomhed i den naturlige Jordbund, og som medfører dens Omdannelse paa en Mäade, som ofte faar den mest indgribende Be- tydning for P r a k s i s ; og i Udlandets Skovbrug er, som vi h a r set, s a m m e Trang vaagnet og h a r affødt bestemt formulerede Opgaver.

Statens forstlige Forsøgsvæsen h a r ønsket efter Evne at k u n n e medvirke ved den teoretiske Forskning, som det udøvende Skovbrugs Krav til Oplysning stiller paa disse Omraader; men dets indskræn- kede Virkemidler tillader det ikke at paabegynde større systematiske Undersøgelsesrækker. Man maa hos os begrænse sig til at optage s a a d a n n e enkelte Spørgsmaal, der i Øjeblikket synes nærmest at ligge for, og til hvis Behandling de fornødne Midler og den nød- vendige videnskabelige Medvirkning kan opnaas.

En Begyndelse gøres med efterstaaende Undersøgelse, ved hvil- ken Hr. Professor, Dr. phil. F R . W E I S h a r indvilliget i at samarbejde med undertegnede som faglig F o r s t m a n d ; fortsatte Undersøgelser i s a m m e Retning er planlagte og til Dels paabegyndte. Det er imid- lertid klart, at der ved et tidssvarende og indgaaende Studium af den naturlige J o r d b u n d maa kræves en større videnskabelig Special- k u n d s k a b og en dertil svarende højere udviklet Teknik end en Forst- m a n d kan raade over; hvad der gennem disse Undersøgelser vil k u n n e oplyses angaaende vort Emne, maa derfor fortrinsvis b æ r e s af den videnskabelige Medarbejder. Af denne Grund vil der saavel i efterstaaende Afhandling som i senere, der muligvis fremkommer u n d e r foranstaaende Hovedtitel, være anført, hvad der skyldes hver af os.

*) A. CIESLAR: Beziehungen zwischen Biologie der Pflanzen und dem Waldbau (Centralblatt für das gesamte Forstwesen, Jahrg. 31, 1905, S. 244).

1 7 *

Som vort første Forsøg paa et videregaaende Studium af den naturlige J o r d b u n d er valgt en Undersøgelse over Mordannelserne og er begyndt med det h e r forelagte Studium af Bøgemorens For- hold. Aarsagen hertil er den, at en n æ r m e r e Forstaaelse af denne Humusforms Ejendommeligheder staar i første Række blandt de Opgaver, som det udøvende Skovbrug maa stille til Forskningen.

Deler man den naturligt forekommende J o r d b u n d efter store Linier i den gode, skøre Muld, den faste, muldfattige Bund og Mor- bunden, vil Forstmanden indtil videre n æ p p e spørge efter nærmere Oplysning om den første, paa hvilken h a n s Foryngelse lykkes let, og hans Skov gror frodigt. Den anden, der i vort Land indtager mindre Arealer, vil heller ikke vinde den første Plads i h a n s Inter- esse ; men hans Spørgsmaal vil især koncentrere sig om den sidste, paa hvilken alle Vanskeligheder ved Foryngelsen m ø d e r ham, og hvor Skovens Udvikling er ringe. Hertil kommer endnu, at Oplys- ning om Mordannelsernes Natur synes at maatte danne Grundlaget for Udviklingen af vort Fags yngste Barn, Hedeskovbruget, der i højere Grad end Dyrkningen af den gamle Skovgrund bevæger sig over ukendt Terrain.

Krav paa at forstaa, hvad Mordannelse i sine forskellige F o r m e r i det væsentlige er, t r æ d e r derfor ogsaa for Øjeblikket frem i første Linie i Udlandets Skovbrug, navnlig i Tysklands, hvor dette Emne i de senere Aar h a r staaet paa Dagsordenen. Det var et af Hoved- emnerne for Forhandling ved den »V. Hauptversammlung des deut- schen Forstvereins« i 1904x) og h a r i de senere Aar beskæftiget Deltagerne i en Række mindre Skovbrugsmøder; Interessen for, hvad man nylig meget betegnende h a r kaldet »Auflagehumus«, h a r i det hele taget affødt en rig Litteratur. I disse Bidrag til Belysning af Mordannelsens Væsen, Morens Beskaffenhed og dens Betydning for Skovtræerne er der paa mange Maader berørt de Spørgsmaal, som h a r været Genstand for efterstaaende Undersøgelse, saaledes navnlig de humøse Massers Betydning som Kvælstofkilde for Skoven og Kalkens Betydning for at bringe Kvælstoffet i en Form, der er til- gængelig for T r æ e r n e ; men mere indgaaende Undersøgelser synes hidtil at mangle. E n d n u staar Morens skadelige Indflydelse for den voksende Træbestand imod Erfaringerne om dens gavnlige Indflydelse som Gødningsmiddel p a a muldfattig Bund uden alvorligere Forsøg paa Forstaaelse af disse tilsyneladende modstridende Iagttagelser.

De fremkomne Forsøg paa en vidtgaaende Systematisering af de

*) Bericht über d. V. Hauptversammlung des deutsches Forstvereins zu Eisenach 1904, Berlin, 1905.

m

forekommende mangfoldige Humusformer1) synes egentlig mindre skikkede til at udvikle Forstaaelse af det for Plantekulturen væsent- lige i deres Egenskaber.

Man h a r naturligvis ogsaa haft Opmærksomheden henvendt paa den Betydning, som Mikroorganismerne h a r for de h u m ø s e Aflejrin- gers Beskaffenhed; men det er mig ikke bekendt, at man h a r fore- taget en n æ r m e r e Undersøgelse af d e n n e Mikrokosmes Indflydelse paa Forskellighederne i Skovens h u m ø s e Aflejringer, n a a r undtages RAMANNS og hans Medarbejderes Forsøg paa Optælling af Masserne af Svampe og Bakterier i forskellige naturlige H u m u s f o r m e r2) ; disse Organismers Virksomhed er derimod næppe n æ r m e r e studeret.

Men da Moren er en Aflejring af Skovens organiske Affald, hvis Omsætning" vides at være en Virkning af denne broget sammensatte Mikrokosme, kan det ogsaa anses for sikkert, at denne først og fremmest maa være virksom ved Dannelsen af den her omhandlede Humusforms Varianter. Udforskning af Morformernes Ejendomme- ligheder m a a derfor nærmest blive en biologisk Opgave.

Det er ud fra de her meddelte Synspunkter, at Emnet for Un- dersøgelsen er valgt, og at jeg h a r søgt at interessere Hr. Professor Dr. F R . W E I S for de Opgaver, som derved frembyder sig.

I Marts 1906.

P. E. Müller.

*) VATER: Die Bezeichnung der Humusformen und der Bodenschichten.

Vorläufige Zusammenstellung zum Berichte ü b e r diesen Gegenstand auf der Versammlung deutscher forstlicher Versuchsanstalten zu Eisenach 1904. Dres- den, 1904.

2) E. RAMANN, C. R E M E L É , SCHELLHORN u. MAX KRAUSE : Anzahl u. Be- deutung der niederen Organismen in Wald- u. Moorböden (Zeitsch. f. Forst- u. Jagdwesen, Jahrg. XXXI, 1899).

I.

Om Kalkens Indvirkning paa Bøgemor1).

1. Indledning.

Efterfølgende Undersøgelser er anstillede paa Foranledning af P. E. MÜLLER, der i Efteraaret 1903 — paa Statens forstlige Forsøgsvæsens Vegne — formulerede følgende Opgave: At an- stille F o r s ø g t i l B e l y s n i n g af B ø g e m o r e n s I n d h o l d af a s s i m i l a b e l t K v æ l s t o f og af M y k o r r h i z a d a n n e l s e n s B e t y d n i n g , og nærmere motiverede Opgaven saaledes:

»Man er i de senere Aar begyndt at dyrke Bøgen paa Mor- bund ved Sønderdeling af Moren og Kalkning. Det herved op- naaede Resultat er saa gunstigt m. H. t. de unge Bøges Udvik- ling, at jeg ikke kan skønne, at det hidrører alene fra Sønder- delingen og fra Kalken som Ernæringselement. Alt tyder paa, at Kalkens Virkning til Dels beror paa Dannelsen af Salpeter- syre af det bundne Humuskvælstof ligesom i Tørvejorderne.«

»Til Belysning af dette Spørgsmaal vil det være af Inter- esse at eftergøre WAGNERS Forsøg med Tørvejordens Gødskning med Kalk og forskellige Kvælstofforbindelser ved Anvendelse af Bøgemor i Stedet for Tørv. Men for at borteliminere de ektotrofe Mykorrhizers mulige Evne til at optage Kvælstofnæring direkte fra Humuskvælstoffet maa Forsøget bestaa af to Rækker, en med samme Plante, som WAGNER har anvendt, en Korsblomstret, der ikke har Mykorrhizer, og en med Bøg.«

»Mykorrhizernes Betydning vil tillige fremgaa af Forholdet mellem deres Udbredelse paa Bøgeroden og Dannelsen af Rod- haar. Skulde det vise sig, at Bøgerødderne i de Potter, der enten har faaet Nitratopløsning, eller som ved Tilførsel af Kalk havde faaet dannet Nitrater af det bundne Humuskvælstof, var forsynede med Rodhaar, men at saadanne ikke optræder, hvor ingen Nitrater findes i Bunden, vil dette være et ad eksakt Vej

*) Af deune Afhandling er Afsnittene 1—4 og 7—8 skrevne af F R . W E I S , 5—6 af P. E. MÜLLER, men saavel under Forsøgenes Udførelse som ved Re- sultaternes Bearbejdning har der bestandig fundet Samarbejde Sted mellem de to Forfattere.

