SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK
Dette værk er downloadet fra
Slægtsforskernes Bibliotek
Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske
Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er
en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.
Støt Slægtsforskernes Bibliotek — Bliv sponsor
Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat
Ophavsret
Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for
husstanden er ulovlig.
Links
Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk
Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk
* 4 *
Kongelig Dansk
Hof- og Stats-Calender
for
Aaret 1849.
Med allernaadigst Privilegium
redigeret, forlagt og udgiven
af
Justitsraad J. P. Trap,
Ridder af Danebrog.
Kjøbenhavn.
Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno.
Tilegnet
Hans Majestæt Kongen
allerunderdanigst
af
Udgiveren.
Indhold.
Side.
Indledning, Momenter af den danske Statistik.
A. Det egentlige Danmark med Slesvig. Holsten og Lauenborg; 1) Beliggenhed og Størelse 1, 2) Naturlig Beskafenhed 2. 3 Befolkning 15 ) Erhverv 17, 6) Forbrug, 38.
B. Færøerne, Island, Grønland, Colonierne Vestindien og Guinea, 38.——44.
I. Det danske Kongehuus . . . I.
II. Udenlandske regjerende Fyrstehuse, danske Gesandter og Consuler i Udlandet, fremmede Magters Gesandter og Consuler i Daymark . . . III.
III. Ridderordenerne Aftryk af den officielle Ridderliste, sluttet 6 Debr 1848.) . . . 1.
De kongelige Ordeners Capitul. 1, Elephant-Ordenen 2, Danebrog-Ordenen 4, Storcommandeurer og Storkors 4, Commandeurer 10, Riddere 18, Danebrogsmænd 58.
IV. Hofstaterne . . . 93.
Kammerherrer 93 (Aftryk af den officielle Liste), Hofjægermestere 98. Kammerjunkere 99 Jægermestere 104. Hofjunkere 104. Jagtjunkere 105, Cabinetsseretariat 106, Overhofmarskallat 106, Staldetaten 109, Capellet 111, Theatret 112, Enkedronningernes Hofstater 113 Prinsernes og Prindsessernes 114, Geheime Conferentsraader 116, Conferentsraader 116, Etatsraader 117, og 119.
V. Hans Majestæt Kongens Statsraad . . . 121.
VI. Rigsforsamling . . . 121.
VII. Ministerierne . . . 127.
Udenrigsmimnsteriet 127, Indenrigsministeriet 127, Finantsministeriet 130, Justitsministeriet 135, Ministeret for Kirke og Undervisningsvæsenet 136, Krigsministeriet 137. Marineministeret 139, VIII. Domstole, provindsielle og locale Autoriteter for Politi og indre Forvaltning o. 141.
Domstole 141, Staffeanstalter 159, Embedsmænd i Kjøbenhavn 160, Stiftsamtmænd og Amtmænd 167. Enbedsmænd Byerne udenfor Kjøbenhavn 168, Medicinalvæsenet 173, Landvæsensembeds¬
mænd m. Fl. 190, Embedsmænd i Vestindien og paa Kysten Guinea 199.
IX. Directe og indirecte Skatters Oppebørsel. Control dermed, Domainer, Regalier, Industrielle og mercantile Foretagender for Statens Regning . . . 203.
Amtsforvalere 203, Toldemhedsmænd 206. Postembedsmænd 215, Godsinspecteurer 219, Forstvæ¬
senet 220. Lotterier 285, grønlandske og færøske Handel 223, Stutteriet 224, Porcelainsfabrik 224.
X. Geistlighed, offentlig Underviisning, Anstalter for Videnskab og Kunst samt lærde Selskaber . . . . 225.
Geistlighed 225. Universitetet 263, Polytechnisk Læreanstalt 267. Sorø Academi 267, Lærde Skoler 268, Examinationscommissoner 271, Seminarier 278, Konstacademiet 276, lærde Selskaber 277.
Xl. Sø-Etaten . . . 285.
XII. Landmilitair-Etaten . . . 295.
Generaler 295, Generaladjutant-Stab 295, Generalstab 296, Ingenieurcorps 296, Artilleribrigade 297, Cavalleri 29h. Infanteri 301, Auditeurer 310, Læger 311, Undervisningsvæsen 319, Vestin¬
diske Tropper 310 Bornholms Milice 320, Kjøbenhavns Borgervæbning 322.
XII. Nationalbanken. 327.
XIV. Pensions-Understøttelses og Forsikkrings-Anstalter. 320.
Klostere 329, Enkekasser og Forsørgelsesanstalter 346, Assurancecompagnier 349, Creditkasse 352,
Reiersenske Fond 352, Classenske Fideicommis 352.
Anhang. 1. Rangfølgen . . . 1.
- II. Fortegnelse over de i Privates Besiddelse værende Grevskaber, Baronier, Stamhuse, Fideicommis¬
godser, complette Sædegaarde samt de ucomplette, der ommeldes i Anordn. 13 Aug. 1841 § 26 mm. 7.
- III. Adelige Familier. . . . 31.
- IV. De Sognekald, til hvilke Private have jus proponendi . . . . 41.
Register, (til Ordenslisten, over Kammerherrer, Personalregister over Geistligheden, Menighedsregister, Sagregister) 45.
See forøvigt Sagregister i Slutningen af Bogen.
Saafremt Omstændighederne tillade det, vil Udgiveren i Løbet af indeværende Aar i et Tillægs¬
hæfte, som Kjøberne af Statscalenderen for 1849 ville kunne erholde uden særskilt Betaling, meddele en Fortegnelse over Embedsmændene i Slesvig, ligesom og over de vigtigste i Holsteen og Lauenborg, hvilken Fortegnelse han ifølge Forholdene ikke nu har kunnet optage i Calenderen.
Ligeledes vil Udgiveren saavidt mueligt i dette Tillægshæfte give en Meddelelse om den danske Armees Officerers Fordeling ved de forskjellige Regimenter og Batailloner hvortil han formedelst de hyppige Omflytninger fra Corps til Corps nu ikke har seet sig istand, ligesom han i det
Hele taget for Landmilitair=Etatens Vedkommende har maattet indskrænke sig til at give efter
Anciennitetsfølge ordnede Lister over de Officerer, der nu ere til activ Tjeneste i den danske Armee.
Forklaring over forkortede Betegnelser.
NederlandskeLøve Orden N.L.1.2.3.
A.
Egekrone Orden N.E. Kr.1.2.“2.3.*0
Indenlandske Ordener og Hæderstegn.
Norske St.Olafs Orden N.St.O.1.2.3.
Riddere af Elefanten betegnes ved R.E. OldenborgskeHuus og Fortjeneste OrdenO.H.&F.1.2.3.4.
Storcommandeur af Danebrogordenen S.C.* Portugisiske
Christus Orden P.Chr. 1.2.3.
Storkors af samme Orden S. K.* Johannes af Jerusalem P.J. af J.
Commandeur af samme Orden C.* Såo Bento d'Avis P.S.B.A.1.2.3.
Ridder af samme Orden R.“ Unfangelses=Ordenen af Villa Vicosa. P.V. V.
Danebrogsmændenes Hæderstegn D. M. Taarn og Sværdordenen P.T.& S.1.2.3.
Medaille for Slaget 2den April 1801 H.T. Preussiske sorte Ørn Pr. S.Ö.
Fortienestemedaille F.M. Røde Ørn Pr.R.Ö.1.2. 2.3.4.O 10
Medaille for ædel Daad M. F. æ. D.
pro merjtis.Pr. pr. mer.
Johanniter OrdenPr. I.
RussiskeSt. Andreas Orden R.St.Andr.
B.
— Alexander Newsky R.A.N.
Udenlandske Ordener. Hvide Ørn R.H.Ö.
(De ved flere Ridderordener anførte Tal betegne i Re¬ — St. Georgs Orden R.St.G.1.2.3.4.
gelen Ordensklassen;* og mindre Tal særegne Af¬
— Wladimir Orden R.W. 1.2.3.4.delinger af denne.) — St. Anna Orden R.St.A.1.2.3.4.
Stanislaus Orden R.Stan. 1.2.3.
Anhaltske Albrecht der Bär Orden A.A.B.1.2.3.
Sachsen=Weimarske hvide Falke=Orden S.H.F.1.2.3.
Badenske Zähringer Løve Orden B.Z.L.1.2.1.2.2.3.
SachsiskeErnestinske Huus=Orden S.E.H.1.2.3.
Belgiske Leopolds Orden B.L.1.2.3.4.5.
Sardinske
Brasilianske Rosa Orden Br.R.1.2.3.4.5.6.
St. Mauritz og Lazarus Orden S.M.&L.1.2.3.
Sicilianske
Sydkors Orden Br. S.K.1.2.3.4. Januarii Orden S.J.
9 40*
San Ferdinands S. San. F.1.2.3.
Brunsvigske Løve Orden Br. L.1.2.“2.3.
Æreslegions Orden F.E.L.1.2.3.4.5. Frants den Førstes Orden S.F.I.1.2.3.
Franske
SpanskeCarl d. 3dies Orden Sp.C.III.1.2.“2.3.
Orden pour le merite militaire F.M.M.
Lilie Orden F.L.il. Isabella d. Katholskes Orden Sp.I. K.1.2. 2.3.*0
Storbritanniske Bad=Orden St.B.1.2.3.
Louis Orden F. Louis.
Svenske Seraphimer Orden S. Sph.
Græske Frelserens Orden Gr. Fr.1.2.3.4.5.
Hannoverske Guelfe Orden H.G.1.2.3.4.5. Nordstjerne Orden S.N.1.2.3.
Sværdorden S. Sv.1.2.3.
Fortjeneste Orden H.F.
Hessiske
0) *) Vasa Orden S.V.1.2.3.
Gyldne Løve Orden H.G.L.1.2.“2.3.
TyrkiskeNishani Iftichar T.N.I.
