Aalborg Universitet Sociologi og engagement Rasmussen, Palle

(1)

Aalborg Universitet

Sociologi og engagement

Rasmussen, Palle

Published in:

Kultur og politik

Publication date:

1997

Link to publication from Aalborg University

Citation for published version (APA):

Rasmussen, P. (1997). Sociologi og engagement. I Mills (red.), Kultur og politik: To artikler af C. Wright Mills (s.

3-9). Aalborg Universitet. LEO-serien Nr. ; nr. 15

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

- Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

- You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain - You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal -

Take down policy

If you believe that this document breaches copyright please contact us at vbn@aub.aau.dk providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Downloaded from vbn.aau.dk on: March 24, 2022

(2)

I

LEOGroup ResearchinLabourMarkets,EducationandOrganization AalborgUniversity DepartmentofSocialStudiesandOrganization Kroghstrde7*9220Aalborg0 Tif+4596358080*Fax+4598157575

C. Wright Mills KULTUR OG POLITIK To artikier

LEO-serien

nr.

15 Maj1997 LEO-serienor.15 Maj1997 Copyright:LEO-gruppen ISBN87-90384-02-4 ISSN1395-9638 LEO-gruppen Faggruppeforarbejdsrnarked,uddannelseogorganisation AalborgUniversitet InstitutforSocialeForholdogOrganisation Kroghstrde7*9220Aalborg0 Tif+4596358080*Fax+4598157575

(3)

UdgivelserfraLEO-gruppen LEO-gruppen(Faggruppeforarbejdsmarked,uddannelseogorganisation)er enforskningsgruppevedInstitutforSocialeForholdogOrganisationved AalborgUniversitet. LEO-gruppensforskningfalderindenforliehovedtemaer: -Arbejdsmarkedsforhold -Uddannelseogpdagogik -Organisation,1ringogsamfund

C. Wright Mills

Itilknytningtilgruppensarbejdeudsendesenskriftserie.Pr.maj1997er følgendeudkommet: Arbejdsmarked-uddannelse-organisation,ForskningiLEO-gruppen1995- 97.1995.27sider.Gratis PalleRasmussen:Rekrutteringtilforskeruddannelse.Samfimdsviden skabeligekandidatersvurderingerafforskeruddannelse,,nedsterligthenblilcKULTUROGPOLITIK pikonsforskelle.1995.45sider.Pris151cr. To

artikier

PrebenRasmussen:ErhvervsuddannelserneiDanmark.199623sider.Pris 151cr. KjeldNielsen:Kvahjikationsudvikling.1995.56sider.Pris25kr. HansWadskjr:“Brugernesstemine-modernemenneskerjetmodernesam- fund”.1995.23sider.Pris15kr. JanBrødslevOlsen:Identitet,voksenlivogpcedagogik.1996.40sider.Pris 151cr. AnnetteAndersen,BirteFrederiksenogPalleRasmussen:Pcedagogikog kompetenceudviklingivaskeriassistentuddannelsen.

1996.94sider.Pris60 kr. HansWadskjr:

Mennesketsfordrivelsefra

velJthrdsstaten.22sider.Pris15 LEO-gruppen AalborgUniversitet InstitutforSocialeForholdogOrganisation Forlswttespaindersidenafomsiaget

(4)

KULTUROGPOLITIK-toartikierSOCIOLOGIOGENGAGEMENT PalleRasmussen LEO-seriennr.15,maj1997 Forfatter:CharlesWrightMills Redaktionogindledning:PalleRasmussenForf’rreârsiden,i1957,varsociologienefterenrkketilløbvedat ArtikienDenJjerdeepokeoversatafElsaGressWrightbidesigfastiDanmark.VedKøbenhavnsUniversitetvardenlrestol isociologi,somvarblevetoprettetislutningenaf40eme,endeligblevet Copyright:besat,ogprofessorKaareSvalastogavarifrdmedatudforme BerlingskeTidendeforNationalJnagtogkulturelprestigestudieordningenforetmagisterstudiumisociologi,somâbnederet GyldendalogCharlesCliffordWrightforDenJjerdeepokeefter.VedHandelshejskoleniKøbenhavnvarInstitutforOrganisation ogArbejdssociologi,dervarblevetopretteti1953,underudbygning.I ISBN87-90384-02-4Folketingetdrøftedepolitikernespørgsmàletomoprettelseafet ISSN1395-9638selvstndigtsocialforskningsinstitut,somvarblevetforeslâetafen kommissionnedsatafsocialministeren.Trodsforhindringerblev forsiagetvedtaget,ogSocialforskningsinstituttetâbnedeiforãret1959 Layout:PalleRasmussen(jfr.AnderssonogDabrowski1996). Tryk:Centertrykkeriet,AalborgUniversitetIforáret1957havdeDanmarkogsâbesøgsociologenCharlesWright MillsfraColumbia-universitetiNewYork.Hanvarpadetidspunktkun Udgivetogdistribueretaf:ligefyldtfyrre,menvaralleredeintemationaltkendt,iserpagrundaf LEO-gruppensinebøgeromdesocialeklasserogmagtforholdeneiUSA.Millsvar AalborgUniversitetbl.a.inviteretafprofessorFranzFromfraPsykologiskLaboratoriumved InstitutforSocialeForholdogOrganisationKøbenhavnsUniversitet,oghanholdtforelsningerfordepsykologistu Kroghstrde7derende.HanhavdeogsâkontaktmedHenningFriis,dersomSocialmi 9220Aalborg0nisterietsstatsvidenskabeligekonsulentvardendrivendekraftbagideen TIf96358080ometsocialforskningsinstitut,ogsenereblevdetnyeinstitutsførste FaX98157575leder.UndersitopholdiDanmarkarbejdedeMillspaenkritiskbogom desamtidigesociologiskeforskningstraditioner,ogFriisarrangeredeet forskningsseminar,hvorudkasttilbogenskapitlerblevdiskuteretmed engruppedanskesocialforskere(Mills1959,s227). Millshavdetilsyneladendeikkemegetkontaktmeddetnyesociologiske institutvedKøbenhavnsUniversitet,ogfagligtstodhandaogsalangtfra denkiartpositivistisketilgang,somSvalastogareprsenterede.Torben Agersnap,somselvdeltogidetnvnteforskningsseminarmedMills, 3

(5)

nvnerdaogsâ,atdedanskedeltagerevar“..belcymredeforden eensidigeudviklingaldennaivepositivistiskesociologivedKobenhavns UniversitetIdissedr”(Agersnap1996,s101).Deterdogikkemit indtryk,atMills’besøgoghansarbejdefikvsentligbetydningforden sociologiskeforskningsudviklingiDanmark.Detkandervreflere grundetil.Forskningenogundervisningenveddetnyesociologiske institutblevprgetafenpositivismeogenakademisktradition,som Millsmereogmerehavdelagtafstandtil.Denpraktiskorienterede socialforskningvarpasinsidesvratforenemeddenintelleictuelle formforsamfundskritik,somprgedeMills’senerearbejder.Og mulighederneforfortsattedirektekontakterforsvandt,daMillsdøde allerede11962.Islutningenaf60erne,dadetnyevenstreogstudenter oprøretbegyndteatprgedansksociologi,komderenvisinteressefor Mills’kritiskeperspektivpasociologien(DueogMadsen1983,s130), mendenblevsnartafløstafdenomfattendeopdyrkningafmarxistiske paradigmer.Detbegrebomsociologiskfantasi,somMillshavde udvikietisinkritikafdeetableredesociologisketraditioner,blevstadig omtaltiDanrnarki70emeog8Oerne,mennoksãoftepaandenhand,i kraftafatOskarNegthavdeindarbejdetdetisitforslagtilensamfunds kritiskdidaktik(Negt1975). DetvarvigtigtforMillsatdeltageidenoffentligedebat,ogsánárhan befandtsigudenforUSA.IforbindelsemedopholdetiDanmarkskrev hanbl.a.tokronikkertilBerlingskeTidende,hvorihandiskuterededen europiskekulturarvogdensbetydningidenideologiskekampog konkurrencemellemvest-ogøstblokken.Disseartikler,somaidriger udkommetpaengelsk,genudgiveshermed.Samtidiggenoptrykkesen seneredansksprogetartikelafMills,oprindeligpubliceretidet1itterre tidsskrift“Vindrosen”,hvorihansammenfattersinopfattelseafde sociale,politiskeogkulturelletendenserislutningenaf50erne. Padettidspunkt,hvorCharlesWrightMillsbesøgteDanmark,varhan stterktpavejtilatlggeafstandtildensociologiskeprofession,somhan havdearbejdetindenforsidenstartenaf40eme.Hansoprindelige fagligeudgangspunktvarovervejendefilosofisk,oghanhavdeetstrkt (menogsâstrktkritisk)tilhørsforholdtildenamerikanskepragmatis me.Rethurtigtbewegedehansigoverividenssociologiskeproblemstil linger,bl.a.isamarbejdemeddentyskesociologHansGerth,dersom studerendehavdehafttilknytningtil“InstitutforSocialforskning”i Frankfurt,menligesommangeandretyskeintellektuellevarflygtettil USA.Sammenudgavdebl.a.etudvalgafWeber-tekster,somfikstor udbredelse.EfterkrigenblevMillsansatvedColumbia-universitetet, hvorhanienlamgereperiodevartilknyttet“Bureauetforanvendt socialforskning”,underledelseafbl.a.PaulLazersfeld.Herarbejdede hanmedenrkkestørreempiriskeundersøgelserafsocialeproblemer ogforandringsprocesser.Nogleafresultaternefradisseundersøgelser brugteMillsibøger,hvorhanpaetbredtteoretiskoghistoriskgrundlag analyserededetsocialeogpolitiskeliviUSA.Detomestkendteafdisse bøgerbehandledehenholdsvismiddeildassensudvikling(Mills1968)og magteliteniUSA(Mills1956). EfterhndenblevMillsmereogmereinteresseretiatanalyseremagtens formeroggrundlag,ogsamtidigblevhanmereogmerekritiskoverfor magtforholdeneiUSA.Ibogenommagtelitenpegedehanpanogle tendenser,somogsânvnesidenheroptrykteartikelom“denfjerde epoke”:ForandringenfraCtliberaltprgetoffentlighedssamfundtilet massesamfund,ogsammenfletningenafmagtfuldegrupperindenfor erhvervslivet,statsadministrationenogmi1itret.Densidstnvnte udviklingførteogsatil,atpolitikkenogmedierneblevprgetafen “militrmetafysik”,dervurderedealleforholdisamfundetudfraderes betydningformagtpositionenoverforpotentiellemilitrefjender(d.v.s. Sovjetunionen).Deterensituation,somindebrerreelrisikoforkrig, ogiendebatbogom“ársagemetiltredieverdenskrig”,derudkomi 1958,udbyggedeMillssinkritikafdetmilitr-industriellekompleks, understregedebehovetfornedrustningogfremsatteenrkkekonkrete nedrustningsforslag.Mills’kritikrettedesigikkekunmodUSA,men ogsàmoddenandenlejridenkoldekrig.Vedsindødi1962arbejdede hanpaenbogomSovjetunionen,hvorhanbl.a.yulebeskrivemagteli tenskaraicterogrolleiSovjet-samfundet. Etpositivtalternativtildenkoldekrigssystemkonkurrenceogmilittere metafysikfandtMillsirevolutionenpaCuba.Alleredei1960,aretefter Batista-styretsfald,udsendtehanenbogomdetnyeCuba,baseret

