Et æresskud og dets følger

P'f'-fif C' 11

Matr.1A,Elkjær,Grenesogn, ca.1890.(Udhusene kanmegetvelværefra 1790'erne).

Et æresskud _og dets følger

Entræfning mellem hjemmebrændereogtoldere iGrene i 1797

Af

I gamle dage brændte bønderne selv deres brændevin. Og selvomdetvarforbudtogblev straffet medstorebøder, fortsatte de med det til omkring midten af forrige århundrede. Det måtte skjules på enhver måde, skriver H. F.

Feilbergi sin bogombondelivet i Vestjylland,

og fortsætter:Bønderne stodsammendersom andre steder. De havde hemmeligegemmer i deres huse, hvorbrændevinstøjet blev skjult, og hvis toldfolket (»ransagere«, »spejdere«) var udepå undersøgelse- ikke sjaldent efterangi¬

velse^-gik der i skjul budfra gård til gårdforat advare. Hvor brændevinstøjet var af kobber,

kunne detværeetmeget storttab, når det blev konfiskeret. Men man kunne nøjes med såre tarvelige redskaber: en jerngryde som kedel, derpå ettrælåg, hvori dervarindpassetenhat af ler, det hele sammenklistret meddej, oget bøsseløb tilpibe, derførtesgennem ensvaletøn¬

de. Detvarheledestillationsapparatet. Så vidt Feilberg.

Det første forbud mod hjemmebrænding

komalleredei1697,ogdet blevgentageti 1793.

Forinden, i 1759,varder kommet bestemmel¬

ser, derforbød salg^ogfremstilling afbrænde- vinsredskaberpå landet.

32

Mendamyndighedernes forbud ikkegjorde

størreindtryk påsynderne, strammede degre¬

beti 1812. Det blev udmøntet ien række for¬

ordninger, bl.a. om, at apparaturet skulle tilintetgøresogatstikkerekunne bevare deres anonymitet.

1 1843forsøgteøvrigheden sigmedetfrit lej¬

de. Alle skulle ustraffet aflevere deres grej

inden 1.maj dette år. Men hvisnogenefter den¬

netidblevgrebet iatlave brændevin eller blot fandtes i besiddelse afudstyret,faldtder bøder på100-200rigsdaler,et meget stortbeløb.

Kampagnen varvellykket. Der blev alene i Jyllandafleveret 11.000sætredskaber. Ogfor-

Etceresskud

inden, viser en samtidig opgørelse, var der beslaglagtetlignendeantal.

Delovlydige fik godtgjort 24skilling dansk

courant for hvert pund kobber, som brænde- vinstøjet indeholdt. Men mange forhærdede hjemmebrænderebrugte blotpengenetilatan¬

skaffe nyt udstyr, og som detfremgåraf Feil- bergs beskrivelse, behøvede de jyske bønder ikkenødvendigvisatgenanskaffedemerebe¬

kosteligekobberrør. Jydepottekonerne forstod

atlave både hat_{og rør}afjydepotteler,ogde vir¬

kede udmærket.

Bøndernekunne opregne mangegode grunde tilattagelempeligt pålovgivningsmagtensan-

greb. De påstod blandt andet, at spølet (det affald, der blevtilbage efter brændingen)varli¬

gesågodtfoder tilsvinogkreaturersomselve det korn, der varråstoffet i brændevinsfrem- stillingen.Og omvendtfandtde,atdet-nårnu

spøletvarså godtfordyrene^-villeværedetre¬

ne spild atladeværeattagebrændevinen fra,

inden kreaturerne fik det!

Mangemener,atbrændevinendengangikke

var så stærk som i dag. Men det passerikke, styrken varomtrent densamme.Man målte i grader, ogden holdt i reglen mellem 7,5 og8 grader, svarendetil45-47procent.

Mødet mellem hjemmebrænder og tolder

kunne væredramatisk _ogendte sommetider i

retten.Iettilfælde fra Grene_{sogn var}historien

tilmed sågod,atdengik fra mundtil mund i

over120år.

I 1920 indsendte lærer Nielsen, Grindsted,

en beretning til Dansk folkemindesamling.

Han havde flet den fortalt af Peder Christi¬

ansenfraSilkeborg i Grenesogn(død 1920, 85 årgammel).

