Danish University Colleges
Råd og vink til opgaveskrivning
Tellerup, Susanne; Stougaard, Karen; Schultz, Eva Rikke; Petersen, Pia Melchior
Publication date:
2008
Document Version
Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication
Citation for pulished version (APA):
Tellerup, S., Stougaard, K., Schultz, E. R., & Petersen, P. M. (2008). Råd og vink til opgaveskrivning.
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
Download policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Råd om opgaveskrivning ved
Videreuddannelserne på University
College Lillebælt
Indholdsfortegnelse
Velkommen til University College Lillebælt ... 3
Kære studerende ... 3
Problemformulering ... 4
Hvad er en problemformulering? ... 4
Uddannelsens indhold og mål ... 5
Problemformulering – stillet som spørgsmål ... 5
Typer af problemformuleringer ... 5
Opgavens struktur ... 7
Forside ... 7
Indholdsfortegnelse ... 7
Indledning ... 8
Behandling af den givne problemstilling ... 8
Konklusion ... 9
Dokumentation ... 10
Litteraturliste ... 10
Artikler ... 11
Internettet ... 11
Referencer ... 11
Noter... 11
Citater ... 12
Bilag ... 12
Lay-out, skrift og omfang ... 13
Afslutning... 14
Litteraturliste ... 15
Primær litteratur ... 15
Sekundær litteratur ... 15
Velkommen til University College Lillebælt Kære studerende
Velkommen til University College Lillebælt. Vi håber, du får en god og lærerig tid som studerende ved en af vores mange spændende videreuddannelser. Ikke mindst håber vi, at du finder inspiration og perspektiv i både den viden og de mennesker, du møder; at det kan give dig helt nye vinkler på din hverdag – og dermed øge dine handlemuligheder i praksis. Videreuddannelse hos os er netop rettet mod at skabe øget sammenhæng mellem teori og praksis
Nogle studerende har brug for hjælp til opgaveskrivning ved videreuddannelserne.
Dette hæfte er tænkt som en sådan første håndsrækning. Vi håber, det kan gavne og nytte.
God læselyst
Problemformulering
Det er altid et krævende arbejde at udarbejde en retningsgivende problemformulering. Det er også et af de vigtigste arbejder, når du skal skrive en opgave, fordi den sætter målet for, hvad din opgave skal behandle. Din vejleder kan hjælpe og udfordre dig, men det er dit ansvar at sikre godkendelse af opgavens problemformulering og litteraturliste inden for angivne tidsfrist.
Når du og vejleder er nået til enighed om problemformulering og litteraturliste, der ligger indenfor modulets mål og indholdsbeskrivelse, udfyldes skema til godkendelse af problemformulering. Dette skal underskrives både af dig og af vejlederen. Skemaet med den godkendte problemformulering skal indsættes som side 2 i opgaven, inden denne afleveres.
Skema og dato for seneste frist til godkendelse af problemformulering findes på den elektroniske konference.
Efter du har fået godkendt din problemformulering og litteraturliste, vil du sandsynligvis tilpasse din problemformulering og din litteratur, så det passer med det, du gør i dit arbejde med din problemstilling og i udarbejdelsen af din opgave. Din problemformulering og din litteraturliste er med andre ord foreløbig, da der ofte kan dukke noget op i arbejdet med opgaven, du ikke havde kunnet forudse. Derfor kan den problemformulering, du præsenterer i selve opgaveteksten, godt være justeret i forhold til den, der står på skemaet for den godkendte problemformulering.
Hvad er en problemformulering?
En problemformulering er et spørgsmål om noget, som man ønsker at undersøge med henblik på at finde svar. Problemformuleringen sætter fokus og er retningsgivende for arbejdet med opgaven.
Problemformuleringen skal fremgå tydeligt i opgavens tekst.
En problemformulering behøver ikke at være formuleret som et eller flere spørgsmål, den kan f.eks.
i stedet hedde: ”En argumentation for ….” eller ”På hvilken måde…..”. Men oftest er det nemmest at konkludere på en problemformulering, der er i spørgeform.
