Samfundsøkonomen nr 3. Juni 2008 Redaktionelt forord 3
Redaktionelt forord
Dette nummer af Samfundsøkonomenomhandler økonomisk sociologi, dvs. sociologiske analyser af det økonomiske liv. Sociologiske perspekti- ver på økonomien er ikke nogen nyskabelse. I en vis forstand opstod selve den sociologiske disciplin som en kritik af økonomisk tænkning, og en række klassiske sociologer er kendt for deres indgående studier af økonomiske forhold (fx Marx, Tarde og Weber). Denne interesse for øko- nomien fortsatte langt op i det 20. århundrede, hvor den oplevede en foreløbig kulmination med det arbejde, der blev udført i miljøet omkring den amerikanske sociolog Talcott Parsons. Men Parsons’ fald og den efterfølgende kritik af marxismen førte til, at den sociologiske beskæftigelse med økonomiske forhold ebbede ud. Først i 1980’erne opstod der en ny helhjertet interesse for feltet, som sidenhen er blevet kendt under betegnelsen ”ny økonomisk sociologi”.
En af de centrale pointer i denne nye økonomiske sociologi er, at øko- nomiske relationer ikke kan reduceres til rationelle spil mellem rationel- le individer. Et mantra fra en af den nye økonomiske sociologis hovedfi- gurer, Mark Granovetter, lyder således, at økonomien er indlejret i sociale relationer. De sociale aspekter af økonomien bliver i dag analy- seret stadig mere subtilt, på stadig nye områder og fra stadig flere per- spektiver. Fælles for analyserne er dog ønsket om at udfordre – eller i hvert fald supplere – økonomernes traditionelle teorier og modeller.
Denne kritiske bevægelse kan man også iagttage internt i den økono- miske videnskab. Eksempelvis er studiet af adfærdsøkonomi et forsøg på at opbløde rationelle aktørantagelser for i stedet at indoptage socia- le og psykologiske faktorer. I flere dele af den nye økonomiske sociologi etableres der koblinger til adfærdsøkonomiske undersøgelser, og sådan- ne koblinger viser, at den økonomiske sociologi ikke er præget af ren opposition over for økonomisk tænkning, men at der faktisk eksisterer muligheder for frugtbare gensidige udvekslinger mellem de økonomiske og sociologiske discipliner.
Selv om økonomisk sociologi er et kraftigt ekspanderende felt i interna- tional forskning, har denne gren endnu ikke produceret mange danske udløbere. Der er ikke desto mindre en mindre gruppe af folk herhjem- me, som har beskæftiget sig med økonomisk-sociologiske problematik- ker, og vi er meget glade for at kunne præsentere deres bidrag i dette nummer. Ligesom i udlandet er de danske bidrag præget af stor diversi- tet, både teoretisk og i relation til det, der studeres. Hensigten med temanummeret er i forlængelse heraf dels at introducere nogle interes- sante sociologiske indsigter om økonomien og dels at præsentere en vifte af de forskellige perspektiver og tilgange, som det økonomiske felt kan studeres med. Ambitionen er med andre ord både at sige noget indholdsmæssigt om økonomien og at levere nogle nye bud på, hvor- dan den overhovedet kan tænkes.
Nummeret lægger ud med en diskussion af førnævnte Mark Granovetters begreb om indlejring (embeddedness). I sin artikel præ- senterer Henrik Sornn-Friese embeddedness-begrebet hos Granovetter og i senere netværksteoretiske aftapninger. Samtidig påpeger han en række af de problemer, der knytter sig til begrebet, og argumenterer bl.a. for en adskillelse af indlejrings- og netværksbegreberne.
Granovetters arbejde spiller også en vigtig rolle i Søren Jagds artikel om tillid og økonomiske relationer. Tillid er som bekendt et meget omdis- kuteret fænomen, og Jagd uddestillerer tre perspektiver på tillid, som man kan finde i økonomisk sociologi. Det første af disse perspektiver relaterer sig til indlejring og netværksdynamikker, mens det andet per- spektiv bl.a. fokuserer på, hvordan den, som tildeles tillid, må agere for at fremstå tillidsværdig. Endelig omhandler det tredje perspektiv de dynamiske aspekter af tillid. Man kan vinde tillid, men man kan også tabe den igen, så hvad gør man for løbende at opretholde tillid?
De følgende tre artikler går til studiet af økonomien med udgangspunkt i hver deres fremtrædende sociologiske eller samfundsteoretiske per- spektiv. Gunnar Lind Haase Svendsen diskuterer muligheden for og implikationerne af at udvikle en ny kapitalteori, inspireret af den fran- ske sociolog Pierre Bourdieu. Derefter undersøger Lars Thorup Larsen den franske filosof Michel Foucaults bidrag til økonomisk sociologi. I særdeleshed er Larsen interesseret i at forstå baggrunden for, at økono- misk viden i dag har karakter af en ”sandhedsmekanisme”, hvor marke- det og økonomiske logikker er figurer, som kan bringes i spil i fx det politiske system. Og vi fortsætter i det franske hjørne, idet Lars Held i sin artikel præsenterer og diskuterer det bidrag til økonomisk sociologi, som samfundsforskerne Luc Boltanski og Laurent Thévenot har udfol- det. Her er pointen, at koordination – herunder markedskoordination – forudsætter bestemte konventioner, og at disse i praksis viser sig at referere til bestemte såkaldte ”retfærdiggørelsesverdener”, som kan spores tilbage til klassisk politisk filosofi.
Nummerets sidste to bidrag omhandler det finansielle felt. Simon Kiilerich Madsen præsenterer et empirisk studie af indførelsen af et finansielt beslutningsstøttesystem i Jyske Bank. Madsen trækker her på en særlig videnskabelig tradition, som hæfter sig ved, hvordan konkrete teknologier er aktive medspillere i sociale netværk. Det var, som han viser, også tilfældet med det IT-baserede beslutningsstøttesystem, han analyserer. I delvis tematisk forlængelse af Madsens artikel diskuterer nummerets sidste bidrag, hvordan sociologisk masseteori kan kaste lys over finansielle markeder. Disse er, argumenteres det i artiklen, ikke rationelle størrelser, men tværtimod dybt præget af irrationelle masse- dynamikker.
af gæsteredaktør Christian Borch, lektor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School