pa

samtalermedCastro,CheGuevaraogenrkkeandrefremtrdende 45

(6)

personer.Bogenvarmereenjournalistiskreportageendensociologisk analyse;ogdenvarprgetaf,atMillsidentificeredesigmedinterview personemesudsagn.IrvinLouisHorowitzsigerligefrem,at‘Detderfor MillsbegyndtesornenserieinterviewsmedCubans/celedereendtesom eninternaliseringafdenCubans/cerevolution”(Horowitz1983,s294). DenpolitiskeogsocialeudviklingiUSAbetødefterMills’opfattelse, atdervarstrktbehovforensamfundsvidenskab,somkunnevisehvad dersketeogbidragetilatgenopliveenoffentligpolitiskdebat.De fremherskendesociologiskeretningerlevedeefterMills’meningikkeop tildetteideal,ogibogenom“densociologiskeforestillingsevne”(Mills 1959)kritiseredehanbadeden“abstrakteempiricisme”(herunder Lazarsfeld)ogde“storsláedeteorier”(isrParsons).Kritikkenvar skarptformuleret;f.eks.citeredeMillslangepassagerafParsonsfor derefteratoversttedemtildagligsprogogpàpege,atindholdetoftevar banalt.Somaltemativpegedehanpaenhistoriskfunderetsociologi,som kunneudvikiedensociologiskeforestillingsevnevedatfremdrage sammenhngenemellemdenoverordnedesamfundsudviklingogdet enkeltemenneskeserfaring. Oinkring1960fremstodMillssáledespamangemádersomenoutsider indenforsociologien.DaLipsetogSmelseri1961skrevenoversigt overaktuelletendenseriamerikansksociologitilpubliceringietengeisk tidsskrifi,omtaltedeMillspafølgendemade:“ienartikelomhovedten denseria,nerikansksociologiberegnettilpubliceringiEnglanderdet tydeligvisnadvendigtatomtaleC.WrightMills,forhanertilsyneladen deblevetenintellektuelheltfordenyngredelafengeiskepolitiske kredse.Detmaimidlertidsiges,athanharringebetydningfornutidig amerikansksociologi,selvonihansbøgereerbestsellereudenforfeltet, ogberam,nesafbestemtepolitiskekredse”(citeretefterEldridge1983, s110).Dennevurderingvarnoksmálig,mendenafspejledesamtidig, atMillsmereogmereindtogrollensomdenengageredeintellektuelle, dersatsedepaatmarkeresigkritiskidenoffentligedebat,snarereend paattilvejebringedetanalytiskegrundlagforsinevurderinger.Horowitz mener,atdensucces,Millshavdefraogmedudsendelsenafbogenom magteliten,efterhàndenførtetilenvisselv-overvurdering:“Bogen“The PowerElite”havdeskaffetMillsinvitationertilforedragsturneerover heleverden.Disseârvarj5’ldtmedkonferenceriSkandinavien,i England,iØsteuropa,ogisceriLatinamerika.Detintelleictuelleicerred havdeudvidetsig,menMillsforstâelseafverdenhavdeogsdudvidetsig. Me/c/cavarflyttethinsidesNewYorkshorisonter.Mensammenmedde objektiveforandringerfulgtesubjektiveomorienteringer:Millsidentfl ceredesigmereogmeremedverdenshistorien,ogopfattedesigselvsoni envcesentligakterpadenstorescene

(..).

Begivenhederblevikke lcengerebehandletsomobjeictivebegivenheder,i/c/celcengeresom freminedgjordebutiksejerestragedierel/erinagifuldenicendstriumfer. Enhverbegivenhedblevsubjelctiv,d.vs.denbleventriumffordynamiske revolutioncere,derovervandtalleodds

(...).

Idennescerligesainmen hcengblevMills‘tilharsforholdtildensociologiskeprofessionmereel/er mindreoplast,ogderindtrâdteenviskolighedniellemhamogtidligere bekendteogkollegerindenforandrediscipliner”(Horowitz1983,s 283-84). Menselvidemerejournalistiskeogdebatterendearbejderfastholcit Millsdetsociologiskeperspektivogensociologiskskoletdømmekraft imangepassager.Ogisinesidsteiirarbejdedehanpabøger,sompaden enesideskullevidereføredenskarpesamtidskritik,menpadenanden sideskulleunderbyggedensociologisk.Vedsindødi1962efterlodhan noterogskitsertiltrevrker(jfromtalenafdettematerialehos Horowitz1983,s305ff.).Etafdemvardenovenfornvntebogom Sovjetunionen.Etlangtmereambitiøstprojektvarenkomparativ sociologi,planlagttiladskilligebind.HervardetMills’hensigtat karakteriseredesocialestrukturerogdehistoriskeudviklingsforløbi overhundredelande,udfratvrgaendeanalyserammer.Formâletvarat nâudoverdeideologiskprgedeopfattelserafforskelligelandes srprg,somprgededenoffentligeogpolitiskedebat.Ambitionenvar altsâataflggesociologiensamerikanskeellervestligebriller,at opbyggeen“verdens-sociologi”.Ogdennesociologiskulleogsaen videnssociologiskdimension,idetdenskullekunneindfandedesrlige ideerogforstâelsesformeriforskelligelandeogforskelligeepoker. Projektetomenverdens-sociologierfascinerendeogfortsataktuelt;men detvarsâempiriskomfattendeogteoretiskambitiøst,atdeterswertat Se,hvordanMillsskullehavekunnetgennemforedet,selvhvishan 67

(7)

havdelevetmangeârlngere.DettredieplanlagtevrkvarmereC.WrightMills(1956):ThePowerElite.OxfordUniversityPress,New overskueligt.Detskullevreenbogomdennyevenstrefløj.HermedYork. sigtedeMillsikketilenpolitiskkraftogposition,somfandtespadet ••.C.WrightMills(1959):TheSociologicalImagination.OxfordUniversity tidspunktmentilenvenstrefløjsomhanmentekunneogburdeopsta Press,NewYork. somaltemativtilpadenenesideliberalismen,padenandenside sovjetmarxismen.Dennebogvartnictsomenbredanalyseafsamtidige C.WrightMills(1968):Denye,niddelklasser.Fremad,København(opr. ideologiskeogpolitiskestromninger,dereshistoriskerødderogderes1951). indremodstninger.Etvigtigttemavar,hvordanlandeneogfrihedsbe vgelsemeidentredieverdenkunneorienteresigidetteideologiskeOskarNegt(1977):Sociologiskfantasiogeksemplariskindicering.Roskilde felt.Universitetsforlag,Roskilde(opr.1968). Ogsabogenomdennyevenstrefløjforblevuafsluttet,ogkunenkelte uddragersenereblevetoffentliggjort.Bogenstemaerogperspektiver liggerimidlertidttopafdedansksprogedeartikler,somoptrykkesher. ArtiklernegiversãledesetgodtindtrykafC.WrightMillssociologiske tenkningisidstedelafhanskarriere.Ogaf,hvordanhanselvsøgteat indløsedetkravomengagementogstillingtagen,somhanstilledetil sociologien. Litteratur TorbenAgersnap:“SociologiiDanmarkfør1950”,inHansson&Nielsen: Dansksociologishistorie.ForlagetSociologi,København. BjarneAndersson&AndrzeiDabrowski(1996):“Sociologiensakademiske, administrativeogkommerciellefelter1950-19702,inHansson&Nielsen: Dansksociologishistorie.ForlagetSociologi,København. JesperDue&JørgenSteenMadsen(1983):SlipSociologienlos.Hans Reitzel,København. JohnE[dridge(1983):C.WrightMills.Tavistock,England. IrvinLouisHorowitz(1983):C.WrightMills.AnAmericanUtopian.The FreePress,NewYork. 89

(8)

NATIONALMAGTOGKULTURELPRESTIGE C.WrightMills 1.AMERIKAOGKAMPENOMDENEUROPIIJSKEKULTUR Il92Oernerejstemangeungeintellektueltogkunstneriskbegavede amerikaneretilEuropaforat1reatmaleogsicriveog,somdeselvofte sagde,“foratlreatleve”.DeresopfattelseafAmerikavarikkebud! Amerikavarennationafbabbitt’er,ensmâborgerligverden,befolketaf sj11øsepengepugere.DeresopfattelseafEuropa-enopfattelse,somfor mangesvedkommendeblevbekrftetvedlangeopholdiParis-var smigrende:Europabetødenlivsform,dervarfortrffeligtegnetfor kulturelskabendeindsatspahojesteplan. Disseintellektuelleblevsomkulturberereilandflygtighedganske oversetafdeamerikanskemagthavere-politikeme,firma-administra torerne,generaleme.DereshoidningtilAmerikaogderesliviEuropa pâvirkedehellerikkedefremherskendeeuropiskeforestillingerom Amerikainogenvidudstrkning.Fordisseforestillingervarikkeaf kultureloglitterrart,devarafokonomiskogsocialart.Amerikahavde stadigenmagiskti1trkningskraft,somingenandennationsyntesateje. Detblevstadigbetragtetsomenhavnfordeundertykte,landetmedde ubegrnsedemuligheder,landetmeddenbevge1igevestgrnse,hvor godjordkunnefàsgratisellerbilligt.Amerikai2Oemehavdekortsagt dentiltrkning,somlâialt,hvademigrantemeforstodvedDenNye Verden.EnhuegruppeintellektuelleiEuropaellerAmerikakunneikice ndredetbillede. Nazi-TyskiandsogFascist-Italiensopstáenkunnehellerikkerejsenogen sporgsmãlomAmerikaskulturehleprestige,fordenmagt,dissenationer havde,beroedeoverhovedetikkepaintellektuelleehlerkunstneriske vrdier.Denmanglendekultur-glorieomAmerikaspandeblevfolgelig ikkedengangopfattetsomnogenpolitiskforpligtelse.Sovjet-Ruslands opstáenvarderimodenheltandensag. 11