Idetårhundrede, man skrev1700 ognoget, lyder beretningen, bestyrede Peder Kaaberbøl gården for sin faderiElkjæriGrenesogn.Han gikforatværedenrigestekarlisognet, da han ejede 1100 rigsdaler. Engang kom de betjente,

der skulleefterse, om bønderne havde såkaldt brændevinstøj på gården, menfandt intet og

fjernedesig. Moderen sagde da tilsønnen: Gå

ud_oggivdemetæresskud. Hvorefter han gik ud

ogaffyredeen bøsse efter dem. Dekom datil¬

bageog togham med. Han blev idømt etårs tugthusogfik udstukket deteneøje.

Sågaltgik det dognæppe. I retsprotokollen for Andst_og Slaugs herrederfor 1797 faldtvi vedettilfælde^over_{sagen og}dommensiger ikke nogetom,atPeder Christiansen skulle haveet

øje stukket ud.Deternoketeksempelpå,hvor¬

danenhistorie kan bliveforbedretvedatblive

fortalt_gennemfleregenerationer.

Hændelsenfandtstedpågårdenmatrikelnr.

1 i Elkjær. EjerenvarChristen Pedersen Kaa¬

berbøl,hvis kone Karen Lasdatterog sønPeder

vardeanklagedeisagen.

Referatet fra det afsluttende retsmødeviser, hvad derfaktisk skete den25. marts 1797, da toldkontrollørerne _og retsbetjenten indfandt sig hos Christen Pedersen i Elkjær forat lede efterulovligt udstyr.

Konen på gården, Karen Lasdatter, lagde frækt ud medatforlange 10 rigsdaler foratgive øvrighedensmænd lovtilatransagehuset. Og hun truede demmed, atderskulle vederfares demenulykke,inden de kom derfra.Hunråbte

tilsønnenPeder,athan skulle komme meden hø-le_ogkaldtepå hamder varpå loftet (etgam¬

meltskræmmekneb). Derefter faldt hun omi

døren _ogskabtesigsom enafsindig. Hunved¬

blev med trusler ogskældsord,ogtilsyneladen¬

de bar hendes indsatsfrugt:rettensfolk opgav at gøre mere den dag og gavsig afsted med uforrettet_sag.

MensågikKarenogPederoverstregen: de fulgte betjenteneudenfor gårdenogråbte efter dem, atde skulleværelykkelige, hvisde kom levende over Randbøl Hede uden at blive skudt;for dér^vardertremænd,somhavdefri¬

skud(ifølgeovertrofandtesder bøsser, derikke

kunne skyde forbi). Derpå hentede Peder sin flintebøsse, badmoderen holde hesteneogfy¬

redeetskudaf henoverhovedetpåkontrollø¬

rerne.

Detstår ikke iretsprotokollen,omdetofor¬

vorpneblev anholdtsammedag,mendet blev denunok. Der står heller ikkenogetom,hvor¬

vidtgårdejerenChristen Pedersen vitterligt ik¬

kevarhjemmeelleromhan blot havdegjort sig usynlig.

Tilgengældfremgårdet,athan harprøvet at redde konens _{og sønnens} skind ved at indgå

et forlig med konsumptions-(told)inspektør Klingenberg.Vi ved ikke, hvad detteforlig gik

34

udpå, mendasagenkom forretten,forlangte anklageren, prokurator Søe,atdet blev erklæret ugyldigt,hvad detogsåblev.

Anklageren krævede^enhård straffor forseel¬

sen: At indstævnte Christen Pedersens kone, KarenLasdatter,for hendes udøvede lovstridige forhold, dels vedatudskældeogtrue rettensbe¬

tjente og rekvirenterne (med), at der skulle vederfares demen ulykke, (dels ved) atanråbe

sønnen,athan skulle hente høleenm.m.Hvor¬

ved hine blevhindredeiatfuldføre deres lovlige embedsforretning, ved dom bliver tildømtatar¬

bejde i Viborg tugt- og forbedringshus fire måneder, samt betale de ved hendestransport

medgående omkostninger.

