Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Meydell, J. G.; [J. G. Meydell].
Titel | Title: Almindelig Værnepligt bragt i
Overensstemmelse med Grundloven, samt en derpaa grundet Organisation af Forsvarsvæsenet
Udgivet år og sted | Publication time and place: Christiania : Guldberg & Dzwonkowski, 1839 Fysiske størrelse | Physical extent: IV, 29 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the
work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always
remember to credit the author.
K0 I^I6 k>_I6 L 6 I6 I_I01'kX 1.-2.8 41 >8°
1 1 41 1 8 0Z729 0
K
L-s
AM
-
" > ^ ^.
L W K A-- ,
,
.
h
1Almindelig
c e r n e p l i g t
bragt i Overensstemmelse med Grundtaven, samt en derpaa grundet Organisation
Forsvarsveefenet
Forlagt as G u ld b e r g L D z w o n k o w s k i.
T rykt i F orliggernes O fficin ved P. T . M a l l i n g .
L 8 S S
Forord.
^ e r er neppe nogen offentlig In d re tn in g i S taten, som er van skeligere at ordne og give den rette Form , end Væ rnepligten.
Den staaer i saa nsie Forbindelse og ofte i et saa fo rv ik le t For
hold t i l de ovrige S ta tsin d re tn in g e r og borgerlige Forholde, at det ikke sjelden b liv e r vanskeligt at fastsatte hensigtsma?s>ige B e stemmelser i denne Henseende. E r man endelig lykkelig kommet ud a f disse Irg a n g e , saa staaer den endnu vigtigere Deel a fF o r- svarsva?senet tilbage, den nemlig, at give det en saadan In d re tn in g , a t der virkelig frem bringer den storst mulige m ilita ire S tyrke , uden at der fo rd re r a ltfo r store U d g ifte r i Fredstiden, hvilket r Tiden vilde bevirke S tatens totale Svækkelse, istedetfor at befordre dens S tyrke. De Forslage t i l Væ rnepligtslove, som h id tilh a v e va?
ret fremsatte, have udentvivl temmelig vel bearbeidet de forviklede Forholde, som Værnepligten staaer i t i l de forskjellige borgerlige S tillin g e r, men neppe kan det samme siges om den egentlige mi- lrtaire Side a f disse Forslage. D e t er denne h id til ikke meget vel belyste Deel a f Væ rnepligten, som F o rfattere n v il ssge at opklare, forsaavidt hans E vner maatte tillade det.
G rundloven bestemmer: at enhver S ta ts b o rg e r i lige G ra d e r er fo rp lig te t til, i en hvis T id at vcrrne om Fædrenelandet. I l ^ g e denne Bestemmelse er det ligefrem, at enhver S ta ts b o rg e r, som er vaabenfsr, ogsaa er forbunden t i l a t indtra^de i den va?bnede M a g t, og at lade sig oplære i Vaaben. D e t er im idle rtid un<rg- teligt, at flere S ta tsin d re tn in g e r og Enkeltes V e lfæ rd fo rd re , a t visse In d iv id e r fritages fo r at marschere i Felten med Armeen
1
D e r fo r fastsatte ogsaa de forskjellige Forslage r il V æ rnep lig ts
love, hyppige Undtagelser fo r a t indtråde i den active Armee, samt f r i Adgang t i l at kunne stille en Anden i sit Sted. p a a deir anden Side have is irr i de senere T id e r flere a f de meest oplyste M am d indseer Gavnligheden af, ar enhver S ta ts b o rg e r opla-rcs i Vaaben og ar V æ rnepligten v irk e lig b liv e r saa almindelig, at kun Legemssvaghed kan befric fo r denne B yrde. D er er ogsaa ganske indlysende, ar dette vilde v<rre en fuldkommen ^lsdvendighcd, na a r den krigerske Aand, som er uundvæ rlig fo r ethvert Folk, der v irk e lig fo r A lv o r v il forsvare sin Selvsterndighed i stormfulde T id e r, tilb s rlig e n skal kunne ferste Rodder i selve Folkelivet. N a a r Undtagelser og f r i S tillin g finder Sted, saa v il a ltid de rrgeste og fornemste Folk vide a t befrie sig fra Verrnepligtsbyrden, og den v il alene hvile paa den Fattige og mindre Oplyste, hvorved K r i gerens M e tie v il blive fo ra g te t og kun Faa v il s trib e efter k r i
gersk D yg tig h e d ; derimod v il det M odsatte finde Sted, h v o r In g e n er befriet fo r denne B yrde. §) Hvorledes dette er at fo r ene med nødvendige Undtagelser fo r ar udcommanderes paa lam gere varende Toge i F e lte n , h a r man verret i Forlegenhed fo r a t udfinde. D a den preussiske m ilita ire F o rfa tn in g fo r na°r varende T id er den, h v o ri alm indelig V errnepligr meest conseqvent er gjennem fsrt, saa h a r man tildeels tro e t at burde efterligne de preussiske m ilita ire In d re tn in g e r; men uagtet de vistnok ogsaa i man
ge Henseender fo rtje n e r a t efterlignes, saa er dog heller ikke Væ rne
pligten i Preussen saa aldeles almindelig, ar enhver vaabenfse S ta ts b o rg e r ogsaa absolut maa indtråde i Armeen; den er fremdeles la n g t kostbarere, end der fo r os fo rh o ld s v iis vilde verre smskc- lig t, og endelig g jo re mange og betydelige Localforskjelligheder hyppige F o ra n d rin g e r nodvendige. Andre have troet, a t den let
teste M aade h vo rpa a de V æ rnepligtige kunne blive oplerrte i V a a - ben, v a r ar indfsre Gymnastik og Eyercirie i de almindelige S ko le r; men uagtet denne Forholdsregel maa ansees fo r sårdeles gavnlig, saa g js re dog flere Grunde den utilstrækkelig tilH ensig-
») H id til har Bcernepligten blot hvilet paa Bondestanden; men at det virkelis fo r
holder sig, som ovenfor anfert, det viser noksom Forffjellen imellem de Bygders Jnbvaanere, hvor det endnu ansecs for en STrc at have tjent som S o ld a t og de, hvor man paa alle mulige M aa de r ssger at unddrage sig fra denne Byrde
tens Opnaaelse. I ; F o rd i der ikke er at vente, a t Skolernes F o r
standere vilde skj<rnke denne U n d e rviisn m g sg rccn , hvis Gavn- lighed visseligen mange a f dem neppe erkjende, og jom de heller ikke foestaae sig paa, den udfordrende Opma-rksomhcd. 2; F o rd i den simple Epercitie, som kan l.rres i Skolerne ikke er nok, men Vedkommende virke lig maa gjore Tjeneste under en m ilita ire 2lf- deling, bivaane storre Troppebeva>gelser, og saavidt m u lig t kame ar kjende F e ltlive t, fo r at kunne ansees fo r fuldkommen vaaben- dygtige. 3; F o rd i der paa denne M aade aldeles ikke vilde eyistere nogen C on trol med, at de unge Vaernepligngtige ogsaa virke lig oplaeres i Vaaben. 4; F o rd i der ingen Sammenhold vilde si"-- de Sred imellem de i S kolerne oplærte Væ rnepligtige og de virke lig i m ilita ire Tjeneste staaende S o ld a te r, hvorved den saa sårdeles nødvendige F<rllesaand, som man alm indeligvus benævner ved esprit de eorps, vilde savnes. Der b liv e r der
fo r en Nødvendighed, fo r saavidt m u lig t a t gjore Forsvarsva-- sencr fuldkomment, ar ethvert vaabenforr Mandskab ogsaa v irk e lig i en vis T id indtra-der i den egentlige Fclrarmc.