[7] 241 tilvejebragt Vidnesbyrd om Mykorrhizernes Evne til at optage Bundens Kvælstof. Selv altsaa om Bøgeplanterne ikke skulde reagere for Kalk eller Salpetersyregødning, er der Mulighed for, at Udviklingen af Rodhaar vil kunne give Oplysninger af Værdi.«

»Opgaven synes derfor skikket til en flersidig Belysning af Mykorrhizadannelsens Værd for Planteernæringen.«

De Forsøg af PAUL WAGNER (Darmstadt), hvortil der er hentydet, er kortelig beskrevne i den af ham i 1892 udgivne Bog: »Die Stickstoffdüngung der landwirtschaftlichen Kultur- pflanzen« S. 216—19 og senere igen omtalte i hans »Düngungs- fragen« Heft IV (1899) S. 68—69, hvor de tillige ledsages af en Illustration, som er reproduceret i Fig. 1 (S. 242). Det Kapitel, i hvilket disse Forsøg er beskrevne i det førstnævnte Værk, har til Overskrift: »Lässt sich durch Kalken des Bodens die Wirkung des Ammoniakstickstoffs erhöhen?« og Hensigten har udeluk- kende været at undersøge Ammoniaksaltes Værdi som Kvælstof- næring under de givne Forhold. Som Afbildningen viser, har Forsøgene da ogsaa givet et overordentlig tydeligt Udslag i saa Henseende, og det vil da formentlig være overflødigt at gengive alle de talmæssige Udtryk for Forsøgsresultaterne. Kun skal det anføres, at medens i Forsøgene uden Kalk Værdien af Am- moniakkvælstof forholdt sig til Værdien af Salpeterkvælstof som ,28 til 100, var denne Proportion i Forsøgene med Kalk for-

andret til 90 : 100.

WAGNERS Forsøg var anstillede med Sommer-Rybs (vel Kul- turformen af Agerkaal, Brassica campestris var. annua Koch) i en yderst kalkfattig Mosejord. Der anvendtes Kar af c. 16 Liters Indhold, og til hvert af disse blev der i Kalkforsøgene sat 200 gr. Misburger Kalkmergel, medens for øvrigt alle Karrene blev gødede med Fosforsyre og Kali.

Forberedelserne til Forsøg af denne Art med Bøgemor blev trufne i de første Maaneder af 1904, idet der blev anstillet for- skellige Undersøgelser af de til Forsøgene bestemte Frø, af Mor- prøver og Undergrund, og Bøgemorens særlige Ejendommelig- heder gav da Anledning til nogle Ændringer i den oprindelige Forsøgsplan, der ellers gik ud paa nøje at følge WAGNERS Frem- gangsmaade. Bøgemoren er f. Eks. i Sammenligning med den af ham anvendte Tørvejord i Almindelighed forholdsvis rig paa Fosforsyre og Kali, og da dette Forhold ogsaa fandt Bekræftelse i det foreliggende Tilfælde, blev der ikke gødet med disse Stof-

aST*

0 &|0 d 4 o ^{O A}

^D

i

" d & é t e ^

Af&riä

o s|o O S^O O A^O a j f o

- - - - (.A „ * _té

Fig. 1. WAGNERS Karforsøg med Rybs i Tørvejord. Øverste Række umerglet, nederste merglet. O, Kar uden Kvæl- stofgødning. S, Kar med Salpetergødning. A, Kar med den ækvivalente Ammoniakgødning. Efter WAGNER: Dün-

gungsfragen, H. IV.

[9] 243 fer, saaledes som WAGNER havde gjort det. Endvidere maatte m a n bruge en anden Kalkgødning, og man valgte her pulveri- seret Fakse-Kalk i Stedet for Mergel. Mindre havde det natur- ligvis at sige, at der ogsaa anvendtes Vegetationskar af større Volumen (20 Liter), men alt i alt vil det ses, at WAGNERS For- søg mere blev Udgangspunktet (Anledningen) end just Modellen for de efterfølgende, og at Hensigten med disse j o ogsaa i meget væsentlig Grad blev forskellig fra den, WAGNER havde haft med sine.

Senere blev desuden Undersøgelser af en helt anden Art end WAGNERS, nemlig Rodundersøgelser og Nitrifikationsforsøg, kædede til Kulturforsøgene, og Opgaven blev saaledes udvidet ret betydeligt ud over, hvad Det forstlige Forsøgsvæsen oprinde- lig havde formuleret.

2. Undersøgelser af Frø, Mor og Undergrund.

Frøene. Rybsen blev gennem Hr. Handelsgartner FRISE-

NETTE indforskrevet fra Tyskland, og da det foregaaende Aar havde været overordentlig fattigt paa Olden i hele Nord- og Mellemeuropa, havde det sine store Vanskeligheder i det hele taget at opdrive Bøgeolden. Omsider lykkedes det dog SKOVFRØ- KONTORET at skaffe en Portion heraf, som angaves at stamme fra Karpaterne.

For at vide, hvor store Mængder af disse Frø m a n skulde anvende til en passende Udsæd i hvert Kar, var det ønskeligt at kende Prøvernes procentiske Spireevne. Og for tillige saa vidt muligt at befri dem for eventuelt vedhængende, for Kim- planterne farlige, Sygdomskim (f. Eks. af Phytophthora fagi for Bøgens Vedkommende) blev det undersøgt, hvilken Indflydelse en forudgaaende Præparation med en svag Sublimatopløsning havde paa Spireevnen.

Til denne sidste Undersøgelse anvendtes en vandig Opløs- ning af Sublimat paa 1 Promille. Heri nedlagdes en Portion af i Forvejen udsøgte og velrensede F r ø , og efter 1 Kvarters Indvirkning (under stadig Omrøring, for at gennemfugte Frøenes Overflade) skylledes Sublimatopløsningen omhyggeligt af med Ledningsvand. En anden Portion F r ø henlaa i samme Tids- r u m i Ledningsvand, hvorved den ogsaa blev omhyggelig vædet og renset for paaklæbende Smuds. Efter denne Præparation

blev begge Portioner udbredte i tynde Lag paa flere Ark Filtrer- papir for hurtigst mulig at tørre ind og derved at undgaa, at Spiringsprocessen blev indledet, og Dagen efter var de da ogsaa alle fuldkommen lufttørre. Indtil Spiringsforsøget blev indledet, opbevaredes de derefter i rene Glas i et Isskab ved 4° C.

DANSK FRØKONTROL paatog sig velvilligst at bestemme Spireevnen. Her blev ogsaa Rybsen i Forvejen renset for Ukrudtsfrø og sorteret efter Størrelsen saaledes, at der til For- søgene k u n anvendtes Frø paa over 1.5 m m . i Diameter. Spi- ringsbestemmelserne gav følgende Resultater:

Rybs. Efter at være præparerede d. 6te April lagdes Frøene til Spiring d. 9de April (1904).

12. April 19. April Døde var Af de med Sublimat præparerede

Frø var spirede 86.3 pCt. 87.7 pCt. 2 pCt.

Af de med Vand præparerede Frø

var spirede 90.0 » 90.3 » 3 » De ikke spirede Frø saa friske ud, men angaves dog næppe at ville spire senere.

Bøg. Efter at være præparerede d. 22 de Marts lagdes den 26 de Marts af hver Slags Frø 2 Prøver å 100 Stykker (I og II) til Spiring i flade Skaale med fugtigt Sand ved Stuetemperatur.

Allerede efter 7 Dages Forløb var flere Frø spirede, og paa den 12 te Dag, d. 7 de April, var der

I II af de med Sublimat præparerede Frø spiret . . . 58 64

» » » Vand » » » . . . 56 59 Medens Resten af de uspirede Frø i de med Sublimat præ- parerede Prøver tilsyneladende var sunde, var der blandt de med Vand præparerede 4 syge (raadne eller skimlede) Frø.

