• Ingen resultater fundet

Heine Andersen (red):

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Heine Andersen (red):"

Copied!
3
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Heine Andersen (red): Sociologi - en grundbog til et fag. Hans Reitzels Forlag, København 1992 (324 sider). Anmeldt af Palle Rasmussen, Aalborg Universitetscenter.

Som det fremgår af titlen, er bogen beregnet som grundlæggende indføring i sociologi, især i forbindelse med undervisning.

Redaktøren, Heine Andersen, angiver i forordet at bogen sigter mod indledende undervisning på mellemuddannelser og universi- tetsstudier.

Bogen falder i to dele. Første del behandler i fire artikler (to af dem skrevet af redaktøren selv) teoretiske hovedstrømninger i klassisk og moderne sociologi. Man kan selvfølgelig altid finde emner som mangler, men jeg synes denne del af bogen giver et godt indtryk af den sociologiske tradition.

Bogens anden del behandler samfundets institutioner, både teoretisk og empirisk. Det er den største del af bogen; den rummer 13 artikler og fylder ca. 225 sider. Derfor er det ikke så mærkeligt, at den er mere heterogen i tilgange og kvalitet.

Det vender jeg tilbage til.

Jeg har prøvet at vurdere bogens anvendelighed i forbindelse med grundlæggende undervisning i sociologi som fag (til forskel fra sociologi som integreret element i andre fag eller emner). I forhold til en sådan undervisningssammenhæng har bogen be- tydelige kvaliteter: Den giver en overskuelig indføring i teoretiske hovedretninger, den giver et bredt overblik over sociologiske indfaldsvinkler til og analyser af samfundets institutioner, den rummer en række interessante og velskrevne artikler. I kraft af antologiformen giver den også et vist indtryk af det sociologiske forskningsmiljø i Danmark. Men bogen har også nogle svagheder. Jeg savner især tre ting: En sammenhængende systematik eller strukturering af feltet, en fælles linie i prioriteringen af af empirisk stof om det danske samfund, og en omtale af sociologisk metode. I det følgende vil jeg uddybe disse kritikpunkter.

En sammenhængende strukturering af det faglige felt forventes normalt i en grundbog. Men det er langt fra altid, at en strengt

1

(2)

gennemført systematik er en fordel i en undervisningssammenhæng.

Dels bliver den let reduktionistisk, og dels binder den stoffet meget til forfatternes synsvinkel. Konsekvensen er ofte, at man i undervisningssituationen er nødt til at problematisere systematikken og inddrage supplerende stof. Alligevel er det en fordel med en gennemskuelig overordnet struktur. I denne bog er alle behandlede empiriske områder udnævnt til "institutioner".

Og det er vel rigtigt, at sociale klasser, velfærdsstat, sundhed, kultur og idræt alle er institutioner, men de er det på forskellige måder og niveauer. I forordet skriver Heine Andersen, at bogens del II behandler "både de sociale makro- strukturer og -processer i storsamfundet, og mikro-strukturer og -processer i grupper og dagliglivets sociale samliv" (s 9). Man kunne tilføje, at nogle bidrag behandler institutionaliserede sektorer i samfundslivet. Men hvorfor er artiklerne så ikke grupperet i nogle hovedafsnit, eventuelt med en redaktionel indledning til hvert hovedafsnit? En sådan strukturering ville klart have forøget bogens brugbarhed som grundbog.

En grundbog, der skal anvendes i en dansk undervisningssammen- hæng, bør både fremlægge teoretiske indfaldsvinkler og emsempler på empirisk viden om danske samfundsforhold. Det gør denne bog også, og mange af artiklerne i anden del rammer en god balance og sammenhæng mellem teoretisk og empirisk stof. Men ikke alle.

Jonathan Schwartz's artikel om kultur og symboler er en rent teoretisk diskussion af kulturbegrebet. Henrik Dahls artikel om kommunikation og massemedier er et eksempel på manglende sammenhæng mellem teori og empiri; meget almene sprogteoretiske overvejelser efterfulgt af en række faktuelle oplysninger om aviser, radio og TV i Danmark. Flemming Balvigs artikel om social kontrol er en spændende diskussion om forholdet mellem kriminalitet, kontrol og individualisme; men som grundbogs- artikel burde den have rummet mere dansk empirisk stof. Det er rimeligt nok, at artiklerne afspejler områdernes, teoriernes og forfatternes forskellighed; men det havde været en fordel at fastholde balancen mellem teoretisk og empirisk stof lidt mere konsekvent.

