Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Sørensen, Carl Th.; af Carl Th. Sørensen.
Titel | Title: Den anden slesvigske Krig
Bindbetegnelse | Volume Statement: Vol. 3
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Gyldendal, 1883 Fysiske størrelse | Physical extent: 3 bd. :
DK
Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author
i
■ ^ . . '. !
• c . ' ■ , / " , T / ' “ 7 ;
. / . . ' *■ s * " ' * . * '
/*
■ }
.1
•!
f
4
\
« = <
DET KONGELIGE BIBLIOTEK
%
130021371824
i
{■ 1
\
^ .
!
• - >
M a
>*
S c1. <
: r i . ; ■
~ « V . * ' • >
' ■ < * - H
V . 7 ••' t ■
.*-•
<v'
ff.
V
f
i r
I
l '? ■
d c
y
v
j
i ■■
v ' 'V
?1IS1
ir-
V:
r
< ■
/
i
xv - ■K
K' ' >
■ 's
• V f ' : - - ;
. . i ■ ;•
1
i ‘
', • ^ . . .
: ’ J .-:,
•V ’ ; ? S
.!
* ' / > A .
• */'
ftfl
y-*' . . . . f .
' v .-; ' ■”
• ■ * '■ . ' ,• v . f . V / H ' ^
■ '■■'j ( T - -• : - ' '•
i
7 « ? r
- ■ - - •■ -
' '•• » ’ : :
i
. X
■* r„
■ • ■ ' ; . ■ •
- » . r t a .
-jv ' ! i:.
• V . - . . . ' *
" ■- ’ l ;
W - i ' -•
\ v
’* ' * . / ' *
W S K K B S ^ ^ y r :
- V
< ’A J X V / 1-: • *
, • > * ; — : * ♦ «< *..*,\ i - ’ / X '
C ^ r ;-. :
• >. • . - * A ,
V >
. . . . . ■ - ; A •■ ^ . .j. ^ .
r . '
• . ■ ; % v # ■ '
> ' < » ■ . / '
" V - ‘ -
_ • - L . I , ' : - y
r ■ i r - * a - *
r ' o , >•
* •• , • ’ >
t f r - * r ' f - *
_ y
'.i- ‘V v : - r 1
; 7 .*• -
■ T -
, ^ ■ •
■ f
i 0 '.»
r ^
- 4 ; -
■ H fl*f •
. ■J % . r
\ i’ „
/ -
> — ■*. w - : i )
: - - v *?.
V.'/
Jv-' •**'. •
I. "’ø f :
"■* •_• * • * * 1 e>~*.
\ . 1 *
v j r *
v k
; • * '
. ■ • ‘ r . A -
t & ' . '■*
. 4 - '
. > .
>• .
■ * ■ K ■■ "'i
. ■ >■ . t ø y
. ■ ; - - * \ * > “ •
* s ■ *
k t ;
• ‘VW V
i'.
v ’•- 4
i '
. - • - v ■, ■=••- i ' •
v * .
'< • , ' 4 -
.• ;
X ' ’v ' 1« ..
^ 4
. ' : i S m m
' • . ’ ---
- ■ ’ v
*>
' ' f - - \
' « i *" 5-
■>■ 1- V?
f • ; •■ - i -
K ■
• ■ . •.
\ t. •
■ 4 . - / , . . f
• . -ta 1
’ f r
v. ^
’w-
' ■ ' v • . > ■■
•• - i ' • ' •
1 «■ -
: v r r . ' . •
i®*1m
V -
f -
« ; ' • » * , s
. - > • ^ ' - .
■i~ ••
’V - *:'• •' • ^ ■ 'y y *> ’
. ■ •-
. - - ? . v : y . • / :x §
* ' S
■
k - * * . . r * '
*’ • ' . . ■— •” :
'■ -;c - ;.
" S . T."
J
- • V
■N* » » '
- r
K J- ' s , .V
i'
. ^ ’iC w " .
tf ' . V v '
^ '. x - 1. •; :; i ■ * , r .
: ' S : ? -
* ■ ■*
* -
. k - ' ^ V
. ■ ~ *. v .* * ? é
- * ' * ■ V • ' Vv
* r ' *
k ■ '
, t
v - >
A •'-■
' > - i 1’ ■ » : ■ • ' . . . . . - N
^ • ' -r .*•
■ - * . - ' 7 '
- v . ; ^
: v - v v v
> ^
■ ‘V ' "
4 ‘ • . i
{ ■ - '
' - . >•- , W r~- .'
