I den første artikel trækker Kjeld Møller Pe- derseni sin analyse trådene tilbage i tiden i den danske sygehuspolitik. Målet er båd at vise stiafhængigheden i dansk sygehuspolitik og at give en idé om, hvornår sygehuspolitik- ken har været en succes og det modsatte. Han redegør på den baggrund for de strategiske overvejelser, som sygehuspolitikere og – ad- ministratorer står overfor med de nye regi- onsdannelser.
Karsten Vrangbækog Dorte Sindbjerg Mart- insen analyserer i den anden artikel udvik- lingstendenserne i de institutionelle rammer for sundhedspolitikken. Også disse to forfat- tere fastslår, at sti- eller sporafhængigheden spiller en vis rolle, selv om sporafhængighe- den vedvarende genfortolkes og sagtens kan indeholde en overgang fra decentralisering til centralisering af de sundhedspolitiske beslut- ninger. De viser også, at såvel EU som kom- munerne spiller en gradvis større rolle på sundhedsrådet.
Mickael Bechanalyserer i sin artikel takststy- ringsinstrumentet i forhold til sygehusene.
Han argumenterer i forlængelse heraf for en
alternativ anvendelse af takststyringsinstru- mentet, som i højere grad opfylder målsæt- ningerne om høj aktivitet og produktivitet. I stedet for at afregne sygehusene i forhold til deres faktiske omkostninger, bør de afregnes med takster per aktivitetsenhed svarende til gennemsnitsomkostningerne.
I den sidste artikel analyserer Anders Ka- strup og Olaf Barfoed størrelseseffekterne i den danske sygehussektor. Det sker på bag- grund af en empirisk undersøgelse. Konklu- sionen heri er, at der er markante stordriftsu- lemper forbundet med driften af somatiske sygehuse i Danmark. Det hænger sammen med, at de mindre sygehuse er langt bedre til at skabe en virksomhedskultur, som fremmer produktiviteten. Konsekvensen er, at syge- husspecialerne bør spredes ud på mindre el- ler mellemstore sygehuse frem for at blive samlet på de store sygehuse.
Lars Billebidrager endvidere med en politisk kronik for 2. halvår af 2004.
Peter Nedergaard Redaktør