Hessen=Darmstadske Huus=Orden H.D.H.
Ungarske St. Stephans Orden U. St. St.1.2.3.
Ludvigs=Orden H.D.L.1.2.“2.3.1.3.2.
Østerrigske Leopolds Orden Ö.L.1.2.3.
Maltheser Orden Malt.
Nederlandske militaire Wilhelms Orden N.M.W. 1.2.3.1.3.2. Jernkrone Orden Ö. J.Kr.1.2.3.
De med danske Ordener decorerede Personers fulde Titel og Fornavn findes paa
det Sted, hvor de førstegang anføres paa den med Navneregister (Register Pag. 1) forsynede Or¬densliste. Paa samme Maade ere Fortegnelserne over Kammerherrer (Pag. 93—98), Hofjæger¬
mestere (Pag. 98 & 99), Kammerjunkere (Pag. 99 —104), Jægermestere 104, Hofjunkere (Pag. 104&a; 105), Jagtjunkere (Pag. 105 & 106), Gehetmeconferentsraader (Pag. 116), Conferentsraaader (Pag.
116&ap 117), Etatsraader (Pag. 117&4118 og 119 & 120), og Generalkrigscommissairer (Pag. 118 & 119)
completterede, dog kun forsaavidt disse ikke allerede ere anførte paa Ordenslisten. Ved alle øvrige i Calenderen forekommende Personer findes i Regelen deres Fornavne og fulde Titler gjentagne paa hvert Sted de ere nævnte.Af de i Parenthes satte Tal antyder Romertallet den Rangelasse og det derefter satte arabiske Tal de No. i
Classen, Vedkommende indtager.Nogle Momenter af den danske Statistik.
A. Det egentlige Danmark med Slegvig, Holsteen og Lauenborg.
B. Færøerne, Island, Grønland, Colonierne i Vestindien og Guinea.
A.
1. Beliggenhed og Størrelse.
De under A. nævnte Lande, der bestaae af nogle større og flere mindre Øer i Østersøen og Katte¬
gattet, den Halvøe, som udstrækker sig mellem disse Have og Vesterhavet indtil Bredderne af Elben, Delvenau, Schallsø, Ratzeborg Sø og Wackenitz, og de nærmest langs Vestkysten af denne Halvø lig¬
gende Øer i Vesterhavet, ligge mellem 53° 22' 42“ og 57° 44' 52“ nordlig Brede, og mellem 25° 44' 27“ og 32° 51' 49“ østlig Længde. Den største Udstrækning fra Nord til Syd er saaledes
55
4° 22' 10“ eller 643 danske Mile, altsaa omtrent 217 af Afstanden mellem Nordpolen og Æquator.
Den længste Dag er i den nordligste Stad, Skagen, 17 Timer 47 Min., i den sydligste, Lauenborg, 16 T. 46 M.; den korteste Dag i Skagen 6 T. 13 M., i Lauenborg 7 T. 14 M. Afstanden fra det østligste Punct, Christiansø til det vestligste, Blaavandshuk, 7° 7' 22“, eller omtrent 60 Mile, bevirker, idet 15 Time eller 4 Minuter i Tidsmaal svarer til en Grad i Længdemaal, at det bliver mellem 28 og 29 Minuter tidligere Dag paa det førstnævnte Sted end paa det sidstnævnte.
Kongeriget Danmarks Fladeindhold er ialt 6913 geographiske □ Mile, af hvilke de 4562 □ Mile falde paa Nørrejyllands Fastland og de 235 □ Mile paa Øerne, og blandt disse paa Sjælland med tilliggende Smaaøer 1274 □ M., paa Fyen med omgivende mindre Øer 601 □ M., Lolland med Smaaøer 214 □ M., Falster 84 □ M., Bornholm 104 □ M.
Hertugdømmet Slesvig*) har et Fladeindhold af 165½ geographiske □ Mile.
Uagtet Eideren er Grændseflod imellem Slesvig og Holsteen, er dog hele Staden Rendsborg, der gjen¬
nemskjæres
af denne, og 6 nordenfor denne liggende Landsbyer i administrativ Henseende henlagte til
Holsteen,under hvis Fladeindhold disse Districter (14 □ M.) medregnes. De i Slesvig beliggende, til Nørrejylland henhørende Enclaver (5 □ M.), ere ikke indbefattede i de fornævnte 1654 □ M., af hvilke 5½ □ M. falde paa Als, 3 paa Femern, 1½ paa Ærø og 1¼ paa Pellworm.
Hertugdømmet Holsteen har et Fladeindhold af 154¾ geographiske Qvadratmile, eller naar fornævnte Districter nordfor Eideren fraregnes. 153¼ g. □ M.
Hertugdømmet Lauenborg anslaaes i Fladeindhold til 19 geographiske □ Mile.
Ved at sammenlægge de fornævnte Arealangivelser, navnlig Kongeriget Danmark . . 691¾ g. □ M.
Slesvig .. 165½ Hertugdømmet
Holsteen 154¾
Lauenborg. 19udkommer 1031 g. □ M,
som Størrelsen for Hovedgruppen af de Kongen af Danmarks Scepter underlagte Lande.
*) Det almindelige Landskjel mellem Nørre=Jylland og Slesvig gaaer sønden for Kolding By mellem Vonsild og Seest Marker, omkring Fobeslet og Øddis Skove ned til Kongeaaen, som da videre gjør Hovedskjellet ud til Vesterhavet.
2
2. Naturlig Beskaffenhed.
a. Havet.
Havet beskyller Danmarks og Hertugdømmernes Kyster i en Udstrækning af halvottende Hun¬
drede Mile, giver dem Form og Hovedeiendommelighed, udøver en væsentlig Indflydelse paa Dunstkredsen, dens Strømninger og Climaet i det Hele, og aabner en let Vei for den indre Samfærdsel og Deeltagelse i Verdenshandelen. Saavel med Hensyn hertil som fordi de udstrakie Kysters Natur alene kan opfattes Forbindelse med de tilstødende Farvandes, maa Beskrivelsen af disse Landes naturlige Beskaffenhed begynde med Skildring af de omgivende Have.
Blandt disse har vel Nordsøen det største Fladeindhold, men om end Vesterhavet — det danske Navn for den Deel af Nordsøen, der beskyller de danske Strande — har skaaret dyht ind i den jydske, slesvigske og holsteenske Kyst og frembyder den nærmeste Vei til de vigtigste fremmede Handelslande, gjennemskærer det dog ikke saaledes Landet eller er af den Vigtighed for den indre Samfærdsel, som Østersøen med dens trende Udløb, Sundet og Belterne, samt Kattegattet.
a) Østersøen, Sundet og Belterne.
Geognostiske Forskninger have ledet til den Anskuelse — som bestyrkes ved de danske Øers og Øsamlingers mod Syden kiledannede, samt Sundets og Belternes tragtdannede Form, saavelsom ved
Dannelsen og Veskaffenheden af Østersøens Kyster og de Bugter og Fjorde, som gaae ind i Landet fra dette Hav og Kattegattets sydvestlige Deel — at Østersøen i Fortiden har været aflukket fra eller kun ved udstrømmende Floder forbunden med Nordsøen, og at de danske Øer saaledes have været land¬
faste saavel indbyrdes som med Jylland, Skaane, samt med Østersøens sydlige Kyster. Ved en Vand¬
flod, som man har kaldet den baltiske, og som antages fremkaldt ved Hævning af Østersøens nord¬
ostlige Kystlande, synes den i Søbækkenets sydvestlige Ende sammenpressede Vandmasse at have revet Bornholm fra Skaane, dannet Østersøens nærværende sydlige Kystlinie med de dybtindskaarne Bugter og hæmmet af de sydlige Kystlande ligeledes at have indskaaret Bugterne paa Sjællands Østkyst, Smaa¬
landenes og den fyenske Øgaard og endelig at have udgydt sig gjennem Sundet og begge Belterne, ved hvilke sidstes Gjennembrud Samsø er bleven afskaaret fra Sjælland, Fyen og Jylland, de jydske Fjorde og Vige, indtil Ebeltoft Vig dannede, Østkysten af Mols afskaaren og muligen Læsø Rende opstaaet.
Men endnu har Østersøen i flere Henseender Charakteren af et Indrehav. Dens Vand indeholder kun lidet over 157 Salt, medens Nordsøen indeholder 15. Ebbe og Flod, der allerede er mindre betydelig og regelbunden i Kattegattet, paa Grund af Vindens og Strømmens overveiende Indflydelse, men atter spores tydeligere i de mere indknebne Løb i Belterne, Øgaardene og Sundet, i hvilket sidste den dog i fuldkommen Magsveir kun frembringer en Forskjel af faa Tommer i Vandstanden, bliver i Østersøen næsten ukjendelig. Derimod mærkes her den Forskjel mellem Høivande og Lavvande, som er en Følge af Vandets Indstrømmen fra Nordsøen (Nordenvande, Floden) eller dets Udløb af Østersøen (Søndenvande, Strømmen). Søndenvande finder i Gjennemsnit Sted i z af Aaret, Nordenvande i 3;
men i December og Januar har Søndenvande størst Overvægt (som 7: 2), hvorimod det i Juni, August og November kun er dobbelt saa hyppigt som Nordenvande. Afverlingen beroer fornemmelig paa Vindforholdene, idet Nordvest, som driver Nordsøens Vand ind i Kattegattet og de dermed for¬
bundne Løb, i de fleste af disse giver høiest Vandstand, Østenvind den laveste. Spillerummet for Vand¬
standen er i Kjøbenhavn 8½ Fod. Iøvrigt stille disse Forhold sig noget forskjellige ved de forskjellige Kyster og i de forskjellige Løb.
Østersøen tilfryser ofte midt om Vinteren langs Kysterne og i dens hele nordøstlige Deel.