Et eksempel kunne være:
Hvad menes der med begrebet rummelighed og hvilke vanskeligheder kan henholdsvis børn og pædagoger opleve ved et øget krav om rummelighed i en børnehave? Hvordan skal pædagogerne håndtere disse vanskeligheder og etablere rummelighed i en børnehave?
Lotte Rienecker skriver følgende om, hvad en problemformulering er:
”et eller flere sammenhængende spørgsmål, der skal besvares Eller
· et eller flere sammenhængende udsagn, der skal
• beskrives, redegøres for – klassificeres
• analyseres – fortolkes (en analyse er en opløsning af noget i dets bestanddele)
• diskuteres, argumenteres for og imod
• syntetiseres (dvs. integreres så flere bidrag hænger sammen)
• vurderes, perspektiveres
• omsættes til handleforskrift”
(Rienecker, 2001)
Uddannelsens indhold og mål
Når du skal skrive en opgave, skal opgaven vise nogle af de kompetencer, du besidder i forbindelse med den uddannelse, der gennemføres. Inden du går i gang med din problemformulering, skal du have fat i Studieordningens mål for det pågældende modul. Problemformuleringen skal give mulighed for at vise kompetencer inden for både uddannelsen generelt og det specifikke modul.
Ved en professionsrettet uddannelse kan der oftest med fordel indgå formuleringer, hvor professionen og evt. også institutionen nævnes: f.eks.: ”hvordan kan pædagogerne i en specialbørnehave …. ”
Problemformulering – stillet som spørgsmål
Vi anbefaler, at du stiller problemformuleringen som spørgsmål – med mindre du er meget dreven til at problemformulere. Med spørgsmål sikrer du dig den bedste styring af dit arbejde.
Du kan med fordel stille åbne spørgsmål i problemformuleringen. Spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej, bliver oftest vanskelige at arbejde undersøgende og diskuterende med. Der fremkommer forskellige typer af problemformulering alt efter hvilke/ hvilket ’hv–ord’, der anvendes.
Typer af problemformuleringer
Der findes forskellige typer af problemformuleringer
Spørgsmål som hvad eller hvilke er problemformuleringer, der giver anledning til at lave et stykke arbejde, der ifølge Rienecker (2001) er:
• beskrivende
• undersøgende, problemidentificerende
• diagnosticerende, klassificerende
Spørgsmål som hvorfor lægger op til et arbejde, der er:
4) forklarende og forstående
Spørgsmål som hvordan og hvorledes lægger op til, at opgaven også bliver:
5) problemløsende 6) interventionsorienteret 7) handlingsanvisende
En problemformulering kan godt indeholde flere af disse spørgsmål, oftest i følgende rækkefølge:
1) Hvad-, hvem, - hvilke er det 2) Hvorfor er det, som det er
3) Hvordan- hvorledes kan der handles/interveneres (Rienecker, 2001, s. 12)
Opgavens struktur
Det er en fordel at være bevidst om, hvordan du strukturerer din opgave. Jo mere bevidst, du er om, hvordan afsnittene i din opgave sættes sammen, jo klarere kan du formidle til din læser.
Nedenfor gives nogle minimumsstandarder. Men selv om du følger disse, er det vigtigt, at du i forhold til din givne opgave overvejer dine afsnits rækkefølge. I de sidste gennemskrivninger bør du overveje, om den struktur du har valgt, er hensigtsmæssig i forhold til opgavens fokus.
Som minimum skal din opgave rumme følgende afsnit:
• Forside
• Skema til godkendt problemformulering (opgavens side 2)
• Indholdsfortegnelse
• Indledning
• Problemformulering
• Behandling af den givne problemstilling
• Konklusion
• Litteraturliste
Af andre mulige afsnit kan nævnes
• Forord
• Perspektivering
• Slutnoter
• Bilag
Nedenfor får du en kort præsentation af hvert af afsnittene – deres funktion i forhold til opgaven som helhed og til de øvrige afsnit.
Forside
Din forside skal som minimum indeholde:
• Titel
• Dit navn og studienr.