Den 14 de April var da yderligere

I II af de med Sublimat præparerede Frø spiret 2 1

> » » Vand » » » 0 4 Sandet med de første havde en frisk Lugt, og ingen af Frøene var døde, medens Sandet med de alene med Vand præ- parede Frø lugtede meget muggent, og heri yderligere 2 F r ø var døde.

[11] 245 Ved den endelige Opgørelse, den 21de April, var der

spiret i alt »haarde« Frø af de med Sublimat præpar. Frø af Bøg 63.0 pCt. 1 pCt.

» » » Vand » » » » 59.5 » 1.5 » og Sandet over de med Vand præparerede Frø var nu over- trukket med et tæt Lag af graa Skimmel, medens det over de med Sublimat præparerede Prøver var frit for Skimmel.

Ved Udblødningen af Rybsen blev flere Frøskaller sprængte eller beskadigede, og Sublimatopløsningen har i saa Tilfælde kunnet trænge ind og dræbe Kimen. Ses der hen dertil, kan Præparationen med Sublimat i og for sig ikke siges at have nedsat hverken Rybsens eller Bøgens Spireevne, men tværtimod synes den i sidste Tilfælde at have afværget Skimmelsvampes og Forraadnelsesbakteriers dræbende Angreb.

Alle de til Kulturforsøgene anvendte Frø blev da senere, nogle faa Dage før Udsæden, paa den angivne Maade præpa- rerede med Sublimat.

For tilnærmelsesvis at vide, hvor stor en Kvælstofbehold- ning fra Frøene Kimplanterne vilde have at tære paa, blev der tillige udført nogle Frøvægts- og Kvælstofbestemmelser.

1000 udsøgte Frø af Rybsen vejede i lufttør Tilstand 0.4410 Gr., 1 Frø altsaa knapt 1j2 Milligram. Kvælstof blev bestemt (efter KJELDAHLS Metode) i 4 Portioner å 200 Frø, hvorved fandtes 3.48, 3.38, 3.43 og 3.45 eller gennemsnitlig 3.435 Procent af den lufttørre Vægt. Det vil da ses, at det er et ganske for- svindende Forraad af Kvælstof, det enkelte Frø medbringer, og næppe mere end strengt nødvendigt til Udfoldelsen af Kim- bladene og Kimrodens Vækst i ganske ringe (nogle Millimeters) Dybde — et Forhold, der har Betydning for Forstaaelsen af de senere omtalte Kulturforsøg.

1000 udsøgte Frø af Bøgen vejede derimod c. 250 Gr. eller hvert Frø c. 250 Milligram, og 4 Kvælstofbestemmelser, udførte paa disse, gav følgende Resultater:

Frø med lufttør Vægt indeholdt Kvælstof 2 0.552 Gr. 2.80 pCt.

2 0.507 » 2.39 » 2 0.591 » 3.00 » 2 0.386 » 2.55 >

Gennemsnitlig 2.685 pCt. Kvælstof, be-

regnet paa den lufttørre Vægt. Hvert Frø å 0.25 Gr. med- fører saaledes en Kvælstofbeholdning paa c. 6.7 Milligram, der i en Kimplantes Økonomi vil være tilstrækkelig til Produktionen af ikke saa ganske ringe Mængder organisk Substans1).

Moren. De efterfølgende Forsøg er for saa vidt dobbelte, som der anvendtes to forskellige Slags Mor. Disse stammede dog begge fra samme Skov, nemlig Frederiksborg Store-Dyre- have, men fra to forskellige Afdelinger, 60 og 61, der baade i Henseende til Terrainform og Bevoksningens Alder var forskel- lige. For Kortheds Skyld benævnes i det følgende de to Mor- prøver stadig ved de paagældende Afdelingers Numre, som

»Mor 60« og »Mor 61«. Den første blev taget paa et tørt, højtliggende Areal med beskyttet Beliggenhed og svag nordlig Hældning, nær ved et stærkt nordligt Affald i Terrainet. Be- voksningen er en ret stammefattig, ifølge Skovplanen c. 160 Aar gammel Bøgebevoksning i mangelfuld Slutning, nogenlunde vel- formet, 18—20 m. h ø j ; nogle maalte middelstore Stammer havde i 1.3 m. Afstand fra Jorden en Diameter af ca. 40 Ctm. Mor 61 blev taget paa et lavere liggende, friskere, men ikke fugtigt Areal, hvis Bøgebevoksning, med Slutning og Stammerigdom som fore- gaaende, ifølge Skovplanen var ca. 120 Aar, mindre velformet og ca. 18 m. h ø j ; nogle middelstore Stammer maaltes og viste i 1.3 m. Afstand fra Jorden samme Diameter som Stammerne i Afd. 60, nemlig 40 Centimeter.

Paa begge Steder var Moren c. 8—10, paa Afdeling 60 un- dertiden 13 Centimeter tyk, den var tæt og sort som Tørv og skarpt afgrænset fra det underliggende ganske hvide Blysands- lag, under hvilket der igen fandtes en lyst kaffebrun Rødjord.

Mor 60 var gennemgaaende mere ensartet og tættere — sandsyn- ligvis Følge af et videre Udviklingsstadium — end Mor 61, og som de efterfølgende Analyser saavel som Kulturforsøgene viser, var der en gennemført Forskellighed mellem de to Morprøver.

Før Moren gravedes op eller rettere skrælledes af, fjernedes det overliggende Løvdække saa omhyggeligt som muligt, og af de udskaarne Mortørv fjernedes ligeledes det vedhængende Bly-

1) Ved disse Bestemmelser er ganske vist ogsaa medregnet Frøgemmets (Nøddeskallens) Indhold af Kvælstof, der j o ikke u n d e r Spiringen k o m m e r Kimplanten til gode.

[13] 247 sand. Udtagningen fandt Sted d. 16 de April 1904, og Moren sendtes i 14 Halvsække (7 fra hver Afdeling) pr. Bane til Kø- benhavn. Tillige toges der Prøver af Undergrunden paa de to Afdelinger til Slemningsanalyser og Bestemmelse af Kalk og Lerjord (se S. 256).

Den videre Behandling af Moren fandt Sted i Landbohøj- skolens Lade, hvor Hr. Prof. WESTERMANN velvilligst tillod Dis- position over Arbejdsplads og Redskaber. Den 20 de April blev Moren tømt ud af Sækkene, derefter hakket i Stykker med Spade, rystet og banket med Greb og endelig sendt igennem en Harpe for at skille større Rødder og den værste tætte Rod- filt fra. Man fik da virkelig en nogenlunde ensartet jordagtig Masse, som lod sig blande jævnt, tilbage. De følgende Dage, indtil d. 25 de April, foregik Blandingen med Gødningsstofferne, Paafyldning af Karrene, Udsæd af Frøene osv., hvorom senere i et følgende Afsnit, men før dette fandt Sted, udtoges de til nedenanførte Analyser nødvendige Prøver.

Ved en senere Udtagning af Mor fra de s a m m e Afdelinger, d. 18 de August 1904, til Anvendelse ved de da anstillede Ni- trifikationsforsøg, udvistes en saa meget større Omhyggelighed ved Prøveudtagningen, som lod sig realisere, hvor det kun gjaldt mindre Jordmængder. Man fik da en endnu renere Mor, der ogsaa for at opnaa større Ensartethed blev endnu omhyg- geligere mekanisk bearbejdet, hvorfor saavel Bestemmelserne af Humus og Kvælstof faldt noget højere ud, som der blev større indbyrdes Overensstemmelse mellem de enkelte Bestemmelser.

Tørstof og hygroskopisk bundet Vand. Umiddelbart før Prøve- udtagningen d. 16 de April var der gaaet flere Dage med stærk Regn, saa Moren var temmelig fugtig, uden at den dog gjorde Indtryk af at være særlig vaad. Fugtighedsgraden var heller ingenlunde nogen Hindring for dens mekaniske Bearbejdning.

Af den endnu temmelig grove Blanding, som var anvendt til Forsøgene, afvejedes 20 Gr., som henstilledes i Termostat ved 103° C. Efter 3 Dages Henstand, til konstant Vægt, fandtes

Vand Tørstof I Mor 60 66.50 pCt. 33.50 pCt.

» Mor 61 61.75 * 38.25 »

Da denne store Forskel kunde tænkes at hidrøre fra Prø- vernes Uensartethed, blev de sigtede gennem et Sold med 2 mm.