Drivisen viser sig sjældent før Nytaar, men kan endnu i April træffes i Kattegattet, hvorhen den i stor Mængde føres fra Østersøen, især igjennem stoxe Belt, men hvor den iøvrigt i Reglen har tabt sin Skærekraft.
I den vestlige Deel af Østersøen, 5 Mile fra den nærmeste svenske Kyst og 12½ M. fra den pommerske og 18 Mile fra Møens Klint ligger Bornholm og nordost for den i 2½ Miils Afstand
Ertholmene, af hvilket de med en Flaadebro forbundne Christiansholm og Frederiksholm danne Sø¬
fæstningen Christiansø og i det mellemliggende Sund en tryg Havn af 2den Klasse (ↄ: fra 18—22 Fod, for Fregatter og de største Koffardiskibe), men af indskrænket Omfang.
Kjøgebugt, Øresund. Mellem Falsterbo lave Sandodde ved Sverrigs sydvestligste Deel
og Stevns 64—120 Fod høie Klint, skærer Østersøen op i N. V. og danner Kjøgebugt, der
3
har en jevnt aftagende Dybde fra 7 til 4 Favne, samt lavere paa den temmelig brede Landgrund, og derhos god Holdebund, saa at den kan betragtes som en stor Rhed.
Fra Kjøgebugt gaaer Kallebodftrand op til Kjøbenhavn mellem Sjælland og Amager i den smalle 11—12 Fod dybe Sorte Rende indtil Strandegaard og derfra i en tildeels udgravet 6—7
Fod dyb Rende ind i Stadens Havn.
Ved Drogdens Fyrskib, der ligger mellem Øerne Amager og Saltholm, begynder Sundet, som mod Nord begrændses af en Linie fra Kullen til Sjællands nordligste Pynt Gilberghoved. Strøm¬
men løber i godt stille Veir jevnt over hele Sundet 1—1½ Miil i Timen. Søndenvande følger først og stærkest danske Kyst, Nordenvande svenske Kyst. Sundets sydlige Indløb deles ved Saltholm i tvende Render, Flinterenden og Drogden, men da Flinterenden er meget snever og har høist farlige Grunde, benyttes den kun af faa andre Skibe, end dem, der høre hjemme i Malmø, hvorimod Drog¬
den maa betragtes som Sundets Hovedindløb. Mod Nordenden af Amager deles Drogden ved den 3 M. lange, 1 M. brede Middelgrund med 10 Fods Vand i det 7—9½ Favn dybe Hollænderdyb, der er Hovedløbet for Sundfarten, og i Kongedybet, der har 6—9 Favne Vand, og hvis nordlige Deel, Renden, danner Kjøbenhavns ydre Rhed, ligesom dets Fortsættelse, Kroneløbet, ved den fra Siælland udskydende Grund Stubben med 11 Fod Vand, og den fra Amager udskydende Grund Revshale, paa hvilken Batteriet Trekroner med en 10 Fods dyb Havn er anlagt, danner Stadens indre Rhed eller ydre Havn, hvis største Dybde er 22 Fod. Kjøbenhavns indre Havn er af 1ste Klasse og meget rummelig. Fra denne Stad gaaer Sundet med en Dybde af 5—7 Favne (paa Taarbeks Flak 3 Favne) op til Hveen, under hvis høie Nordøstkyst findes den største Dybde i Sundet 25 Favne, og som deler Farvandet i to Løb, det dybere østlige og det for Seiladsen bekvemmere vestlige.
Fra Hveens Nordside begynder det egentlige Øresund, hvis Nordgrændse regnes ved Nakkehoved Fyr, og som i sit snevre Løb mellem den mørke og høiere svenske og den grønne, lavbakkede, skovbevorne danske Kyst, har en Dybde af 16—20 Favne. Hele Sundet søndenfor Kronborg Pynten maa ansees
som en stor Rhed, og navnlig er dette Tilfældet med den nordligste Deel, Helsingøers Rhed. Hel¬
singøers Havn har 16 Fods Dybde.
Præstøbugt, Grønsund, Guldborgsund. Sønden for Stevns Klint danner Østersøen Præstø Bugten med 4—8 Favne Vand udenfor Landgrunden. Af de Løb, som mellem Sjælland og Møen, forbi Øen Nyord med flere Holme, føre ind til Smaalandenes Øgaard, er det vigtigste Bøgestrømmen, som kan befares af Fartøier med 7 Fods Dybgaaende; men med Sikkerhed til alle Tider kun med 6 Fods. Udfor Møens høie Klint ligge flere Steengrunde paa indtil 7 og 11 Fod.
Ved Madses Klint paa Øens Sydvestende skærer Grøndsund ind mellem Møen og Falster. Dette vigtige Sund, der er Hovednøglen til de danske Indrefarvande, har 3 Løb, alle af mindst 12 Fods Dybde, og som føre mellem farlige Grunde. Fra Falsters Østpynt Hestehoved er Kysten høi indtil Veggerløse ved Bøtø Nor, som ved lave Sandklitter skilles fra Østersøen, og hvis Udløb kun har 1 Fods Dybde. Fra Øens Sydspids, Gjedserodde, udskyder i Sydøst det meget smalle, over 1 Miil lange Gjed ser Rev. Herfra gaaer mod Nord og Nordvest det smalle, paa flere Steder kun 7—11 Fod dybe Guldborgsund ind imellem Lolland og Falster, samt op til Smaalandenes Øgaard. Lol¬
lands Sydkyst, paa hvilken findes den side, med mange Smaaøer opfyldte Rødby Fjord, er omgivet af Sandgrunde, af hvilke Rødsand endog paa sine Steder ikke er overflydt.
Neustadter Bugten, Kieler Bugten, Flensborg Fjord. Mellem Gjedser, Rødsand, den holsteenske og meklenborgske Kyst danner Østersøen den store Neustadter Bugt med Femern,
af samme Navn indenfor Pelzerhage.
Rheden
Den holsteenske Kyst nord og syd for Neustadt er i det Hele reen, hvilket ogsaa er Tilfældet med Østkysten af Femern indtil Puttgaardens Rev paa Øens Nordostpynt. Mellem Holsteen og
gaaer det tildeels kun 11 Fod dybe Femersund.
Femern
Østersøens vestligste Bugt, mellem Femern, den holsteenske og slesvigske Kyst og den fynske Øgaard, fører Navn af Kielerbugten. Den hele sydlige Deel af denne Bugt, mellem Femern og
Kielerfjord benævntes forhen Colberger Heide, men efterat der paa denne Strækning er anlagt en under Høilandet ved Hohwacht, kaldes den indre Deel af Bugten, Hohwacht Bugten.
Ladeplads
Mellem Holsteens steile Landgrund ved Stein og Labø, samt den fra den slesvigske Haløv Wohld udstrækkende Flakning, skærer Kielerfjord ind med et bredt og reent Dyb af 9—10 dänisch
Favne i Mundingen og overflødig Dybde for alle Skibe ind til Byen. Paa Fiordens vestre Bred ved
Holtenau er Indløbet til den slesvig=holsteenske Kanal, der kan befares af Søskibe; de lovbestemte
Dimensioner for de Skibe, der maae passere Kanalen, ere for Længden 100 Fod, Breden 27 Fod
4
1 Tomme, Dybgaaende 9 Fod 4 Tommer, Alt holsteensk Maal, men med Lods skeer Passage indtil 10 Fods Dybgaaende.
Fra Kieler=Bugten strækker sig Eckernförde aabne og dybe Fjord og den 5 Mile lange men smalle, paa sine Steder kun 7—8 Fod dybe Slie eller Sliefjord ind mellem de frugtbare Halvøer dänisch Wohld, Schwansen og Angeln.
Mellem Birknakke, Anglens nordøstligste Punct, og Sydøstpynten af Als Poels Huk skyder Flensborgerfjord ind, hvis indre egentlige Fjordløb begrændses af Habernæs og Borris¬
den store
hoved, men hvis ydre ved Grunde og høie Landtunger indsluttede Deel ogsaa giver god Beskyt for Skibsfarten.
Lille Belt. Flensborgfjorden er Østersøens vestligste Bugt. Lillebelts Sydgrændse regnes fra Poels Huk paa Als og Veinæs eller Ærøs Sydspidse, dets Nordgrændse fra Æbelø ved Fyen til Biørnsknude ved Veilefjord. Dybden, der i Østersøen mellem Sliminde og Størebelt er 12 Favne, tiltager i Lillebelt mellem Als og Ærø samt Lyø indtil 19 Favne, aftager derpaa, men stiger i Beltets
snevre Nordende atter til henved 20 Favne. Beltets Sydende er reen indtil Lyø, der med Ærø dannerVestgrændsen for den fynske Øgaard. Udenfor Midten af Als ligge mod Nord mellem denne Ø og
Fyen flere landløse Grunde og som dele Farvandet i det snevre vestre og det bredere østre Løb, fra hvilket sidste Hellenæs Bugten skærer ind imellem Hellenæs og Hornenæs; her findes Færgestedet Bøiden, hvorfra er 13 Miils Overfart til Fynshaff paa Als. Paa Slesvigs Side skærer den rene og dybe Apenrade Fjord sig 11 Miil ind i Landet, ved det dybe Alssund, der danner Nordborg Fjord
samt den dybe og sikkre Augustenborg Fjord, staaer den i Forbindelse med Flensborg Fjord. Nord herfor mellem Knudshoved paa Slesvigs Kyst og Hellenæs paa Fyens naaer Beltet sin største Brede, henved 3 Mile, men aftager derfra mod Nord, deelt i flere Løb, ved en Mængde med Grunde omgivne Øer, hvoriblandt Aarø, Baagø, Brandsø og Fænø ere de betydeligste. Ved det meget benyttede Færgested mellem Assens og Aarøesund er Overfarten henved 2 Mile, men i det mellem Jyllands systostligste og Fyens nordvestligste for største Delen høie Kyster dannede smalle 1½ Miil lange bugtede Løb, der i Almindelighed kaldes Middelfart=Sundet, hvor Strømmen gaaer yderst voldsomt under For¬
hold, der ere analoge med dem i Øresund, er Breden kun fra 1000 til 4000 Alen, navnlig mellem Middelfart og Snoghøi 1200 Alen og mellem Strib og Fredericia 2400 Alen. Herfra breder Beltet sig igjen og har ved dets Udløb i Kattegattet en Brede af omtrent 2 Miil. Ogsaa dets nordligere Deel danner flere Fjorde og Vige, saaledes mod Øst den smalle, 2½ Miil lange men kun lidet dybe Haderslev Fjord og den ogsaa for større Handelsskibe seilbare 1½ Miil lange Kolding Fjord og den 2 Mile lange, temmelig dybe Veile Fjord. Mod Vest mærkes især den ved Odden Fonsskov dannede
Gamborg Fjord, hvis ydre Deel afgiver en Vinterhavn endog for de største Skibe.
