passage | 68 |vinter 2012
4
IdettenummerafPassagesættervifokuspådet,somviunderétvilbetegnemo- derne‘billedromaner’.Meddennebetegnelseønskerviatbelyseetmuligtkrydsfelt
mellemlitteratur,grafiskeromaner,filmogtv-serier,hvorromanenskarakteristika
møderdetvisuelle.Idisseårkanmanobservereudviklingerindenfordisseforskel- ligemedier,dermåskeivirkelighedenerendelafsammetendens:Ilitteraturenses
etstigendeantalromaner,derindarbejderfotografier,tegningerellerandrevisu- elleformeridenlitteræretekst,ellersomudnytterskriftmedietsegetgrafiskepo- tentiale.Idetstadigbrederefeltomkringtegneseriemedietdominererdesåkaldte
graphic novels,derafprøverromanformensbreddeigrafiskefortællingerudfoldeti
panelerogstriber,ogsomforholdersigtilkompleksetemaersommoderneidenti- tet,erindringoghistorie.Endeligharvioverdesenesteårsetenudviklingindenfor
tv-mediet,hvornyere(amerikanske)tv-serier,deralleredeanerkendessometbud
påenmoderneaudiovisuelromanform,udfolderlangefortællingermedetvældaf
karaktereriafsnit,derbrydermeddetklassiskesitcom-formatshurtigeplotafvik- ling.SuppleretafenoversættelseafW.J.T.Mitchellsklassiskeessay“ThePictorial
Turn”samlerPassage68oppådettefeltafmodernevisuelleromanformerogderes
arbejdemedordogbilleder.Hvadskerder,nårdenlitteræreromanformindarbej- der,inkorporeresiellerspillersammenmedandre–visuelle–genrerogmedier?
IndenfordentryktebogsrammerharforfatteresomJonathanSafranFoer,W.G.
Sebald,JenniferEgan,OrhanPamuk,SalvadorPlascencia,StevenHallogAleksan- darHemonmarkeretsigidesenesteårvedatindarbejdegrafiskeelementer,bille- der,fotografierellerdokumenteriromanenogvedateksperimenteremedbogeni
sigselvsomenvisuel,materielform.Dennetendenssynesdelsatpegebagudmod
den gammeldags illustrerede roman såvel som mod modernismens og avantgar- denseksperimenterogdelsattrækkeeksplicitpådetaktuellemedielandskabogpå
denyelæse-ogfortolkningsstrategier,somerknyttettiletmodernemediebilledei
stadigoghastigforandring.Hvadskerderf.eks.medlitteraturen,nårdigitalisering
ognyemediersome-bøgerogKindlestrængersigpå?Skøntmangenyerelitterære
værkersynesatpegetilbagemoddentraditionelletrykteromanogfremhævedens
iboendevisuelleogmateriellekvaliteter,omfavnerdeogsådenyemedierogmåder
attænkelitteraturpå.
Inden for tegneseriemediet bruger Art Spiegelman, Marjane Satrapi, Chris
Ware,AlisonBechdel,JoeSaccoogmangeandretegneseriensformtilatfremstille
kompleksetemaerogproblemstillinger.Værkernearbejdermedenbredvifteafud- trykogeroftekarakteriseretvedenæstetisktyngde,dermodsættersigdentradi- tionelleopfattelseafmedietsomknyttettiltegneseriehæftetsletteunderholdning
ellerstribenshumoristiskekritik.Mensdisseværkertrækkerpåmedietsklassiske
formaterogpålæserensforventningertilensærligtypeunderholdningellerkarike- rendeskarphed,afslørerdeetstortpotentialeforatafprøvemødetmellemordog
billeder–etpotentiale,derogsåsættesispil,nårbådenyeogklassisketegneserieri
disseårfilmatiseresogpåvirkerfilmmedietsæstetik.