Lysning. Der toges nu af hver Portion 40 Gr. til Bestemmel- sen, og Resultatet blev efter 4 Dages Tørring

Vand Tørstof I Mor 60 65.10 pCt. 34.90 pCt.

» Mor 61 61.75 » 38.25 »

altsaa kun for den ene Prøves Vedkommende en Forskel, som dog ikke var stor.

Moren er jo som bekendt en Jordbundsform med en meget stor Hygroskopicitet eller Imbibilionsevne, og hvor den hen- ligger som en fast Tørv under et Løvdække, tørrer den k u n meget vanskeligt ud. Sommeren 1904 havde været meget tør, og da der d. 18de August igen blev udtaget Moiprøver fra de samme Lokaliteter, gjorde de ved Berøring et fuldkommen tørt Indtryk og smuldrede let ved den mekaniske Bearbejdning.

Ikke desto mindre viste de da foretagne Bestemmelser et endog meget betydeligt Indhold af Vand, til Trods for at Prøverne havde henligget i findelt Tilstand i 3 Uger i Landbohøjskolens Lade, før Bestemmelserne foretoges. Tilmed foregik disse ved noget lavere Temperatur end de tidligere, nemlig i en saakaldet Vandtørrekasse, en Kobberkasse med dobbelte Vægge, imellem hvilke Vand holdes paa Kog. Temperaturen i Tørrekassen overskrider da ikke 98.5° C. Efter 3 Dages Henstand i denne Tørrekasse, til Vægten blev konstant, henstod Prøverne yder- ligere i 4 Dage ved almindelig Temperatur i en Ekssikkator over koncentreret Svovlsyre. Vægttabene og det deraf beregnede Indhold af Tørstof og Vand var følgende:

Mor 60 Mor 61

Oprinde- lig Vægt Gram

7/o

24.575 31.045

Vægt, Gram, efter Henstand i Vandtørrekasse

ved 98.5° C.

'1,

10.705 13.270

h 10.705 13.270

i Ekssikka- tor ved Stuetemp.

13/

10.635 13.190

Indhold af Vand

pCt.

56.72 57.51

Tørstof pCt.

43.28 42.49 Mor 60 var, i Overensstemmelse med at den var taget fra en Bakke, udtørret forholdsvis mest, men Vandindholdet var for begge Prøvers Vedkommende dog forbavsende stort.

Det vilde da have sin Interesse at vide, om dette Vand nu

[15] 249 ogsaa var særlig fast bundet til Morpartiklerne, og om Moren i det hele taget vanskeligt lod sig udtørre, og af sidstnævnte Morprøver, der havde henligget 10 Maaneder i en med Sække- lærred tildækket Trækasse i Landbohøjskolens Lade, blev der da den 3dje Juli 1905 yderligere gjort følgende Bestemmelser.

50 Gram af hver Prøve blev udbredte i tyndt Lag i flade Skaale og henstillede paa en Hylde i Laboratoriet ved Lufttemperaturen, der i disse Dage svingede ikke langt over eller under 25° C.

Allerede den 5 te Juli var Vægten konstant, men Prøverne hen- stod dog endnu i to Dage paa samme Sted. Den 7 de Juli blev de saa stillede i Vandtørrekasse ved c. 98°, og skønt Vægten blev konstant allerede Dagen efter, henstod de her til den 12 te Juli. Resultatet blev:

Mor 60 Mor 61 . . . .

Efter 2 Dages Henstand i Luften ved c. 2 5 ° C.

Vandtab 51.51 pCt.

54.00 »

Lufttørstof 48.49 pCt.

46.00 *

Efter 4 Dages yderligere Henstand ved c. 9 8 ° C.

Vandtab i alt 55.55 pCt.

58.00 »

Absolut Tørstof 44.45 pCt.

42.00 » Det ses heraf, at største Delen af det store Vandindhold meget let afgives, naar Moren tilstrækkeligt udsættes for tør Lufts Paavirkning, men dette finder aabenbart ikke let Sted ude i Naturen, dels paa Grund af Morens store Tæthed, dels netop i Kraft af Udbulningen, der yderligere tilstopper Porerne og forhindrer Vandtabet. I Sammenhæng hermed kan det nævnes, at Morens Volumen ogsaa staar i omtrent ligefremt Forhold til dens Vandindhold. I alt Fald gælder dette den mekanisk findelte Mor, hvormed her er arbejdet. Den sidste Tabel viser endnu et ganske interessant Forhold, nemlig dette, at ingen af Morprøverne havde tabt synderligt i Vandindhold ved de 10 Maaneders Henliggen i en med Sækkelærred tildækket Kasse, j a at den ene endogsaa snarere havde taget til. Dette tyder paa en stor Tiltrækning af Luftfugtigheden (Hygroskopici- tet), og det er et Forhold, som aabenbart er et vigtigt Moment til Forstaaelsen af denne Jordbundsforms Biologi.

Humus (-\- kemisk bundet Vand) og Aske. Hvad der her benævnes ved Humus, er den Del af Mor-Tørstoffet, som for- svinder ved Glødning, altsaa Glødningstabet, og dette vil i denne

paa mineralske Bestanddele saa relativt fattige Jordbundsform for den alt overvejende Del være organisk Stof. I en sur Bøge- mor, der synes at have haft en lignende Sammensætning som den her omtalte, fandt A. EMMERLING og G. LOGES1) i Procent af Tørstoffet:

H u m u s (bestemt ved Forbrænding med Kobberilte) 63.16 pCt.

Kemisk bundet Vand 2.93 » Kvælstof 1.47 » Mineralske Bestanddele 32.44 »

I en Morprøve fra Store Hareskov fandt TUXEN2) i Procent af den lufttørre Jord ved Siden af 34.27 pCt. Humus k u n 0.43 pCt. kemisk bundet Vand, og i en anden Morprøve fra Strand- skoven i Teglstrup Hegn 37.34 pCt. H u m u s og 1.54 pCt. kemisk bundet Vand, saa dette, der jo ogsaa gaar bort ved Glødningen, i Regelen k u n andrager nogle ganske faa Procent af Morens Tørstof.

Bestemmelsen foretoges paa følgende Maade. I en r u m m e - lig i Forvejen vejet Porcelænsdigel bragtes 10 eller 5 Gram ved henholdsvis 103° og 98° tørret Finmor. Efter langsom Forkul- ning ved svag Opvarmning foregik Forbrændingen ved svag Rødglødhede under Omrøring med en Platinspatel. Da For- askningen syntes fuldstændig, afkøle'des og vejedes Digelen, og Asken blandedes nu med sin lige Vægt af ren pulverformig Oksalsyre for at regenerere de ved Opvarmningen mulig søn- derdelte Karbonater. Naar Oksalsyren var forflygtiget, afkøledes Diglerne i Ekssikkator før den sidste Vejning. De Morprøver, der var udtagne henholdsvis den 16 de April (til Kulturfor- søgene) og den 18 de August (til Nitrifikationsforsøgene), gav her som andet Steds paa Grund af den forskellige Renhedsgrad noget forskellige Resultater:

Glødningstab Glødningsrest (Humus) (Aske)

w „ⁿ , udt. d. ¹⁶/⁴ 1904. . 56.70 pCt. 43.30 pCt.

Mor 60 •*

{

( T> »

Mor 61 l ^{» 16/4} » . . . 45.90 » 54.10

» 18/s » . . . 64.00 » 36.00

:) Se E. WOLLNY: Die Zerzetzung d. organischen Stoffe, 1897, S. 224.

2) Tidsskr. f. Skovbrug Bd. III, 1878, S. 142 og 145.

[17] 251 Begge Morprøver var saaledes særdeles rige paa Humus, og en Del af denne var til Stede som Syrer, der maaske mest af alt er Aarsagen til denne Jordbundsforms for Plantelivet og Formuldningsprocesserne saa uheldige Egenskaber.

Der blev da ogsaa udført en Bestemmelse af den i Vand opløselige Mængde af frie Humussyrer efter den af TUXEN1) an- givne Metode. Af de den 16 de April udtagne Morprøver ud- rørtes den 5 te Maj 25 Gram frisk (ikke tørret) Substans i 100 cc. destilleret Vand med Tilsætning af 4 cc. af en Lakmusop- løsning. Prøverne henstod i tillukkede ERLENMEYER-Kolber under hyppige Omrystninger til næste Dag, da de filtreredes gennem et udvasket tørt Filter. 52 cc. (o: Halvdelen) af Fil- traterne opvarmedes derefter i nogen Tid paa Vandbad for at uddrive Kulsyren, og efter Afkøling og Opfyldning til det op- rindelige Rumfang titreredes de med a/10 normal Natronhydrat- opløsning, til den violette Tone af Lakmus'en (neutral Reak- tion) viste sig. Overgangen var skarp ved en Draabe af Natron- hydratopløsningen, og

til Mor 60 anvendtes 0.54 cc. ^ n. Natronhydratopl.