F o r at iværksatte dette og tillig e ar forene det med de nodvcndige Undtagelser a f visse In d iv id e r fo r ar bruges paa longere Toge i v irk e lig L r ig , maa den bevæbnede M a g t inddeles i fiere Llasser efter Alderen, h v o ra f den yngste Llasse egentlig er Earlingsclassen og bestandig fæ rdig t i l ar tra d e un
der Vaaben; men de ovrige (Llasser mindre og mindre forbere- dede paa at gaae i R rig efter deres A lder. I den forste Llasse maa Tjenestetiden kun v a re kort, men i de efterfolgende Llasser kan den fo rlang es, fo rd i In d iv id e rn e have meget liden eller in
gen Uleilighed a f Lienesten i disse Llasser i Fredstiden. F r ita gelse fo r virke lig at indtråde i alle Llasser a f den væbnede M a g r maa saaledes ikke sinde S te d ; men derimod efter visse ved Lo v bestemte Regler, fo r ar udcommanderes paa longere Toge i R rig , imod i saadan T id at o ve rtrå d e t i l den naste Llasse, h v o r der ikke fordres denne Tjeneste. Armeen maatte tillig e gives en saadan In d re tn in g , at denne Overgang a f In d iv id e r fra den ene Llasse t i l den anden ikke kunde y ttre nogen skadelig Indflyde lse . Endelig maa de enkelte In d iv id e r s B yrd e ved den m ilita ire T je
neste i Fredstider ikke v a re storre , end a t den med B illig h e d kan paalagges enhver S ta ts b o rg e r, i hvad S tillin g han end maatte vorre. I den efterfølgende A fha ndling h a r F o rfa tte re n sogt at
IM
vise, hvorledes dette kunde iværksættes paa den hensigtsnurssigste M aade, og han tilla d e r sig herved at overgive sin A fha ndling t i l et lkaansomt pu b liku m s nsiere p rsve lse r. Skulde hansArbeide ikke udholde p rs v e n , saa ha r han idetmindste den Ovcrbeviisning, a t have v ille t gavne, ved ar bringe en Gag paa Bane, som er a f sårdeles megen V igtigh ed fo r Fædrenelandets V el.
Om Norges Armeeovganisation.
I de crldste Tider paalaa det, som den helligste P lig t, et
hvert In d iv id af de selskabelige Foreninger, som vi kalde S ta ter, i Fællesskab at forsvare dem mod udvortes Fiender. D a ingen af de G oder, som ere egne for en S t a t , kunne bestaae, med mindre den kan forsvares og sikkres mod ud
vortes Vold, saa folger deraf, at den P lig t at forsvare Fæ
drenelandet, er den fornemste af alle statsborgerlige P ligter og desuden den, som fordrer de storste personlige Opoffrelser.
Retfærdighed alene byder derfor, at denne P lig t fordeles lige paa alle Statens Jndvaanere, og Historiens Annaler godt- gjore desuden paa det Bestemteste, at en almindelig Fordeling af Værnepligten paa alle Statsborgere, altid har frembragt en storre m ilita ir Styrke, end enhver anden Maade hvorpaa Forsvarsvcesenet har vcrret indrettet. Romernes og G r å kernes udskrevne Soldater stode, som K rigsm and, langt over enhver anden S ta ts Krigsmamd paa den T id , og forst da R o
merne begyndte at leie Soldater, bleve de romerste Hcrre fo r
dærvede og tabte deres forrige Glands. Under Revolu
tionskrigen og i Keiser Napoleons T id udrettede de a f Con- scriberte sammensatte franske Hcrre Underværker, og deres F i
ender vare kun ved Jndforelsen af den samme m ilitaire I n d retning, istand t il at holde dem Stangen.
Denne retfcerdige og hensigtsmæssige Maade at fordele Vcrrnepligtsbyrden paa blev im idlertid, som en Folge a f F o l
keslagenes moralste Fordcervelse og Forkjcelelse, efterhaanden 1
WWWWW WW
fortramgt af Riddervcesenet og Lehnssystemet, og endelig til- sidst af Hverversystemet. Dette sidste, som ligger vore Tider ucermest, var ikke alene overordentlig kostbart, faa at S ta te r
ne kun vare istand ti! at opstille smaae Armeer i Krigen, men det bragte tillige na'sten kun Menneskehedens Afskum under Vaaben, der udeu Forskjel plyndrede og bramdte hos Ben og Fiende. Disse S lags Krigere vare desuden kun t ll Tjene
ste for den, der betalte bedst — altsaa et fa rlig t M iddel i Fyrsternes Haand t il Folkeslagenes Undertrykkelse. Nodvendig- heden a f i forefaldne Krige at kunne opstille storre Hcrre, end Statskassen ved Anvendelse af Hverversystemet vilde tillade, havde allerede i Syvaarskrigens Periode bevirket, at det ikke mere anvendtes ublandet. Hos Preusserne havde ethvert Re
giment sit saakaldte Landcanton, hvorfra man, saavel i Fred som i K rig , udskrev ungt Mandstab t il at besattte de Vacan- cer, som ikke kunde bescrttes ved Hverving. I Krigstilfallde udskrev Osterrigerne det fornodne A n tal Recrutter, som ikke ved Hverving kunde erholdes af Distrikterne, og anvendte des
uden deres fortræffelige og talrige ungarske M ilits e r. Frank
rig , Ita lie n og Spanien havde deres talrige M ilits e r, som i Krigstilfcelde anvendtes i Forening med de hvervede Armeer.
Danmark havde, som bekjendt, stcrrke M ilits e r og kun en me
get liden Deel a f den norste Armee tilveiebragtes ncesten ale
ne ved indenlandsk Hverving, men Resten var en Landmilits.
Disse Udskrivninger a f Landets egne B orn til Fa'drenelandsfor- svarere vare imidlertid alene en Folge af Nodvendighed, fordi man ikke var istand t il at tilvejebringe saa stcrrke Arme
er, som Krigen udfordrede, alene ved Hverving, men de hver
vede Tropper, som man kaldte s t a a e n d e Haer c*), ansaaes dog alm indeligvis fo r meget dueligere Krigere, end Landmi
litserne, fordi man fra M orgen t il Aften kunde vedblive at
Benævnelsen: - s t a a e n d e H c e re ," bliver ofte taget i meget vak
lende B etydninger og a f Ukyndige ikke sjelden anseede som en stor Plage for et Land. 2 denne sidste forhadte Betydning kan derun
der kun forstaaes en, alene ved H verving tilvejebragt H « r, der for bestandig holdes under Gevcer. K u n denne passer t il det u fo rd e l
agtige Begreb man ofte danner sig ved Benævnelsen.
— 3 —
qvcele dem med uendelige Pedanterier i Ercrcitien, der kun tjente t il at give Soldaten Afsmag for alle Vaabenovclser.
Saaledes ftode Sagerne, da den franske Revolution ud
brod. D a Frankrig, hvis staaende Armeer havde lid t overor
dentlig ved mange Officierers Em igration og andre Folger a f Revolutionen, blev angrebet a f ncrsten det hele ovrige mod det optraadte Europa, saa maatte det gribe t il en almindelig Bevæbning af alle dets Jndvaanere, fo r at kunne modsatte sig de overordentlige store Masser, som fra alle S id e r stor
mede ind paa det. Uden at disse sammenlobne Hobe havde havt T id t il at ove sig i Vaaben og uden at der ved fo r
beredende m ilitaire Institutioner var sorget for, at Folkemas
sen besad krigersk Dygtighed, saae man dem dog snart at er
hverve saamegen Krigsdygtighed, at de omsider gik seierrige ud af den ulige Kamp mod Europas meest svede Armeer. I de fortsatte Krige og ved forbedrede m ilitaire Ind retninge r, blev endog den storste Deel af Fastlandets M agter undertvung
ne, og kun ved Anvendelsen af det samme System var det disse M agter umuligt, igjen at losrive sig fra det fremmede Aag. Efter disse kostbare og blodige Lektioner begyndte man dog endelig at erkjende, at almindelig Conscription er den fo r
delagtigste K rigsforfatning og den, som alene kan give S ta terne en saadan Styrke, at de t udfordrende T ilfa ld e kunne forsvare deres Selvstcendighed. Med flere eller fcrrre M o d i
fikationer er saaledes endelig Conscriptionssystemet*) bleven indfort i de fleste S ta te r i Europa. Den betydeligste Forskjellighed i de fcersiildte S taters Conscripstionssyfte- mcr bestaaer egentlig i, hvorvidt det er tilla d t at stille en anden M and i sit Sted ved Udskrivningen. I Preussen er det stramgest i denne Henseende; men endog der finder F rita -
») Z de forste A ar efter Napoleons Fald ansaae en beromt ty d ll F or
fatter Conscriptionen for et Lands Ulykke; men denne Forfatter har ikke forstaaet at skille Kjernen fra Skallet. D e t er indlysende, at naar de franske Conscribertes Skjebne i Napoleons evige Krige ofte bragte store Ulykker over Familierne, saa var dette en Folge a f uaf
brudte blodige Krige, og ikke a f Conscriptionssystemet. Denne F or
fatter har ogsaa senere frafaldt sin aldre M tr in g .
gelse for at tjene i Armeen, under scrregne Betingelser, Sted.