1
■ c
. j r
> ■
f ‘ y ' ,
. ^ V
:,• v " , v ’ ' ^ W S S r * -
- c - — - -• • • i ^ F
* •
■- : ■ / > / ■ - -
' ■■ • ' ■ .
' v - >
r v * ' ■ *
I # . • - . , ■ » > ?
...
^ i : ' . - • ' < > " • '
» ' . ' • i * . ' , - ' ' ‘ - r * . - ■ ■■
' - V . '
• ■ • ; -
■' • ■ ■ * . . . ■ f t * .
r , ' l
< f .
<■ (_l
i T V .
‘ » . . .
- ‘ ■- v . . •
• . ' - c . * -
' • ‘ > v ^ - J
r ‘- v • ■ : * - ': '
” . 1- ■ ■'■ V
V .
*. C
*
■y <m*. v -
■ . . n m M
: s " : W
• A - " ? .. ^ " r . V
" l i *
/ . 1 ■ > •-
r - -
\ , . y -
■ i l / ' -
-
-
■ > . <
i : • < *
/
«
' t m
■ •' ^ s m : w , v f ^
• > ; • •' t e ; : :
■ ■ " ■ - . ■ z y
■ . •; •. ■; ■• y . . , i
z : * ■ •* ', , > r ' - : - - -. ■ " ' V ^ '
- j ' . . „ v? y
; _ ' ■ - ? ■ u y
- • , ' r - ; , - J - ' ' ■ - ■ • ' - V j
^ ' ' - v •■ • - *■ - 4 . £
• i ' , : - ■
' • ' i
»
«»; '
' / ■ ; »
U.: • • r
* . *
> 1
. * . « •
' »= •* •.>. V -
' ' > - . ■ . / “ > ' ; .
€ ■ j ' i.
* ^ »
*
• & a h ■ : . ' • ■ ■
/ . ■ . '
* * * *■
^ ■ • 1 " • . • '
' S -
>\
r i "
r ; • ’ -
- ^ v ' • • r '
■ w ^
/ i .
« V / '
' • .
t*; i . ’- • •
- - . y - - i * - -
■-• r - j . l i '
- ■ * •
y . .. - 7 , 7 - -•. ,•■ V
$ s ± ‘ '- ■ •'■ t > - 7 - s ? 7 ' ' '■ ■ • • : •
f e r - : - ! , : - ■ • ' " . . : : £ - r -
■ ■ - . ■ ~ - * L - 2 9 1! - ' . . ' • • * - '!•
\ t : - f .
»* •.
, .v - • - - • ; • - d r
- ■
>; « • ; — . v
x • * ' > '
« , • * . * : / • . v
■■-:■ r
r - - y . • , * * ? # ' • •' - ... V ~ > ' . ? . . - • - ;
y «
k i ^ S S S * ' . •— - ; - • /
• “ v ; - . *
. . . . „ ’ • • ■■■!
“ v - f c ' Æ V - •••*. ;
- — • w ; É ^ . ' . f e ~ s - & . . .
a s ^ r - • . . - . a s & r v : . -•• ~
7 ' : - 7
**.
M
' - = > 3 r ø £ $ * r .
’ - - - £ # = - . ,
*. • » . * - . '-
r ' . -
- ^ -*,
— • —
”*■ ‘i - * r-'*' V r -rT'^
' i A . * T . ' *
- •• « ? - • —
. 5 *
■; ' * ' ;
" >
j «
/ i -
►V > 5 s 2 ^-- •
**»
- *
• f ' •
■ i ?
u -
' ^ '
. i
■r
> .
• <■•..
^ . - c i . -
■ v • ; *
| . . - T'V ' . ,
• - '-C-' .' ■ J
. . <
• >
^ toj *”
- " f b b - :‘ :
r . : . . f r s ^ - -
' *•
■ . * > . .
V "
- r ’
. ' ' • -A- ^ • ' : ^ . .
' i ^ Å - v X r - C
w t;:- • **-
s • ' ' • • • ' K ? * ' ' •
T i • • • • . — -•.' ^ r
.•■*•• . r • . r
' ' . “ : . ' . 1' . ' . .
