• Ingen resultater fundet

REDAKTIONELT FORORD

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "REDAKTIONELT FORORD"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Tidsskriftet Antropologi nr. 77, 2018 3

REDAKTIONELT FORORD

Dette temanummer af Tidsskriftet Antropologi handler om forholdet mellem etik og antropologi og om etiske problemstillinger i forskningen. Ambitionen har været at bringe artikler og positioner, der vil mere end bare pointere, at man bør behandle sine informanter ordentligt – hvad det så end indebærer – og i den forbindelse henvise til fagetiske retningslinjer for antropologens møde med felten og folk i felten.

Vores brede forståelse af antropologisk etik svarer til den tilgang, der præsen- teres i antologien The Ethics of Anthropology (Caplan 2003a). I introduktionen konkluderer Pat Caplan for det første, at når vi som antropologer diskuterer etik, involverer det alle aspekter af faget: dets epistemologi, dets feltarbejdspraksis- ser og dets institutionelle og bredere sociale sammenhænge (Caplan 2003b:27).

For det andet er det meget vanskeligt at skille etik fra politik og dermed også fra magtaspekter. Hvis man som Caplan ser tilbage på debatterne om etik og antro- pologi i de seneste fire årtier, er der tale om to konstant tilbagevendende temaer:

relationerne mellem antropologen og „studiesubjekterne“ samt antropologens ansvar over for informanter og andre. Men disse temaer er aldrig rent interne an- liggender, idet de snarere udspringer af de bredere sammenhænge, antropologien praktiseres i. Det betyder – stadig ifølge Caplan – at selv om vi ønsker at holde fast i visse moralske værdier såsom sandhed, integritet, empati og menneskelig værdighed, som vi er tilbøjelige til at forstå som tidløse og universelle, viser det sig, at etiske principper ændres over tid, og at forskellige principper får forskellig vægt afhængigt af den sammenhæng, de indgår i. For det tredje må enhver dis- kussion af etik nødvendigvis være refleksiv. For det fjerde må en antropologisk etik være kritisk, både over for os selv og vores fag. Og den må ikke være bleg for at stille de store spørgsmål: Hvad er antropologien god for? Hvem er den god for? Skal etik gentænkes for hver generation, i takt med at fagets grundlæggende betingelser ændres? Er der forskellige etikker for forskellige kontekster?

(2)

4

Bidragene til dette temanummer spænder tilsvarende vidt. De rummer beskrivel- ser og analyser af etiske dilemmaer, loyalitetskonflikter, faglig refleksion, faglig selvforståelse og selvkritik, faglig formidling og repræsentation, etiske aspekter af fagligt og tværfagligt samarbejde og bud på en bred antropologisk etikforståelse.

De fire artikler og otte positioner inden for temaet supplerer og kommenterer indirekte hinanden og lægger dermed op til diskussion.

Litteratur

Caplan, Pat (ed.)

2003a The Ethics of Anthropology: Debates and Dilemmas. London: Routledge.

2003b Introduction: Anthropology and Ethics. In: P. Caplan (ed.): The Ethics of Anthropology: Debates and Dilemmas. Pp. 1-33. London: Routledge.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Men man bliver også klar over, at skal Restaureringsarbejdet have virkelig Betydning, skal det ikke gøre mere Skade end Gavn, kræver det en Erfaring og en

Her går det fremmede ord som vi omtaler ind i vores ord og sætter spor, det er den centripetale retning, som retningsmæssigt adskiller sig fra de to andre, ved at være mere

ethvert tegn er bestemt af dets objekt, enten for det fØrste ved at dele kvaliteter med objektet, soin ilir jeg kalder tegnet et ikon; for det andet ved virkeligt og i

I retsprotokollen for Andst og Slaugs herreder for 1797 faldt vi ved et tilfælde over sagen og dommen siger ikke noget om, at Peder Christiansen skulle have et.. øje

Herfra blev han kort efter ledsaget til Skodborghus Kro, hvor en nærboende Kontrollør blev tilkaldt, som kunde tale fransk med ham og forstaa hans

Der er i udgangspunktet ikke noget forkert ved den ramme, drivhuset er sat ind i, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at det netop er her, hvor dette vilde atlas til tider

I to indlæg om Tanzania beskriver først Pat Caplan en lille tanzaniansk landsbys reaktion på 20 års udviklingsdekreter fra toppen og konkluderer, at selv om socialismen ikke har

deres. Som en af medstifteme af selskabet har han været med til siden dets første begyndelse at præge såvel dets organisatoriske som dets forskningsmæssige profd. Han var