Men Peder skulle, mente anklageren, ikke slippe såbilligt. Hanforlanger,atsønnen, ind¬

stævnte Peder Christensen, for hans dristige, lovstridigeogvoldsommeforhold, såvelved in- kvisitionsforretningensom senerevedatskyde efterrettensbetjente, ved dom bliver tildømtat

arbejdei jern i nærmestefæstningitoår,samt betaledepå hanstransportmedgående omkost¬

ninger.

Anklageren førte fire beedigede vidner. De

trehargivetvisværetdetokontrollørerogbe¬

tjenten. Den fjerde var en mand ved navn Jacob Bødker (måske angiveren?). Hvor han

varfra,vedvi ikke;derboedeingenafdetnavn i Grene_sognpådet tidspunkt.

Til forsvar blev anført, at de indstævnte

kendterettensfolk_ogatPederChristensen kun

var en ung dreng. Retten havde imidlertid

fremskaffetenattestfra præsteniVorbasse, der viste,atPedervar over28 årgammel,da han begiksin forbrydelse. Detforsvarsyntesaltså

ikkemegetbevendt. Alligevel slap detomeden nogetmilderestrafend den, anklageren havde forlangt.KarenLasdatterogPeder Christensen

skullebeggearbejde i Viborgtugthusitomåne¬

dersamtbetale_sagensomkostninger.

Dommen slutter således: Det idømteefter-

Etceresskud

kommes efter justitsens foranstaltning og udråbes indenfemten dage efter denne doms lovligeforkyndelse under lovens adfærd.Idenne

ret, da skønnes det ikkerettere, endatsamme harværetlovmæssigforsvarligogudenforsøm¬

melse.

Kolding d. 22. oktober 1799.H. Deichmann.

Detvarennogetmilderestraf, end anklage¬

renhavde krævet.Ogmor og sønkunnenuføl¬

gesadtil Viborg tugthusog sparelidtaftrans¬

portomkostningerne.

Dererselvfølgelig blevet snakketen del på

egnen omdennesag.Sympatien har nokværet på Marens og Peders side. De fleste brændte

brændevin_{og mange}slap godtfradet.

Nu blevdedømt,ikke forhjemmebrænding,

menfor deresopførseloverforrettensbetjente.

Der meldes intet om, hvorvidt der^er fundet brændevinstøj hos dem, men endel kan tyde på,atde ikke havderentmeliposen.

Om detvardennebegivenhed,dervarskyld i, atPeder ikke fik sin fødegård, ved vi ikke.

Den var ellers testamenteret til ham. I 1807 overtogsvigersønnen ThomasNielsen gården

ogdegamle kompå aftægt. I skødet står der,at PederChristensen Kaaberbøl skal haveerstat¬

ning ipengei stedetfor den gård, der^vartesta¬

menterettil ham.

Peder Christensen købte i 1807 en anden

gård i nærheden, nemligmatrikelnr. 7i Krog.

Han blev den 11.aprildetteår gift medAnne Jensdatter,hvis forældre Jens IversenogMette Pedersdatterejede gården matrikelnr. 5i Bil¬

lund.

Peder Kaaberbøl _og Anne Jensdatter blev

bedsteforældre til Hans Peder Jensen, hvis gravstenendnustår på Grenekirkegård.

Kilder:

Andst ogSlaugs herreders retsprotokol 1797.

H. P. Hansen: Fragamle dage.Kbh.1977.

H. F. Feilberg:DanskBondeliv saaledessomdet imands

i

mindeførtes navnligiVestjylland. Kbh. 1898.

DanskFolkemindesamling: IndberetningeromGrene Sogn.

Ordforklaring

Friskud:Friskytte=enskyttesomhavde sluttetpagtmed Fanden,ogdervedvarkommeni besiddelse af frikugler,som altidramtemålet.Hversyvendetilhørte dog den onde, der anvendte denneefterforgodtbefindende.

Rigsdalen Møntenheden, der blevafløst afkronen 1.maj

1873. Værdienvarda 2 kroner.Rigsdalerendeltesi6 markå

16skilling. Da bønderne blev selvejerei1770erneog senere, kostedeengodgård her i Grenesogn199rigsdaler.

Flint:Forladergevær medflintelås.

HansJensen,f. 1917, fhv.murer,Systemvej 18,7190 Billund, arbejder med gårdhistorie for Grenesogn. Artikler iegns- bogen Grindsted/Billundogi »Fra Ribe Amt«.

36