» Mor 61 » 0.40 » » » »

hvilket for 100 Gr. Mor-Tørstof vil udgøre en Mængde af fri Syre, der

for Mor 60 svarer til 12.4 cc. ^ normal Natronhydratopl.

» Mor 61 » » 8.4 » » » » Om end denne Bestemmelse i Følge Sagens Natur ikke gør Fordring paa at være særdeles nøjagtig, viser den dog ogsaa i Henseende til Surhedsgraden en Forskellighed mellem de to Morprøver, der stemmer godt med flere andre Forhold.

Af Askens Bestanddele er der kun gjort Bestemmelser af Kalk, Kali og Fosforsyre, da det er disse Mineralstoffer, der h a r særlig Betydning for Vurderingen af Morens Evne til at under- holde Plantelivet. Disse Bestemmelser er velvilligst udførte af Hr. Assistent ved Statens Planteavlsudvalg, Landbrugskandidat

HARALD R. CHRISTENSEN, som i de Morprøver, der blev udtagne den 18 de August, fandt, udtrykt i Procent af Tørstoffet,

J) Tidsskr. f. Skovbrug, Bd. III, 1878, S. 127.

Det forstlige Forsøgsvæsen, I.

af Kalk (CaO) Kali (K^O) Fosforsyre (P²0^b) Mor 80 0.356 pCt. 0.221 pCt. 0.183 pCt.

i Mor 61 0.210 » 0.131 » 0.171 » Medens Kalkindholdet saaledes overstiger, hvad der ofte findes i den gode Muld1), er Indholdet af Kali og Fosforsyre endog ret anseligt, og det skulde derefter ikke være nødvendigt at gøde Moren med disse Stoffer, som f. Eks. WAGNER h a r gjort det i sine Forsøg over Kalkens Indvirkning paa Kvælstofgød- ningen i Mosejord (se S. 241).

Kvælstof. Størst Interesse har i denne Sammenhæng Morens Indhold af Kvælstof og Bestemmelsen af, hvad der heraf findes i organiske og uorganiske Forbindelser. Det er en bekendt Sag, at alle de forskellige naturlige Humusdannelser viser et i Forhold til Mulden meget højt Kvælstofindhold. Det er gen- nemgaaende saadan, at jo rigere Jordbunden er paa brændbart organisk Stof, des rigere er den ogsaa paa Kvælstof, og den højeste Kvælstofprocent finder vi der, hvor Betingelserne for Formuldningen er mest ugunstige²). Imidlertid er Kvælstoffet her hovedsagelig til Stede i Forbindelser, der ikke direkte kan udnyttes af de grønne Planter, idet k u n en yderst forsvindende Del af det findes i uorganisk Form, og der i det hele taget (se senere Nitrifikationsforsøgene) k u n foregaar en yderst svag Om- sætning af de kvælstofholdige Forbindelser. Naturligvis paa- virkes Analyseresultaterne i høj Grad af, hvor rene Morprøver man arbejder med, idet en forholdsvis ringe Indblanding af Blysand eller Rødjord sætter Tallene for Kvælstof betydeligt ned, som det vil ses af Tabellen S. 253 (se ogsaa S. 255). ⁽

Bestemmelserne af Total-Kvælstof udførtes efter KJELDAHLS

oprindelige Metode, efter at man først (i en Morprøve af anden Oprindelse) havde sammenlignet dens Anvendelighed i det fore- liggende Tilfælde med den af JODLBAUR indførte Modifikation (Sønderdeling med Fenol-Svovlsyre, Fosfor-Svovlsyre og Zink- støv). Til Bestemmelserne anvendtes saa altid det Materiale, der var benyttet til Tørstofbestemmelserne. Og da det selv- følgelig altid er vanskeligt at faa ganske ensartede smaa Prøver (der ikke gerne maa veje mere end c. 1 Gram) af en Jord, der

!) Se TUXENS Analyser i Tidsskr. f. Skovbrug, Bd. III, 1878, S. 134 og 139—145.

2) Se WOLLNY: Die Zersetzung d. org. Stoffe, 1897, S. 224 og 226.

[19] 253 indeholder saa mange ikke henfaldne Plante- og Dyrerester (Rodtrævler, Stængler, Blade, Kitinpansere m. m.), blev der ud- ført flere Parallelanalyser, der gav følgende Resultater:

I II III IV i Gennemsnit pCt. pCt. pCt. pCt. pCt. N.

.. e. f udt. d. 16. April 1.26 1.27 1.26 1.25 1.26 Mor 60 ' ^r > » 18. Aug. 1.51 1.56 — — 1.53 Mor 61 / * * 1 6-APr i l ° -9 4 0.99 0.95 0.98 0.965

{ » » 18. Aug. 1.37 1.40 — — 1.385 I de Morprøver, der blev udtagne den 16 de April, blev der saa tillige bestemt, hvor meget Kvælstof der lod sig udtrække med kold fortyndet Saltsyre. Af hver af de grove usigtede Prøver toges 100 Gr. Friskvægt, der afvejedes i Liter-Kolber.

Der tilsattes da først 100 cc. destill. Vand, derefter 50 cc. kon- certtreret Saltsyre og tilsidst 250 cc. destill. Vand, i alt 400 Ku- bikcentimeter. Kolben lukkedes tæt til, rystedes gentagne Gange og henstod til næste Dag, da man filtrerede dens Indhold paa Porcelænstragt for Sugepumpen. Begge Prøver gav næsten vandklare, kun svagt gullige, Filtrater, men Filtreringen gik yderst langsomt. Af Filtraterne toges 20 cc. til Bestemmelse af Total-Kvælstof, medens 200 cc. anvendtes til Ammoniakbestem- melse med KNOPS Azotometer. Før denne kunde finde Sted, blev de inddampede paa Vandbad i ammoniakfrit Rum til c.

10 c c , og efter Fortynding med destilleret Vand destilleredes ved Kogning med Natronlud Ammoniakken over -i et Forlag med fortyndet Saltsyre til et bestemt Rumfang (150 c c ) . Der- efter inddampedes den saltsure Opløsning omtrent til Tørhed i en Porcelænsskaal, og med 10 cc. destilleret Vand bragtes Resten over i Azotometeret, hvor det tilstedeværende Klorammonium som bekendt sønderdeles ved bromundersyrligt Natron til frit Kvælstof, der opsamles og maales i et Eudiometer, og af hvis Rumfang —• efter Korrektioner for Tryk, Temperatur og Vand- dampenes Spænding — Mængden af Ammoniak beregnes¹). I det anvendte saltsure Udtræk fandtes:

J) Se for øvrigt FELIX WAHNSCHAFFE: Anleitung z u r wissensch. Boden- untersuchung, II. Aufl., 1903, S. 112 og 143.

18*

Total Kvælstof Som Ammoniak i 20 cc. i pCt. af Tørstof i 200 cc. i pCt. af Tørstof Mor 60 0.64 Mgr. 0.038 3.20 Mgr. 0.019 Mor 61 0.54 » 0.028 2.35 » 0.012

Det er altsaa en meget ringe Del af Morens store Kvælstof- beholdning, der kan tænkes at være direkte anvendelig for de højere Planter, selv om disse ogsaa var i Stand til at optage det i F o r m af Ammoniaksalte eller nærstaaende Forbindelser.

Det blev naturligvis ogsaa forsøgt at paavise Salpetersyre i den friske Mor, baade i vandige og saltsure Udtræk, direkte og efter Inddampning til Tørhed, men alle disse Forsøg gav negative Resultater. At der dog muligvis foregaar en ganske svag Salpetersyredannelse — der ikke giver sig til Kende, fordi denne Forbindelse straks optages af levende Planterødder, Hyfer o. 1. — herpaa tyder de Nitrifikationsforsøg, som senere skal omtales (se Side 292).

Sammenstilles nu (som i efterfølgende Tabel S. 255) disse for- skellige Bestemmelser, der naturligvis kunde suppleres med mange flere, men som skulde tjene til at karakterisere de to i de føl- gende Forsøg anvendte Morprøver, faar m a n et mere overskue- ligt Billede af disses Ejendommeligheder. Men alle de anførte Karakterer stiller dem begge i Række blandt de Morformer, paa hvilke det erfaringsmæssig h a r vist sig vanskeligst at frem- bringe kraftige og levedygtige (Bøge-) Foryngelser, om end den ene Prøve (Mor 61) helt igennem maa siges at være af en noget mindre ondartet Karakter end den anden (Mor 60).