(9)

Paknap25ârhavdeRuslandindtagetenpladsblandtdenationer,der kantruehinandenvoldsomtnokogeffektivtnoktilatkunnebetragtes som“stormagter”.DennemagtopnãedeRuslandvedhjipafetkultureit ogideologiskapparat,deritidligereperiodertiltrakmangeintellektuelle fraallenationer.USAvarikkelngeredetnyesteiverdenogikke 1ngeredenenestemulige,forikkeatsigeuundgâelige,modelfor fremtiden. SpørgsmãletomAmerikaskulturelleprestigeerdogikkeopstãetalene somreaktionpaSovjetunionensudfordringtilverden.Vissendringer iselveUSAsâvelsomlandetsndredestillingblandtverdensnationer harvretmedvirkendetilproblemetsopstâen.Det19.Arhundredes Amerikaudøvedesinmagisketiltrkningpaenvldigstrømaf ernigranter,enstrøm,derefterførsteverdensk.rigreduceredestilen lillebittebk.Ti1trkningenvarbaseretpaøkonomiskemuligheder,som svandtbortunder3Oerneslidetmagiskedepression.Mangeandre faktorerindgâriopløsningenafdegamleeuropiskeforestillingerom USA,mendenvigtigstefaktorermáskesimpelthendenvldige materiellemagt,Amerikaharfetinutidensverden. Almagtsøgeratikldesigprestigeogsáledesomgivesigmed autoritetensglans.Nationalemagterharaltidsøgtdenneprestigeog autoritetpadetkulturelleomrâdesâvelsornpaandreomrâder.Men indtildentidsalder,derbegyndtemeddenandenverdenskrig,var amerikanskepolitikereidenheidigesituationikkeatbehøveatkresig omsádamiesager.Deresmagtidetverdenspolitiskespilvarbegrnset, ogselveAmerikasgeografiskeoghistoriskeisolationfraEuropaskabte etfondafvelviljeoverfordennyeverden. Deterikkelngeretilfldet.EfterhàndensomUSAharvundetmagtog udøvetmagt,erdetistigendegradbievetskiveforhardkritik.Deter denpris,enhvernationmabetaleformagt.Fraeteuropisksynspunkt erdetganskeforstáeligt,atdennekritikhyppigstfremsttesikulturel sammenhng. Nárviidagundersøgerdemangeeuropiskebøgerogartikierog samtalerafanti-amerikansktiisnit,trorjeg,vivilopdage,atdeflesteaf demkanreducerestilenfundamentalanidage.Denanklagegârikorthed udpa,atAmerikautvivlsomtharudvikietsinmateriellemagtbetydeligt, militrt,økonomiskogpolitisk,menatdethverkenhjemmeellerude harkulturelprestige.Denneankiageeretledidentresidedekonkurren Ce,AmerikabefindersigimedEuropaogRuslandsommedbejlere.Den europiskekulturskulturtraditionerogintellektuelleprestigeernu genstandfornationalkonkurrencepasammemadesomolieeller jernmalm.Hverafmagtblokkeneprøveratsttesigpaogforsvareden vestligekulturarvforatudnyttedentilegenfordel.Idennekonkurrence starmerepaspilendvoidogeffektivitet.Det,derstarpaspil,eralt, hvaddenvestligekulturharbetydet.Det,derstarpaspil,erden mennesketype,derviikommetilatdominereifremtidenseuropiske samfund. HvadharSovjetunionensfordeleogangrebspunktervretidenne kultureliekamp? Màskedenstørstefordelbarvretmytenomdenrussiskerevolution. Førsti2OernevarderiSovjetunionenengunstigatmosfrefor eksperimenter,srligindenfordenungefilmkunstskabtesdervrker, derspredtesiudlandet-ogmâskeallerededengangvarmereudbredte udeendhjemme.Mendetvarikkesàmegetselvekulturarbejdet,det komanpa!Denkommuniskerevolutionsomsâdanindebarenforjttel seomennybegyndelse-enforjttelse,derendnuidagffirvissefranske intellektuelletilatafsluttederesomtaleafdetteellerhintprogrammed et:“Deterkortsagt,hvaddenrussiskerevolutionlovedemenneskehe den”. Mensastorvirkningenafdennerevoiutionsmyteendharvretblandt nogleeuropere,hardendogikkevretsovjetherskernesstørstetrumf idenkulturellekonkurrenceomEuropa.Denstørstetrumfharvretden kendsgeming,atAmerikasogVesteuropasinteilektuelleogpolitikere hartilladt,jaendogopfordretSovjetledemetilattagemonopol

pa

marxismensomkulturtraditionogidentificeredenheltmedden vulgariseredeire,denerblevetiSovjetunionen.Padetteomrádehar vestensintellektuelle,srligamerikaneme,udenmindstevrøvloverladt sovjetiedemeenafdestorestemmerieuropiskkulturliv,entnkema 1213

(10)

demedstorprestigeogkulturelmagt:denkiassisicemarxismes sociologiskeogkulturelleorgan. Sovjetlederneharhurtigtsatdereskulturellefordeleoverstyr.Jegser ikke,hvordanmanmednogenretkanholdefastveddentro,atde reprsenterernogetnytforEuropa,atdeholderdemokratietog socialismenstraditionerire,elleratdereprsenterernogetfitog skabendeidetmodernemenneskesliv.Betydningenafdenungarske opstandvarkiar,lngeføropstandenindtraf.Detenevigtigeidenne forbindelseereftermmmening,atsovjetledernesfordeleidenkulturelle kampiEuropaogAsienmereskyldtesVestensmanglerendSovjets fortrin. Selvdevoldsomsteanti-amerikanskeelementeriEuropaerkender undertidendetparadoksaleforhold,atAmerikaienhenseende-den teknologiske-erenstorslâetopfyldelseafdenrussiskedrøm.I kulturkampenerdenneteknologiskelivsformutvivlsomtAmerikas stnrstefordel.Mendenerogsátiltideretangrebspunkt.Amerikas teknologiskelivsformerenfordel,fordieuroperesave!somalleandre ønskerdebehagelighederog konsumerings-standarder,

derfølgermed etliviveistand,omgivetaftelcniskehjalpemidler.Deteretangrebs punkt,fordetførstefordidenneteknologiskelivsform,somdener udvikletiUSA,sttesiforbindelsemedenvissjlsløshed,somOrtega yGassetkaldtedetrenttekniskemenneskessjlsløshed,ogfordetandet fordirussemeiderespropagandaloverdesammefordelevedteknisk udvikling,menudendenudbytningogsjlsløshed,somnogleeurop erestteriforbindelsemeddenamerikanskeudgaveafdetteknik-fyldte, overbeskyttedeliv.Desudenerdetensimpelverdenshistorisklcendsger fling,somasiatiskeintellektuelleudmrketkender,atRuslanderblevet industrialiseretudenhjlpafenkapitalistklasse,deriAsienogAfrika altiderblevetopfattetsomkoloni-udbytterklassen.IEuropaerdenne kiasseblevetopfattetsombedsteborgerlig,ogdenharsáledesvreti stadigspndtmodstningtilkulturtraditionerogfølelserhosdem,der harskabtogvidereførtdetgamleEuropaskulturarv. Desiderafamerikanskkultur,derlettesterblevetudbredtudeiverden, erdesamme,derlettesterblevetudbredthjemmeiUSA.Deudgørkort sagtamerikanskmassekultur.Amerikakankultureltsetmedmindrere angribesformangelpaudmrkedekulturproduicterendfordenn massekultursovervldendemagt.Kultiveredeeuroperesâvelsor kultiveredeamerikaneregørmodstandmoddennepátrngend stereotyp-kultur,fordidenikkeskabernogenkatharsis,somsandkurn gørdet,ogikkenrerdetbedsteimennesket.Massekulturene dognbestemtogblindersjlen.Isidsteinstanshardeningenafd tilsyneladendeuudtømmeligebetydningerogwerdier,derãbenbarerSi. forden,derleverlngenokblandtgtekulturprodukterogleversi, dybtnokmdidemtilatwerdstteogforstà,hvaddevirkeligbetyder etkulturmenneskesliv.Netopdeeuropere,somkultiveredeamerika nerefølertrangtilatlyttetil,menerofte,atdenamerikanskemassekul turnuervedatoversvømmeEuropaogøde1ggedekulturtraditionei desrligtfinderwerdatbevare. MenhvadflumedEuropaskulturtraditioner?Hvordanerderesstillin inutidensEuropa,dererunderpresfraØstogVest,efteralt,hvadde ersketidesidste30kriser? Vimahuske,atdissekulturtraditionerstortseterførkapitalistiskea oprindelse.Deresbrerehargennemgàendeweretkritiskindstilletove forkapitalismensmaterialismeogkulturfjendtlighed.Europisk nationerharifortiden,wesentligtvedmcenershjlp,holdtkunstneri skeogintellektuelleelitegrupperilive,oglederneogborgerneinutiden Europakannuudnyttedissegruppersindsatspanationalistiskmád EnglnderennrersinnationaistolthedvedShakespearesry,italienere: vedrenssancensstorhed,tyskerenvedBachs,BeethovensogBrahms usdvanligegeni.Harnogenandrenoget,dertâ!ersammenligningme altdette? Alligevelmãjegspørge:BesidderEuropaaltdettesomenlevendearv Oghvadbetyderdet“atbesidde”ensádanarv? Europiskekultureliterharfrembragtstørstedelenafdenvestligekultur werdierogkulturprodukter.Selvde,derharderesoprindelseioldtider regnesmedretteforeuropeiske. 141

(11)