• Dato for aflevering
• Modultitel og modulnr
• Vejlederens navn
• Anslag
Indholdsfortegnelse
Formålet med at lave en indholdsfortegnelse er dels at synliggøre din disposition af dit stof; dels at klarlægge de forskellige niveauer, der er i opgaven.
En disposition vil indeholde de enkelte kapitlers overskrifter, eventuelle underoverskrifter og paragraffer samt sidetal
Eksempel på en indholdsfortegnelse:
1. Indledning………..…4
1.1. Baggrund og problemstilling………..4
2. Problemformulering………... 5
2.1. Metode………....5
3 Præsentation ”Hvidbogen” – det empiriske materiale………5
4. Samspil mellem skole og samfund………6
4.1. Den klassiske diskussion……….6
4.2. Durkheim……….7
4.3. Max Weber………..9
4.4. Sammenfatning og diskussion af det klassiske paradigme………..9
4.5. Den moderne diskussion - System og livsverden………..10
4.6. Sammenlignende analyse Habermas kontra Thomas Høyrup………...11
4.7. Sammenfatning af det moderne paradigme………...14
5. Konklusion………14
6. Perspektiver i forholdet mellem skole og samfund………...15
7. Litteraturliste………..………..16 Du kan eventuelt bruge Word til at lave din indholdsfortegnelse. (vælg indsæt, reference, index mm; indholdsfortegnelse)
Indledning
I indledningen introducerer du til din opgave og det problem, du vil arbejde med.
Indledningen kan – i vilkårlig rækkefølge - indeholde:
• redegørelse for emnevalg
• formål med opgaven
• problemformulering
• beskrivelse af problemstilling
• eventuelle hypoteser
• redegørelse for opgavens opbygning
• metode
Afsnittene Problemformulering og Metode kan du vælge at placere for sig selv.
Det er en fordel for din læser, hvis problemformuleringen står, så den er hurtig og tydelig at få øje på. Det er også en fordel for dig selv, så du hele tiden har et klart blik på, hvad du arbejder med.
Behandling af den givne problemstilling
’Behandling af den givne problemstilling’ er ikke en overskrift, du skal bruge i selve opgaven – som f.eks. Indledning og Indholdsfortegnelse.
’Behandling af den givne problemstilling’ er opgavens hovedafsnit. Den indeholder:
• selve behandlingen af problemstillingen vha. bearbejdet litteratur og eventuelt dokumenteret empiri
Behandlingen af problemstillingen kan altså bestå af redegørelse for, analyse af og vurdering af teori og praksis. Det er her, du arbejder med din problemstilling – hvor du redegør for teorier og begreber, analyserer, diskuterer og sammenfatter.
Den konkrete fremgangsmåde og præsentationsform afhænger af den problemstilling, du har valgt.
Det kan undertiden være hensigtsmæssigt at gennemføre delkonklusioner undervejs
Hvis du vil have eksempler på, hvordan det kan gøres i praksis, anbefaler vi dig et besøg på biblioteket – eller bibliotekets database, hvor du kan se, hvordan andre, tidligere studerende har grebet behandlingen af deres problemstilling an.
Konklusion
Konklusionen indeholder:
• et sammendrag af resultaterne fra arbejdet med problemstillingen
• Evt. sammenfatning af delkonklusionerne
• svar på spørgsmål, der er rejst i problemformuleringen.
Læseren skal kunne læse og forstå problemformulering og konklusionen i forlængelse af hinanden.
Som en lakmusprøve på opgavens røde tråd kan du således, inden du afleverer forsøge at læse problemformulering og konklusion i sammenhæng.
Et perspektiverende, handlingsanvisende afsnit kan indgå som en del af konklusionen eller være et afsnit for sig selv. En sådan handlingsanvisning eller perspektiveringen kan indeholde:
• relevante perspektiver og implikationer, der retter sig mod den fortsatte pædagogiske udvikling i forhold til den givne problemstilling
Dokumentation
Det er vigtigt, at du dokumenterer på en velordnet, gennemtænkt og konsekvent måde. At du præcist anfører, hvilken litteratur og hvilke data din problembehandling hviler på.