Indrehavet mellem Fyen, Æro og Langeland. Sydsiden af Fyen danner rred de for samme liggende Øer en Øgaard, der mod Vest begrændses af Lyø og Ærø, mod Øst af Langeland.
De vigtigste Løb gaae langs fyenske Kyst eller de nærmest dermed forbundne Øer. Farvandet maa deels betragtes som henhørende til Lille= og deels til Storebelt, hvis Hovedforeningsløb er det 24—5 Favne dybe Svendborgsund mellem Taasinge og Fyen med Thurø. Farvandet paa Vestsiden af Lange¬
land er en Deel af Storebelt, som langs Østkysten af Fyen indenfor den fra Langeland op imod Ny¬
borg udskydende Række af Grunde har et Løb paa 5—10 Favne. Fra Ristinge paa Langeland skyder Landgrunden over til Ærø og danner et Flak, paa hvilket kun findes 7—8 Fods Dybde. Der¬
imod gaaer der et vigtigt Løb saavel til Rudkjøbing som til Marstal paa Ærø gjennem Mørkedybet, som, mellem Hjortø og Birkholm paa den ene Side og den med Ommelshoved paa Ærø forbundne Egholm paa den anden, har en Dybde af 2—7 Favne.
Storebelt. Ligeoverfor Colbergerheide gaaer Storebelt op mellem Langeland og Fyen, indtil Fynshoved, paa den ene Side og Lolland samt Sjælland, indtil Refsnæs, paa den anden Side.
sydlige Deel, Langelandsbeltet, har en Dybde fra 4— 21 Favne og paa Østkysten af Lange¬
Dets
hvor Strømmen gaaer haardt, kun eet Landingssted, Spodsbjergbro, hvorfra er en 2 Miles
land,Fart til Taars paa Lolland. Mellem Taars og Halvøen Albuen skærer Nakskov Fjord ind, der i det Hele er grund. Mellem Stoense paa Langeland og den midt i Beltet beliggende, indtil 84 Fod høie, af Rev og Flak med Kalk og Steen omgivne Holm Sprogø strækker sig en Række af Holme, lave Grunde og Steenpuller, mellem hvilke dog findes flere Løb, navnlig det for Farten paa Svendborg
Sund almindelig benyttede Smørstakkeløb paa 12—14 Fod, og Kobberdybet paa 17—18 Fod.
Sprogø selv deler Beltet i Vesterrenden og Østerrenden, der begge ere tilgængelige for Skibe
af enhver Størrelse. Overfarten fra Nyborg ved Nyborgfjord til Korsøer er 33 Miil, men fra
Postbygningen paa Knudshoved, hvorfra Overfarten skeer i Jisvintre, er Afstanden til Sprogø kun
1 Miil, og ligesaalangt er der fra denne Ø til Revhuset paa Halskov. Omtrent midt imellem
5
Reersø og Romsø ligger Elephantgrunden, der mod Sydenden kun har 10 —11 Fod Vand, hvorimod under dens Nordende haves 14—16 Favne. Romsø selv er omgivet af Flak, Rev og Steenrøser, men adskilt fra Fyen ved et meget godt Løb paa 4 Favne. Søndenfor Romso danner Kysten af Fyen den 5—7 Favne dybe Kjerteminde Bugt. Jammerlandsbugten, mellem Reersø, Asnæs og de udenfor Kysten liggende Lysegrunde, har en Dybde fra 3—7 Favne. Mellem Halvøerne Refsnæs og Asnæs skærer Kallundborg Fjord ind, dannende en Sommerhavn af 1ste Klasse paa 4—7 Favne Vand indtil Gisseløre Pynt. Den sjællandske Kyst syd for Korsør skilles fra
Øerne Egholm og Agersø ved det indtil 20 Favne dybe Agersøsund, i hvilket den smalle og kun lidet dybe Skjelskjør Fjord udmunder. Mellem sidstnævnte Ø og den sydvest derfor liggende Omø
gaaer Omøsund, der har en Dybde af indtil 20 Favne, men en meget hæftig, regelmæssig hver 6te Time skiftende Strøm og paa det smalleste Sted mellem Grundene ikkun en Brede af 1120 Alen.
Syd for Omø er det almindelig benyttede Løb paa 11 Fod, men syd herfor strækker sig Omø Tofte, med indtil 2—3 Fod Vand, i en Længde af omtrent 3 Miil, og sydlig herfor ligge Staal¬
grundene, paa begge Sider af hvilke der vel findes Løb for Skibe af enhver Størrelse, men af saa¬
dan Beskaffenhed, at kun Skibe paa 11 Fod med Sikkerhed kunne passere mellem Lolland og Omø.
Vordingborgbugten. Disse Løb paa begge Sider af Staalgrundene, Omøsund, Agersø¬
sund, Guldborgsund, Grønsund, samt Ulfsund mellem Sjælland og Møen, danne Adgangene til Smaa¬
landenes forøvrigt af Sjælland, Møen, Lolland og Falster omgivne Øgaard eller Vordingborg¬
bugten, hvis udstrakte Grunde gjennemskæres af forskjellige, for største Delen kun for mindre Skibe seilbare Løb og Render. Blandt Bugtens talrige Øer (af de Søfarende benævnede Smaalandene) mærkes især Baagø, Fæyø, Fæmø og Askø.
6) Kattegattet.
Dettes Forhold med Hensyn til Ebbe og Flod m. m. er alt omhandlet ved Ostersøen. Det begrændses mod Nord af en Linie dragen fra Skagen til Marstrand (9 Mile), mod Øst af Sverrigs med fremragende Klipper og skjulte Skjær omgivne Kyst, mod Syd af Sundet og Belterne samt Sjæl¬
land og Fyen, og mod Vest af Jylland. Dets største Dybde, 20—40 Favne, har det i dets østlige Deel, langs med Svenske Kyst (Østerløbet), hvilken Dybde kun afbrydes af enkelte Sandbanker, blandt hvilke den meest udstrakte er store Middelgrund med indtil 5½ Favnes Dybde. Vestsiden af dette dybe østlige Løb begrændses af et fra Nørre=Jylland udskydende Sandflak, paa hvis Østkant Øerne Læsø og Anholt samt Lysegrunden og Hesselø ligge, og som i Almindelighed kun har en Dybde af 4—10 Favne, saa at hele Flakket kan ansees som en umaadelig stor, med Magsveir god og endog i uroligt
Veir tjenlig Rhed, der dog er belagt med Rækker af Rev og Grunde, samt navnlig i dets sydlige Ende gjennemskaaret af dybere Løb. Over dette store Flak indenfor de med talrige Rev og Grunde omgivne Øer Læsø og Anholt gaaer Kattegattets vestlige Løb, der under visse Forhold baade med Hensyn til Strømsætning, Beskyt mod Vinden, ledende Landmærker og talrige Ankerpladse har store Fordele for det østlige Løb. Den lave sandige Kyst er her, ligesom den jydske Vestkyst, dækket med tre parallelt¬
løbende Sandrevler. Fra det høie Land ved Frederikshavn (hvis gode, især for havarerede Skibe vig¬
tige Havn har 14 Fods Dybde) udskyder et Flak næsten 1 Miil fra Kysten, paa hvis yderste Ende ligge Hirtsholmene. Paa Jyllands Østkyst, hvis nordlige Deel er heelt igjennem besat med Sand¬
grunde af forskjellig Dybde, mærkes: Limfjorden med en Brede ved Mundingen af 1800 Fod og
en Dybde paa Barren af 10—103 Fod, saa at kun Skibe af 10 Fods Dykgaaende kunne befare Fjorden. Indenfor Barren er 4—7 Favne og Ankerplads ved Hals, samt Havne i Egensedyb paa 8—10 Fod og i Bløden. Mellem Hals og Aalborg er Fjorden reen med 4—8 Favnes Dybde og steil Landgrund. Ogsaa ovenfor Aalborg er Fjorden i det Hele dyb, nemlig fra 4—10 eller flere Favne i de fleste Sunde, og fra 3—7 Favne paa Bredningerne; dog ere Bygholm Veile og Nibe Bredning, navnlig dennes vestre Deel, aldeles lavvandede, og Fjordens Hovedløb, der vest for Nibe, gjennem Draget, Hagedybet og Svælget kun har en Dybde fra 15—7 Fod, spærres ved Løg¬
stør af en 1800 Fod bred Barre, som, med større Dybgaaende end 34 Fod, kun kan passeres ved Lætning. Fjordens vestlige i 1825 af Havet gjennembrudte Indløb Aggerminde har nu en Dybde af 8 Fod, men paa Fjordgrunden dog som oftest 1—2 Fod mindre. Mariager Fjord gaaer ind mellem udstrakte Landgrunde i en meget smal Rende med 8 Fods Dybde paa Varren og af¬
giver Vinterhavn for denne Dybde. Paa den 4 Mile lange Randers Fjord kunne kun Skibe, der
ikke stikke over 9 Fod, gaae op til Randers. Den syd for Randers Fjord udgaaende Halvø, ved hvis Kyst
ligger den af Grunde omgivne høie Holm Hjelm, danner paa sin Sydside flere meget dybe Vige,
6
saasom Ebeltoft Vig, Begtrup Vig og Kalø Vig, fra hvilken igjen udgaaer Knebelvig, der med et Ind¬
løb af 900 Fods Brede har en Dybde af 4—7 Favne og saaledes er en naturlig Vinterhavn af 1ste Klasse. Mellem Sydspidsen af denne Halvø, Slettehage, og Nordpynten af Samsø, Issehoved, ligger det store landløse Middelflak med en tør Sandrevle, Middelgrunden og den farlige Lillegrund. Lige¬
ledes udskyder fra Dyngbyhoved mod Øst en med smalle, men dybe Løb gjennemskaaren Række af Grunde over til Thunø, hvis Landgrunde afgive gode Ankerpladse paa 24—5 Favne. Endelig stræk¬
ker frä Hov Huk og Søby Hage en Gruppe Grunde over mod Samsø. Herindenfor skyder Horsens Fjord ind mellem Hundshage og Gyllingnæs med aftagende Dybde og Brede op mod Byen Horsens.