Undergrunden. Ligesom Tilbøjeligheden til Mordannelse er afhængig af en Række forskellige Forhold, og bl. a. ogsaa af Undergrundens Art, har denne tillige Betydning, hvor det gælder om at modarbejde Mordannelsen eller — ved Foryngel- ser — bringe det bedst mulige ud af Behandlingen. Og da paa den anden Side saavel Blysandlagets Tykkelse og Renhed som Over- og Undergrundens Beskaffenhed staar i Forbindelse med og til Dels er et Produkt af den overliggende Mor, karak- teriseres denne ogsaa delvis heraf. Der blev derfor foretaget dels en Slemningsanalyse og dels en Kalkbestemmelse i Under- grunden under de to Morprøver, hvilket Arbejde velvilligst ud- førtes af Hr. Assistent ved Landbohøjskolens agrikulturkemiske

Procent af Tørstof.

Mor- prøve

Nr.

60 60 61 61

Prøven udtagen

16. April 18. Aug.

16. April 18. Aug.

Hygro- skopisk

Vand

65.10 56.72 61.75 57.51

Tørstof

34.90 43.28 38.25 42.49

Humus og kem.

bundet Vand

56.70 71.66 45.90 64.00

Fri Hu- mussyre svarende

til cc.

Natron- hydrat 12.38

8.36

Askebestanddele

i alt

43.30 28.34 54.10 36.00

som CaO

0.356 0.210

som K,0

0.221 0.131

som P»06

0.183 0.171

Kvælstof (N)

Total-iV

1.26 1.53 0.965 1.385

I kold fort. Salt- syre op- løseligt^/

0.038 0.028

som NHa

0.019 0.012

Oversigt over de vigtigste fysiske og kemiske Egenskaber hos de i det følgende Forsøg anvendte Prøver af Bøgemor.

Laboratorium, Landbrugskandidat P. CHRISTENSEN. Resultatet af den mekaniske Analyse var:

Under- grund fra Mor 601) Mor 61

Sten og Sand over

2 mm.

10.7 pCt.

5.9 »

Sand fra 2-1 mm.

1.7 pCt.

2.3 »

Sand fra l-1/» mm.

11.9 pCt.

12.4 »

Sand fra

1/s-1/iomm.

38.7 pCt.

45.6 »

Sand under

1ito mm.

24.3 pCt.

23.8 » Ler

13.7 pCt.

10.0 » Af Kalk (CaO), opløselig i varm Saltsyre (Vf. 1.135) fandtes i Undergrunden fra Mor 60 0.028 p C t , og fra Mor 61 0.038 pCt.

3. Kulturforsøgenes Indretning.

De ledende Synspunkter for disse er anførte i Indledningen (S. 240) og skal ikke gentages her. Men da de Forsøg af

WAGNER, der til en vis Grad var Modellen for dem, af ham er beskrevne i yderste Korthed, vil det formentlig — dels for at undgaa Misforstaaelser, dels for ved senere lignende Forsøg at k u n n e henvise hertil — ikke være overflødigt at give en Be- skrivelse af, hvorledes Forsøgsanstillingen i det enkelte har været.

Forsøgskarrene var konstruerede (efter den oprindelig af

WAGNER angivne Model) af Zink og var udvendig malede hvide, indvendig overstrøgne med Asfaltlak (for at hindre Dannelsen af det for Planterødderne giftige kulsure Zinkilte). Formen ses for øvrigt af hosføjede Figurer Tavle I—III, kun ses her ikke et paa Siden anbragt Stigerør for Vand, der udgaar fra Karrenes Bund, og hvis Aabning der er beskyttet ved et hvælvet Bund- stykke. Dybden af Karrene var 40 Ctm. og Diameteren 25 Ctm., Volumen altsaa c. 20 Liter2). Vægten af de tomme Kar var c.

2.5 Kilogram.

F ø r Paafyldningen af Mor er der over alle Karrenes Bund anbragt smaa uregelmæssigt formede Flintesten paa 1—3 Ctm.

i Udstrækning i c. 3 Centimeters Højde fra Bunden, netop saa mange, at hvert Kar med Sten vejede 5 Kg., og Bundstykket omtrent dækkedes. Derefter blev der paafyldt saa meget af Moren, at den efter passende Sammentrykning udgjorde et

') I denne Analyse skal der t r æ k k e s 1 fra et af Tallene, uvist hvilket.

2) Karrene leveredes paa Bestilling af CARL LUNDS FABRIKER i København til en Pris af 5 Kr. pr. Stk.

123] 257 10—12 Ctm. højt Lag. Da dette viste sig at naas ved Anven- delsen af 3.5 Kg. Mor, blev netop saa meget bragt i hvert Kar, og der blev da ikke taget Hensyn til Vægtfyldeforskellighederne mellem Mor 60 og 61, der paa denne Maade gav sig til Kende, idet Mor 60 viste sig at være den letteste. Sammenpresningen skete dels med Haanden, dels med en med Skaft forsynet cir- kelrund Træplade, hvorved m a n opnaaede at give Massen en nogenlunde plan Overflade. Da det viste sig, at der skulde yderligere c. 7.5 Kg. Mor til for at fylde Karrene til en pas- sende Højde, blev først 7 Kg. afvejede i en i Forvejen tareret Trækasse og derefter enten umiddelbart fyldte paa (den ene Halvdel af) Karrene, eller ogsaa først efter omhyggeligt at være blandede med 200 Gr. fint pulveriseret Fakse-Kalk, der velvilligst var stillet til Disposition af D E T DANSKE GØDNINGSKOMPAGNI

(Direktør HEILBUTH1). Før Paafyldningen af disse 7 Kg. blev der kradset lidt op i Overfladen af de først paafyldte 3.5 Kg.

Mor for at undgaa et Isoleringsbælte, som en plan Flade mu- ligvis kunde frembringe. Men da de 10.5 Kg. var fyldte paa, blev der presset saa meget sammen, at c. 3—5 Ctm. af Karrenes øverste Væg var fri, og Overfladen glattedes igen ud med den cirkelrunde Træplade. I de dertil bestemte Kar strøedes nu, jævnt fordelt over hele Overfladen, 2 Gr. fint pulveriseret sal-

petersurt Natron eller 2 Gr. svovlsur Ammoniak, idet der hertil anvendtes rene Salte, og for at undgaa Fejltagelser blev alle Karrene samtidig etiketterede, med Angivelse af Forsøgsplanten, Morens Nummer og Gødningsstofferne. Der lagdes nu i alle Karrene yderligere 0.5 Kg. Mor, og der hakkedes saa dybt, at de nedenunder liggende Salte blandedes med et Lag Mor paa c. 4—5 Ctm.s Højde. Til sidst glattedes Overfladen igen ud med den cirkelrunde Træplade, og Frøene saaedes.

Bøgen saaedes d. 24 de April. Til Udsæden anvendtes store udsøgte Olden, der var præparerede med Sublimat (se S. 243

—45), og der regnedes med en Spiringsprocent af c. 60. Da hver

') Efter en af dette opgiven Analyse indeholdt Fakse-Kalken 55.53 pCt. Kalk (CaO)

0.37 » Magnesia (MgO) 43.07 » Kulsyre

0.73 » i Saltsyre uopl. Rest og bunden Kiselsyre 0.30 » Fugtighed

100.00 pCt. Svarer til 99.16 pCt. kulsur Kalk.

Bøgeplante helst skal have c. 4 Kvadrattommers Vokseplads1), og Karrenes Overflade var c. 71 Kvadrattommer, vilde der k u n n e staa c. 18 Planter i hvert Kar. Der lagdes nu i passende ind- byrdes Afstand 36 Olden i hvert Kar — lidt mere end den efter Spiringsprocenten beregnede Mængde — i den Hensigt senere at fjerne det overskydende Antal Eksemplarer ved Ud- tynding. Efter Saaningen dækkedes der med et 1 Ctm. tykt Lag Mor, og der vandedes med en Vandkande med Spreder, saaledes at det øverste Jordlag blev godt gennemfugtet.

Rybsen saaedes den 25 de April. C. 30 Planter i hvert Kar vilde her være en passende Tæthed. Med en Spiringsprocent paa 87.7 af udsøgte, over 1.5 m m . i Diameter, med Sublimat præ- parerede, Frø (se S. 243—45) skulde der da lægges c. 35 i hvert Kar. Men da Frøene var smaa og mørke i Farven, som Moren, var det vanskeligt at faa netop dette Antal ligeligt fordelt over Karrets Overflade, og der udsaaedes derfor en noget større Mængde, c. 50—60 Stk. i hvert Kar. Man kunde saa ogsaa her — om fornødent — senere udtynde. Der dækkedes med den mindst mulige Mængde Mor, glattedes og vandedes som ved Udsæden af Bøg.