.. . 4'* •*■*■ " -
‘ - ■ "'■
; > ' . . . ; v - .^ '' >
' ‘ -
w . . .
. • . * 2 ^ . J
x - / : * .•/, ‘
, : }
*r-=v
y &
■ * - .
: . c
F : : ' > W ‘ 7 < - -
. . - .. .
p > : • • ■ • . - ^ A . v ' - . . . ;
W v * : . ?-x&~ * -
- X . / - % \ \ ' i l • -
' i * - : - ' / " ‘
:■■- ■ ’ . -
^ - « L
' ■ >
::
V. ■. " '
. r V . U ‘ . •■
- C ••: - r - '• ; * • : • < ■
f ' “re *» lv*'- » *• • • .
' - - ‘ S r ’ . .*"-' - * » ■ "
•r^ ^ • ' ■ “ >
__ ~>r-
; ‘ <L ' *-‘ -b ; ’ ‘ - .*■ .-L
f e - v - - ' ■
t f i * r * ' - ^ . . ’^ - V " ■ . - .
V *r
. 4 ' ■
. ■■■
> r-
'
- : > • ■
- • .
. , ' . ; C - • - > : ■&: )
■
<s - -
Jk >
c ' . *“'■ .
i-\ * .■ ! '■ ■ ,* - 4fc ' - -
' : ; ■ .■ > * ,-:• . c V . • ' • '
’ ' •;< - . i å '. ‘ ; . ' . ' *
• ' . . ' A . : . „
♦V.
- f •
v ■
- . i .
. t t
r :
4 v
• : • , •s - - v i . -
s u s
■ ^
* s y j J i T
> . ' - : . - r - ■■
* •, ■ - ■ - " - - y
1-‘f r f .“ ' .
_ _ ...
' % " V -
, --h
> • ?
‘ Jr-- ^
-- i - “
' V
• • *cr
•„ v - / ; \ \ .
'*■-■■ .
■- :
^ ■
• ? * ■ ., * » •« V
S J P H II ^ ' n y ? * r - • . - ^
' - V : v . -■■ ; ' - . ■
- , . ^
■ . • r . " 4 ' V - ' '
> " ' ...
"-.’V . ' ' • • " . • . i , - • " ’ -
■ ' . - '
. - ■ - ■ ‘ • K S ' - -
■'•J* i . V 1 ^ $ T ' - b k - ; >
' - • ."--T * «.
" ' - V
: V . '*» ‘ <
' •*
: V " '■- ;* « r '*«
■v
*
"•-■7 i? - *
' s* r f 4' / “ --
V
S i.
/ - ■ y
:. ■■ - •
. , r. * v
<.ir \
v_
* - : .
■±a >
. -**-*'; -
iV
* < «.
* -
4 - r "*■ i '- •
• ’ « N >
; ' -
' 7 7 j: . .
4- i ^
V ' M
“ •
' S
- "T
■-V
\ , * ^
"■■« ,
. ; £ > % i - • ' ' ' ‘.
,u
• i * t 5 s > . * s r : ?
, - r. . .
" . ■ , . . . . - > ^ -
.* -» -*~ —
' . ’
>■4 '
. * 4'
DEN ÅNDEN S L E S V IG S K E K R IG .
III.
v
. 7
nM-
•*%
- - * S / ’ '
„
; y
W é-v "zx c-r
* '%. *■
' V i , V I 3 *
-V • > ,
*
V®
- '..r f V jV _
' - A V -
> '
■ , •
. „ i . 3 * .
. ■ ■' ■ - y . " .
, . v
=■-' : \ - i
r ' < %
. r ~ * K t
' ^ 1
- '^'^1
■ri € f t »
* W å É
. w « « .
■■# *
' ■' - ~
■■'V :.Vw&'V. i
'■r.,; K%£aiMr’J i A-V w
.» .!
W
- » :■
- v
)
. v_
* ■ ,r-fJ : ' jC " '|
DEN ANDEN
S L E S V I G S K E KRIG
CARL TH. SØRENSEN.
T R E D J E D E L .
M E D E T K O R T .
K J Ø B E N H A V N .
GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. H EG EL & SØN).
’ T ,
y
%
INDHOLD AF TREDJE DEL.
é
Syvende Bog.