A t en M ilitairorganisation, hvori f r i S tillin g er tilla d t, el
ler overalt, hvor Fritagelse for virkelig at indtrcede i Arme
en finder Sted, staaer langt tilbage for en anden, hvor dette ikke er T ilfa ld e t, er utvivlsom t; thi for det Forste har det den store M angel, at ikke alle Statens vaabenfore B o r
gere virkelig blive oplcrrtei Vaaben og dannet t il brugbare Fcrdre- nelandsforsvarere, og derncrst er den endnu storre Maugel fo r
bunden dermed, at Forsvarsvcrsenets rette Aand ikke kommer til ganske at fceste Redder i selve Folkelivet; thi de Fornemme og Rige ville ved deres Indflydelse og Penge forskaffe fig Fritagelse og Værnepligten v il alene eller for storstedelen, hvile paa de mindre Formuende og derved ingenlunde staae i den Anseelse, som det er saa onsteligt for Fædrenelandets san
de Vel. Den rette krigerske Aand v il derved gaae tabt og dette v il endog i hoi G rad have Indflydelse paa Dyrkningen af selve Krigsvidenflaben. H vor enhver Statsborger derimod virkelig bliver forbunden t il at indtrcede i Armeen, der v il V i
denflaben ogsaa finde mange Dyrkere, om det endog kun skul
de vcrre for at kunne tjene i en hoiere S tillin g . I et saa- dant Laud v il der aldrig mangle duelige Anforere for de stor
re Masser, som det i en paakommeude K rig altid v il blive usdvendigt at bringe paa Benene. Ved nogen Eftertanke v il man overalt let indsee, at en saadan Ind retning v il give en K ra ft, som ved ethvert andet Krigssystem ikke er at erholde.
V i haabe, at man a f det Anforte v il indsee, at en K rig s forfatning, hvori enhver Vaabenfor bliver tvungen t il at lade sig oplcere i Vaaben og virkelig at indtraede i den vcrbnede M a g t, v il vcrre enhver Anden i hoi Grad overlegen, og at en saadan K rig sfo rfa tn in g derfor bliver en Nodvendighed for enhver S ta t, som i Lcrngden v il forsvare sin Selvstcrndighed.
F or at Vcrrnepligtsbyrden paa denne Maade imidlertid ikke skal blive for trykkende for enkelte In d iv id e r, er det en Betingelse, at Tjenestetiden i den Deel a f den vcrbnede M a g t, som bestandig holdes under Vaaben, ikke maa vcrre lang, men at Mandskaberne derefter maae overtrcrde i andre Classer, som ere mindre besvcrrede med Vaabenovelser; samt endelig, at saa-
danne In d iv id e r, hvis egen pecuniare Vclfcerd vilde lide a lt
for meget ved lang Fravcrrelse fra Hjemstavnen, eller som forestaae saadanne Indretninger eller Fabriker, at en lang Fravcrrelse endog vilde blive skadelig for S taten, maatte skan
nes, ikke for at tjene i de mere active Classer af Bevcrbningen, men for at udkommanderes paa Toge udenfor Landet, eller endog i selve Landet t il langt fralrggende Provindser;
hvorimod de, medens saadan Commando vedvarede, maatte indtrcrde i den folgende Classe af Bevcrbningen, og der gjore den Tjeneste, som imidlertid maatte forefalde. Alle saadanne Fritagelser maae imidlertid udsves efter faste ved Lov bestemte Regler, og ingenlunde vcrre vilkaarlige Bestemmelser underka
stede.
Den Deel af den vcebnede M a g t, som i Fredstider hol
des under Vaaben,*) maa ansees for at bave en dobbelt Be
stemmelse, nemlig: 1) A t afgive en nodvendig Vaabenskole, hvori saavel det unge Mandstab oplcrres i Vaaben og gjores t il duelige Fcrdrelandsforsvarere, som hvori de Befalende kunne erholde den practiste Fcrrdighed, som aldeles ikke er at und
være, naar de med Gavn stulle fore Fcedrelandsforsvarerne til Kamp mod Fienden. 2 ) A t afgive en Stamme eller Ca- der for de ftorre Masser, som udfordres i K rigstilfcrlde, h vil
ken altsaa blot forstoerkes a f det celdre og allerede svede M a n d skab. Den Deel a f Hcrren, som i Fredstider holdes under Vaaben, bor altsaa bestaae a f de yngste Mandstaber, baade ford i disse endnu ikke er oplcrrte og fordi de maae antages at lide mindst ved at vcrre fra Hjemmet.
N aar vi stride til at undersoge, hvorledes det i den
ne Henseende seer ud med vort Forsvarsvcrsen, saa stode vi forst paa Bestemmelsen i den 109de § af Grundloven, hvori
V e d: a t h o l d e s u n d e r V a a b e n , forstaae vt ikke, at Tropperne absolut skulle campere, cantonnere, eller ligge i en G arnison; men blot at de ere saaledes organiserede, at de strap kunne samles og rykke i Felten. D e rfor indbefatter ogsaa en M ilits in d re tn in g , som vore N a tionale, under denne Bencrvnelse. I Preussen, som har den fu ld komneste m ilita ire In d re tn in g ester de omhandlede Principer, holdes Rekrutterne i 3 A ar t il Garnisonstjeneste, men dette koster meget, og er visseligcn ikke nodvendigt for at have gode Soldater.
— l i
det hedder: „Enhver Statens Borger er i Almindelighed lige forpligtet t il i en hvis T id at vcrrne om Fædrenelandet, uden Hensyn t il Fodsel eller Formue.^ Grundloven bestemmer der- ncest, at denne Grundsætnings Anvendelse stal overlades t il det forstkommende ordentlige S to rth in g efter 1814, at afgjore.
V i finde saaledes i Grundloven det rigtige Princip saa reent og klart udtrykt, som det lader fig tcenke, men det
te har dog ikke hindret, at man har sogt at fordreie det, og maaste endog g jo rt fig en Fortjeneste af at have sat den sunde F o rn u ft en Vorncese paa; thi visseligen have de gode Mcend staaet i den Form ening, at det vilde vcere t il stor Skade saavel for enkelte In d iv id e r, som S ta ten i det Hele, om Værnepligten blev gjort ganske almindelig og ethvert vaabenfort Mandstab blev paalagt at tjene i A r
meen. M a n bar nemlig ved Behandlingen a f de Forsiage, fom have vcerct fremsatte t il Værnepligtslov, antaget, at Grundlovens Bydende var fyldestgjort, naar ethvert In d iv id i Krigstilfcelde blev forpligtet t il at indtrcede i den Deel af den vcrbnede M a g t, som ikke kan trcekkes ud af Landet, og man har ogsaa almindelig antaget, at Vedkommende ikke kun
de stille nogen Anden i sit Sted, for at forrette denne T je
neste. H a r da den Deel af Armeen, som kaldes Feltarmeen, som saadan betragtet, nogen anden Bestemmelse end: a t v c r r - ne om Fcedr e n e l a n d e t ? Ell er v c e r n e r man ikke om Fæ
drenelandet, naar man forer dets Krige udenfor dets Groend- ser? M a a stke enhver K rig , hvad enten den fores udenfor eller indenfor Landets Grcendser, ansees for at have t il Hensigt at befrie Landet fra udvortes V o ld , og altsaa a t voerne om F c e d r e n e l a n d e t , eller fore S ta te r
ne blot K rig for deres egen eller deres Fyrsters Fornoi- else? Kan man da endelig sige, at alle Borgere cre l i g e f o r p l i g t e d e t il at vcrrne om Fædrenelandet, naar nogle frita ges fo r den Deel af Vcernepligten, som i Almindelighed er meest byrdefuld. V a r en lige Fordeling af Værnepligten v ir
kelig t il betydelig Byrde for en vis Classe a f In d ivid e r eller t il oien^ynlig Skade for Staten i det Hele, saa burde man soge at faae Grundlovens Bestemmelse forandret, men ikke
DWWWWWWWVWWWWWWWWW WWW
— 7 —
ved falske Fortolkninger fordreie dens M e n in g ; men disse Forudsætninger ere, som v i ftulle see i det Efterfolgende, a l
deles falske. V i ftulle nu noiere see, hvorledes man hidtil har anvendt den af Grundloven fastsatte Grundscrtnmg.
Ved Adftillelsen fra Danmark havde Norge en M ilit s af omtrent 20,000 M a n d , lid t over 4000 gevorbne Tropper og desuden 12,000 Landevcern. Som et miserabelt S u rro g a t for de belovede Bestemmelser angaaende den Maade, hvorpaa den i Grundlovens 109 § bestemte Grundsætning skulde an
vendes, og som af det forstkommende ordentlige S torthing ef
ter 1814 skulde emaneres, udkom under 5te J u li 1816 en saa- kaldet interims Værnepligtslov, som bestemte, at den norske Feltarmees Styrke skulde nedscettes fra 24,000 t il 12,000 M a n d . Denne interims Lov fastsatte ogsaa, at et Landevcern af omtrent 10,000 M and skulde oprettes, men forst efter det 8de ordentlige S torthing er dette virkelig bleven organiseret. S i den 1816 have mange Forflage t il Værnepligtslove vceret be
handlede, men ingen er endnu antaget som Lov. Disse F o r
flage have ogsaa samtlige havt den ovenfor ombandlede H o vedmangel og det er derfor maafte ret vel, at ingen a f dem er bleven t il Lov; thi man tor dog vel haabe, at Ideerne mere og mere ville renses og at det Gode omsider v il seire.