I den sydvestlige Deel af Kattegattet er langs med Samsøes østlige, sydlige og vest¬
—
lige Sider reent Farvand, indtil en Dybde af 16—22 Favne mellem Svanegrunden og det Samsø¬
bugtens sydlige Side, Sælvig, dannende Ringebjerg Sand. Østenfor Samsø i Retningen af Hassel¬
øre og Refsnæs, samt parallelt hermed i Retningen af Hjelm ligge tvende Rækker af Holme og Grunde, men saavel mellem disse to Linier, som mellem de enkelte Øer og Grunde findes seilbare Løb for Skibe af alle Størrelser. Mellem Samsø og Fynshoved, i Linie med Romsø, ligger den farlige Grund Bolsaxen med 4—5 Fod Vand. Bugten paa fyenske Kyst mellem Hindsholm og Sletten har 6 —10 Favne Vand og herfra gaaer Odense Fjord ind mellem den lave Landtunge Hals paa Vestsiden og
den høie Halvø Skoven, dannende en Sommerhavn paa 17 Fod, og en Vinterhavn ved Klin¬
tebjerg paa 15 Fod, hvorfra 9—10 Fod dybgaaende Fartøier kunne gaae op til Odense Kanal og 8 Fod dybgaaende gjennem Kanalen til Byens Havn.
Hovedløbet gjennem Kattegattet til Storebelt er Samsøbeltet og Seierødybet mellem Samsø og Refsnæs samt Seierø, der ligger midt i den store Seierøbugt mellem Refsnæs og Sjællands Odde. Fra Sjællands Nordvestpynt, Odden, udskyder det 3 Miil lange Sjællands Rev, over hvilket føre flere Løb, hvoraf Snekkeløbet har mellem 3—4 Favne. Nordenfor Sjællands Rev er et næsten 2 Miil bredt, reent, 10 —19 Favne dybt Farvand indtil den farlige Hastens Grund,
der paa den midterste Steenrøse kun har 54 Fod Vand. Dybt ind i Sjælland, hvis Nordkyst forøv¬
rigt er reen, indskyder sig Issefjorden med dens 3de Arme Roeskilde Fjord, Holbeks Fjord og Lammefjord. Da dens Indløb ikke har over 11 Fod Vand, er den kun seilbar for mindre
Skibe. Fra Spodsbjerg til Gilbjerghoved er Nordkysten af Sjælland reen, som oftest med en Landrevle paa 22—23 Fod, indenfor hvilken er 5 Favne.
7) Nordsøen.
I Nordsøen er Forskjellen mellem Ebbe og Flod ved Skagen 1 Fod, paa Kysten af Dit¬
marsken 10 Fod, ved Blaavandshuk 5 Fod ved daglig Tid og 73 Fod ved Springtid. Ved Storm¬
flod, der opstaaer, naar en vestlig Storm blæser samtidig med Springflod, kan Havet paa den sles¬
vigske Kyst stige indtil 25 Fod over dagligt Lavvande.
I Skagerrak, der ved Hanstholm skilles fra den sydligere Deel af Nordsøen eller Vester¬
havet, løber Strømmen i Reglen under jydske Kyst O.N.O. hen — kun ved stærk Nordostvind V. S.V.
—
indtil den udenfor Skagen ved Kattegattets Søndenvande sættes N.O. over i Bahuusbugten, hvor¬
fra den, efter Forening med Christianiafjordens sydlig løbende Vande under norske Kyst gaaer V. S.V.
ud i Nordsøen. Dybden er 4—5 Miil fra jydske Kyst 80—100 Favne og derfra jevnt aftagende op imod bemeldte Kyst.
Den hele Kyst fra Skagen til Blaavandshuk er en Jernkyst uden Havne og Til¬
flugtssteder, under Landet dækket af tre parallele Revler af haardt Sand, enkeltviis med Steen, den yderste i Almindelighed henved 3000 Fod fia Landet med 18 Fod Vand, den anden henved 600 Fod
derindenfor med 10—12 Fod Vand, og den inderste dannende Landgrunden. Mellem de tvende yderste Revler er en Dybde af 4 Favne og derover. Indtil Aggerminde kan Kysten kun beseiles med flad¬
bundede Skuder, der om Sommeren ankre indenfor Revlerne, men som man mod haardt Veir maa lade kaste paa Land af Brændingerne, paa jevnt afgaaende Steder af Kysten. Syd for Aggerminde, det tidligere omtalte Indløb til Limfjorden, findes Indløbene til Nissum Fjord og Ringkjøbing Fjord, der beseiles med Smaaskibe. Tannisbugten mellem Skagen og Pynten Hirtshals eller Næsset, kan benyttes som Ankerplads. I den store Jammerbugt, mellem Hirtshals og Bulbjerg, er det eneste Sted, hvor Baade kunne flyde lige til Land, Mundingen af Aastrup Aa, sydvest for Hirtshals. Der¬
hos er Kysten indtil Løkken belagt med Steen, undtagen paa en lille Ankerplads udfor Lønstrup paa 34
Favne Vand. Syd herfor ligger Rubjerg Knude, et Høiland af Sandklitter, og syd herfor er ved
Fiskeriet Løkken et Udskibningssted, hvor Smaafartøier kunne ankre mellem Revlerne paa 3 Favne.
7
Endelig kan ankres udfor Thorup Strand øst for Bulbjerg, samt udfor Vixøbugten mellem Hanstholm og Bulbjerg, et fast, omtrent 350 Fod høit Kalksteens Forbjerg, hvorfra, af Søen er fraskaaret den 60 Fod høie Skareklit. Fra Thorup Strand til Roshage dannes Kysten af Kalisteen med Flintlag, men fra Roshage, Pynten af Hanstholm, til Aggerminde, bestaaer den meest af store Sanddyner med et bakket Bagland. Noget sydfor Roshage ligger Klitmøller i en Vig, ud for hvilken er Ankerbund. Sandtungen fra Aggerminde til Harboøre mellem Limfjorden og Vesterhavet er meget lav og kun omtrent 1400 Fod bred, men fra Harboøre hæver Landet sig til Middelhøide og danner indtil Fjaltring en høi, fast og frugtbar Kyst, paa hvilken Bovbjerg naaer en Høide af 192 Fod. Fra Fjaltring bliver Kysten atter lav med Sandklitter, og danner en smal Tange, der adskiller Nissum Fjord fra Vesterhavet. Indløbet til Fjorden, Thorsminde, har i Almindelighed en
Dybde af 4—6 Fod, men er foranderligt og lukkes ved nordvest Storm hyppig aldeles, hvorefter strax et nyt Løb kastes paa samme Sted. Klitlandet, den lange, omtrent ½ Miil brede Landtunge,
som skiller Ringkjøbing Fjord fra Vesterhavet, bestaaer af middelhøie, velbeplantede Klitter; Ind¬
løbet til Fjorden, Nymindegab, havde i de sidste 37 Aar flyttet sig 7400 Fod sydligere, indtil i 1845 et nyt Gab aabnedes omtrent paa Midten af denne Strækning, og har paa Barren ved dagligt Høivande en Dybde af 54 Fod, paa Grunden Knollen 34 og paa Pampusgrundene 4½ Fod, hvorfor mere dybgaaende Fartøier her maa losse i Lægtere. Sydfor Nymindegab kan ankres udfor det noget ind i Landet beliggende 100 Fod høie Blaabjerg. Noget sydligere udstrækker sig fra Blaavandshuk Hornsrev eller jydske Rev næsten 4 Miil i V. S.V. med Puller indtil 9 Fod paa dets yderste Deel, der ved Løbet Normandsdybet skilles fra Inderrevet, hvorimod Ringkjøbingdybet fører mellem Land¬
grunden og Revet.