MenfrembringerEuropaflusâdannevrdier? Europisketnkereogkunstnereharsàatsigevrethevetoverde økonomiskesystemer,derherskedeideresrespektivenationer.Debar stortsetbefundetsigietspndingsforholdtilalt,hvaddenborgerlige livsformstodfor.Dchar,somWilliamPhillipsudti-yktedet,vreti“en artkonstantoprormodnyttemoralensogkonformitetensregime“. MenerdedainutidensEuropastadigietsádantspndingsforhold? Reprsentererdeidagetsádantkuituroprør? Amerikaharikkehaftogharikkedenprestige,derfølgermedensâdan langkdeafkulturindsatser.DetharSovjetunionenheilerikke.Men besidderEuropaidagdennearv?Jegmaigenspørge:Hvadbetyderdet “atbesidde”forãndsarbejderenogkunstnerenoveraltpájorden. Dissespørgsmâlerikkeretoriske.Jegersletikkesikkerpasvarene.Jeg stillerspørgsmâlenehertileftertanke,fordideihøjgraderendelafvor tidskulturelleogandeligekrise. 2.AMERIKANISMENOGDEINTELLEKTUELLESANSVAR Mitegetsynpanationerneskulturelleprestigeer,atdersimpelthener taleometforsøgfraallesider,derunderogsâfraEuropas,paatudnytte enialtvsent1iginternationalprocestilfordelfornationaleinteresser. Dekulturelleogvidenskabeligefrembringelser,derkunskyidesen enkeltnationstraditioner,kanhurtigtoverses,ogifolgeselvedefinitio neneringenafdemdelafdetmodememenneskesstorslâedetradition, fordetbuyerkundekulturfrembringelser,somkantaletilmennesker, derikkeanerkendernationalegrnsersomvsentlige. “Vestenskulturarv”erfornuftensstoretaleogfølsomhedensmangeside dedialog-altdet,derbegyndteiAthenogJerusalemforCa.2000ár siden,ogsomviifortstte,hvorsomheistmenneskerleverfit.Derer envigtigtingveddennearv,somskuilevreretindlysende:Ingenejer densommedlemafnogenbestemtnationellerstammeellerklan.Man kanikkeovertageden.Manmavindedenforbareatnydeden.Ogfor atkunnebesiddeden,mamanbrugedentilkulturelnyskabelse.Man kankunbesiddedensometindivid,derhargjortbrugafsinfrihed. Ingenenglnderermerekultiveretendnogengypter,alenefordi ShakespearefødtesiEngland.Ingendanskerermerekultiveretend nogenamerikaner,alenefordiKierkegaardvardansk.Ingenamerikaner ermerekultiveretendriogenmeksikaner,alenepagrundafMelville. Kulturerikkeathngigafnationalitet.Denaffingerafindividet,ogaf hvaddetgørmedsinand,sinefelelser,seivesitliv. Egtekultur-ogândslivbaraitidvreteninternationalproces,mennu omstundererdetumiddelbartindlysende,atdetteertilfidet.Iet omráde,somstnekkersigfraStockholmtilBuenosAires,fraAthentil SanFrancisCo,herskeristigendegradensartedekulturellestremninger ogintellektuellemoder.Det,dersãatsigeersketbagomryggenpaos, erenkultursammensmeltningpasagodtsomalieplanerindenfor EuropaogmellemEuropaogAmerika.Dennesammensmeltninger foregâetienmálestok,dersvarertildenhellenistiskeverdenskultur, menivortidharkulturenikkenogetenkeltcentrumilighedmed datidensRom.Centrenevariererefterdeforskelligekulturomrâder,og detervortprivilegiumatkunnedeitageikulturprocessenpaalment vestiigtgrundlag,hvisviviiogeristandtildet.Kunde,derikkei sandheddelerdennearvsomindivider,kunde,derikkeeristandtilat weremedidenvestligeverdenskulturudveksling,prøveratstjie kulturensprestigevedattaleomkultursomprovinsiellenationalister. Jegserderforikkemegenmeningi,ateuropeiskeintellektuellespilder energipaatskabeanti-amerikanskemyter,elleratamerikanske intellektuellespilertidpaatudbyggekultureileforsvarslinierforderes land.Endnumindremeningerderi,atnogenintellektuelnogetstedi verdenskaloptrdeunderdanigtvigendeellerchauvinistiskpralende elierngstligteftergivendeoverforstatusquoidennation,hanleveri. Ivortid,harapatiogopgivelseerdestemninger,derlettestanslãs,gâr manofteudfra,atkunstnereogintellektuelleskal,ellerihvertfaldbør, findeetnationaltgrundlagforfomyeise,erkendelseogstyrke.Men 1617

(12)

essensenafándslivetidagerformigatseselveevnentilatfinde styrkekildenisigselvomindividogismãselvvalgtevennekredseog fremforaltiheledenvestligekultursbedsteintellektuelleoghumanisti sketraditioner.Dissetraditionertilhørereftermmmeningikkegeneraler ogpolitikereogpropagandamagereellerlandenesofficiellereprsentan ter.Detilhørerdendelafmenneskeheden,derilivogtankeeristandtil atgøresigfortjenttildem. Hermajegdogpãpege,atden“antikonformistiske”tradition,hvorpâ intellektueltarbejdeerbaseret,synesatvrehendøendeblandtändsar bejderebadeiAmerikaogVesteuropa.IAmerikahardensocialistiske tradition,derlngereprsenterededenhumanistiskesamvittighedi Europassocialeogpolitiskeliv,sáledesaidrigvirkeligeksisteret,ogden erafgjortikkefremherskendeidag.OverheleVest-ogNordeuropaer traditionerneforãndsmenneskersoprør,forkulturkamp,blevetudvandet ogstivnetifarisiskmaterielveistandellerfarisiskhabomveistand ogtjenerfluveIfrdsstatensstatusquo,kedsommelighedenssmilende overfiade.Ivortidersvigtenafândsarbejdernesmod,sammeribrudaf politiskoprør,baisseikulturellenyskabelserogikravtilfantasienpa ingenmadebegrnsettilAmerika.Ogsádeteretinternationalt fienomen. DetermegetLetatoverdriveAmerikasindflydelsepaEuropa.Derer naturligvisenutvivlsomindflydelse,dersommetidereratligneved virkeligdybtgãendekulturudbredelse.Menjegtror,deterendnu vigtigere,atderiEuropaertendenser,dergârparalieltmedtendenseri Amerika,mensomerheltautonomeforEuropaogblotfaldersamme medtendenseriAmerika,hvordetitermerefremskredne. Hvaderamerikanismeoverhovedetfornoget?Deterderingen,derved, fordiUSAeretmegetstortlandogikkenogetletdefinerbartomrâde. Menudfraétsynspunkterarnerikanismenoget,derikkenødvendigvis stammerfraAmerika,mensomopstãrhvorsomheistdenukonomiske levestandardbuyerhøjnok. Udfradettesynspunkteramerikanismesimpeltheneniivsform,der ikkeblotpàvirkesaf,menheltbeherskesafenhøjlevestandard.Og efterhândensomfolkiSverige,TyskiandelierDanmarkrykkeropi middelklassen-blandtdem,derentenharbiLellerhâbomatfaenbil- kommerdeeflermmmeningiforbløffendegradtilatligneamerikanere ilignendeomstndigheder.Detglderikkeblotderesydreadfrd,men sávidtjegkanseogsâderesforventningerogkulturstandarder.Enhelt del“anti-amerikanisme”bestárderforibrugenafAmerikasomsymbol fordemestsmâborgerligetrkveddenvelstâendemellemstands IivsformiethvilketsomheIstkapitalistisksamfund. Intellektuelleafallevestligenationerdeltagerfluietgammeltarbejde, dererblevettvingendenødvendigtivortid:defineringafmenneskers kârogafmennesketsomskabtogskaberafdenuroligeperiode,der begyndteefterførsteverdenskrig,ogsomhartiltagetsãstrkti voldsomhedogførttilsamegetvoid,selvopgivelseogpolitiskdumhed iselvedette.rti.Hvadentenmanskriverromaner1Danmarkellerkritik iFrankrig,malerbillederiTyskiandellerkomponerermusikiEngland, mamansomintellektuelstâoverforsammestorespørgsmâl:Hvadfor enskabningermennesketundervortidssrligeforhoid?Hvaderhans personligeiivserfaringsvsenogindhold?Hvadkunnetdetvrei bedstefald?Denøstrigskejournalistsomdennorskekunstner,den italienskesociologsomdenbelgiskehumanist-allehardedenopgave atarbejdemedpaogvidereføredenvestligekulturslangetale,deridag badeiEuropaogAmerikatitmerelydersomenhviskenendsom artikuleredeord. Denintellektuellespolitiskehoidningersletikkeblotetspørgsmalom, hvadstillinghantagertildetteellerhintoffentligespørgsmâl-ellerom hanoverhovedettagernogenstillingoffentligt.Detersnareredetlangt alvorligerespørgsmalom,hvordanhandefinererselvesamfundetog selvetidsprgetidenepoke,hanleveri.Skribentenmasomskribent spilleenpoiitiskrolle,hvadentenhanviidetellerej.Detenevigtige spørgsmâler,hvorvidthanersigbevidstsomindividogdermedbar mulighedforatvrepolitiskselvstndig. Deudtryksformer,denintelLektuellearbejdermed,erdevigigstemidler tilseiverkendelseogsamfundserkendelseforailemennesker.Kunen megetlilledelafdet,folkallevegnetrordeved,erførstehandserfaring. 1819

(13)

Deflesteafderesforestillingerfardegennemforskelligekommunika tionsmidler-ogdetiensãdangrad,atdetitikkerigtigkantro,hvadde selvser,førdeharlstorndetiavisenellerhørtdetiradioen.Masse kommunikationsmidlerne

ikkeblotgiveroplysninger,delederselve erfaringensforløbformange.Sandsynlighedsstandarder,virkeligheds standarderopstillesafdissemeddelelsesformer,snarereendafden enkeltesfragmentariskeoplevelse.Ogselvhvorindividetharendirekte, reelerfaringombegivenhedeme,ererfaringenhverkendirekteeller forstehands:deneriforvejenorganiseretistereotyper. Derskallangogdygtigtneningtilforatudryddesâdannestereotyper, sãindividetkansevirkelighedenmedfiskeøjne.Mendeterden intellektuellesopgaveatnâdertilogvidere.Detervoropgaveat definerevirkeligheden,offentligt,medaBedensfacetter,førstforos selv,sidenfordetpublikum,vikanskaffeOs. Derformavorespolitikiførsteinstansganskeenkeltvresandhedens Deterenyderstvanskeligopgaveforalleinteliektuellenetopnu,ogdet eretfrygteligtansvar.Narviførstharbesluttet,atviikkeviigodtage nogenofficielellernationaldefinitionafvirkeligheden,barefordiden erofficielellernational,maviderefterselvdefinerevirkeligheden.For atgøredetmavistteosopmoddenvldigemngdemassefordelt humbug,derfluerstandardkostforsâmangemassemeddelelsesmidler, detstandardiseredevâs,derpubliceresafalleregeringer,jegharhørtom. Denpersonhigekultursfriskeopfattelsemafluomfatteevnentilat demaskereogødelggedekiicheerogstereotyper,hvormeddemodeme

massemeddelelsesformer

oversvommerosogsøgeratfrarøveosal selvstndighed,jaendogselvstndigsansning.Dissedistraherings-og afledningsmetoder,formidletaffilm,pressen,radioen,eridagoveralt istigendegradknyttettilkraveneomnationalmagt.Derforkanet tnkendemenneskeikkepaansvarligviskiaresitlivogsinerfaring udenatklargøresigsitforhoidtilsandhedensvrdiidenpolitiskekamp ogtilbehovetforkiardefineringafsamftmndsvirkelighedogpersonlig virkelighed.