Tegneserier,illustrationerogfilmernemligikkekunforsjov.Detvidnerogså
denyepopulæretv-seriersomf.eks.MatthewWeinersMad Men,DavidChasesThe
R e d a k t i o n e n
redaktionen | forord
5 Sopranos,DavidSimons The WireogDavidMilchsDeadwoodom.Dissemoderne
tv-dramaerhævdesatværedennye,storesamtidsfortælling,daderesmuligheder
fornuanceretpersonudviklingogkomplekssamfundsskildringoverlængereforløb
langtbedreendspillefilmsformatetellerdenklassiskesitcomformåratspejlevores
modernesamfund.Såledessynesdenyetv-serieratoverbevisekritikereogforskere
om,atdebørforbindesmeddenmerehøjkulturelleromanformsnarereendmed
komedieserierogletteretv-formater.Deformårmåskeenddaatudfordredenlitte- ræreromansomdenkultureltdominerendeformindenforkompleksognuanceret
samfundsskildringog-kritik.
Romaner,graphic novelsogtv-seriereraltsåblandtdegenrerogmedier,som
tegner feltet ‘billedromaner’, forstået som værker, der kombinerer romangenrens
traditionforbredefortællingermedforskelligegrafiskefortællestrategier,mene- bøgerogkommerciellefilm-ogbogmatiseringerkunneogsånævnesher.Passage
68forsøgeratindkredsedettefeltienrækkeartikler,derbehandleretspektrumaf
disseromanformer.
Nummeretindledesmedenundersøgelseafvisuellestrategieridentryktero- maniSaraTanderupsartikel“Hybridetilbageblik”.Artiklensætterfokuspåenmar- kanttendensindenforsamtidslitteraturen,hvordereksperimenteresmedbogens
visuelleudtrykiforbindelsemedentematiseringaferindring,traumeogtab.Med
udgangspunktiW.J.T.Mitchellsklassisketeoriomforholdetmellembilledeogtekst
samtnyereteorieromlitteraturogfotografianalyseresværkerafbl.a.Alexander
Kluge,W.G.Sebald,AleksandarHemonogJonathanSafranFoer,ogderargumen- teresfor,atdenmodernevisuelleromanerudspændtmellemenmediekritisk,mo- dernistisktraditionogenandentendens,somudnytterogudforskerdenyevisuelle
medierogdemuligheder,somdisseåbnerforattænke,fortælleogerindreibilleder
ogord.
HerefterfølgerRobertAndersson,JørgenBruhnogAnneGjelsviksartikel“The Wireogkriminalitetensafkroge”.The Wireersomnævntenafdenyeamerikanske
tv-serier,sompga.sitformatogindholdsmæssigekompleksitetofteerblevetasso- cieretmeddenklassiskesamtidsroman.Iforlængelseherafargumentererartiklen
for,atThe Wirestillerenrækkekomplekse,ideologiskespørgsmålistedetfor,som
mangeandrekrimi-ellerpolitiserier,atlevereklaresvarogenkleløsningerpåde
problemer,derfremstilles.The Wireanalyseresbådesomæstetiskfænomenogsom
enrepræsentationafsamfundsmæssigeproblemstillingermedudgangspunktien
analyseafdetsåkaldte“Hamsterdam”-projekt,derfinderstediserienstredjesæson.
Ligesom tv-serien er også tegneserien en genre, der i de sidste mange år har
nærmet sig det format og den kompleksitet, som traditionelt tilskrives romanen.
IennarratologiskanalyseafAlisonBechdelsFun Home. A Family Tragicomic viser
LasseGammelgaarddennekompleksitetogtagerfatitegneseriegenrensarbejde
medkombinationenafordogbilleder.Fun Home eretgrafiskerindringsværkom
forfatterens og hendes fars homoseksualitet samt faderens formodede selvmord.
Gammelgaardundersøgerenspændingiværketmellemønsketomatdokumentere
fortidenogentendenstilatfiktionaliserehistorien.