Paa Kysten fra Blaavandshuk til Elben har Havet ved gjentagne Vandfloder gjen¬
nembrudt det naturlige Kystværn, Sandklitterne, der nu, foruden ved Ording i det Eiderstedske, kun findes paa Vestkanten af de mange, ved Gjennembruddene dannede Øer, medens Fastlandets Kyst, der for største Delen er Marskland, fra Høier af til Wedel i Reglen er beskyttet ved Diger, hvilke tildeels ogsaa findes paa Øerne sydfor Høier. Den hele Ørække er derhos, i en Brede af 3—6 Miil fra Kysten, omgiven af høie Sandgrunde, som i Flodtiden for det meste ere under Vand og i Ebbetiden tørre, men gjennemskaarne af Render, af hvilke de største danne seilbare Løb. Disse ere tildeels Fort¬
sættelse af de fra Fastlandet udstrømmende Vandløb og kaldes nord for Heverstrømmen Dyb, sydligere Strømme og udfor Ditmarsken „Außenflethe.“ Hovedløbene mellem Blaavandshuk og Elben ere: 1) Graadyb, der fører ind til Hjerting Rhed; 2) Listerdyb imellem Romø og Sylt; 3) Mellem
Amrum og Føhr paa den ene Side og de om Pelvorm liggende Halliger paa den anden gaaer Ky¬
stens dybeste Løb Ny Smaldyb; 4) Ny Heverstrøm, mellem Nordstrand og Halvøen Eiderstedt, fører til Husum Havn; 5) Eiderstrømmen, Fortsættelsen af Eiderfloden. Indløbet til Nor¬
derelben mellem Vogelsand og Gehlsand har en Dybde af 4½—8 Favne. Selve Elbfloden, der mellem Neufeld og Ostes Munding har en Brede af 1 Miil og mellem Blankenese Sand og Elbøen Finckenwerder af ½ Miil, afgiver en Sommerhavn af 1ste Klasse. Endog meget store Skibe kunne ladede gaae op til og indløbe i Glückstad Havn, hvor de ofte maae lodse en Deel af Lasten for at kunne naae op til Altona. Flodbølgen naaer i Elben indtil Zollenspicker i Vierlandene. Til Lauen¬
burg, hvor Stecknitz=Kanalen udmunder, kan kun gaaes op med Fartøier, som stikke mindre
end 3 Fod.b. Landet.
a) Bornholm.
Kullen og Helgoland ere Hjørnemærkerne for de geognostiske Forhold i den danske Stats Hovedland. I Kullens Hævningslinie ligge Ertholmene. Bornholm ligger i Fortsættelsen af den gjennem Skaane, navnlig ved Dalby, strygende Hævningslinie. Dens høieste Punkter, Ruths Kirke¬
bakke i Nordvest 436 Fod, Rytterknegten i Øens Midte, 496 Fod, og Aakirkebys Bakke syd¬
østlig herfor, 284 Fod, tilhøre samtlige en kornet=chrystallisk Bjergart, der indtager omtrent 2 af Øen og navnlig danner dennes nordøstlige Side. De mod Havet lodrette Klippevægge gjennem¬
skæres her af dybe Kløfter, hvis Bund, bedækket med frugtbar Muld, nærer en frodig Plantevært. Og¬
saa paa andre Steder er Bjergets Østside bedækket af en særdeles frugtbar Leer, der formeentlig ved Østersøens Indbrud er dannet af de Skifere, som have været leirede paa Granitens østlige Heldning,
men høiere oppe i Landet bliver Leerbedækningen tyndere og sjældnere, og Landets Ryg danner en om¬
trent 250 Fod høi, af dybe Kløfter gjennemskaaren, men iøvrigt bølgeformig, næsten alene med Lyng
og enkelte Egeplantager bevoxet Slette, som bærer Navn af Høilyngen. Paa Sydsiden indtages 14
□ Miil af en Sandsteensformation, der formedelst dens Mangel paa Kalk og Leer forvittrer til en kun lidet frugtbar Jordbund (Steenbrud ved Nexø). Til Sandstenen slutter sig, med en frugtbar Over¬
flade af omtrent 1 □ Miil, en Dannelse af Graavakke og Graavakkeskifer; her forekommer ogsaa Alun¬
skifer der ved Limensgade benyttes til Alunfabrikation, Kalksteen og Bjergkrystaller, de saakaldte bornholmske Diamanter. Paa Vestkysten, fra noget norden for Hasle til noget syd for Arnager, i en andig Slette, der ikkun afbrydes ved enkelte Klitter af fiint, glimmerrigt Sand, mellem tildeels jern¬
holdigt Sand og Leer, samt Jernsteen, fremtræder Steenkulsformationen, af hvis Systemer Haslerænderne, noget syd for Hasle, hidtil er det meest bearbeidede. Paa Kulformationen, navnlig imellem Stampeaaen og Arnager, hvile mægtige Grønsandslag, og syd herfor hæver sig ved Strand¬
kanten Kalksteen som Graakridt. Paa mange Steder af Sydvestkysten træder Mergel i Dagen. Ende¬
lig ere paa Bornholms Kyster tre Flyvesands=Strækninger, nemlig fra Hammer Sø henimod Sandvig, en lang, meget smal nu dæmpet Strækning mellem Rønne og Haéle, og den største Strækning paa Sydpynten ved Dueodde, Alt tilsammen omtrent 3300 Tdr. Land. Bornholms Hævning synes endnu at vedblive.
8) De øvrige danske Øer samt Halvøen.
Paa de øvrige danske Øer samt paa Halvøen indtages den langt overveiende Deel af Landets Overflade af Rullesteens=Formationen, saakaldet af de i stor Mængde i samme fore¬
kommende afrullede Brudstykker af haarde Steenarter. Formatioens Masse, i hvilken Rullestenene fore¬
komme indtil dennes største Dybde, bestaaer af Lag af Sand, Leer, der maa antages for opløst Gra¬
nitstøv, og Mergel, der skylder sin Kalkholdighed til en opløst Kridtformation. Den hvide Glimmer forekommer, altid uopløst, paa mange Steder i alle disse Lag. Lagene ere i Almindelighed schichtede, men efter meget afvexlende Leiringsforhold, saa at den hele Dannelse er inddeelt i utallige smaa Sy¬
stemer, uafhængige af hinanden og i de fleste Tilfælde af meget ringe Udstrækning. Landets Overflade bliver derved i Reglen meget njevn, men Bakkerne ere meest enkelte eller forenede i runde Partier,
Dalene runde, dybe, begrændsede af Bakker, det Hele som en Mængde forskjellige Kugleaffnit ved Siden af hinanden. Overfladen er derhos væsentlig paavirket ved den baltiske Vandflod, der paa Størstedelen af Øerne og paa Halvøens Østside indtil Kaløvig har bortskyllet Gruset, ladet Leret tilbage og tildeels bragt de nedenunder liggende Kalkformationer nær til Overfladen. I den nysnævnte Deel af Landet afgive derfor de mange Leermasser en frugtbar Jordbund med fremherskende Korn= og Rapsavl, samt Bøgeskovsvegetation. Bakkerne ere her afrundede, og ligesom Rullesteensformationen i Almindelighed ikke danner længere sammenhængende Høidekjeder, saaledes ere Hævningslinierne ved Landets Overskyld¬
ning blevne endnu vanskeligere at forfølge ved en blot Betragtning af Overfladen, paa hvilken flere Høidestrøg turde være frembragte ved Opskylning; men det kan dog ikke miskjendes, at Hovedhævnin¬
gerne og Hovedindsænkningerne gaae i Nordvest og Sydøst, noget mere til Øst og Vest, end til Nord og Syd, ligesom i det sydlige Sverrige, om der end, navnlig i visse Formationer, ogsaa forekomme nord=sydlige Hævninger.
Møen. Ihøie Møen, Øens østlige, fra dens øvrige Udstrækning ved en dyb Indsænk¬
ning skarpt afsondrede Deel, hæver sig et Parti af parallele, tætsluttede steile Bakker, der ere lodret afskaarne af Havet, og hvis høieste Punkter hæve sig i Aborrebjerget til 460, og i Kongsbjerget til 436 Fod, medens Klinterne ud til Havet naae en næsten lignende Høide. Formationen er væ¬
sentligst Kridt, der her findes hævet til en Høide af 435 Fod, i Almindelighed gjennemskæres af pa¬
rallele Flintlag, og i det Hele fremtræder i den engeste Forbindelse med Landets almindelige Rullesteens¬
formation, der paa sine Steder danner Kridtets Underlag, paa andre gjennemskærer det og endelig dæk¬
ker den hele Overflade, hvor denne ikke er afbrudt af Søen. Det Hele danner, med dybe, ved Foden af de høieste Bakker liggende Smaasøer, et System af de meest forvirrede Hævninger og, paa Klinten indtil dennes yderste Rand bedækket af en yppig Skov= og Plantevegetation, et af Nordens yndigste Paa Øens Sydvestende stryge meget lavere Bakkestrøg over Landet, naae i Præstebjerget
Landskaber.den største Høide, 160 Fod, og staae afskaaret mod Søen i Madses Klint. Ogsaa i de lavere Dele af Møen træder Kridt og Liimsteen nær til Overfladen, der i det Hele er meget frugtbar.