Det er en scerdeles vanskelig S ag rigtig at ordne en S ta ts Forsvarsvcesen, og derfor havde det visseligen vceret bedre, at beholde den gamle m ilitaire In d re tn in g , saaledes som den var, in d til en fuldstændig nye kunde istandbringes. Det er rigtig nok, at Opfyldelsen af Grundlovens Bestemmelse ud- krcevede en kortere Tjenestetid i Fredstider; men dette gjorde det ikke nodvendigt saa at sige at afvcebne Folket, og at ind
skrænke den vcebnede M a g t til en lille Hob, som i alvorlige Titfcelde intet kunde udrette. A t dette Resultat imidlertid maa ansees som et Produkt a f Myndighed, er npaa tvivle lig t; ja denne gik endog saavidt, at en M and med Kundskaber af Re
præsentanterne yttrede: a t den a c t i v e F r e d s a r m e e b u r de i n d s k r æ n k e s t i l 6,000 M a n d ! ! V i ville nu skride t il at vise, hvorledes den vcebnede M a g t virkelig burde vcere organiseret, for at opfylde de angivne Betingelser.
— 8 —
V i antage, at man har bestemt sig t il at holde en activ Styrke paa Benene i Fredstider, som er den samme, som den der nu holdes, nemlig 12,000 M and. A f noiagtige Opgaver over de unge Mandskaber i Landarmeens Districter v il det vise sig, hvormange a f dem, der omtrent kan antages aarlig at ville indtrcede i Vcernepligtsalderen (denne maatte begynde med det fyldte 22 A a r), og naar dette A n ta l divideres i 12,000, saa vilde man faae ud, hvorlcrnge ethvert In d iv id ffulde tjene i den bevcebnede M a g ts forste Classe, eller den uuvcerende Feltarmee, som vi, efter det Bekjendtffab vi have t il Antallet a f det unge Mandskab, troer omtrent vilde blive 3 A ar. N a a r M andffabet havde udtjent i denne ferste Classe, faa maatte det troede over t il den anden Classe, som vi ville kalde Forstcerkningsklassen. Denne Classe maatte vcere be
væbnet og munderet, men kun erercere i 6 Dage aarlig under de Compagnier, hvortil enhver horer. Hensigten a f den ffulde vce
re, at forstcerke de svage Fredsafdelinger i K rig , saaledes at I n fanteriets og A rtilleriets Mandskab derved kunde fordobles, eller rettere, at den for hvert Compagnie paaregnede Freds- styrke a f 100 M and, kunde foroges t il 200 M and, hvorved Corpserne vilde blive 800 M and stcerke i Felten, hvilket uden
tv iv l ogsaa er en fuldkommen passende Styrke. D a denne Classe a f den bevcebnede M a g t skal have Styrke nok t il at erstatte den tilfceldige Afgang, som opstaaer ved Dodsfald, Sygdom o. s. v. i begge Classer, og desuden ogsaa de F r i
tagelser for at marschere ud af Landet, som nodvendigviis i K rig s tilfirld e maae finde Sted, saa maatte den vcere betydelig ftcerkere, end den forste Classe, og derfor maatte Mandffabet ogsaa tjene lcengere i denne, end i den Forste. N a a r de Vær
nepligtige derfor kom ttl at tjene i 3 A ar i forste Classe, saa maatte de formentlig tjene i 5 A ar i Forstcerkningsclasfen, og folgelig vilde Tjenestetiden i begge disse Classer tilsammen blive 8 A ar. Denne Classe vilde saaledes ncrrmest komme t il at svare t i l den preussiske Armees Krigsreserve og 1ste O p bud a f Landevcernet, som altsaa hos os vilde falde sammen.
E fterat have udtjent i Forstcerkningsklassen maatte M a n d ffabet gaae over t il en 3die Classe, som v i ville kalde Rc-
serve- eller Landevcernsclassen. T il denne Classe maatte findes fuldkommen Bevcebning og Ammunition, og der maatte, saavidt mueligt, vcere Udveie t il M underinger; men Mandskabet ererce- rer ikke almindeligviis t il bestemte Tider i Fredstider. Skulde imidlertid en K rig vcere at befrygte, saa maatte det staae i Kongens M a g r fuldkommen at organisere en storre eller m in
dre Deel deraf, og at lade den ove i Vaaben. Maastee ogsaa korte Vaabenovelser i Fred hvert 3die eller 4de A a r kunde vcere heustgtsmcessige. Styrken af denne Classe bestemmer, hvorlcenge Mandstabet stulde tjene i den. Dersom man an
tog, at de Værnepligtige stulde staae 10 A ar i Reservcklassen, saa vilde de tjene i 18 A ar i disse 3 Classer og derpaa overgaae til Landstormen i en Alder af 40 A ar. Den egent
lige Lanharmee vilde da mindst blive 50,000 M a n d . 1ste og 2den Classe antage vi nemlig vilde udgjore 24,000 M and og Re
serveklassen troe vi sikkert maatte udgjore 28— 30,000 M a n d ; v i faae saaledes en Styrke a f noget over 50,000 M and foruden Landstormen. Det antages ogsaa, at det vilde vcere hensigts
mæssigt at inddele Reserve- eller Landevccrnsklassen i Compag- nier, som kunde vcere 2 a 300 M and stcerke, og som maatte have Officierer, der valgtes af Compagniet blandt dets M id te, dog saaledes, at Valget stadfcestedes a f Kongen. Disse O fficierer maatte ingen Gage have, uden naar Compagnierne toges t il Tjeneste, og da lonnes lige med Feltarmeens. Denne Classe vilde ncermest svare t il Preussernes Landevcern af2det Opbud, hvis Offfcierer ogsaa ere valgte paa den angivne Maade. Vaaben og Lcedertoi for disse Tropper maatte op
bevares i Distriktet. Bataillonscommandeurer maatte i K rig s tider afgives a f Armeens virkelige Officierer.
V i ville nu undersoge, hvorvidt den Byrde, som herved vilde blive paalagdt Individerne, for Enkelte a f dem maatte vcere saa ftor, at den vilde blive ubillig eller ogsaa, om det Offentlige derved vilde lide betydeligt. Hvad Jnfanterietje- nesten angaaer, saa vilde den bestaae i 3 a 4 Ugers Crerceerstole det A a r, hvori Mandstabet indtrceder i Vcernepligtsalderen, maaste 16 Dages bestemt Erercitie aarlig, og en enkelt S a m ling t il Letr eller stsrre Troppesamlinger paa 3 a 4 Uger,
— 10 —
iberegnet Marschdage, hoist een Gang medens ethvert I n d i
vid staaer i den forste Classe. Den storste Byrde, nemlig Ererceerstolen, maatte desuden Vedkommende kunne staffe sig befriet fra , ved at lade sig erercere forend Indtrædelsen i Armeen, hvilket fra de M ilita ire s Side bor befordres, for derved at opmuntre til, at Gymnastik og Erercitie bliver laert ved de almindelige S koler; thi vist er det, at Vaabenfcerdig- hed erhverves i hoiere Grad, naar man allerede fra Ungdom
men eller endog Barndommen begynder at lcere den. Kan im idlertid en saadan m ilita ir Tjeneste siges at vcere for ftor Byrde for nogensomheft Borger i S taten?
Cavallerie- og Artillerietjenesten fordrer mere Erercitie, og derfor maatte de In d iv id e r, som antages at have mere F orfald, kunne udtjene deres Værnepligt i Infan te rie t, ifald de onste det, om de end skulde hore t i l de A rtillerie t eller Ca- valleriet tildeelte Distrikter. Disse Vaaben maatte forst re
krutteres ved F rivillig e i Vcernepligtsalderen og derncrft ved Mandstaber, som intet Forfald havde, eller som havde mindst F orfald af Vaabenets eget D istrikt. D a saavel Eavalleriet, som A rtille rie t maa have et bestemt A n tal Nummere besatte, saasom det forste Vaaben har et bestemt A n ta l Heste, som skulle have deres Ryttere, og det Andet maa have et bestemt A n tal Folk t il Betjening a f Kanonerne, saa vilde dette A ntal blive paa den angivne Maade at udtage forlods af Distriktet, og hvad der da maatte blive tilovers, overlades t il In fa n te rie t.