Idenverden,vileveri,meddensovervidendemngderafofficielle fortolkningerogforkiaringer,densvldigemasserafvirkningsfulde myter,kandeflestemenneskerikkehvesigoverhverdagensvirkelig hedsbillede.Iselvforsvarbuyerdeblaseredeogselvglade-ogsâledes buyerdeblotprivatpersoner,derkantilpassesallesystemer.Menden intellektuelle,sandhedsarbejderen,erifølgeselvedefinitionenet menneske,derernãettilengradafselverkendelse,dertilladerham,ja tvingerhamtilatudtnkeogefterprøvesineegnedefinitionerpa menneskeligvirkelighed.Derformadenintellektuellevreetpolitisk mermeske.Ogderforkanhanikkepropaganderefornogennationalisme. politik. 2021

(14)

DENFJERDEEPOKE C.WrightMills Nuomstundersøgermenneskeneoveraltvidenom,hvordestar, hvorhendestyrer,oghvaddekangore-hvisdetellersermuligtatgore noget-vednutidensomhistorieogfremtidensomansvar.Sâdanne sporgsmâlkanikkebesvaresengangforalle.Hverepokegiversineegne svar.Menforos,nu,erderdenvanskelighed,atviervedatafslutteen epokeogselv

ma

findesvarene. Vistarvedafslutningenafdetderhedderdennyeretid.Ligesom oldtidenblevefierfulgtafflereárhundredermedorientaiskoverherre dømme,somafvester1ndingeprovinsieltkaldesdenmørkemiddelal der,erdenmodemetidvedatbliveefterfulgtafenpost-moderne periode.Vikanmáskekaldeden:denfjerdeepoke. Afslutningenafeenepokeogbegyndelsenafenandenerganskevistet sporgsmãlomdefinition.Mendefinitionererhistoriskspecifikke,som althvadderaflgârsamfundet.Ogyoregrund1ggendedefinitioneraf samfundogindividervedatbliveindhentetafnyerealiteter.Jegmener ikkebare,atmenneskeraidrigførilobetafenenkeltgenerationerblevet idengradudsatforsávoldsommeomvltningerisàhastigttempo.Jeg menerikkebare,atvisynesvibefinderosienovergangstidmellemto epokerogproveratskelnekonturerneafdennyeepoke,somvimener viervedatkommemdi.Jegmener,atnârviproveratorientereOs, findervi,ataltformangeafvoregamleforventningerogforestillinger erhistoriskbundne,ataltformangeafyorestandard-kategorierfor tamkningogfølelseligesáoftevildledersomvejiederos,ataltfor mangeafvoreforkiaringerstammerfradenstorehistoriskeovergangfra middelalderentildennyeretid,ogatdebuyerklodsede,irrelevante, uoverbevisende,nárdegeneraliserestilbrugisamtiden.Jegmenerogsâ, atyorevigtigsteárideligeretninger-liberalismenogsocialismeri- praktisktalterbrudtsammensomadekvateforkiaringerpaverdenogos selv. 23

(15)

Dissetoideologierstammerfraoplysningen,ogdeharmangeforudst fingerogtohovedvrdierflles:Ibeggegármanudfra,atfrihedog fornuftfaldersammen.Øgetrationalitetmenesatvredenvsentlige betingelseforøgetfrihed.Detnkerederharbidragetmesttildannelsen afyoretnkemâderhararbejdetudfradenneforudstning.Deto vrdierliggerbaghvernuanceiFreudsvrk:Foratblivefritma individetblivemererationeltbevidst,ogterapienerenhjlptilatlade fornuftenarbejdefriereiindividetsliv.Desammevrdierstotter hovedlinjenimarxismen:Menneskenema,midtidetirrationelle produktionsanarki,blivesigderesstillingrationeltbevidst,blive “klassebevidste”-envendingsàrationalistisksomnogenhosBentham. Menjegtrorvortidsstorreudviklingsforløbhverkenkanforstàsrigtigt udfradenliberaleellerudfradenmarxistiskefortolkningafpolitikog kultur.Dissefortolkningeropstodsomretningsliniertilbetragtninger oversamfund,somikkelngereeksisterer.JohnStuartMillundersogte aldrigdenpolitiskeokonomi,derfluervedatopstâidenkapitalistiske verden.KarlMarxanalyseredeaidrigdetsamfund,derfluervedatopstâ idenkommunistiskeblok.Ogingenafdemtnkteoverdesâkaldt underudvikiedelande,hvorsyvafhvertimenneskeridagproverat eksistere.Vistaroverfornyesamfundsstrukturer,derikkeladersig analysereidenedarvedeliberaleogkommunistiskevendinger. Liberalismenbarbeskftigetsigmedfrihedogfomuftsomdevigtigste tingforindividet,marxismenmedmennesketsrolleidenpolitiske historieskabelse.Denmodernetidsliberaleogvenstreorienteredei almindelighedharvretfolk,dertroedeparationelhistorieskabelseog padetfrieindividsselvstamdigebiografi.Mendetderersketiverden gordetklart,hvorforfriheds-ogfomufisideemeflusâtitsynestvivlsom me,badeidenyekapitalistiskeogdenyekommunistiskesamfund, hvorformarxismenerblevetettristretoriskforsvarforbureaukratisk misbrug,ogliberalismenenligegyldigogirrelevantmadeattilslore samfundsrealiteter. Denfjerdeepokesideologiskekendetegn,deradskillerdenfradenmo demetid,ernetopatfriheds-ogfomuftsideemeerblevettvivlsomme, ogatøgetrationalitetikkenodvendigvisskaberøgetfrihed.

Tendensernebagdetteervelkendte.Destorerationelleorganisationer- bureaukratier-ervokset,menindividetsfomufterstortsetikkeoget. Ideresbegrnsedehverdagsmilieuereralmindeligemenneskerofteude afstandtilatrsonnereomdestorestrukturer,hvorafderesmilieuer underordnededele.Deudforerderfortittilsyneladenderationelle handlingerudennogenanelseomhvilkeformaldetjener,ogderrnrkes stigendemistankeom,atfolkeneitoppen,ligesomTolstoysgeneraler, kunladersomdevedbesked.Atvidenskabensteknikogmetodebarfaet encentralpladsisamfundetbetyderikke,atmenneskerleverfomuftsbe stemtogudenmyter,bedragogovertro.Videnskabenerikkenoget teknologiskgenkomstevangelium.Almindeligoplysningkanmegetvel foretilteknologiskidiotiognationalistiskprovinsialitet,snarereendtil oplystselvstndigintelligens.Massefordelingafdenhistoriskekultur behøverikkehvedenkulturellefølsomhedsniveau,denvilsnarere slidedenop,banaliseredenogudkonkurreredenskabendefornyelse. Hojtudvikletrationeltbureaukratiogteknologibetyderikkehojtudviklet individuelellersamfundsmssigintelligens.Mankanikkesluttefradet førstetildetandet.Forsocial,teknologiskogbureaukratiskrationalitet erikkebareensumafindividernesevneogviljetilatbrugefomuften. Ja,selvechancenforatopnádenevneogviljesynesofteforringet denied.Rationeltorganiseredesamfundsforanstaltningererikkenodven digvisetmiddeltilogetfrihed,forindividellersamfund.Deertvrti modoftemidlertilatekspropriereselvechancenforattamkeogevnen tilathandlesomfritmenneske. Denfjerdeepokesgrusomhederudøvesafmenneskersom“funktioner”, afetrationeltsocialtmaskineri,menneskerbesatafetabstraktsyns punkt,derskjulerbadederesofresogderesegenmenneskelighedfor dem.Vortidsmoraiskeufølsomhedblevsatidramatiskreliefaf nazisterne,menvistebombningenafHiroshimasogNagasakisbefolk ningikkesammemangelpahumanmoral?Ogvardetikkesamme moralskeufolsomhed,dervarfremherskendeblandtkrigspilotemei Korea,nardehldtebnendendebenzinoverborn,kvinderogmamd? AuswitzogHiroshima-erdeikkeiligehojgradudslagafdenfjerde epokeshojstrationellemoraiskeufolsomhed?Ogerdetikkenetopdenne mangel

pa

moraiskfolsomhed,dererhvettilethøjereogtekniskmere fuldkommentplanhosdeenergiskegeneralerogblidevidenskabsmamd, 2425

(16)