Sjælland. Sjællands vistnok høieste Parti naaer, i høie Møens Hævningslinie, i Dy¬
sted Banke 386, i den nordlig herfor beliggende Overdrevsbakke ved Vesteregede 390 og i den vest for samme liggende Vindhøi 360 Fod. Til begge Sider af førstnævnte Hævningslinie ud¬
breder sig det høie Thybjerg Herred, der paa dets tre Sider begrændses af Øens betydeligste
Vandløb, som udspringer i Egnen ved Vesteregede, Rønnede og Kongsted, samt med en Arm i Her¬
redets Midte ved Raunstrup, først i det Hele løber nordvestlig, men efterat have optaget Ringsted Aa sydvestlig og under Navn af Næsby Aa falder i den 1 M. lange, af høie, tildeels skovklædte Ban¬
ker omgivne, i Nordvest og Sydøst udstrækkende Tiustrup=Bavelse Sø. Efter at være udtraadt af denne Sø fører Aaen Navn af Suusaa, løber mod Sydøst forbi Nestved og herfra sydvest til Karrebeksminde. Fra Bavelse Sø til Nestved er den forsynet med 5 Sluser og en Trækvei, hvorfor den ogsaa her kaldes Danneskjoldske Kanal, og den befares saaledes til Næsby med Pramme af 4 Fods Dybgaaende. Hele Egnen mellem Præstø, Kallehave og Vordingborg hører ved sine Bakke= og Skovpartier til Øens skjønneste, og østlig for sidstnævnte By hæver Kulsbjerg sig til en Høide af 360 Fod. Østlig for Vesteregede og Kongsted, adskilt ved en Indsænkning med flere, mod Sydøst fly¬
dende Vandløb, hæver sig Faxø Kalkbjerg til en Høide af 244 Fod, et næsten uforstyrret Koral¬
rev, nu et stort Kalksteensbrud. Fra Faxø strækker Faxøkalken sig mod Nord til Tryggevælde og Her¬
følge og mod Øst ned til Stevns Klint, hvis Underlag dannes af fiint Skrivekridt, der bedækkes af et tyndt Leerlag og derpaa af Faxøkalk og Liimsteen. Fra Klinten, hvis Hævning er nordsydlig, og hvis Høide kun er 120—61 Fod, helder Stevns frugtbare Land jevnt ned mod den nordlig løbeude Stevns eller Pram=Aa, der adskiller det fra det øvrige Sjælland. Til alle andre Sider er Tybjerg Herred omgivet af et Land med talrige Bakker, hvilket tildeels begrændses af den østligt løbende Kjøge
Aa, men især hæver sig imellem Roeskilde og Ringsted, og end mere i Linien mellem Sorø Sø og Slagelse, hvorefter det falder stærkt mellem Slagelse og Korsør. Frodige Skovstrækninger bedække navn¬
lig de høiere Egne og danne paa mange Steder smukke Landskaber. I Øens Midte ligge her Gyr¬
stinge og Haraldsted eller Lange Sø, der optage Afløbet fra den lidt nordligere liggende Valsø¬
lille Sø og selv have deres Afløb gjennem Ringsted Aa, der, ligesom Afløbet fra Sorø og Tuel Sø, falder i Næsby Aa. Parallelt med Næsby Aaens sydvestlige Løb og den nordligere Halleby Aas Løb i samme Retning, omtrent midt mellem begge, løber Tude Aa, der udspringer fra de smaa Søer nordenfor Sorø, ved Munkebjergby, Bromme og Løng, og falder ud ved Halskov Veile, efter at have optaget Gudum Aa og Vaarby eller Hemmeshøi Aa, paa hvis østlige Bred ligger Egnens høieste Punkt, den 300 Fod høie Hashøi ved Slotsbjergby. Det høie Land nordenfor Munkebjergby, Gyrstinge og Valsølille Søer deles ved den store Aamose og den gjennem samme strømmende Aa, der først løber nordvestlig, men efter at have optaget Afløbet fra Skarritssø, under Navn af Hal¬
leby Aa, sydvestlig gjennem den store Tiis Sø ud i Beltet nordenfor Reersø, i tvende Strøg, hvoraf det vestlige i Kløveshøi naaer 322 Fod, men det østlige i Mørkemosebjerg 841. Fra
Kjøgebugt strækker sig et Grønsandslag, som det synes, i Nordvest gjennem hele Sjælland; idet¬mindste er dets sydlige Ende beviist, og dets Fortsættelse i denne Retning formodes af dette Strøgs Rigdom paa Kilder. Ved den nordvestlige Ende af den saaledes antagne Linie hæver sig, paa den smalle Landtunge, som forbinder Odsherred med det øvrige Sjælland, Veirhøi til 389 Fod. Mellem Kjøge, Roeskilde og Kjøbenhavn udstrækker sig Øens største, næsten skovløse Slette, hvis frugtbare
Muld meest hviler paa en Kalkformation, Saltholms Kalken, der fra Limeham i Skaane strygerunder Sundet til Lammefjorden og paa sin nordlige Kant gaaer ind under mere bakkede Egne. Navn¬
lig i Nordost hæver Landet sig atter, bærer i skovklædte Bakkestrøg Rullesteensformationens Charakteer stærkt udpræget og naaer i Skandsebakken ved Frederiksborg 248 og i Maglehøi ved Frederiks¬
værk 220 Fod. Ogsaa paa denne Kant danne Skovene, med Indsøer og Havet smukke Landskaber.
Hovedindsænkningen gaaer her gjennem Fuursø, Farumsø og de i Nordvest herfor liggende Søer, der have Afløb til Issefjorden. Andre Søer ere Sjælsø, hvis Afløb til Nivaa driver Usserød Værk;
Esrom Sø, paa hvis vestre Bred den store Gribsskov udstrækker sig, hvilket har foranlediget, at der,
til Lettelse for Brændetransporten fra Søen til Dronningemøllen er gravet en 5 Fod dyb Kanal med 2 Sluser; og den lave Arresø, tidligere en Fjordvig, hvis ældre Afløb er tilstoppet af Flyvesand, og hvis nuværende, i 1716 gravede Afløbskanal driver Fabrikanlægene ved Frederiksværk. Sjællands nord¬
ligste Kyst omgives af en Kjæde af gamle, fastnede Klitter, og ved Tidsvilde er endnu en over 2500 Tdr. Land stor Flyvesandsstrækning, af hvilken dog over Halvdelen er beplantet med Træanlæg.
Sjælland er vel i det Hele en frugtbar Ø, men denne Egenskab er dog meest fremtrænende i dets øst¬
lige Deel; mindst i enkelte høitliggende Egne i Øens Midte, i dens nordøstlige Deel og i Odsherred, hvorimod her, saavelsom paa Samsøs Nordende, Rullesteenssandet er fremherskende.
Lolland og Falster. Disse staae i Frugtbarhed neppe tilbage for Sjællands bedste Egne.
Over den nordøstlige Deel af Falster stryger et lavt Bakkestrøg, der i Bavnehøi naaer 165 og i Søeshøi 189 Fod. Ligeledes findes i det nordlige Lolland i Birket Sogn et Bakkeparti, af hvilke de høieste naae 142 Fod. Jøvrigt ere begge Øer i det Hele meget lave, og Jordbunden bestaaer meest
af en stærk, frugtbar Leer. Maribo Sø, midt paa Lolland, er over 1 Miil lang, tildeels omgivet af Skov og har sit Udløb mod Nord ved Bandholm. Begge Øer ere vel forsynede med Skov, der paa Falster meest bestaaer af Bøg, men paa Lolland tillige af Eeg.
B
10
Nørre=Jylland. Nordfor Limfjorden danner jydske Aas et fra Kattegattet til Vesterhavet ved Rubjergknude strygende høitbakket Land, paa hvis Midte Allerupbakker naae 360 Fod og nordvest derfor Tinghøi 202 Fod, og hvorfra de fleste og største af Vendsyssels Aaer udspringe, navnlig de mod sydøst løbende Gjeraa og Vaarsaa, Ry Aa, der i sit nordvestlige og derpaa syd¬
lige Løb omgiver den store Vildmose, den ligeledes mod Nordvest løbende Aastrup Aa og den med flere Bugter nordligt løbende Uggerby Aa. Nordenfor Vaarsaa udfor Læsø og dens udstrakte Grunde hæver Landet sig atter og naaer sin største Høide mellem Bangsbo og Hirtshals i Flade¬
præstehøi (355 F.). Paa den østlige Side saavel af dette Høiland, som af jydske Aas findes ad¬
spredte Skovpartier. Fra den vestlige Ende af jydske Aas's Høiland strækker sig en meget lav Slette langs Vesterhavet, indtil Eistrup Bavnehøi (273 Fod), samt Øerne Øland og Gjøl. Vend¬
syssels høiere, Rullesteensformationen tilhørende, Egne ere forbundne ved side Strækninger, dels af Kjær, dels af Enge og Moser — blandt hvilke den store Vildmose vel har en Udstrækning af 12
□ M., men kun et ubetydeligt Lag af egentlig Tørvejord — hvilke samtlige ere hævet Havbund, ligesom Landets regelmæssige Hævning, der anslaaes til 1 Fod i et Aarhundrede og ligeledes udstrækker sig til en stor Deel af Nørrejylland syd for Liimfjorden, endnu ingenlunde er afsluttet. De lave Sand¬
sletter i Vendsyssel ere, forsaavidt Sandet er blandet med Glimmer, særdeles frugtbare. Nordspidsen af Landet bestaaer, ligesom Læsø og Anholt, meest af Flyvesandsstrækninger. Klitterne, der navnlig paa Landets Nordspidse dække vigtige Lag af Martørv, og som strække sig fra Skagen til Ording med de ved Beskrivelsen af Vesterhavskysten angivne Afbrydelser, have ved Skagen kun en Høide af 30 Fod, men tiltage i Høide, som Kysten er mere udsat for Nordvestvinden, og altsaa navnlig syd¬
ligere end denne kan brydes ved Norges Sydspidse, saa at de paa Sylt opnaae en Høide af 100 Fod.
Klitbeltet har en afvexlende Brede af indtil en Miil og danner i det Hele en couperet Sandørken, om end Flyvesandet, hvis Dæmpning i det sidste halve Aarhundrede er dreven med Indsigt og Kraft, nu kun er farligt paa enkelte Steder, saasom paa Landets Nordspidse, i den sydvestlige Deel af Hjørring og nordøstlige Deel af Thisted Amt, mellem Ringkjøbing Fjord og Skallingen, paa Læsø og Anholt, samt paa de slesvigske Øer. Det dæmpede Flyvesand kan forvandles til en ret frugtbar Jordbund.