Ved A rtille rie t maatte Mandstabet tjene i 1ste, 2den og 3die Classe paa samme Maade, som ved In fa n te rie t. Forstærk
nings- og Reserveclassen ved dette Vaaben, vilde va>re at bruge, deels t il at forstcerke Batterierne, som nu have fo rle den Styrke (man regner omtrent 20 M and til hver K anon), deels t il Garnisons- og Beleiringsartillerie og deels t il at oprette flere B atterier, naar det gjores fornodent.
D a det ved en udbrydende K rig vilde blive meget van
skeligt at staffe Heste t i l et foroget Cavallerie, saa kan det neppe organiseres ganske paa samme Maade, som de to ov- rige Vaabenarter. D e t er imidlertid vist, at den norste A r- mee har altfo r lidet Cavallerie, og at dette endog vilde blive
. ^_
T ilfa ld e t i en endnu hoiere G rad, naar den blev organiseret paa den angivne Maade. En a f de mange betydelige Feil, som Neorganisationscommissionen i 1813 gjorde, var fikker- ligen, at den anordnede overtallige A rtillerie - og Cavallerie- qvarterer, eller Trosqvarterer, som den udtrykker sig. Ea- vallerier er a ltfo r svagt, og da der neppe er noget Land i Europa, hvor Staten crholder en Cavalleriehest remonteret og fourageret for 11 Spd. aarlig, saa var det tillige en me
get ftor oeconomist Feil. D et er derfor blevet t il en Nod- vendighed, at samtlige overtallige A rtillerie - og Eavallerie- qvarterer forandres til virkelige Qvarterer. I 1811 blev ikke mindre end 12 gamle Dragoncompagnicr forandrede t il A r
tillerie, og et saadant Eompagnie var allerede i 1806 afgivet t il ridende A rtillerie saaledes, at A rtille rie t paa denne M a a de blev foroget med 13 forhenværende Dragoncompagnicr og fik 1,007 nationale Heste, nemlig 3 l0 i Trondhjem og 697 Sondenfjelds. Dette var dog virkelig et a ltfo r ftort Indgreb i Eavalleriets Styrke, og A rtille rie t kunde have vceret tjent med mindre; men vi ville her forbigaae de Aarsager, som i hiin T id bevirkede dette M isgreb og kun omtale hvad der for Tiden burde foretages ved denne S ag. N aar man fo r
andrede begge de ridende B atterier t il kjorende, og man gav hvert kjorende Battene det A n ta l virkelige Artillerieheste, fom udfordres t il Bespcrnding af Kanoner, samt Ride- og Reser
veheste, saa vilde hvert af de 9 Batterier i Agershuus- og Trondhjem s-S tift udfordre 90 Heste, hvilket for hele Brigaden vilde udgjore 810 Heste. H vert kjorende Battene har nu 85 virkelige Heste og 24 overtallige, tilsammen 109 Heste, og det er tillige bestemt, at der i Krigstilfcelde stal indkjobes 4 Heste pr. B attene, saa at ethvert af dem, foruden Trosheste, faae 114 Heste. De overtallige Hefte ere ikke tilredne, eller tilkjorte, og derfor vilde man vcrre ligesaavel tjent, om hvert Battene i Krigstilfaelde blev leveret 24 af de storfte og bedste Trosheste til Bespcrnding a f Batteriets 4 Ammunitionsvogne.
Nogle Dages Dvelse antages at vcrre tilstrækkelig for at bringe disse nye Heste t il at kunne bruges, og i alle T ilf a l
de vilde man derved vcrre bedre tjent, end noget andet A r-
— 12 —
tillerie i Europa er det i Fred. Alle de ovrige Q varterer maatte da overlades t il Forstærkning a f Cavalleriet saaledes, at dette kom t il at faae 1670 Q varterer, nemlig 350 Q va r- terer i Trondhjem og 1320 i Agershuus. D eraf kunde for- meentlig hensigtsmcrsstgst formeres et Cavalleriecorps af 3 Es- qvadroner t il 116 eller 117 Heste i Trondhjem, og i Agers
huus maatte formeres 2 Cavalleriregimenter t il 6 eller 5 Esqvadroner, hver paa 110 eller paa 135 Heste. Deels for ogsaa at kunne give Cavalleriet, ligesom In fa n te rie t, en Clas- seinddeling, og derved saavidt mueligt gjore Vcernepligtsbyr- den lige for begge Vaaben, og deels for at kunne spare Ca- valleriehestene for a ltfo r hyppige Ererceerskoler, som vlsseligen ere stadelige fo r dem, ere v i af den Formening, at Cavalle- risten bor tjene i 2 Classer, nemlig 5 A a r i forste Classe og ligeledes 5 a 6 A a r i anden eller Forftcrrkningsclassen, saa
ledes at han gaaer over til Landstormen, efter at have tjent i 10 » 11 A ar. A t have endnu en Reserve- eller Lande- vcernsclasse ved Cavalleriet vilde ikke vcrre tilraadeligt, fordi det vilde vcrre for vanskeligt at staffe den Heste i K rig s til- fcelde. Esqvadronernes forste Classe maatte derfor udgjore deres halve Styrke, og den anden Classe den anden halve.
Mandstaberne skulde vel egentlig blot tjene i 5 A ar i hver Classe, men det 6te A ar maatte de dog ftaae i 2den Classe saaledes, at der kunde bruges saamange af dem, som behovedes, for at complettere tikfcrldig Afgang ved Dodsfald eller Udygtighed i de to forfte Classer og derved faae Esqva- dronens Styrke complet. Den anden Classes Mandstab erer- cerer, ligesom ved In fa n te rie t, blot i 8 Dage om Aaret, og flutter da sammen med den forste Classe, saa at Esqvadro- nerne faae deres fulde Styrke. Ved Leir eller andre Ovel- sessamlinger udenfor denne T id , vilde Esqvadronerne i Freds
tider kun mode frem med den forste Classes Mandstaber, nemlig 55 t il 66 M a n d ftcrrk, hvilket ingen Ulejlighed vilde have.
D a det norste Cavallerie, uagtet de foreflagne Forogelser, alligevel vilde blive meget svagere, end det vilde vcrre at on- ste, saa ansees det for at vcrre hensigtsmcrssigt, at det O f
M^lMWWWWDDMMW^DMW^WWWlWWWWWWWIWWWIWlWWIWlWW
fentlige opmuntrede t il friv illig e Cavallericorpsers Oprettelse, hvori de mere Formuende kunde afgjore deres Værnepligt i en kortere T id end ellers. Folk, som selv kunne gjore sig be
redne, maatte have Tilladelse t il at indtråde i disse Corpser, men de maatte staffe Caution for, at de altid stulde holde sig monterede. D e Heste derimod, som i K rig s tilfa ld e afgaae, maatte Staten remontere paa ny. Disse Corpser vilde fornemmelig vare at oprette i de sterre Byer, og det O ffent
lige maatte istandbringe en Overeenskomst med Byens Com- mnne om, at der a f dens og Omegnens unge Mandstab stulde stilles et vist A n ta l Esqvadroner, mindst af en vis Styrke s. E r. KO M and, men denne Styrke maatte kunne soroges, saavel ved Byens egne Værnepligtige, som ved Andre fra Landet, der have deres Boepal i en vis bestemt Omkreds.
Det er rim eligt, at rige og fornemme Folk vilde soge denne Maade at forrette deres Værnepligt paa, deels fo r hastigere at kunne afgjore den, og deels formedelst det ridderlige og henrivende, som Rytterietjencsten har ved sig. 2 dette N y t
tene maatte Mandstabet kun tjene i 5 A ar, og derpaa gaae over t il Landstormen. Ovelsestiden maatte vare den samme, som ved det ovrige Cavallerie, og Esqvadronerne kom
manderes as en virkelig Ritmester, som lonnes lige med de ovrige Esqvadronschefer; men hvorvidt de ovrige Esqvadrons- officierer burde valges af Esqvadronen ville vi lade staae ved sit V ard. D a dette Cavalleries Mandstaber bestaae a f Folkets meest dannede unge M a n d , saa stulde v i troe, at Valg vilde vare hensigtsmassigst, isar under den Forudsat- ning, at de Valgte maatte underkaste sig en mindre betydelig Eramen i de meest practist-theoretiste T in g , som hore t il de
res Tjeneste. F orovrigt maatte saavel ved dette Cavallerie, som ved det ovrige, ethvert Mandstab, som indstillede sig fuld
kommen ererccret og aflagde tilstrakkelige Prover derpaa, vare f r i for Ererceerstolen. Mere formuende unge Mennesker, som man maa antage have en mere kjalen Opdragelse, stikke sig ogsaa meest for Cavallerietjenesten. Forovrigt kan det neppe betvivles, at den omhandlede Forholdsregel sikkerligen vilde bringe en Deel Cavallerie paa Benene, som Forsvarsva
senet trcenger meget vel til. V i antage f. E r. at Christiania vilde stille to Esqvadroner, Moss, Frederikstad og Frederiks- hald een Esqvadron, Drammen een Esqvadron, Stcederne i Grevskaberne een eller to Esqvadroner, i Trondhjem een eller to Esqvadroner o. s. v. Dette vilde maaskee give 6 a 800 M and og det hele norske Cavalleri vilde blive henimod 2,500 M and, hvorved det dog neppe vilde udgjore ^ a f den ov- rige Armee, som er den svageste Cavalleristyrke, der kantcen- kes, naar dette Vaaben nogenledes stal kunne opfylde sin Be
stemmelse.