Det er væsentligt at læseren klart kan se forskel på hvad der er dine egne udsagn og hvad der er citater, parafraseringer og referater. Der er det vigtigt at bruge noter på en systematisk måde.
Litteraturliste
For en læser er det vigtigt hurtigt og præcist at kunne finde ud af, hvor du har dine informationer fra.
Litteraturlisten skal indeholde:
• forfatternavn(e)
• årstal (udgivelsesår)
• titel
• forlag
• udgave (ikke ved 1. udgave) Litteraturlisten kan indeholde:
• udgivelsessted (by)
• ISBN-nummer
• sidetal i alt
• oversætter
Litteraturlisten bør være ordnet alfabetisk efter forfatter Oplysningerne henter du mest nøjagtigt fra bogens titelblad.
Eksempel på en litteraturliste:
Anvendt litteratur
• Kvale, Steinar (2001): Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Hans Reitzel
• Launsø, Laila og Rieper, Oluf (2005): Forskning om og med mennesker, Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskningen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 5.udgave
• Laursen, Per Fibæk (1998): Didaktik og kognition. Gyldendal
• Qvortrup, Lars (2004): Det vidende samfund, Forlaget UP
• Rienecker, Lotte og Jørgensen, Peter Stray (2005): Den gode opgave, opgaveskrivning på videregående uddannelser.. Samfundslitteratur. 3.udgave
Supplerende litteratur
Illeris, Knud (2006): Læring, Roskilde Universitet Forlag
Rienecker, Lotte, Harbo, Thomas, og Jørgensen, Peter Stray (2005): Vejledning, Forlaget Samfundslitteratur
I stedet for betegnelserne anvendt og supplerende litteratur kan du anvende betegnelserne primær og sekundær litteratur.
Artikler
Når der er tale om artikler, er det ikke titlen, men tidsskriftets navn, der fremhæves. Det kan se ud som følger:
Dorf, Hans. (2007): Opdragelse til demokratisk medborgerskab – et paradoks? In: Kvan, Medborgerskab og demokrati nr. 77, Børge Møllers Grafiske Hus, Århus, 2007
Internettet
Hvis der er tale om elektroniske medier, vil der som regel ikke være sidetal, og de kan i øvrigt være forsvundet igen, inden opgaven er afleveret. Det skal derfor skrives således:
Kayes, D. C., Kayes, A., & Kolb, D. A. (2005) ”Experiential learning in teams” hentet på nettet august 2007, http://www.learningfromexperience.com/team-learning/
Referencer
Du kan lave referencer med to metoder. Enten ved at sætte forfatter og årstal i parentes som f.eks.
(Qvortrup, 2004), eller ved at bruge noter. Den metode du vælger, skal du anvende i hele din opgave.
Du skal angive dine kilder. Det er meget vigtigt. Det er din dokumentation for, at udsagn i din opgave bygger på den angivne litteratur.
Til litteratur, hvorfra der citeres, skal der altid henvises med præcis sideangivelse af det pågældende sted.
Til litteratur, der parafraseres vil det også oftest være nødvendigt med præcise sideangivelser.
Litteratur der refereres og omtales skal angives med forfatter og årstal i parentes. F.eks.:
Dette betragtes som en forudsætning for det vidende samfund (Qvortrup, 2004).
Her vises således hen til litteraturlisten, som har den mere præcise beskrivelse af, hvad det er for en publikation, det drejer sig om.
Somme tider forekommer det mere flydende at holde navnet udenfor parentesen. F.eks. således:
Det som Qvortrup (2004) betegner som det vidende samfund, vil her indgå som referenceramme.
Noter
Du skal vælge enten at bruge fodnoter eller slutnoter. Begge dele kan ikke optræde.
Vi anbefaler slutnoter, hvis dine fodnoter fylder så meget, at læsningen vanskeliggøres.