Ogsaa sydfor Limfjorden forekommer hævet Havbund i den nordøstlige Deel af Landet i den lille Vildmose, men iøvrigt bestaaer Underlaget fra Rugaard Strand ved Kattegattet til Liv Bredning, ligesom nord for denne Deel af Limfjorden meer eller mindre nær Overfladen meest af Kalk¬
og Kridtformationer, dels Saltholms Kalk, dels Skrivekridt, Blegekridt og Liimsteen, dog tildels gjen¬
nemskaaret og dækket af store Partier af Rullesteensformationen. De høieste Punkter øst for den nævnte Arm af Limfjorden ere Frendrup Nihøi, 300 Fod, omtrent en Miil sydøst for Nibe — i en i det Hele høi Egn, der i Midten og mod Øst har tildeels betydelige Skovpartier, paa sin østlige og nord¬
lige Skraaning danner frugtbart Agerland med dyb, kalkblandet Muldleer paa Kridt= eller Kalksteens¬
bund, men sydvestlig er sandet og gruset, og hvorfra Lindenborg Aa løber mod Nordøst, og flere mindre Aaer mod Nordvest, Sydvest og Sydøst — Hverrestrup Baunehøi, 252 Fod, mellem tvende af de fra det ovennævnte Høiland mod Sydvest løbende Aaer, Gjedsted Aa og Laastrup Aa, og Hald Kirkebakke, 300 Fod, ikke langt fra Randers Fjord. Vestlig for Hald udspringer en
temmelig betydelig Aa, der optager Afløbet fra flere Smaasøer og under Navn af Hersom Aa og Skals Aa falder i Hjarbek Fjord. Indsøen Kolind=Sund, der fra alle Sider optager flere smaa Aaer og har sit Udløb ved Grenaa, er over 2 M. lang, men smal og kun lidet dyb. Langsmed denne Indsø, i Randers Fjords brede gruusbakkede Indsænkning paa begge Sider af Fjorden og Gu¬
denaa, og langs Aaerne i Rinds Herred findes gode og udstrakte Enge, men iøvrigt bestaaer sidst¬
nævnte Herred (mellem Gjedsted og Skals Aa) meest af goldt Sand; ligeledes ere Bredderne af Mari¬
ager Fjord og en stor Deel af den i Kattegattet udskydende Halvø magre Sandegne, hvorimod Egnen nordenfor Randers Fjord i det Hele er frugtbar Jordsmon, selv hvor den endnu intages af Hede. Fra den sydøstlige Vig af Randers Fjord strækker sig en stor Kjærstrækning langs Estrup Aa og derfra
til Kolind=Sund.Skrivekridtet, der fra den østlige Ende af Mariagerfjord strærker sig til øst for Nibe, viser
sig nord for Limfjorden i Svinkløven ved Thorup Strand, samt i Thy mellem Hoxer og indtil
nordvest for Thisted, ligesom sydligere ved Ovesø. I denne Formation ligger Norssøen, der i regnfulde Aar
udtømmer sig, som det synes, gjennem en underjordisk Hævert. Fra Thorup Strand til Hanstholm bestaaer
Kysten af Liimsteen, en af smaa Koralbrudstykker bestaaende, ved Kridtmasser forenet løs Kalksteen med
Sandsteens Structur og gulagtige Flintlag. Til denne Formation henhører Bulbjerg, hvis Høide angives
forskjellig, men mindst til 350 Fod. I Thy og paa Mors indskyder sig mellem Skrivekridtet og Liimstenen
Blegekridt, en blød, graaagtig hvid Kalksteen med Flintlag, der udstrækker sig over Mors og, syd for
Limfjorden, til Lemvig, Hjerm, Daugberg, Mønsted og Haraldslund mellem Randers og Aarhuus, og
hvori paa flere Steder drives store Kalksteensbrud. Flyvesandsstrækningerne, der, tilligemed Kjærstræk¬
II
ninger, optager en stor Deel af Vesterhanherred, udbrede sig ligeledes i Thys sydvestlige Herreder, Hassing og Refs, gjennem hvis Midte derhos strækker sig en gruset Lynghede, paa hvilken Aashøi naaer 304 Fod, og vestfor hvilken der, indenfor Klitterne, findes en Række af Søer. Øen Mors,
der, ligesom Thy og det vestlige Vendsyssel, i det Hele er skovløs, har frugtbare Jorder, tildeels af sortmuldet Jordsmon, dog mere i dens nordlige end i dens sydlige Deel, der har megen Sand og Hede. Den nordligste Deel af Mors, Øen Fuur, der i Lille=Jenses Høi naaer 242 Fod, og Halv¬
øen Salling danne den nordlige kileformige Spidse af den store Brunkulformation, der fra Sylt strækker sig til Glückstadt, langs Kysten dækket af Marsk og Sandklitter, danner hele Halvøens Vestside fra Elben til Limfjordsbækkenets Kalkformationer, herfra strækker sig i Sydøst indtil Horsens Fjord, derfra i Almindelighed atter indskrænkes til Landets Vestside, men dog forekommer langs Øst¬
kysten fra Kolding Fjord til Bjørnsknude og i det nordvestlige Fyen, ligesom den og i Holsteen paa flere Steder spores temmelig langt imod Øst. I denne Formation forekommer Rav, Brunkul,
navnlig i Them Sogn ved Salten Langsø samt ved Hald Sø og paa Thyholm, og paa Mors og Fuur en fortrinlig Cementsteen i stor Udstrækning og i Forbindelse men Lag af sort plastisk og en hvid, let og tør, skifrig Leer (Moleer), der med flere Arter af Sandsteen danne de klippeformige Høide¬
punkter ved Nordenden af Mors og paa Fuur. Halvøen Salling, der ikke er ganske blottet for Skov, og i det Hele er af en frugtbar Beskaffenhed, idet Høidestrøg afvexle med lave Strækninger, Muld og Sand med Leer, slutter sig mod Syd til den store jydske Hedeegn, men denne antager dog først noget sydligere sin eiendommelige Udvikling. Vel indtage nemlig Lyngvexter paa den danske Halvø, alle udyrkede Strækninger, forsaavidt disse ikke ere Skov, Mose eller Kjær og selv en stor Deel af disse sidste, og for saadanne lyngbegroede Egne er Hede den almindelige Benævnelse men i den nordlige og østlige Deel af Halvøen ere disse Hedestrækninger i indre Beskaffenhed i Reglen kun lidet forskjellige fra de tilgrændsende opdyrkede Egne. Derimod forekommer i den ravførende Brunkulforma¬
tion, i Forbindelse med en lignende Sandsteen, et guult, jernholdigt Sand, der i sin naturlige Tilstand er fordærveligt for al Vegetation, og hvilket synes mere udbredt i Nørrejylland og Holsten, end
iSlesvig, hvor Leerlag er hyppigere i denne Formation. Hertil kommer nu, navnlig i Nørrejylland, fra Kaløvig, og i Slesvig Landets bestemte Udvikling i tvende modsatte Heldninger, en brat østlig og en jevn vestlig. Idet nemlig Østersøens ved den baltiske Vandflod mod Vesten trængte Vande paa Halvøen mødtes, være sig ved nordlige Hævninger, tilhørende Brunkulformationen, eller ved nordvest¬
sydøstlige, bortskyllede de Rullesteenssandet fra Landets Østside, ladende Leret og de større Rullesteen til¬
bage, og dannede, indtil det nordøstlige Gjennembrud var skeet, i et langsomt Afløb førende Rulle¬
steenssandet over Bækkenets vestlige Kam, nye Formationer paa Halvøens Vestside. Heden vestenfor Landryggen, der synes at være Østersøbækkenets gamle Kam, med flere Bugter omtrent at strække sig fra Slesvig til Viborg og i det Hele at tilhøre Brunkulsformationen, danner derfor i Reglen en udstrakt Slette, hvis øverste Lag er et fiint hvidt Qvartssand uden Kalk eller Leer, men hyppig ved Hedeplanternes forraadnede Levninger forvandles kil et ufrugtbart indtil en Fod tykt sortfarvet Lag, Maar kaldet. Under denne findes hyppig en tynd, let gjennembrydelig Skorpe af sammenkittet Rulle¬
steengruus og ganske smaa Rullestene, men denne gjennembrydes let og er saaledes uskadelig for Vege¬
tationen. Hvor imidlertid Brunkulsformationens gule, jernholdige Sand danner det dybe Underlag, er Heden ufrugtbar, og end mere, hvor dette jernholdige Sand, ved Hovedvegetationens Humussyre, for¬
bundet med Overfladens, Qvartssand, har dannet den egentlige saakaldte Ahl, en løs Sandsteen, der
med en Mægtighed fra nogle Tommer indtil en Alen, forefindes i en Dybde ligeledes fra nogle Tom¬
mer indtil 12 Alen under Overfladen, saavel øst som vest for Landryggen, men dog i langt større Ud¬
strækning vesten for samme. Vestenfor Landryggen er Nørrejylland i det Hele skovløst, og de ahlførende Hedesletter have neppe nogensinde været bevoxede med Skov. De kongelige Plantager paa Landryggen, navnlig paa Alheden, have godtgjort, at denne Strækning egner sig for Rødgranen, men som det synes ikke for andre Træarter. Derimod have de østlige Hedeegne næsten alle været bedækkede af Skove, der endnu i talrige Partier findes adspredte over hele Landets Østside, som i det Hele bærer Rullesteensforma¬
tionens Præg og navnlig Rullesteenslerets frugtbare Charakteer med smukke Landskaber af Høider, Skov og Sø.
Paa den sydlige Side af den fra Nørrejylland mod Øst udspringende Halvø opnaaer Rulle¬
steensformation, ligesom paa de ligeoverfor liggende Kyster af Samsø og Sjælland, en af sine stærkeste Udviklinger. De østfor Kaløvig beliggende Landtunger ere kun lidet frugtbare, men Vestkysten af Kalø¬
vig danner Begyndelsen af Jyllands frugtbare Østkyst. Kalø Baunehøi har en Høide af 333 Fod.
Nordvest for denne Egn udspringer i mange forskjellige Smaagrene den tidligere nævnte Aa, som under Navn af Estrupaa falder i Randers Fjord. I Nordvest for Randers skilles den ligeledes tidligere omtalte Hersom Aa's Løb fra den lille, men vigtige Nøraa, der fra Viborg og Hald smukke
Søer fører til Gudenaa og næsten i sit hele Løb befares med Pramme, ved en Høidestrækning, paa
hvilken Vorning Baunehøi naaer 220 Fod. Paa Helgenæs, Sydspidsen af Mols, naaer Elle¬
12