2

(3)

For mange mennesker er de sociologiske undersøgelses- og analysemetoder det centrale kendetegn ved sociologien. Det kan være lidt generende for sociologer, og i en grundbog er der god grund til at lægge vægt på fagets teoretiske traditioner og forskningstemaer. Men det overrasker mig alligevel, at denne bog helt udelader en selvstændig behandling af sociologiske metoder.

Enkelte artikler tager metodiske spørgsmål op (det gælder især Erik Jørgen Hansens artikel om sociale klasser og social ulighed), men ellers er emnet fraværende, og fraværet kommenteres ikke i redaktørens forord. Det er mit indtryk, at metodespørgsmål ofte tages op som et selvstændigt tema i grundlæggende sociologiundervisning. En artikel om sociologisk metode ville således have øget bogens brugbarhed. Men det ville også have styrket grundlaget for en reflekteret tilegnelse af de empiriske forskningsresultater, som fremlægges i de øvrige artikler.

Bogen er forsynet med et udmærket stikordsregister, og lit- teraturhenvisningerne er samlet til sidst. Der kunne med fordel have været tilføjet en kort, men kommenteret liste over andre anvendelige grundbøger i sociologi.

Det er som nævnt en styrke ved bogen, at den giver en bred indføring i den sociologiske forsknings temaer og undersøgel- sesområder. Artiklerne i anden del giver faktisk et godt overblik over feltet, selv om systematikken kunne have været mere klar. På et enkelt punkt undrer jeg mig dog over priori- teringen: Kønsrelationer og kønsforskelle er efterhånden et centralt tema i sociologien. Det optræder da også som undertema i nogle af artiklerne; men det tages ikke op til selvstændig behandling. Det synes jeg er en mangel. Det bør måske også nævnes, at femten af bogens sytten artikler har mænd som forfattere.

På trods af nævnte forbehold og kritikpunkter synes jeg at

"Sociologi - en grundbog til et fag" er en god bog. Den giver et godt indtryk af både den sociologiske tradition og aktuel sociologisk forskning. Og de fleste af artiklerne er informative og velskrevne. Det er rart at se, at så mange danske sociologer

3

(4)

kan skrive klart og spændende om komplekse problemstillinger.

Bogen er også anvendelig som grundbog i forbindelse med under- visning, især hvis underviseren selv foretager en vis systemati- sering og prioritering.

4

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

at på en vej hvor hastighedsgrænsen er 60 km/t fordobles risikoen for uheld ved en hastighed på 65 km/t, firedobles ved 70 km/t og tidobles ved 75 km/t. Ved en sammenligning

Denne væg er den samme som beskrevet i afsnit 3.2, idet dog dampspærren af PE-folie er erstattet med en noget mere diffusionsåben dampbremse (Z = 9,7 GPa·m 2 ·s/kg).. 3.5

(2001) blev det påvist, at der var en god signifikant empirisk sammenhæng mellem de oprette algers samlede dækning og tilførslen af henholdsvis kvælstof, fosfor eller ferskvand på

Når støtten til præsidenten falder under 50 procent, får mange politiske alliere- de, ikke mindst i Kongressen, travlt med at lægge en vis afstand til ham og udvise selvstændig

Bygningsarbejderen har interesse i at sikre sig så godt som muligt imod ulykker. Entreprenøren har interesse i at byggeriet bliver så billigt som muligt. På trods af

Der er tale om et konkret lokalt, nationalt og klassemæs- sigt funderet forsvar mod kapitalens flugt fra det lokale, som for at lykkes kræver international solidaritet og fælles

en brydningstid og i et dilemma. Dilemmaet består i at finde en balance mellem på den ene side, erfaringsud- veksling, og på den anden side, teoretisk og empirisk baserede analyser

[r]