Referencen skal under alle omstændigheder kunne genfindes med udførlige oplysninger i litteraturlisten
Udover at henvise til anvendt litteratur, kan noter også bruges til:
• Underbygge bibliografiske oplysninger
• Krydshenvise
• Underbyggende citat
• Uddybe eller modificere en påstand
• Oversættelse
Citater
Vigtigst er det, at du bruger den samme citatteknik hele vejen igennem din opgave. Det letter læsning – og dermed forståelsen.
Et kort citat kan præsenteres således:
Buch (2002:91) skriver, hvordan en sådan social læringsteori må ses i sammenhæng med den
”historisk producerede og reproducerede samfundsmæssige infrastruktur”, hvorfor det bliver meningsfuldt at inddrage praksis.
Er citatet langt kan du med fordel anvende indrykning og eventuelt også kursiv. Det kan f.eks. se således ud:
Som Bateson (1984:19) udtrykker det:
”Al erfaring er subjektiv. Dette er kun en simpel følge af en påstand, der fremsættes i næste afsnit: At vore hjerner danner de billeder, som vi tror, vi ”opfatter”
Når du anvender direkte citater, skal du angive sidetallet. Det kan enten gøres som ovenfor (Bateson, 1984:19) eller som (Bateson, 1984, s.19) – blot skal det være det samme opgaven igennem.
Angiv altid hvem, der skriver hvad – ikke blot f.eks. ”Flere påstår…”, eller ”Andre har den opfattelse, at…”
Bilag
Som bilag bør kun vedlægges:
• Empiri, du har hentet ind og som du bruger i din opgave – f.eks. spørgeskemaer, upublicerede tests, fragmenter af testmateriale
• Andet væsentligt materiale der kan være vanskeligt eller slet ikke tilgængeligt for vejleder og censor
Vejleder og censor er ikke forpligtet på at læse dine bilag. Husk bilagsnummer, sidetal og evt.
forklarende tekst.
Lay-out, skrift og omfang
• Tænk på, hvordan du bedst formidler i et læsevenligt og overskueligt format
• Vælg letlæselig skrift og skriftstørrelse
• Vælg sigende og passende over- og underoverskrifter
• Brug A4-format
• En normalside = 2600 tegn – incl. Mellemrum
• Begynd at tælle sider fra titelsiden, men udelad sidetal på siderne til efter indholdsfortegnelsen
Du kan få hjælp af Word til at optælle anslag i din opgave. Under Funktioner finder du
Ordoptælling, hvor du skal notere dig Tegn med mellemrum. En opgave på max. 12 normalsider må altså max rumme 31.200 tegn (eksklusive titelblad, indholdsfortegnelse og bilag)
Afslutning
Kære Studerende
Vi håber, dette hæfte har gjort dig en anelse klogere – og kan hjælpe dig både før og under dit arbejde med opgaveskrivning.
Hvis du har gode ideer til, hvor og hvordan hæftet om OPGAVESKRIVNING kan forbedres, hører vi gerne fra dig på mail: Susanne.tellerup@ucl.dk
Vi vil samtidig gøre dig opmærksom på både hæftet om Studieteknikker, vores Studiestøttende kurser og på litteraturlisten, hvor du kan finde supplerende litteratur om opgaveskrivning. Det kan alt sammen forhåbentlig være med til at skabe gode rammer for dine studier ved University College Lillebælt
God lære- og arbejdslyst
Litteraturliste
Primær litteratur
Rienecker, Lotte (2001): Problemformulering på de samfundsvidenskabelige uddannelser.
Samfundslitteratur. 2. udgave
Wien, Charlotte, Elmelund-Præstekær, Christian (2006): Introduktion til informationssøgning – om navigation på informationshavet, Borgen. 2. Udgave
Sekundær litteratur
Nissen, Poul (1998): Om udarbejdelse af videnskabelige tekster. Pædagogisk Psykologisk Forlag Rienecker, Lotte, Harboe Thomas, Jørgensen Peter Stray (2005): Vejledning – en brugsbog for opgave og speciealevejledere på videregående uddannelser, Forlaget Samfundslitteratur