I. Bestemmelser i Anledning af Vaabenhvilen. — Dahlstrøm Regeringskommissær i Jylland. — Fjendtlighedernes Ophør. — Vaabenhvilens Indtræden i Jylland. — Den fjendtlige Hærs Disr lokation under Vaabenhvilen. — Vor Hærs Dislokation. — For
hold ved Als. — Forhandlinger om Vaabenhvilens Udførelse. — Kauffmanns Rejse til det fjendtlige Hovedkvarter. — Fjendens Optræden i Jylland. — Reich Krigsminister. — Overkommandoens Operationsplan. — Forslag af Overkommandoen. — Vaabenhvilens Ende nærmer sig. Dispositioner i den Anledning. — Koncentra
tion til de tidligere Stillinger. — Vaabenhvilens Forlængelse. — For
handlingerne i London. — De tyske Stormagter og Forbundet. — Conferencens Møder den 12. og 17. Maj. — Resultatet af disse Møder. — Bismarcks Taktik. — Alle tyske Befuldmægtigede enige.
— Personalunionstanken. — Det engelske Forslag af 28. Maj. — Forhandlinger om dette. — Danmarks Modtagelse af det. — Mø
det den 2. Juni. — Stillingen efter Mødet. — Møderne den 6. og den 9. Juni. — Vaabenhvilen forlænges. —1 Diskussion paa Mødet den 9. Juni...Side 3—60. II.
II. Fyrstemødet i det østlige Evropa. — Engelsk Mæglings
forslag. — Stemninger imod det. — Conferencemødet den 18. Juni.
— Mæglingsforslagets Forkastelse i Kjøbenhavn. — Erklæring i Conferencen derom. — Mødet den 22. Juni. — Conferencens Slut
ning. — De tyske Magters Stilling efter Conferencen. — Forhol
dene i England og Frankrig. — Rigsraadets Sammentræden i
Kjøbenhavn. — Krigens Gjenoptagelse. — Fjendens Planer og Forberedelser. — Den paatænkte Overgang til Als. — Fjendtlige Troppebevægelser. — Forhold ved Als. — Styrken der og paa Fyn. — Overkommandoens Opfattelse af Situationen. — Den mili
tære Stilling ved Krigens Gjenudbrud. — Krigsskibenes Fordeling.
— Transportskibenes Stationering. — Overkommandoens foran
drede Stilling. — Instrux for Overkommandoen. — Transport- flaaden underlægges Overkommandoen. — Overkommandoens Stil
ling paa Fyn og Tropperne der... Side 61—98.
Ottende Bog.
I. Als i Forsvarsstand. — Eskadrens Del i Øens Forsvar.
— Muxolls Tilsagn. — Kystskytset. — Troppeopstillingen. — Krigsskibenes Plads. — Forsvarsdispositioner. — Krigstildragelser 26.—28. Juni. — Fjendens Planer. — Fjendens endelige Beslut
ning. — Disposition for Overgangen. — Det fjendtlige Kystskyts.
— „RolfKrake“. — Natten mellem den 28. og 29. Juni. — Fjen- dens Landstigning paa Als. — Den første Kamp paa Øen. — Si
tuationen efter den første Kamp. — Tropperne i det sydlige. —
„Rolf Krakeus Ankomst til Sundet. — Dens Bortgang. — De se
nere Tildragelser. — Bombardement fra Dybbøl. — 6. Brigades Kamp. — 2. Brigades Angreb. — Kampen om Als opgives. — Stillingen ved Ulkebøl. — Øens Rømning. — 10. Regiments Til
bagetog. — Kegenæs. — Rømning af Nordlandet. — Rømning af Kegenæs... ... Side 101—162, 1
1 II. Virkningen af Ais’s Tab. — Foranstaltninger til Fyns Forsvar. — Den militære Stilling i det hele. — Fjenden i Jylland.
— Det nørrejyske Korps og dets Ophævelse. — Oberstlieutenant Becks Korps. — Vendsyssels Rømning. — Krigstildragelser syd for Aalborg. — Fjendtlige Rekognosceringskommandoer. — Becks Tog til Ellitshøj. — Natten mellem den 2. og 3. Juli syd for Aalborg.
— Becks Tog til Gunderup. — Affæren ved Lundby. — Den lille Fægtnings Virkning. — De jyske Troppers Indskibning. — Den fjendtlige Overgang over Limfjorden. — Østerrigerne paa Mors.