Paa denne Maade blev i alt 48 Kar tilberedte, 24 med h v e r Forsøgsplante, med 4 Parallelforsøg inden for hver Type, d. v. s.

af disse 2 for hver Morprøve. Fordelingen inden for hver Forsøgs- række bliver for øvrigt lettest overskuelig ved hosføjede Skitse:

Uden Kalk I ° °

l O. O Med 200 Gr. ( O O

Faksekalk 1 o O Uden Tilsætn.

af Kvælstof

Medens Paafyldningen og Tilsaaningen af Karrene foregik i Landbohøjskolens Lade, flyttedes Kulturerne den 26 de April ind i et af Hr. Docent A. BRUUN velvilligt overladt Væksthus med Lys fra alle Sider, med Sideruder, der kan aabnes, og et bevægeligt Glastag, der kan skydes i Vejret og saa dog beskytte mod Regn. Her henstod Rybsen, til Forsøgene hermed afslut-

!) Se HAUCH og OPPERMANN: Haandbog i Skovbrug, 1898—1902, S. 180.

O O O O O O O O Med 2 Gr.

Natronsalpeter

O O Mor 60- O O Mor 61 O O Mor 60' O O Mor 61 Med 2 Gr.

Ammoniumsulfat

[25] 259 tedes, og Bøgen den første Vegetationsperiode ud. Ved Om-

talen af Forsøgenes Forløb bliver det dog nødvendigt at be- handle hver Plante for sig.

A. Forsøgene med Rybs.

Der er ved slige Karforsøg saa mange Forhold, der kan influere paa Resultaterne, at det vil være af Værdi at have saa mange Udtryk for disse som muligt og ikke at nøjes med Ende- resultatet, Afgrødens Størrelse, alene. Derfor er Planterne fulgte i deres Udvikling, fra de kom op over Jorden, og Iagttagelserne er fæstnede ved Optælling af spirede Planter, ved Maalinger af de enkelte, ved Fotografier paa forskellige Udviklingsstadier, ved Noter om deres Udseende og Sundhedstilstand og endelig ved Bestemmelser af Tørstof og Kvælstof i den overjordiske Del af Afgrøden ved Forsøgets Slutning. Og om end ingen en- kelt af disse Bestemmelser giver det absolut nøjagtige Udtryk for Forsøgenes Resultater, viser de dog alle i samme Retning og giver, naar de stilles sammen, et overordentlig tydeligt Bil- lede af de undersøgte Faktorers Virkninger.

Allerede den 1ste Maj, efter 6 Dages Forløb, var Planterne komne normalt op i alle Kar med Kalk og i de Kar uden Kalk, der havde faaet Natronsalpeter, hvorimod der i Karrene uden Kalk og henholdsvis uden Tilsætning af nogen Kvælstofforbin- delse eller med Tilsætning af svovlsur Ammoniak k u n hist og her var ved at pippe en enkelt Kimplante frem i Jordoverfladen.

Og paa dette første Stadium af Forsøget var Planterne i de Kar, der baade havde faaet Kalk og Natronsalpeter, kendeligt videre fremme end de andre, et Forhold, som for øvrigt ikke holdt sig, men snart efter ganske udviskedes, medens Planterne i Karrene uden Kalk med Natronsalpeter ogsaa havde et lille Forspring for Planterne i Karrene med Kalk og henholdsvis uden Kvælstof eller med svovlsur Ammoniak, af hvilke igen de sidste var lidt tilbage for de første. Den 5te Maj var Kulturerne uden Kalk med Natronsalpeter ikke videre fremme, og den 10 de Maj de med Kalk og Natronsalpeter omtrent paa samme Stadium som Kulturerne med Kalk og henholdsvis uden Kvæl- stof eller med svovlsur Ammoniak, og paa dette sidste Tids- punkt var disse endog forud for Kulturerne uden Kalk med Natronsalpeter, medens der stadig ingen Fremgang var at spore

i Kulturerne uden Kalk og uden Kvælstof og uden Kalk med svovlsur Ammoniak (kun meget faa Planter var komne op, og disse kom senere ingen Vegne). Snart efter stod Planterne i alle Karrene med Kalk paa tilsyneladende omtrent samme Sta- dium, medens der i Karrene uden Kalk k u n var (en svag) Vege- tation i dem, der havde faaet Natronsalpeter; men derimod viste der sig efterhaanden en vidpræget Forskel mellem Kul- turerne i Mor 60 og Mor 61, af hvilke de sidste gennemgaaende trivedes langt bedre end de første. Af Tavle I, der viser Plan- ternes Udvikling i Mor 61, og af nedenstaaende Tabel over Tæl- linger og Maalinger af Planterne den 6 te J u n i faas bedre end ved detaillerede Beskrivelser et Overblik over Udviklingens Forløb.

Mor Antal Gennem- Nr. Planter snitshøjde Uden Kalk, uden Tilsætning af f 60 7 2.3 Ctm.

Kvælstof I 61 0 — » Uden Kalk, med Natronsalpeter < „

* { 61 5t> 5.2 » U d e n Kalk, m e d A m m o n i u m - | 60 2 0.5 »

sulfat \ 61 0 — » Med Kalk, uden Tilsætning af / 60 54 10.8 »

Kvælstof 1 6 1 52 17.3 » Med Kalk, med Natronsalpeter / 60 42 7.7 »

\ 61 54 16.0 »

™ J T^ „ J A • „ t f 60 50 4.3 » Med Kalk, med Ammoniumsuliat { ⁿ

\ 61 44 9.1 » I denne Tabels anden Kolonne er stadig sammenlagt Tallene fra 2 Parallel-Kar, hvoraf det ses, at der selv i de Kar, hvor Rybsen stod bedst, knap nok var de beregnede 30 Planter pr. Kar. Dette hidrører fra, at der den 10 de Maj blev foretaget en Udtynding af Planterne ned til dette Tal, og at der saa senere er gaaet enkelte til Grunde. For øvrigt er For- skellighederne jo overordentlig slaaende, og videre Kommentar vil være overflødig. Kun skal der gøres opmærksom paa den gennemførte Forskel mellem Kulturerne i Mor 60 og 61, der stadig holdt sig og lige saa tydeligt giver sig til Kende i den endelige Afgrødes Størrelse (se Tabellen S. 262).

Tavle I viser en Række Fotografier optagne den 31te Maj, den 21de Juni og den I l t e Juli 1904, det sidste umiddelbart før

[27] 261 Høsten, men de forestiller kun Kulturerne i Mor 61 og da saa- ledes, at

Nr. 1 er Kar uden Kalk, uden Tilsætn. af Kvælstof;

2 3 4 5 6

» » med Natronsalpeter;

» » med svovlsur Ammoniak;

med Kalk, uden Tilsætn. af Kvælstof;

» » med Natronsalpeter;

•> » med svovlsur Ammoniak.

Det ses, at de faa Planter, der overhovedet kom op i Karrene uden Kalk og henholdsvis uden Kvælstof eller med svovlsur Ammoniak, slet ikke senere udviklede sig, men snart gik ganske til Grunde, hvilket ogsaa stemmer med de skriftlige Notitser om de Kar, der ikke blev fotograferede.

Et andet interessant Fænomen blev iagttaget. Allerede i Slutningen af Maj begyndte enkelte Planter at blomstre i Kar- rene med Kalk og Natronsalpeter af Mor 61, men endnu den 6 te J u n i var der ingen Planter i Blomst i de tilsvarende Kar med Mor 60. I Løbet af Juni Maaned indtraadte saa for øvrigt Blomstringen i de forskellige Kar og saaledes, at Mor 61 stadig var forud for Mor 60, Karrene med Kalk og Natronsalpeter forud for dem med Kalk uden Kvælstof og disse igen forud for dem med Kalk og svovlsur Ammoniak, af hvilke sidste f. Eks. endnu ingen Knopper var udsprungne paa Planterne i Mor 60 den 19 de Juni, da næsten alle andre Kar viste blom- strende eller til Dels afblomstrede Planter. I Karrene uden Kalk naaede Planterne i Mor 61 med Natronsalpeter at springe ud, hvorimod de i Mor 60 kun naaede at sætte Knopper, som ikke udfoldede sig.

Imidlertid blev allerede i Begyndelsen af Juni Maaned Planterne Genstand for et heftigt Angreb af B l a d l u s , der syntes med Forkærlighed at kaste sig over de svageste Indi- vider. Man søgte vel flere Gange at afværge dette Angreb ved Rygning med Afitoksin, men Resultatet blev dog, at Planterne i nogle Kar ikke naaede normal Udvikling. Og efterhaanden døde en Del Planter, navnlig i Karrene uden Kalk med Natron- salpeter, helt bort. Herudfra maa de Forskelligheder i Afgrø- dens Størrelse i 2 Parallelkar, som ses af efterfølgende Tabel, for største Delen forklares, og disse Tal faar da overhovedet kun en relativ Værdi.