derflurationelt-ogabsurd-planlggervábenogstrategifordentredje verdenskrig?Dissehandlingererikkenødvendigvissadistiske.Deer forretningsmssige.Deersletikkefølelsesbetonede.Deereffektive, rationelle,tekniskrenfrdige.Deerumenneskelige,fordideer upersonlige. Ogdeervelenafhovedgrundenetil,atforestillingenommennesketsom etfitindividallevegneganskestilleogstoterstattesafideenom mennesketsomveloplagtrobotietmassesamfund,atforestillingenom mennesketsomhistorieskabendeivorbevidsthederstattesmedideerom skbnebestemthed,hvoreftertankenommenneskeligtansvarkimbuyer tragisk,ogmenneskeneselvleveriorganiseretuansvarlighed,i taknemligtropa,atdeovervldesafblindebegivenheder,somdeintet kanstilleopimod. II Heltbortsetfraspørgsmâletomideologiogfølsomhederdekompromis løsningerogudbytningsmanøvrer,derskabtedetnittendeárhundredes verdensbalance,flubrudtsammen.Idettyvendeârhundredessjetteârti erenflyverdensstrukturisandhedvedattonefrem. 1.Sidenandenverdenskriger700miiiionermenneskerblevetpolitisk uafhamgigeefterathavevretkolonibefolkning.Forførstegangi historienkmperdeunderudvikiedelandeforatfapladsiverdens historien,ogoveraltbuyermanklaroverdetvldigeumenneskelige svlgmellemderigeogdefattigenationer-etsvlgderervedatblive dybere. 2.Itosamfund-USSRogKina-erdenfjerdeepokedetvsentlige drama.Sovjetrevolutionensverdenshistoriskebetydninger,atkapitalis menspolitiskeøkonomiforførstegangblevafsløretsomkuneenaf metodernetilindustrialisering,ogatdererdemonstreretenanden metodetilindustrialiseringaftilbagestâendesamfiind.Deterdesuden rimeligtatantage,atdetrusserneharudrettetpafyrreâr-trodsden andenverdenskrigsødelggelser-viikunneudrettesafkinesernepa femogtyveâr,omdetsáskalkosteendnumererentmenneskeiigt. 3.USAsovermagtbar,sammenmedUSSRs,reduceretdespredteeuro piskenationertilenunderordnetstilling.Idenandenverdenskrigled Europanederlagsomcentrumfordenmodemetid.Denfjerdeepokes verdenerdelt.Pahversideafgrnsenharensupermagtcentraliseret denpolitiskeadministration,denøkonomiskeproduktion,detmilittere initiativ,kortsagtmidlernetilhistorieskabelse.Hverafdemgørflusin mestsolideogkoordineredeindsatsienhøjvidenskabeligforberedelse tiltredjeverdenskrig. 4.Samtidigerselvetankenomsejrikrigforførstegangihistorien blevetidiotisk.Samtidigmedatkrigensetosbuyeraltgennemtramgende, holderkrigenopmedatvre“fortsttelseafpoiitikmedandremidier”. Nârkrigenbuyertotal,buyerdenabsurd.Ogdogfalderibegge superstaterpraktisktagetalpolitikoghandlingmdunderdentredje verdenskrigsperspektiv,beggestedererdetofficiellre,at“yore formal”maretfrdiggøres,og“vormiiitrpolitik”accepteressom nødvendigtmiddel,beggesteder-ogjegmaunderstrege,srligiUSA- ereliteogtalsmendbesatafenmilitrmetafysik,hvorefleralrealitet defineresimilitterevendinger,ogdensafgørendetrkansesforatvre entilstandafvoidogenbalancevedhjelpafangst. 5.Bagdennekampliggeretverdensomspamdendesammenstødmellem toslagspolitiskøkonomi,ogherundererkapitalismenvedattabe terrn.NoglehøjerestáendekapitalisteriUSAervedatbliveklareover dette,ogdeermegetbange.Defrygtermedgodgrund,atdeviiende somenisoleretandenrangsmagt.Dereprsentererutopiskkapitaiisme ienverdenafmennesker,hviserfaringermedkapitalismenmesthar vretafbrutalart,ogforhvemkapitalismenlamgekunvarenmadeat hoidefolkenenedeifattigdompa.Detalerom“demokrati”iennation, hvordetsnarereerenforrnsagendenvirkelighed,ogienverden,hvor detstorefiertalaidrighargennemievetdeborgerligerevolutioner,og hvordewerdierRenssancenogReformationenefterlodikkehar hmmetdenbrutaieindustrialisering. 6.Amerikanskudenrigspolitikogmangelpaudenrigspoiitikerenfast 2627

(17)

delafdenneverdenssituationsabsurditetogerblandtdevigtigsteafde vesterlandskesamfundsmangeforsyndelser.Idesenereárskriserharjeg tithaftenmistankeom,atdetvsentligtskyldessovjetelitensberegning ogtalmodighed,atviikkealleredeharverdenskrigIII.Hovedlinieni amerikanskpolitikerbadeselvgladogprovokerende.Dendogmatiske kapitalismeogmilitrmetafysikhosdefolk,derskaberUSAspolitik,er flublandtdevigtigsteârsagertil,atvidriverimoddentredjeverdens krig. III HvadslagssamfundviserUSAsigsáatvremidtidettyvende rhundrede?Detkanmâskekarakteriseressomprototypenpa“Vesten”. Vikankaldedet“detoverudvikiedesamfund”. Detunderudvikiedesamfundharsombekendtsinelivsproblemerrettet moddenøkonomiskeeksistens.Detsindustriapparatkanikkeproducere noktilopretholdelsenaf,hvadderiVestenerminimumslevestandard. Detslivsformerogmagtsystemerdomineretafkampenforatfremskaffe devigtigstemidlertilindustriproduktion. Ietpassendeudvikietsamfundmamanformode,atbevidstdyrkede livsformerercentrale.Afgerelseromlevestandardkantrffesudfravalg mellemlivsformer.industriapparatetopretholdessommiddeltilatøge udvalgetaflivsformer. Menidetoverudvikiedesamfunddominererlevestandardenlivsformen. Detsbefolkningersâatsigebesatafindustri-oghandelsapparatet: kollektivtafluksusproduktion,individueltafhsblsendeanstrengelser foraterhvervevarer.Omkringdissefetisher-luksusvareme-organi seresliv,arbejdeogfritidistigendegrad.Kampenforsocialprestige erstatterkampenfortilvrelsen,ogangstenforprestigetaberstatter angstenforfattigdom. Ideunderudvikiedelandekanindustrialiseringen,sâharddener, opfattessommennesketssejrovernaturenogarmoden.Menidet overudvikledesamfundertrykketflyttetfraproduktiontilhandel,ogdet økonomiskesystem,derdyrkereffektivitetbliverhøjstueffektivtog systematiskuøkonomisk.Derernppegrundtilatudvikiedettetemai detaljer.DetervelkendtsidenThorsteinVeblensformulering.Efterhn densomciviløkonomienblivermereogmereathngigaf”udskiftning”, buyerforldelseetlediproduktionen,“behov”skabesogopgivespa kompliceretkunstigvis,bedragerisystematiseresogrationaliseres.Ien verdenhvormenneskehedensomhelhedleverlangtundergrnsenfor menneskevrdigelevevilkâr,bliverspildetafarbejdeogmaterialer nogetcentraltidetoverudvikledesamfundscivileøkonomi.Selve samfundetbuyertileetstortsalgslokaleogetnetaf“fiduser”.Denârlige udskiftningafmodelbliverdetydretegnpasucces,efterhândensom modenbliveraltbeherskendeimassesamfundet. Heledettesalgsapparatafgrnservirkeligheden,banalisererfølelsenog forvirrertnkningen.Deterdannetudfraenetik,hvorefterallelivets genstandeogegenskaberermodebestemtevarer,ogtenderermodatgøre menneskettildetmttedevsen,dentilfredserobot,ogdenamerikan skelivsformtilenihrdigkampmod“forlde1se”.Idennemekanisme liggerderintetsocialtformal,dersvarertildenstoresocialemagt,og intetansvaroverfornogenandenenddenderstrygerprofitten.Ogdog erderingentvivlom,atdennemekanismefluerdenvigtigsteskaberaf detoverudvikiedesamfundsvirkeligevrdier,ognøglentilmassekul turenellerdenkomrnerciellekultur.Denerdenfornemstebrerafden kulturelleufølsomhed,oghvadkarakterdannelseangarerdennok vigtigereendskolen,kirken,jaselvhjemmet,derpavirkessaintimt. Mangemennesker,dererfremmedeforderesarbejde,ernutildagsogsâ fremmedeforforbrugogfritid.Iarbejdesomfritidharderationalitet, menikkefomuft. IV Menskøntaltdetteerumâdeligvigtigtforlivskvaliteten,erdetvelkun densynligeoverfiade.Bagdenerderinstitutioner,derinutidensUSA erligesâfjemefraToquevillesforestillinger,somnutidensRuslander fraMarx’sforventninger. 2829

(18)

Magtstrukturenidettesamfunderbaseretpaenprivatokonomi,derogsà erenpermanentkrigsokonomi.Densvigtigsteforholdtilstatener,at militretsogaktieselskabernesinteresserfaldersammen.Denbeherskes afCa.fernhundredeaktieselskaber,dererpolitiskogokonomisk forbundne,ogsomiforeningtrfferdeafgorendeøkonorniskebestem melser.Kapitalmssigtharethundredeoghalvtredsaktieselskaberover halvdelenafaltfabriksmaterieliUSA.Budgetmssigtrangereretaf seiskabernealene-AT&T-paliniemeddentrettendestatiunionen. Mangeamerikanskeaktieselskaberharrnagtoverfleremenneskerend mangeafdegodthalvfemsselvstndigenationeriverden.IUSAfinder overhalvdelenafalverdensindustriproduktionsted.Deherskendeaktie seiskaberreprsenterersandsynligvisdenhøjestekoncentrationaf okonomiskmagtimenneskehedenshistorie,inklusiveSovjetunionens. Deerfastknyttettilpolitiskeogmi1itreinstitutioner,mendeer dogmatiske,jamaniske,ideresdyrkelseaf“frihed”forderesprivate uansvarligemagt.Viharirealitetenenøkonorni,derstortsetadmini streresafprivaterhvervene-kortsagtenprivat,uansvarligkollektivisme. JegviigemeunderstregedettevedvisseparallellermellemUSAog USSR.Deteridissetosuperstatersamordningenafallehistorieskaben demidlerersketpamestdramatiskvis.Deresvâbenmagterabsolut. Deresokonornieristigendegradautarkiskogaltbeherskende.Deres politiskeordenervedatblivelukkedeverdner.Deresbureaukratibreder sigmereogmere.Imødetmellemtoverdensmagterservikonfrontatio nenaftoepokerafmrketaftoslagshistorieogtoslagsrevolution.Men debureaukratiskekendsgerningervedderesindustrialiseringersâ ensartedeidentotalekrigssammenhng,atviidettemodeogsâtydeligt serderesparallelleudvikling.Selvebetingelserneforderesverdenskamp fremmerderesligheder. 1.Geografiskogetniskerdesuper-samfund.Irnodstningtilde europiskesamfundbarhverafdemsammensmeltetenmamgdefolkog kulturerindenforetkontinent.Hverdelafdemharudvidetsigvldigt iterritoriurnogmagt.Denamerikanskeekspansionfraenhândfuld kolonierpaAtlanterhavskystentiletkontinentaltomrãdemedmilitre fm-posteridenhalveverdensnationererikkeiringeregraddelaf verdenssituationenidag,fordidenfandtstedtidligereenddenrussiske. Beggeerdenu“hinsidesnationalismen”,centreforblokkeafhidtil suvernernagter.Deharreduceretdeneuropiskeklyngenationertil underordnetbetydning,dekontrollerertempoetogendogmulighederne forindustrieludviklingideunderudvikiedelande.Internationalsâvel somnationalmagtervedatblivecentraliserethosdem. 2.Beggesmagterbaseretpateknologiskudvikling.Ibeggeerdenneud viklinggjorttilkulturelogsocialfetish,snarereendtiletredskabunder offentligkontrologvurdering,ogorganiseringenafaltlivtilpasses dennemi1itreogokonomiskefetishistigendegrad.Ibeggesamfund organiseresproduktionsmidlerneieffektivitetensnavn