— Jylland som erobret Provins. — De danske Embedsmænds Stilling. — Vogel v. Falkensteins første Anordninger. Fjendtlige Forberedelser til Angrebet paa Fyn, — Steinmann kommanderende General. — Hæren samles paa Fyn. — Fyn som Krigsskuejolads.
— Hindsholm. — Sømidler til Fyns Forsvar. — Vor militære Stil-
/ V i l ling i det hele. — Stemningen i Landet. — Politiske Forhold. —
Nyt Ministerium. — Krigsminister Hansen. — Vaabenhvile søges.
— Oberst Kauffmann i Aabenraa. — Forhandlinger paa Snoghøj.
— Anden Vaabenhvile aftales i Christiansfeld. — Dagene 18.—20.
Juli. — Vesterhavsøernes Fald. — Anden Vaabenhvile indtræder.
— Fjendtlige Foranstaltninger under anden Vaabenhvile. — Stil
lingen paa Fyn under anden Vaabenhvile. — Fredsforhandlinger i Udsigt. — Forhaabninger i Nationen. — Politisk Debat i Rigs- raadet. — Instrux for de Befuldmægtigede i Wien. — Ny Koncen
tration af Tropperne ved lille Bælt. — Sidste Stilling påa Fyn.
— Vaabenhvilens Forlængelse. — Vaabenstilstand medFredspræ- liminærer...Side 163—236.
Niende Bog.
I. Fredspræliminærernes Bekjendtgjørelse. — De tyske Be
boere i Hertugdømmerne. — Uro i Tyskland. — Rendsborg be
sættes af Preussen. — Bismarck efter Præliminærfreden. — Vaa- benstilstandens Udførelse. — Tropper til Sjælland. — Dislokation.
— Ny Inddeling af Hæren. — Flaaden under Vaabenstilstanden.
— De krigsfangne Danske i Tyskland. — Krigsfangernes Hjem
sendelse. — Fredsforhandlingerne i Wien. — Instruktionen for vore Befuldmægtigede. — Forhandlingernes Gang. — Bismarcks Forholdsregler. — Trykket paa Jylland. — Fredsforhandlingernes Udbytte. — Grænsespørgsmaalet. — Den danske Nationalitet i Slesvig. —■ Skadeserstatning for opbragte Skibe. — Den finan
sielle Opgjørelse. — Freden underskrives. — Vogel v. Falken
steins Bekjendtgjøreiser. — Rigsraadets Samtykke til Freden. ;—
Jyllands Rømning. — Afvæbning. — Internationale Kommissioner.
— Fællesforfatningens Ændring... Side 239—291. II.
II. Tyskland efter Fredslutningen. — Grev Mensdorff østerrigsk Udenrigsminister. — Forbundstropperne i Holsten og Lauenburg. — Preussen fordrer Exekutionstroppernes Fjærnelse.
Forbundsforsamlingen den 29. November. — Østerrigs Mellem
komst. — Forbundsexekutionens Ophør. — Bismarck og Beust.
— Bismarck efter Fredslutningen. — Den af Preussen og Østerrig .indstiftede Fællesregering paa Gottorp. — Stem
ningen i Holsten og Sydslesvig. — Forhandlinger mellem Østerrig og Preussen. — Februarbetingelserne. — Konflikten i Preussen. — Uenigheder i Tyskland. — Den preussiske Flaade- station i Østersøen. — Striden voxer frem i Tyskland. — Over-
enskomsten i Gastein. - - Denne Overenskomst, bedømt i Udlan
det. — Englands og Frankrigs Noter. — Napoleon III’s Stilling til Preussen. — Den nærmeste Tid efter Gastein - Overenskomsten.
— Bismarcks forandrede Standpunkt. — De preussiske Kronjuri- sters Betænkning. — Begivenhederne i 1866. — Pragfredens
§ 5 ... Side 292—329.
R e t t e l s e r :
• 1 anden Del:
Side 288, 7. Linie fra neden: Slesvig, læs: Schlesien.
✓
I tredje De l :
Side 112, 12. Linie fra neden: Lund, læs: Lunn.
—- 158, 12. Linie fra neden: sin Styrke, læs: sit Fodfolk.