De ncrrvcerende hvervede Tropper maae i Fredstider egentlig betragtes som Bevogtningstropper for Fæstningerne.
Dersom man ophævede dem, gjorde de Nationale a fis te Clas- se eller den ncrrvcerende saakaldte Feltarmee saameget stcrrkere og lod de Angste a f denne Classe forrette Garnisonstjeneste, saa vilde dette rigtig nok bidrage t il en bedre Dannelse af Folkene. Ved den Styrke, som udfordres t il Garnisonstjenesten vilde enhver M and saaledes omtrent komme t il at ligge z A a r i Tjenesten, efterat Ererceerskolen og Aarserercitien var forbi. D e t er n a turligt, at herved maatte ogsaa Fritagelser finde Sted, saaledes at de Mandskaber, der havde et vist F o r
fald, som ved Lov maatte bestemmes, skulde vcere frie for ar forrette Garnisonstjeneste. N aar denne T id blev brugt paa en hensigtsmæssig Maade, saa er det ikke at tvivle paa, at det vilde have en meget fordeelagtig Indskydelse paa Tropper
nes Uddannelse t il Krigen. V i ere derfor af den Formening, at det vilde vcere rigtigst at afskaffe de Gevorbne og oprette saamange flere nationale Afdelinger, og at Garnisonstjenesten blev forrettet af de yngste nationale Soldater i forste Classe.
Skulde man aldeles ikke ville afskaffe de Gevorbne, fordi at man anseer Byrden ved Garnisonstjenesten for at vcrre for ftor, hvori vi dog ikke kunne vcere enige*), saa maatte For- stcerkningsklassen gjores saa ftor, at de hvervede Afdelinger
Z Preussen og flere S tater, hvor Conscription er indfort, gjore de Conscriberte endog 3 Aars Garnisonstjeneste, og man har dog a l
drig klaget over for store B yrder derved.
deraf ogsaa kunde fordobles, men foruden den storre D annel
se, som de Nationale derved vilde gaae tabt af, vilde den M angel ogsaa vcere forbunden dermed, at de Hvervede neppe vilde komme t il at bestaae af saa regulaire Folk, som de N ationa
le og at man ved at forstcerke de hvervede Afdelinger med de Nationale, vilde sammenbringe mere uensartede Dele, som vilde have sine ikke ubetydelige M angler.
Ved denne Leilighed tor vi ikke lade en S ag uberort, som visseligen er a f megen Vigtighed. D et er nemlig, at den usle Maade, hvorpaa Staten lonner sine i Fæstningerne tjenstgjo- rende Tropper bor og maa forandres, hvad enten saa disse Tropper vedblive at vcere hvervede, eller om denne Tjeneste skulde blive udfort ved de Nationale. M a n klager ofte over, at der blandt de hvervede Tropper gives mange fordærvede Subjecter, men naar man tcenker sig deres maadelige K a a r, og den Maade, hvorpaa de ere nodte t il at leve, saa er det maaske meest besynderligt, at de ikke endnu ere vcerre. De lonnes med 5 eller 6 S killin g daglig og et B rod hver 5te D ag, samt f r it Qvarteer. De klcedes i Tjenesten eller rettere under Gevcrr, men naar denne er forbi, saa befaler man dem at bruge deres egne Klceder og sender Befalingsmand ud for at opdage, om de dog ikke ffulde have et eller andet Munde- rmgsstykke paa, uagtet det ved Lov (Jnfanteriereglementets 3die Tome, 2den Bog, 1ste Capitel, § 2) er fastsat, at S o l
daten skal vcrre klcrdt af Staten baade i og udenfor Tjene
sten. M a n forsvarer den bestaaende Ind retning dermed, at den Tjeneste Soldaten forretter, kan ansees som betalt med den tilstaaede Aflonning, og at han ved p riva t Arbeide maa fortjene hvad der fo ro vrig t behoves for at kunne erncere sig;
men just denne Maade at erncere sig paa er det, fom fordcer- ver ham. Han maa vcere Tjener for alle S la g s unge M e n nesker, Gaardkarl hos Borgere eller bosatte Mcend, eller lade sig leie t il privat Dagarbeide. Alle disse M aader at fortjene sit Udkomme paa, scetter ham i et Afhængighedsforhold t il Mennesker, som ingenlunde altid behandler ham paa den rig tigste Maade, og i alle Tilfcelde maa han derved tabe det crdle Frimodighedssind, som ellers opftaaer deraf, at han kun
— 16 —
er Lovene og sine Foresatte undergiven og ikke afhamgig af nogen p riva t M an d, hvilket er absolut nodvendigt, for at han stal kunne V E , hvad han bor. A f den Maade, hvorpaa Soldaten lonnes, opstaaer saamange Forhold, som ikke kan andet, end have en skadelig Indflydelse paa ham, og som a l
deles kunde forebygges, naar Staten paa en anstcendig M a a de fodte og klcedte ham. D et er desuden tilsulde bekræftet ved E rfa rin g , at Garnisonstropper ikke kunne vcere gode, uden at de fodes og klcedes anstcendig, og de kunne heller ikke bru
ges t il hensigtsmæssige Ovelser, naar dette ikke er Tilfceldet, da Tiden maa overlades dem for at fortjene, hvad de flulle leve af. I Sverig ere de hvervede Tropper ordentlig klced
te, saavel i, som udenfor Tjenesten og ved Spiseindretninger sorges der for, at Karlen faaer ordentlig og ftcerk Fode t il Frokost, M iddag og Aften, saa at han er aldeles uafhcrngig a f enhver Anden, end hans virkelige Foresatte. Tjenesten er der arrangeret saaledes, at Soldaten i 3 Dage er paa Vagt eller anden Tjeneste, eller befljceftiges med nyttige m ilitaire Ovelser, og den 4de D ag har han t il frie Disposition, kan fortjene noget, fo r at gjore sig Livet behageligt, eller kan og- saa bruge Tiden t il sin Fornoielse. T il Spiseindretningen af
giver K arlen saameget a f sin Loning, at han kun har nogle S killinger tilbage t il Pudsesager og t il Tobak*). D et er uden
fo r al T v iv l, at de gevorbne Tropper, kun ved at holdes paa en lignende M aade kunde bestaae af ordentlige og paalidelige Folk, og det er en absolut Nodvendighed, at denne Sag raa- des Bod paa hos os. M a n har ogsaa i S verig gjort den E rfa rin g , at de Gevorbne have forbedret sig overordentlig siden disse Indretninger, ved Hans Majestcet Kongens og Hans Kongelige Hoihed Kronprinsens Omsorg kom istand. Det er ikke ha'derligt fo r Norge, at det lonner sine faae Gevorbne paa en saadan M aade; men aldrig er heller denne S ag af nogen
* ) D e t er naturligt, at Spiseindretningen ikke vedligeholdes alene ved den afgivne Lonning, men Resten flaffer Krigscollegiet. V i ansee det im idlertid for mere hensigtsmæssigt, at Karlen leveres Proviant, som han selv foranstalter tistavet under Opsigt.
WSM
— 17 —
Authoritet blevcn forestillet Storthurgene, som nogen Nod, vendighed, hvilket den dog i hoiere Grad er, naar de hver
vede Tropper ikke skulle afgive en Skole for moralsk Fordær
velse. Omendskjont de Nationale, om de bleve indkaldte til 4 Aars Garnisonstjeneste, ikke kunde fordcerves i en saa kort T id , saa vilde det dog heller ingen Nytte bringe, naar de ikke lonnedes og kbrdtes anstændig i denne T id , men man skulde vcrre nodt t il at lade dem arbelde for P riva te , fo r at kunne leve
Som et M iddel til at forbedre de Gevorbne har man foreflaaet at indrette Cascrner; vi negte ikke dette M iddels gavnlige Indflydelse, men det er dog aldeles ikke a f den Vigtighed, som at holde Tropperne godt. N a ar dette Forflag skulde blive realiseret, saa maatte de Gevorbne beskjoeftiges med nyttige Ovelser, hvoraf der altid er mere end nok, naar man fo r
stemer at anordne det; men A lt nnodvendigt Pedanterie i Haandgreb og Ercrcitie, som man t il alle Tider har havt saamegen Lyst t il at plage In fa n te rie t med, maatte banlyses, og Felttjeneste og Skarpskydning ndgjore Basis for Ovel- ferne. In te t er saa skadeligt ved Troppernes Dannelse t il Krigen, som nnodvendigt T rillerie.