pa

ensádan made,atarbejdetbuyeruvirkeligtogarbejderenlosrevetfraproduictions mâlene.Iingenafdemfindesdernogenbetydelighãndvrkertradition ellernogenbetydeligkultureludnytteiseaffritiden.Ibeggeermenne skene,iarbejdesomifritid,underkastetupersonligebureaukratier.I ingenafdemhararbejdernekontrolmedarbejdsprocesseneller forbrugemevirkeligindflydelse

pa

forbrugsprocessen. 3.IbadeUSAogUSSRbuyerdenpolitiskeordenmindrepolitiskog merebureaukratisk,eflerhàndensomdenudvidesogcentraliseres.Det skerjoiallenationer,efterhàndensomlevestandardenstiger,atenten ligegyldighedellerfrygttenderermodatgore“dendernokratiske styreform”ogreguleringenafpolitiskeuregelmssighedertiladmini strativrutine.Mentendensenersrligudprgetidetoverdenssamfund. Ibeggeerdeflestemenneskergenstandeforhistorieprocessenogma tilpassesigstruktureliendringer,somdeintetbaratskaffemed. Selvomdiktatorerogdemokrateriforskelliggradkan“tagehensyntil dem”,erdeikkehistorieskabende. 4.HverkeniUSAellerUSSRerdernationaltansvarligepartierder ábentogkiartdebattererdeuomgamgegeproblemer,somdeogverden staroverfor.To-parti-statenerudenprogrammatiskbrndpunktoguden organisatoriskbasis.Undervisseomstndigheder

ma

vierkende,atto parti-statenkanwerefuldtsàuansvarligsomeet-parti-staten.Det amerikanskekongresvalgi1958blevsâledesstraksfulgtafsnakom nationalenhedogbeslutningomatholdesigtilto-parti-manglenpa 3031

(19)

udenrigspolitik.Dettevaigkanikkebetragtessomnogettillidsvotum, selvompartisystemetsansvarsløshedogkampagnepjanketgørdetsvrt atfortolkesagen.Dekonservativerepublikanereblevtilsyneladende slãetafdetdemokratiskepartisliberaLefløj.Menbetyderdetnogen ndringiudenrigspolitikken?Svareteretnedslâendenej. 5.HverkeniUSAelleriUSSRerderenoverordnetembedsmandsstand, dererfastknyttettilkundskabensogkulturensverdenogbestáraf uddannedemennesker,somerselvstndigeidereskarriereogderes privatliv.IUSAerembedsstandenaflngigafaktieselskabeme,iUSSR afpartietsdiktater.ImangelafenkorruptembedsstandiUSAhar administratorerframilitrogaktieselskaber-deenestereservoirerfor uddannedeembedsmnd-nâethøjepolitiskestillingerienhidtilukendt grad.Derermangegrundetildennemiliteremagtogdenmi1itrmetafj- sik,denførermedsig,ogtilaktieselskabemesmagtogdenprivatetik denbringermdioffentligeembeder.Menbetydningenerkiarnok:Den formellepolitiskeordenervedatbliveetpolitisktomrumienmilitr sammenhng,hvortotalitreogprivatøkonotniskekrfterdominerer istigendegrad. 6.HverkeniUSAellerUSSRfindesdersomcentralemagtfaktorer frivilligesammenslutninger,dererbindeledmellemindivider,smãsam fundogmindrekredsepadenenesideogstaten,militret,detøkonomi skeapparatpadenandenside.Følgeligfindesderikkenogenafstedeme disponiblemidlertilfornuftigmeningstilkendegivelseellerrationel udovelseafdenoffentligevilje.Sãdannefrivilligesammenslutningerer ikkelngerenogetfremherskendetrkidetoverudvikiedesamfunds politiskestruktur.Dengamleamerikanskemiddeistandsbønderogsmâ forretningsmamd,derengangvaretuafhamgigtgrundlagfordemokra tiskstyrke,findesikkelngere.Denneklasseeromdannettilet flipproletariat,dererfødtafFuengigt.IRuslandhardenaidrigeksisteret. 7.HverkeniUSAellerUSSRdominererdenslagsoffentlighed,de demokratisketeoretikereforestillersig.Ingenafstederneerensâdan offentlighedforumforbetydningsfuldpolitik.Denforestilling,at Amerikaigrundenbestäraf“offentligheder”ogstyresdemokratiskaf ansvarligepolitikere,eribedstefaldetideal,ogsdvan1igvisenbevidst forfaiskenderetfrdiggorelseformagt,derkldersigudsomdemokra tiskmyndighed.OffentlighedeniUSAermereogmerevedatblivedel afetmassesamfund,hvoroffentligdiskussion,selvidehojerekredse, undermineresintellektueltafkravetomsagkundskab,ogkorrumperes moraiskaf‘publicrelations”sompolitisklivsform.DererIangtfanTe mennesker,derudtrykkernogenmening,enddererfolkderblot modtagerindtrykgennemmassekommunikationsmidleme,ogdisse indtrykerdetsvrtellerumuligtatgiveigenpamedoffentligvirkning. Chancerneforatudtrykkeellerhandleeftermeninger(uansethvordan dedannes)kontrolleresogmonopoliseresmereogmereafmagter,der ikkestarnogenoffentlighedtilansvar.Overalttjenerafsondringenaf menneskerisnvremilieuer-ibyer,industrier,bevbnedestyrker-til atudelukkedemfraenflIessamfundsfølelseellerfornemmelseafat havebetydningforderessamfundsstrukturoghistorie. 8.Deklassiskedemokratiskebetingelserhar,kortsagt,trangekàridet overudvikiedesamfund.Demokratiskeprocesserogdannelserharikke fremgangiUSAsellerUSSRsmagtstruktur.Offentlighedenogfrivillige sammenslutningerogansvarligepartierbarhøjstentilbageholdende virkningideressamtidshistorie.Deflestemendiafgørendestillinger idisselandeerderforikkemamd,derervalgtoguddannetgennem karriererisâdannesammenslutningerogpat-tier,ellersomerkendtfra deresvirkeiogforoffentligheden.Ibeggelandemonopoliseres afgorelsemeafeliter,derharadgangtildetmaterialeogdetkulturap parat,hvorafmanidagskaberhistorie. IspidsenforUSAogUSSRstaruansvarligemagteliter-ogeliteniUSA erdesudenbange.ImidterplaneterderiUSApraktisktaltetpolitisk tomrum,iUSSRetdisciplineretbureaukrati.Ogibundplaneterder beggestedervedatopstãetmassesamfund,hvormennesketsomden tilfredserobotbliverfremherskende. Jegunderstregerdisseparalleller,jaoverdriverdemmaske,

pa

grundaf devoidsommenationalistiskeeftertrykderalmindeligvisIggespa forskellenemellemdetofjendtligeverdensmagter.Parallellemehar naturligvisganskeforskelligearsager.Detsammeglderforskellene.I dekapitalistiskesamfunderudviklingenafmagtmidlemeforlobet 3233

(20)

gradvis,ogmangekulturtraditionerharmodificeretdemogformetdem. Idekommunistiskesamfunderdensketmegethurtigtogbrutaitoglige frabegyndelsenunderstrktcentraliseretautoritet,udendekulturrevo lutioner,deriVestenstyrkedeideenommennesketsfrihedoggayden politiskretning. Alligeveleksistererderlighedspunktermellemdetoverdensmagteri deresdrommesâvelsomideresvirkelighed.OgefterhndensomSovjet industrikompleksetudvidesyderligere,viiparailelierneblivemere udtalte.Deternppeideologier,menindustrielogmilitrteknologi indstilletpadentotalekrig,derviiblivebestemmendeforihvilkengrad hverafdissemagtersdrømmeviiblivedenandenmagtsrealiteter.I mellemtidenmavierkende,atdenprivateaktieselskabsøkonomli, miiitan-vldetogdetpolitisketomrumtilsammeniUSAdannerden vigtigstesamfundssammenhamg.Indenfordennesammenhamgfumier ogfamlerdetoffentligeliv,afogtilchokeresoffentlighedenmed tilsyneladendevilkarligeresultater,menofteststardenpassivog udtrykkerkunmenneskeligoginternationalfallit.Iverdenssatnmenham generdennvntemagt-treenighediUSAbaseretpadenalmindelige driftiretningafdentredjeverdenskrig,ogsamtidigfremmerdisse krfterkrigsmulighedemeogkrigsforventningerne. V Herkanlserenindvende,atdetteeretubehersketogpartisksynpa Amerika,ogatUSAdogogsaharsinegodesider.Dethardet.Mendet erikkemmsagatgivenoget“velafbalanceretsynspunkt”.Jegerikke sociologiskbogholder.Nârmanbetragterdenalmindeligehurrarâbenfor Amerika,somsâmangeamerikanskeintellektuelledeltageri,viimanSe, at“velafbalanceredesynspunkter”nuomstundersdvaniigvisbareer overfiadiskesynspunkter,derberorpaalmindeligfantasimangelog tankemssigpassivitet.Ftvelafbalanceretsynspunkteroftest,med RoydenHarrisonsudtryk,envag1igevgtmellemoverfiadiske banaliteter.1betragtningafdetbeltabsurdeideofficielledefinitioneraf vei-densrealjteterriekansandhederomdetoverudvikiedesamfundiden fjerdeepokebedstfremsettesiekstrem,kritiskogubehersketform.

