• Ingen resultater fundet

Redaktionelt forord

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Redaktionelt forord"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Beskæftigelsespolitikken i Europa er temaet for dette nummer af Økonomi & Politik. Ho- vedparten af artiklerne blev præsenteret på et seminar om den europæiske beskæftigelses- strategi, som Beskæftigelsespolitisk Forsk- ningsnetværk (Bpfnet) i samarbejde med Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) afholdt på Københavns Universitet i maj 2005.

I den første artikel analyserer Mikkel Mai- land, hvorfor den europæiske beskæftigelses- strategi påvirker nogle medlemsstater mere end andre. Det sker på baggrund af inter- views med beskæftigelsespolitiske aktører i Danmark, Storbritannien, Spanien og Polen.

Konklusionen er, at beskæftigelsesstrategien først og fremmest har påvirket de to sidste medlemsstater. Forklaringerne er bl.a., at den økonomiske og politiske afhængighed af EU- beslutningerne generelt er større for disse to landes vedkommende.

Bent Greve analyserer i den anden artikel samme problemstilling som Mikkel Mailand.

På baggrund af en analyse af intentionerne bag den europæiske beskæftigelsesstrategi og de efterfølgende økonomiske nøgletal, konkluderer Greve, at effekterne som helhed har været begrænsede, og at det ikke er sand- synligt, at de fremover bliver større.

Peter Nedergaardanalyserer i den tredje arti- kel den gensidige læring på beskæftigelses- området i EU, der i 2000 blev gjort til selve

målet med EU’s beskæftigelsesstrategi. Med udgangspunkt i en analyse af læringsbegre- bet og hypoteser på baggrund heraf, konklu- derer han, at læringen er større end ofte anty- det, men at læringsbegrebet samtidig kan øges betragteligt via en afpolitisering af læringsprocessen.

Jacob Torfing analyserer i den fjerde artikel den europæiske beskæftigelsesstrategi fra et netværksstyringsperspektiv. Han påviser lig- hederne mellem beskæftigelsestrategiens åbne koordinationsmetode og netværkssty- ringen. Samtidig påpeger han, at netværks- styringen og dermed beskæftigelsesstrategi- en i højere grad bør placeres hos de folke- valgte politikere, hvis processen skal være mere demokratisk.

I den femte artikel kommer Herman Schmid med en insiders beretning om beslutnings- processen i Europa-Parlamentet vedrørende EU’s beskæftigelsespolitik. Herman Schmid har tidligere været medlem af Europa-Parla- mentet. Han konkluderer, at Europa-Parla- mentet har begrænset indflydelse (mest i form af opbakning til Kommissionen i Mini- sterrådet), og at Kommissionen styrer beslut- ningsprocessen fra start til slut.

Thomas Bredgaard,Flemming LarsenogPer Kongshøj Madsenanalyserer i den sjette arti- kel den danske beskæftigelsespolitik i et eu- ropæisk perspektiv. De fastslår, at den danske beskæftigelsespolitik har givet gode resulta-

1

Redaktionelt forord

(2)

ter med en blanding af fleksibilitet og social tryghed. Læren, som kan uddrages, er bl.a. at diverse velfærdsordninger (efteruddannelse, børnepasning osv.) medvirker til at øge mu- lighederne for fleksibilitet på arbejdsmarke- det.

I den sidste artikel analyserer Søren Kaj An- dersenbaggrunden for, at den særlige blan- ding af fleksibilitet og sikkerhed (flexicurity)

har udfoldet sig i Danmark. Han peger i den forbindelse på den rolle, som det kollektive aftalesystem har spillet, idet det er her, at de fleksible ansættelses- og afskedigelsesregler er reguleret.

Mikkel Mailand, gæsteredaktør og Peter Nedergaard, redaktør.

2

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Hvor nogle af disse landes autoritære kapitalisme har tiltrukket sig megen opmærksomhed i medierne og forskningsmæssigt (Kina og Rusland), er andres mindre kendte

I den anden artikel diskuterer Mark Ørsten be- grebet »den danske nyhedsinstitution«, som han – modsat opfattelsen hos Anker Brink Lund – konstaterer i dag fremstår som en

I den sidste artikel analyserer John Storm Pe- dersen mere generelt, hvordan politiske be- sluttede opgaver bedst løses med strukturre- formen som eksempel.. Han konkluderer,

Andrew Hughes Hallett og Svend Erik Hou- gaard Jensen analyserer i den første artikel behovet for yderligere koordination af den økonomiske politik i EU.. De konkluderer, at der

I flere dele af den nye økonomiske sociologi etableres der koblinger til adfærdsøkonomiske undersøgelser, og sådan- ne koblinger viser, at den økonomiske sociologi ikke er præget

Institutionelt er placeringen af den økonomiske ekspertise ikke uproblematisk – skal øko- nomerne placeres i et særskilt kontor eller i de enkelte afdelinger.. En vigtig aktør

Inden for denne gruppe klarer de udsatte og de ikke-udsatte helt unge mødre sig nogenlunde lige godt, men der er dog en betydelig større andel i begge disse grupper, der får et

Men hvor Kina tidligere prioriterede vækst over miljø, er der, som Jørgen Delman og Ole Odgaard viser i deres artikel, nye toner i den kinesiske energi- og miljøpolitik.. Den