Høsten fandt Sted ved Frugtmodningen d. I l t e Juli. Plan- terne klippedes af ved Jordoverfladen og anbragtes i Papirposer, i hvilke de da opbevaredes paa et tørt Sted indtil videre. Se- nere tørredes de i en Varmtvands-Tørrekasse ved c. 98°, til Vægten var bleven nogenlunde konstant. Da Tørstofvægten var noteret, pulveriseredes de saa fint som muligt ved gentagne Gange at passere en Kornmølle, og af det fine Pulver toges Prøver til Bestemmelse af Kvælstof efter KJELDAHLS Metode.

Der er altsaa her k u n regnet med den overjordiske Del af Plante- produktionen.

Den overjordiske Afgrøde af Kulturerne i Kar

Uden Kalk, uden Tilsætning af Kvælstof (Tavle 1,11. Juli, Nr. 1) *)

Uden Kalk, med Natronsalpeter (Tavle I, 11. Juli, Nr. 2)

Uden Kalk, med Ammoniumsulfat (Tavle I, 1 1 . Juli, Nr. 3)

Med Kalk, uden Tilsætning af Kvælstof (Tavle I, 1 1 . Juli, Nr. 4)

Med Kalk, med Natronsalpeter (Tavle I, 1 1 . Juli, Nr. 5)

Med Kalk, med Ammoniumsulfat (Tavle I, 1 1 . Juli, Nr. 6)

Mor- prøve

60 di

61

{il

«dl

60

{i!

- { i !

60

{ii -{ti

60

{i!

-{ii

60

{ii

61 ' l-

b lU i

Tørstof Gram

0 0 0 0 0.65 2.43 1.08 0 0 0 0 10.27 12.58 18.75 20.76 8.67 4.29 19.64 13.17 4.70 4.34 9.28 19.74

Kvælstof i pCt. af

Tørstof 0 0 0 0 3.93 3.48 4.05 0 0 0 0 3.64 3.75 3.45 3.43 3.65 3.86 3.07 3.71 3.88 3.94 3.82 3.43

i alt, Gram

0 0 0 0 0.0255 0.0846 0.0437

0 0 0 0 0.3738 0.4717 0.6469 0.7121 0.3165 0.1656 0.6029 0.4886 0.1824 0.1710 0.3545 0.6771

*) Fotografierne er alle tagne af Mor 61 I.

[29] 263 Skønt disse Tal, som ovenfor bemærket, kun har en relativ Værdi, er de dog i sig selv meget talende. Det synes saaledes utvivlsomt, at d e r , h v o r K u l t u r e r n e h e l t s l o g fejl, v a r d e t p a a G r u n d af K v æ l s t o f h u n g e r — i d e n o v e r o r d e n t l i g k v æ l s t o f r i g e J o r d b u n d ! Selve J o r d e n s sure Karakter og øvrige fysiske Beskaffenhed h a r ikke været af en saa ondartet Karakter, at Planterne ikke har kunnet trives i den. Tilsætningen af det neutrale Salt, Natronsalpeter, med hvilket der tilførtes en assimilabel Kvælstofforbindelse, har i et enkelt Tilfælde (Mor 61) endogsaa kunnet bringe Planterne til Blomstring, og muligvis vilde Tilsætningen af en større Mængde af dette Salt have kun- net bringe dem endnu videre (se de af WAGNER anstillede For- søg, Fig. 1). Der var j o med de 2 Gr. Natronsalpeter k u n tilsat 0.330 Gr. Kvælstof, der er blevet fordelt i de 20 Liter store Kar, hvor Planterødderne vanskeligt har kunnet opsøge alt, bortset fra at de i Moren tilstedeværende Svampehyfer sandsynligvis ogsaa har tilegnet sig en Del. Men vi genfinder dog heraf i et enkelt Tilfælde 0.0875 Gr. i den overjordiske Del af Afgrøden, og antages det, at Rodsystemet h a r indeholdt en tilsvarende Del, vilde vi komme op imod Halvdelen af den tilsatte Mængde Kvælstof. Det er da højst sandsynligt, at Planterne i Karrene uden Kalk med Natronsalpeter ogsaa er hemmede i deres Ud- vikling paa Grund af utilstrækkelig Kvælstofnæring, der igen h a r gjort dem til et lettere Bytte for Bladlusenes Angreb, og det vilde have været interessant at se, hvorledes det var gaaet, om m a n flere Gange i Vegetationsperioden havde vandet med en svag Opløsning af salpetersurt Natron. I hvert Tilfælde ses det, at der i Kalkkulturerne i flere Tilfælde er produceret langt mere kvælstofholdig Plantesubstans, end den tilsatte Mængde Natronsalpeter havde kunnet bevirke, saa m a n maa have dette Forhold for Øje, naar man vil sammenligne Afgrøden i de kalk- frie og de kalkholdige Kar med hinanden.

Man vil endvidere kunne lægge Mærke til den overordent- lige Kvælstofrigdom, som denne Plante udviser; de op imod 4 Procent Kvælstof, som er fundet i d e n samlede Afgrøde (Stængel, Blade og Frugter tilsammen), vilde udgøre henimod 25 Procent Æggehvidestof beregnet paa Tørstoffet, hvis alt Kvæl- stof var til Stede i saadanne Forbindelser. Analyserne af Frøene (se S. 245) viste jo ogsaa en lignende Kvælstofrigdom, c. 3.435 Procent af den lufttørre Substans. Men da Frøene er saa smaa,

er Forraadet af Kvælstof i hvert enkelt ganske minimalt, og Kimplanterne h a r saaledes straks været henviste til at skaffe sig dette Stof fra Omgivelserne.

Det bør da ogsaa noteres, at den i nogle Kar tilsatte s v o v l - s u r e A m m o n i a k s o m s a a d a n ø j e n s y n l i g i k k e h a r v æ r e t e n f o r d e n n e P l a n t e b r u g b a r K v æ l s t o f k i l d e . Den har endogsaa snarere været skadelig for Spiringen og for de unge Kimplanter, da Karrene uden Kalk med svovlsur Ammoniak gennemgaaende opviste baade færre og svagere Kimplanter end Karrene uden Kalk og uden nogen Kvælstoftilsætning (se ogsaa Tabellen S. 260). Og selv i de Kar, der baade fik Kalk og svovlsur Ammoniak, virkede denne tydeligt hemmende paa Udviklingen i den første Tid, som baade Tavle I og de i Ta- bellen S. 260 anførte Maalinger viser, medens det endelige Ud- bytte her blev lige saa stort som i de tilsvarende Kar med Kalk og Natronsalpeter (se Tabellen S. 262). Den hemmende eller endog skadelige Virkning maa tilskrives den almindelig bekendte skadelige Indflydelse paa Rødderne, som forskellige Salte, og bl. a.

specielt den svovlsure Ammoniak1) i sig selv har. Men naar Ammoniaksaltet dog i Kalkkulturerne til sidst synes at have mistet sin hemmende Indflydelse, maa dette forklares derved, at det under Indvirkning af Bakterier er blevet omdannet til et salpetersurt Salt, der jo viste sig som en fortræffelig Kvæl- stofkilde for denne Plante.

Men hvad der nu endvidere fremgaar af disse Forsøg er, a t d e r v e d T i l s t e d e v æ r e l s e n af K a l k m a a v æ r e d a n n e t f o r P l a n t e r n e a s s i m i l a b l e K v æ l s t o f f o r b i n d e l s e r af M o r e n s K v æ l s t o f b e h o l d n i n g , og det endog i saadanne Mængder, at en Tilsætning af saavel Natronsalpeter som svovl- sur Ammoniak (efter at denne er blevet nitrificeret) ikke har været i Stand til at bringe Afgrøderne videre, end hvor der slet ikke blev tilsat Kvælstofforbindelser. Dette er øjensynlig en indirekte Virkning af Kalken, og det ligger da nær at spørge, hvori denne har bestaaet, og hvilke Kvælstofforbindelser der er dannede.

Det er vel muligt, at Kalken har haft en gavnlig Virkning2)

1) Se herom f. Eks. P. SORAUER: Handbuch d. Pflanzenkrankheiten, II.

Udg., 1886, S. 217—18.

2) Da Kalk j o ogsaa i sig selv er et uundværligt Næringsstof for saa at sige alle Planter, k u n d e man t æ n k e sig, at Planterne i de paagældende Til- fælde havde lidt af Kalkhunger. Men Morens ikke ganske ubetydelige Kalk-