TegneserienbelysesfraenandenvinkeliThomasThorhaugesbidragtilnum- meret,ettegneserieopslag,derforbinderenkonkretdemonstrationaf,hvordanteg-
passage | 68 |vinter 2012
6
neseriemedietudnytterforholdetmellemtekstogbilleder,medrefleksionerover
tegneserien,denshistorieogdensnuværendestatussometmedie,derlangtom
længeformåratudviklesitspecifikkepotentialeogfindesinpladssomenlevende
delafetaktueltmedielandskab.
Forholdet mellem litteratur og visuel kultur berøres på et andet niveau i Jan
LøhmannStephensensartikel,hvordetundersøges,hvordander‘oversættes’frem
ogtilbagemellemlitteraturogfilmisåkaldtefilmatiserings-ogbogmatiseringspro- cesser.LøhmannsartikelanalysererforholdetmellemGlaser&Cuarónsfilmatise- ringafCharlesDickens’klassikerGreat ExpectationsogDeborahChiels‘bogmatise- ring’afdennefilm,ogdetdiskuteres,hvordanmediespecifikkeforskelle,menogså
historiskeforandringerimåden,viforstårogprioriterermellemmediernepå,har
påvirketdetreværkersæstetiskestrategier.
MedJakobIsaksNielsensartikelvendervitilbagetiltv-serien,menfokuserer
herdirektepåforestillingenomensammenhængmellemdenlitteræreromanogtv- serien,herundersærligtdenyereamerikansketv-seriersom The Sopranos,The Wire
ogMad Men.Forholdetmellemdetomedierdiskuteres,idetderpegespåenrække
lighedermellemdemsamtidigmed,atdetogsådemonstreres,hvordandeadskiller
sigfrahinanden.Artiklenargumentererendeligfor,atromanenogtv-serientrods
altbedstforståssomprodukterafforskelligemediesystemiskeomstændigheder.
Fratv-seriernegårvitilbagetildetrykteromanermedJohanneHelboBønder- gaardsartikelom‘forensisklitteratur.’MedudgangspunktiEyalWeizmansbegreb
omforensiskæstetikfokusererartiklenpåetskiftimodernekulturfraenbredkul- turelinteresseforvidnesbyrdtilenforensiskellerretsvidenskabeligtendens.Det
foreslås,atdetforensiskekanbetragtessomenmodusidenlitteræretematisering
aferindringoghistorie,idetværker,derindeholdersporaffortideniformaffoto- grafierogandendokumentation,somsættesvedsidenafdenlitteræretekst,adres- sererfortidengennemdensefterladtespor.AleksandarHemonsromanThe Lazarus Projectanalyseressometeksempelpådennemodus.
VislutternummeretafmedenoversættelseafW.J.T.Mitchellsklassiskeessay
fra1992“ThePictorialTurn”–ellerpådansk,“Denbilledligevending.”Mitchells
teorieromforholdetmellemordogbilledeibl.a.Iconology(1986)ogPicture Theory
(1992)erblevetvigtigeklassikereindenforfeltet.I“Denbilledligevending”peger
Mitchellpåenvendingmoddetvisuelle,somifølgehamharkendetegnetdeseneste
årtier,idetdenfølgerefterdensprogligevending,somdomineredestoredeleafdet
20.århundrede.Betegnelsen‘denbilledligevending’skaldogikkeforståssådan,
atdetvisuelleogbilledetheltharerstattettekstogsprogsomdecentralemedier
idenmodernekultur,menpegerderimodpå,atdernuihøjeregradendtidligere
skerenblandingafdetverbaleogdetvisuelle,aftekstogbillede.“Allmediaare
mixedmedia,”lyderMitchellsberømteslogan,ogmedforestillingenomdenbilled- ligevendingfårdenneteoretiskepointekarakterafenhistorisktendens:Netopnu,
hvordetvisuelleindtagerendominerendepositionisamtidskulturen,ermedierne
mere blandede (eller måske snarere mere selvbevidste om deres sammenbland-
inger) end nogensinde, og denne kulturelle udvikling opfordrer tilsyneladende –
mereinsisterendeendtidligere–tilnyeeksperimentermedbillederilitteraturenog
medambitiøseromanformateridevisuellemedier.