Ferend vi forlade Landtropperncs Organisation ville vi see os lid t om efter de Ssevcernepligtige. Det er unegteligt, at de have meget liden Besvoer a f deres Værnepligt, i Forhold t il Landetatens Mandskaber, og at Byrderne paa ingen M a a - de staae i et rig tig t Forhold. S aavcl denne G rund, som fo r
medelst den Gavn de Soevcrrnepligtige kunde gjore med Hensyn til Kysternes Forsvar, var formeentltg det, der i 1801 og senere i Krigen fra 1807 t il 1814 bragte den saakaldte Kystvcernind- retning a f de Soevoernepligtige istand. Det kan ikke negtes, at Kystverrnet i hine K rig saa r har gjort N ytte , som Bescetning af Kystbatterier og som et Beskyttelsesmiddel mod fiendtlige Krydsere; men den hele Indretning var dog blot en halv Forholdsregel, som aldeles ikke frembragte den Gavn for Forsvarsvcesenet, som den burde og kunde, og ufor
svarligt bliver det altid, at en saa stor Masse af M en
nesker, hvoraf den ftorste Deel aldrig kommer t il at gjore T je neste som Soekrigcre, skulde aldeles afgaae fra Fcedrenelands-
2
— 18 —
forsvarernes T a l. De Soevcernepligtige burde derfor allerede i Fredstider organiseres i B atailloner, som vi ville kalde M a - rinebatailloner. Ligesom ved Liniearmeen maatte Mandska
berne indlemmes i disse B a ta illon er i det A ar, hvori de troe
de ind i Vcernepligtsalderen, gjennemgaae Ererceerskolen som Infanterne, og derpaa tjene i ligesaa lang T id i forste Clas- se, som Feltarmeens Mandstaber, hvorefter de maatte gaae over t il Forstcerkningsclassen og endelig t il Reserveclassen, paa samme Maade, som forhen er ansort for Liniearmeen. S ty r ken af M arincbataillonerne maatte, med Forstærknings- og Reserveclassen, mindst vcere 1200 M and i 4 Compagnier eller Divisioner. S a a sta'rke vilde Bataillonerne aldrig komme t il at vise sig i Felten, da det Mandstab, der commanderedes som Matroser paa Rigets K rigsfartoier, eller som maatte vcrre beskæftigede i Coffardiefarten troeder ud af B a ta illo- nen fo r saadan T id , -og om Mandskaberne endog skulde op- trcrde i Vcernepligtsalderen, medens de gjore offentlig eller p riva t Tjeneste som Matroser, saa udscettes deres E rcr- certid in d til dette ophorer. Marinebataillonernes Land
tjeneste maatte betragtes ligesom Landevcernstroppernes, og der
fo r maatte de ikke bruges udenfor Grcrndsen a fR o rg e — nog
le M ile naar vigtige m ilitaire Operationer gjore det nodven- digt, bor ikke regnes — med mindre de skulde vcrre komman
derede paa Rigets Fartsiet t il at gjore Tjeneste som I n fa n terne, og som saadant for en T id foretage Landgang i fremme
de Lande, og operere i Forbindelse med Krigsfartoierne. De
res Tjeneste udenfor Norges Grcendser maatte altsaa alene vcrre paa eller i Forbindelse med Norges K rigsfarteier. M a rinebataillonernes Compagnie- eller Divisionschefer kunne, l i gesom det nu er Tilfceldet med Landevcrrnets, vcrre de yngste Infanteriecapitainer i Armeen, som efter T o u r avancere op t il Compagniechefer i Feltarmeen. Lieutenanter vcrlges paa samme Maade, som ved Landevcern- eller Reserveclassen er foreslaaet. Faste Bataillonschefer forsynes M arinebatarllo- nerne forst med i K rigstilfcrlde, som tages a f Armeens Com- pagniechefer, og den derved bevirkede Afgang i Ofsiceersper- sonalet, erstattes ved den Tilgang deraf, som der i K rig s-
tilfa ld e aldrig v il vare M angel paa. S aavel i Soe- indroullerings- som Soelimltdistricterne haves nu i A l
deren fra 16 t il 50 A a r omtrent 40,000 Mandskaber, N ord
land og Finmarkcn fraregnet, og naar v i antage, at K rig s - fartoierne vilde faae en Deel a f deres M atroser fra disse to Districter, saa vilde man t i l Landtjeneste om
trent beholde 15,000 M and regulairt og ererceret I n fanterne tilbage, som visseligen ikke vilde vare a f ringe Be- tydenhed for Forsvaret. A t det unge Mandstab itide blev vant t il Orden og m ilitaire D is c ip lin , vilde visseligen ogsaa vare t il Gavn for Soetjenesten. De aarlige Vaabenovelser maatte foregaae efter samme P rinciper og paa samme M a a - de, som ved de ovrige Landtropper. Munderingerne burde vare simple og blot bestaae i en rund blaae Troie, blaae vide M atrosburer, samt en simpel Kladeshue med S kja rm , lige
som de preussiske Landevarnsbatailloner brugte dem i den saa- kaldte Befrielseskrig. I Finmarken og Nordland antages det ikke, at M arinebatailloner hensigtsmæssige« kunne organiseres, men der maatte dannes en egen Kystm ilits med valgte Anforere, som maatte formes efter Landets Locale, og vedblive baade i K rig og Fred.
Paa den angivne Maade faaer man altsaa Feltarmeens forste Classe, som tilligemed dens Forstarkningsclasse komman
deres af dens ncrrvaerende Offtcierer, hvilket a lt tilsammen om
trent v il udgjore 24,000 M an d, der folgelig maa henreg
nes til de af Grundloven saakaldte Linietropper, der kunne bruges udenfor Norges Grcendser. Dernast faaer man om
trent 15,000 M and M arinebatailloner, der kuns kunne blive at bruge indenfor Norges Grcendser, men som forovrigt vilde vare fuldkommen organiserede. Derpaa kommer den egent
lige Landevarn- eller Reserveclasse, som ligeledes er orga
niseret, og maa regnes at ville udgjore omtrent 36,000 M and.
Dette frembringer tilsammen en K rigsm agt a f 70 t il 80,000 M and. Landevcernet er i Fredstider bevabnet og inddeelt iC om - pagnier, der have selvvalgte O ffic e re r*) og Underofficerer, men
M e n dette V alg bor dog sanktioneres af Kongen.
— 20 —
ingen Bataillonscommandeurer, da de i Krigstilfeelde maatte forsynes dermed a f Armeens virkelige Officierer, ligesom M a - rinebataillonerne. Uagtet Landemrrnet ikke ordentligviis erer- cerer i Fredstider, saa maatte det dog kunne traekkes sammen compagnieviis, eller i mindre Afdelinger ved Kirkerne til be- qvemme Tider et P a r Gange hver Sommer, for at udfore en eller anden m ilita ir Ovelse og ikke aldeles komme ud a f den m ilitaire Tact- Det maatte i m ilita ir Henseende henlæg
ges under den ncermeste korpschef, og dets Vaaben opbevares paa et begvcmt Sted i (sompagnredistrictet.
2 Krigstilferlde vilde der fra Feltarmeens Officierer af- gaae en ikke ubetydelig Deel til Bataillonscommandenrer for Marinebataillonerne og Landevmrnsclassen, men disse troe vi let kunne erstattes af unge dannede Folk, som under saadan- ne Omstændigheder gjerne enste at tsene i Fcltarmeen. M a n kan vare forsikret om, at naar en m ilita ire Ind retning, som den omhandlede, forst havde fa-stet Redder i felve Folke
livet, saa vilde det m ilitaire Fag sinde mange Dyrkere, og man vilde ikke i paakommendc Tilfallde mangle dygtige C n - balternofficierer. Derimod indseer mart nok, at Feltarmeen paa Fredsfod maatte beholde sit fulde A ntal Officierer, fom den nn har.
Grundloven bar, som beksendt, tilla d t Kongen kun at bruge de saakaldte Linictropper udenfor Norges Gnrndser.