Jegføleringentrangtil,ogerhellerikkeistandtil,atistemmenogen iyrisklovprisningellergivelserenetmuntertkiappasiculderen.Jeg mamindeommitudgangspunkt:Deproblemerdettnkendenutidsmen neskestaroverfor.Jeghartopunkteratholdemigtil-skbnenog historieskabelsen,ogderollermangeintellektuellespillerisamtiden. Skbnebegrebetharatskaffemedhistoriskebegivenheder,derligger udenfornogenmagtkreds’ellergruppesherredømme.Medmagtkreds forstârjegengruppe,derer(1)kompaktnoktilatdefineressomkreds, (2)strknoktilattrffeafgørelser,og(3)istandtilatforudse konsekvenserogderforkanregnesansvarligfordem.Efterdenne opfattelseeren“begivenhed”summenafdeutilsigtederesuitateraf utalligemenrieskersutailigebeslutninger.Hverbeslutningharganske ringebetydningogkanophvesellerstyrkesafandrebeslutninger.Der erikkenogetmellemledmellemdenenkelteshensigterogresultatsum menafdeutalligebesiutninger.Begivenhederneliggerhinsides menneskeligebeslutninger.Historienskabesbagmenneskersryg. Idenforstanderskbnenikkenogenuniverselkendsgerning,derinde beresihistoriensvsenellermennesketsnatur.Skebneneretudslag afenhistorisksamfundsstruktur.Ietsamfund,hvordetstrkestevâben ergevret,hvordentypiskeøkonomiskeenhederfamiliegârdenog butikken,hvornationalstatenendnuikkeeksistererellerbareerenfjem ramme,oghvorefterretningerspredesadmundtligvejellergennem flyveblade-Ietsddantsamfunderhistorienhgmedskiebnen. MenladosflUse

pa

hovedbetingelsenforvoressituationidag-detover udvikledesamfund,oghvordandetforholdersigmedskbneoghistorie idensammenhamg.Idetmoderneindustrisamfundudvikiesog centraliseresdeekonomiskeproduktionsmidler,efterh.ndensombønder oghândvrkereerstattesafprivateseiskaberogstatsindustrier.Iden nyeretidsnationalestatundergarvoids-ogadministrationsmidlerneen lignendeudvikling,efterhândensomkongemagtenfarkontrolmed adelenogseivudrustederiddereerstattesafstâendehreogsidenaf frygteligemi1itanmaskiner.Denpostmoderneklimaksafalletre udviklinger-iøkonomi,voidogpolitiksesfluidenmestdramatiske formiUSAogUSSR.Idenfjerdeepokespolariseredeverdenerbade 3435

(21)

deintemationaleogdenationalemidlertilhistorieskabelsevedatblive centraliseret.Erdetikkeindlysende,atmulighedenformenneskeLig indgribenihistorieskabelsennetopfluertilstedeienestâendegrad? Magteliter,derrâderoverdissemidler,skaberjovirkelighistorieidag- ganskevist“underomstndighederdeikkeselvharvalgt”,mensam menlignetmedandremenneskeriandreepokerforekommerselvedisse omstndighedersandeligikkeoverweldende. Ogherbarvigivetvisparadoksetivorojeblikkeligesituation:Selve kendsgerningerneveddenyehistorieskabendemidlerviser,atmenne skerikkenødvendigvisbefindersigiskbnensgreb,menatdeflu virkeligkanskabehistorie.Mensamtidigskerderdet,atdeideologier, dergivermenneskenehâbomatblivehistorieskabende,ergãetiforfald ogervedatbrydesammenidetoverudvikiedeamerikanskesamfund. DettesammenbrudbetydersammenbrudforOplysningstidensforvent fingeromatfrihedogfornuftyulekommetilatherskesomdevigtigste knefterimenneskehedenshistorie.Ogbagdettesammenbrudliggerder nogetmere-intelligensenssituation. VI Hvoridetoverudvikiedesamfunderintelligensen-deintellektuelle,der førerdenstoredebatidenvestligeverdenoghvisindsatssomintellektu elleharindflydelsepapartierogoffentlighedogrelevansivortidsstore afgørelser?Hvorerde massekommunikationsmidler

derstaràbnefor sâdannemennesker?Hvemblandtmagthavemeito-paTti-statenmed densafsindigemilitrmaskineeropmrksompahvadderforegâri kundskabensogfomuftensogfølsomhedensverden?Hvorforerdetfrie intellektsâheltløsrevetframagtafgørelserne?Hvorforherskerder blandtmagthavemeensâansvarsløsuvidenhed? IUSAkmperintellektuelle,kunstnere,prster,humanisterogviden skabsmndenkoldkrig,hvoridegentagerogudpenslerdenofficielle forvirring.Dehverkenstillerkravtilmagthaverneomennypolitik,eller fremstternyeideerogforsiagforoffentligheden.Deflesteafdemgør intetforatfyldedetpolitisketomrum,jadeprokiamerer,retfrdiggor ogudøverdenmoraiskeansvarsløshed,dererenafdetsfolger.Defleste teknologerogvidenskabsmnderivrigeefteratproducerenyeatomvá ben.Deflesteprsterafdiversekonfessionervelsignerdetstore krigsforetagende.Deflestejoumalistersprederdeofficielledefinitioner afverdensrealiteterognvnerdeskiftendevennerogfjenderfor masseme.Forfattereskriveromstndeligtom“grundene’tilog “nodvendigheden’afdenkommendekrig.Demodsttersigikke krigstendensernepolitiskogdrofterdemikkepolitisk.Somuofficielle talsmndformilitrmetafysikkenerdeikkemedtilathveden rnoralskefolsomhedsplan.Deproverikkeatgiveamerikanskpolitikan svarsindhold,menhjlpertilattommedenyderligere.Presteskabets svigtenafdereskristenpligtererendelafdennetristemoraiskesituation, sãvelsomdennationalistiskevidenskabsmaskinesindfangningaf videnskabsmendene.Denjournalistiskeløgn,dererblevetrutinems sig,erogsãendelafmiseren,ogdetsammeg1dermegetafdetder kaldeshojereuddannelse. Buyerviikke,idenfjerdeepoke,nødttilatseiøjnene,atdetermuligt, atmenneskeândensomsamfundsfalctorervedatforringesikvalitetog somkulturfaktorudenatretmangevilopdagedetpagrundafophobnin genafteknologiskefinesser?Erdetikkenetophvadviforstarved rationalitetudenfornuft?Ermenneskeligisolationogmanglenpafomuft ogfølsomhedimenneskeligeforholdikkenetopudtrykforensãdan forringelse?Ophobningenafteknologiskeapparaterskjulerdenne udvikling.Dederbrugerdeteknisketingesterforstârdemikke,ogdeder opfinderdemforstãrikkestortandet.Derforkanvii/c/ceklartog utvetydigtbrugetekniskoverfiodsommálestokformenneskeligkvalitet ogkultureltfremskridt. VII Fuldformuleringafetproblemforudstter,atviangiverdewerdierdet drejersigomogtruslenmoddissevrdier.Fordeterfolelsenaftruslen modskattedewerdier-somfrihedogfomuft-dererdennodvendige moralskebaggrundforalbetydningsfuldsamfundsanalyse,sávelsomfor analyseafprivateproblemer.Deindividuellekulturwerdiererudtrykti 3637

(22)

althvadderliggeri renssancemenneskeidea1et.

Truslenmoddetteideal erdentilfredserobot,rationalitetenudenfornuft.Depolitisk-historiske vrdiererudtryktiPrometheus-idealet,mennesketsomhistorieskaber. Truslenherimoderdobbelt:Padenenesidekanhistorieskabelsenblive forsømt,menneskerkanblivevedatundladeatskabehistorieogbare driveforstrommen.Pdenandensidekandervirkeligbliveskabt historie-menkunafsnvreelitekredseudeneffektivtansvaroverfor demdermaprøveatovenevefølgerneafderesafgørelserogmanglende afgørelser. Jegkenderikkesvaretpaspørgsmâletomvortidspolitiskeansvarsløs hedeller

pa

detkulturelleogpolitiskeproblemdentilfredserobotfrem byder.Mennogetsvarkanikkefindes,medmindreviialtfaldserdisse problemeriøjnene.Ogdederfremforallemaseproblemerneiøjnene erdeintellektuelle,videnskabsmnd,humanisterogprsteriderige samfund.Atmangeafdemikkeserproblemerneiøjnenemedmoraisk lidenskabogintellektuelenergi,erafgjortdenstørstemenneskelige forsømmelse,derbegâsafprivilegeredemenneskerivortid. Deproblemerdermøderdeintelleictuelleogpolitiskekredseiunder udvikiedelandesomPolenogIndienerfrygteligeogtitdybtnedslãende. Menproblememeidenoverudvikiedenationerpamangemàder menneskeligtfrygteligere.MâskeskyldesdetsvIgetmellemhvaddette samfunderoghvaddetkunnevreblevet,ogselvtilfredshedenog ufølsomhedenidetsførendeintellektuellekredse.JegtrorogsâatPolen ogIndienitidensfjlde(hvisdervedetlyklcetrfikkebliverkrig)vil kommetilatstâoverfordeselvsammemenneskeligeproblemer.Iden sammenhngreprsentererproblemerne mennesket-som-tilfreds-robot

i-et-overudviklet-samfund

og

mennesket-som-historieskaber

overvundet-af-skbnenmerefremskredne,jaendeligmenneskelige dilemmaer,enddemangeproblemerdervisersigideunderudvikiede lande,sornfluervedatbideogkradsesigvejtildenfjerdeepokes rdslerogvidundere.

Omteksterne Artilden“Nationalmagtogkulturelprestige”blevoprindeligoffentliggjort somtokronikkeriBerlingskeTidende,den28.novemberogden1.december 1956.Kronikkemeernr.78ogidenbibliografioverMillsarbejder,der findesiHorowitz’sudgaveafMillsartikler(“Power,PoliticsandPeople”, OxfordUniversityPress1963).DenfllestitelpadetokronikkererMills egentitelpadetupubliceredeengelsksprogedemanuskript(nr.79ai bibliografien).Deoprindeligetitlerpahverkronikerdogogsàopretholdt. Detfremgarikke,hvemderharforetagetoversttelsentildansk. Artiklen“Denfjerdeepoke”blevoprindeligoffentliggjortitidsskriftet Vindrosen,7.hrgang,nr.6,1960,ogoptrdersomnr.104iHorowitz’s bibliografi.TeksteniVindrosenerifolgeundertekstenoversatogforkortetaf ElsaGressWright.Denfalderitodele,forbundetafenpassagemedmindre typer,hvoroverstterenrefererentrediedel,dertydeligviserudeladt.I overskrifterogindholdsvarertekstentiltreradioforedrag,somMillshavde holdtiEngland,ogsomvarblevetoffentliggjortitidsskriftetTheListeneri forret1959.DeterkundenførstedelafteksteniVindrosen,somgenoptryk kesher.Andendel,derbartitlen“Oppositionensforfald”,ermindre interessantatlseidag.Denheroptrykteartikelsvarerindholdsmssigttil artikien“CultureandPolitics:theFourthEpoch”(nr.93ibibliografien).Men dererikketaleomendirekteoversttelse;mangeformuleringerog rkkefølgeniriogleafafsnitteneerndret.Manmaformode,atMillsbar foretagetenviderebearbejdning,eventueltsomledidetuafsluttede bogprojektomdennyevenstrefløj(seforordet).Ennogetanderledes bearbejdningafstoffradensammeartikelindgâriøvrigtogsâi“The SociologicalImagination”,kap.9. Bortsetfraenkeltendringeriretskrivningenoptrykkesartikierneideres oprindeligeform. TaktilBerlingskeTidende,tilGyldendalsForlagogtilCharlesClifford Wright,somvelvilligthanaccepteret,atdisseartikiergenoptrykkes. PalleRasmussen 3839