-At denne Bestemmelse er urigtig, fordi den let kan blive skadelig, er ganske vist. Den maa antages at have havt til Hensigt at fastsatte et bestemt kontingent, fon: Norge skulde stille ti!
Nrige udenfor dets Gramdser; men den Maade, hvorpaa Be
stemmelsen er formet gsor, at om Norges eget Forsvar nod- vendigviis fordrede Anvendelsen af en storre eller mindre Deel af de ovrige Tropper blot et kort Stykke udenfor Gramdsen, faa kunde det ilke ft'ee, hvilket ofte vilde have hoist ffadelige Folger. Desuden er det altid nhensigtsmessigt at have Bestemmelser, som Landets Del under visse Omstændig
heder fordrer mane eluderes. Det var derfor onskeligt, om den omhandlede Bestemmelse kunde ventes forandret derhen, at Kongen fik et bestemt (aontmgent baade af Land-og Soemagt,
som kunde bruges til saadauue Krige, cg at Storthingets S a m tykke forst maatte indhentes, om flere Tropper skulde onskeS brugte udenfor Gramdsen.
V i komme ml til et serrdeles vigtigt Puuct ved denne S ag d. e. nemlig de forogede Udgifter, som den forcflaguc O r
ganisation vilde foraarsage. Det maa ansees for tilstraekkeligt knn at gjore en Sammenligning mellem de Udgifter, som A r
meen nu udfordrer og de, som vilde blive en Folge a f den foreslagne Organisation af Stridskrafterne. Hvad saaledes Fcltarmccn angaaer, saa vilde den ikke fordre storre Udgifter efter den nye Organisation, end efter den nn bestaaende.
Den vilde aarligen faae et storre A n ta l Recrntter, da M a n d skaberne kun tjene i 3 A ar, men dette kan ikke antages at ville bevirke forogede Udgivter, saasom et stort A ntal sandsyn- ligviis vilde indstille sig erercerede. D et er endog ikke usand
synligt, at Udgifterne fo r Jnfanterie-Ererceerskolerne med T i den vilde blive hoist ubetydelige, fordi meget faa M andflaber vilde v^re uoplarte i Vaaben, naar de indstillede sig til S o l
dat. Im id le rtid maatte dog den Prove, som afllrgaes paa Vaabenfaerdighed, stee med megen Alvorlighed; Vedkommen
de maatte gives en ordentlig Attest for at va're o p la rt i Vaa- ben, og intet In d iv id nyde fulde Rettigheder som norst B o r
ger, forcnd saadant Beviis kunde prmstercs, lla a r Vedkommen
de ellers var vaabenfor*). Landevirrnsclassen vilde ingen forogede Udgifter foraarsage; thi dens BcfalingSimrnd ere valg
te og faae ingen Len, uden at (Aassen samles til m ilitaire Tjene
ste, i hvilket T ilfa ld e baadc menige StridSmamd og Befalil^gs- mcrnd lonnes lige ,ned de i Feltarmeen staaende. ^andebnrrns- classens Mnnderingsvaesen bor lmller ingen forogede Udgifter foraarsage i Fred, hvorimod Staten vel burde vmrc betanktPaa at kunne forsyne den med nodvendige Kla-der, naar den skulde komme til at gjore m ilitaire Tjeneste i K rig . V i have tamkt os, at Landevcrrnsclassens Mundering knude bestaae i en kort blaac Troic med rod Krave a f Vadmel eller Klcrde, samt lange blaae Vadmels- eller Klaedesburer, og at Vedkommende kun-
D et er os vel bekjendt, at dette ikke stemmer ganste med G rundlo
ven, men vi tale blot om Sagen saaledes, som den burde va're.
ne selv mundere sig mod Erstatning, forsaavidt de dertil havde M id le r.
Marinebataillonernes Compagnichefer maatte gageres lige- med de nuværende Landevcrrns-Divisionschefer, som vilde bort
falde. D er vilde rigtignok fordres nogle flere, end det nuvcerende Landevcrrn har, men denne forogede Udgift vilde neppe kunne stige t i l 6 a 7000 S pd. aarlig. De ovrige Befalingsmand vaelges, og faae ingen Gage, uden naar de tages t i l Tjeneste. M a rinebataillonernes M undering maatte bestaae i en blaae M a - trostroie og M atrosb ure r, som de selv kunde anskaffe sig.
Som foroget Udgift fo r Marinebataillonerne maa rig tig nok regnes deres Ererceerfloler og aarlige Erercitie med 1ste og 2den Classe. Disse Ererceerudgivter vilde imidlertid dog ingenlunde kunne ^ig e hoit.
Tilsidst maa, som forogede Udgifter, regnes Esqvadrons- chef-Lonning og de aarlige Ererceerudgifter for de frivillig e Esqvadroner, som v i ovenfor have omtalt maaskee vilde blive oprettede, hvorimod igjen nogle Ererceerudgivter for Caval- leriet vilde blive besparede derved, at det nationale Cavallerie kun erercerer med halve Esqvadroner. Nogle forogede He- fteholdspenge for de optagne Q varterer vilde ogsaa gaae i Lobet, men som vilde blive en S m aating.
Den forogede Styrke vilde gjore det nodvendigt at an
skaffe flere Vaaben. M a n maatte gjore Regning paa, at Landtropperne vilde stige t il 90,000 M and, og derfor vilde det vcere nodvendigt ia lt, med hvad der maatte haves r Re
serve i Arsenalerne, at have complet Bevoebning for omtrent 120,000 M a n d . De i dette A n ta l manglende Vaaben maae im idlertid alligevel anskaffes, hvad enten Armeen organiseres paa den ene eller anden M aade, dersom man ellers tamker paa at kunne forsvare sin Selvstcrndighed. Anskaffelsen af Vaaben bor derfor ikke regnes som forogede Udgifter ved den om
handlede forandrede Organisation a f Armeen. Lcrdertoiet for M arinebataillonerne og Landevcernsclasfen kunne bestaae i en simpel Patrontaske med sort Bandolaeder. Tornister maat
te Folkene selv forskaffe sig. V i have hort yttre, at man ved en saadan almindelig Bevæbning kunde paalcegge M a n d
fladerne at bevcebne sig selv, naar Staten kun sorgede for, at der havdes Tilgang paa Vaaben, som kunde erholdes for Penge. V i maae imidlertid aldeles fraraade dette, forsaavidt de virkelige inddeelte og organiserede Tropper angaae; thi for det Forste vilde jo derved In te t spares, saasom det vilde vcrre en directe Skat, som paalagdes de Værnepligtige, og derncest vilde det visseligen ikke vcere at undvige, at mange In d iv id e r vilde blive forsynede med flette Vaaben, eller maa- flee med aldeles ingen, og man vilde aldrig kunne bringe det d e rtil, at Gevcerene bleve af eens Caliber, hvorved det vilde blive hoist vanskeligt at forsyne Tropperne med Am
munition. Hvad Landstormen angaaer, saa er det en an
den S a g ; thi denne bruges ikke saa langt fra sine Hjemsteder og ftaaer ikke saalamge i Marken paa engang; men endog denne maatte selv forsyne sig med Ammunition t il sine egne Skydevaaben. Enhver, som har nogen E rfa rin g om, hvilke Vanskeligheder det har at forsyne en heel Armee med den udfordrende Ammunition i en K rig , hvor Fegtningerne folge hastig paa hinanden, v il vist vcrre enig med os heri. Forov- rig t maa visseligen enhver Upartisk tilstaae, at de her paa
regnede forogede Udgifter ere saa moderate som m uligt.
Det ftaaer nu tilbage at tale om Landstormen. Det er en naturlig Folge a f dens Beskaffenhed, at den ikke kan bru
ges langt fra dens Hjemstavn og v i flulle saaledes troe, at et Amts Landstorm kun burde kunne bruges inden dets egne og de tilstedende Amters Grcendser. Efter Norges gamle K rig sfo rfatning vare Amtmcrndene og Fogderne Anforcre for Landvaebningen, hvorunder maa forstaaes det samme, som Landstormen. D er feiler ikke Erempler paa, at endeel a f dis
se Embedsmcrnd have opfyldt denne deres P lig t med LEre f. E r. Fogden Gram i Gulbrandsdalen mod Skotterne og ved flere Leiligheder i Krigen 1716 og 1718; men da deres ovrige Embedsforretninger og de S tudier der fordredes af dem, vare saa heterogne med Krigerens Fag, saa var det ikke besynderligt, at mange Fredsaar lode dem aldeles fo r
glemme deres P ligter, som Anforere for Folkemassen, og at de endog forsomte de simple Tjenesteforretninger^ som dermed