— —■ 10. Linie fra neden: I Steden for „med hele sin Styrke“, indsættes: „hvor allerede Eskadronen var an
kommen og Halvbatteriet i Stilling, altsaa den hele Stvrke samlet“.t /
— — 6. Linie fra neden: de to Kanoner, læs: de to der
værende Kystkanoner.
SYVENDE BOG
/
I .
D a Meddelelsen om den afsluttede Vaabenhvile an
kom til Kjøbenhavn, sendtes en Afskrift af London- conferencens Beslutning derom strax til Hærens og Flaadens overordnede Kommandoer. Til Hegermann- Lindencrone sendtes den ved Dampskibet „Louise“, til Als, hvor der den Dag, den 11. Maj, var Artillerifægtning, ankom den telegrafisk gjennem Overkommandoen paa Fyn.
Tillige tog Regeringen adskillige Beslutninger i Anledning af Yaabenhvilen.
Først befaledes Livgarden til Fods og de to Husar
divisioner, hvoraf den ene var i Vendsyssel og den anden paa Als, førte til Kjøbenhavn, og Dampskibet
„Blekingen“ sendtes endog til Nørresundby for uophol
delig at hente Garden hjem.
Dernæst indskrænkedes Hæren i en meget betyde
lig Grad. . Saaledes befaledes i Fodfolket Forstærk- ningsmændene af Aargangene 1853, 1854 og 1855 hjem
forlovede inden den 15., hvorvel flere Afdelinger derved mistede deres meste Mandskab, ét Regiment, 14., endog alt sit, og en stor Del af de Hjemsendte ikke kunde ind
kaldes paa ny, da de hørte hjemme i den af Fjenden besatte Del af Staten. Da Rytteriets Distriktsheste ikke
1*
4 Bestemmelser i Anledning* af Yaabenhvilen.
kunde faas tilbage, naar de vare komne hjem til de besatte Provinser, skete der efter Overkommandoens Forslag ingen tilsvarende Reduktion i Rytteriet, men derimod i Artilleriet og Ingenieurtropperne. Militærar
bejderne indskrænkedes til et Minimum, Antagelsen af Frivillige standsedes, Trainet formindskedes, Pladskom
mandantskaber inddroges o. s. v.
Paa Grund af denne Forringelse i Hærens Stør
relse blev en Sammendragning fra dens spredte Stillinger absolut nødvendig. Lundbye vilde have den samlet paa Fyn med kun en lille Del paa Als. Tilbagedragelsen af Korpset i Vendsyssel, som ikke var kommet til at virke,varderfor en tvingendeNødvendighed. Dén befaledes alt den 11. Maj. Transportskibene „Nordstjærnen”, „Dania”,
„Valdemar“, „Odin“ og „L. N. Hvidt“ sendtes efter Overkommandoens Anordning med 8 Transportbaade til Frederikshavn, for at Korpsets Overførsel til Fyn strax kunde begynde. Orlogskapitajn Schultz begav sig til Vendsyssel for at lede denne.
For Flaadens Vedkommende blev det bestemt, at Eskadren i Østersøens østlige Del skulde samles i Kjø- gebugt, Nordsøeskadren ved Kjøbenhavn, og at Eskadren i Østersøens vestlige Dfel med Undtagelse af „RolfKrake”,
„Esbern Snare” og „Najaden”, som beordredes til Kjø
benhavn, skulde forblive i Krigsskuepladsens Nærhed og kun sende én å to Kanonbaade ad Gangen til Kjøben
havn for at reparere.
Endelig overvejede Regeringen, hvad der burde gjøres i Anledning af, at der nu ikke vilde blive lagt Handel, Samkvem og Administrationens regelmæssige Gang i Jylland "Hindringer i Vejen. At Regeringens Raadighed over Jylland i visse Retninger maatte være begrænset paa Grund af Krigstilstanden, indsaa man vel. Man var saaledes strax paa det rene med, at
Udskrivning af Værnepligtige til Krigstjeneste ikke turde finde Sted i den okkuperede Del af Jylland; men i det væsentlige antog man, at Tilstanden vilde blive den tid
ligere normale. Man haabede paa, at der vilde finde et uforstyrret Forretningssamkvem Sted mellem Øvrig
hederne i Jylland og Centralbestyrelsen i Kjøbenhavn, at en Toldgrænse kunde oprettes ved Kongeaaen, og at Post-, Telegraf- og Jærnbanetjenesten vilde kunne gjenaabnes med Tilknytning til det almindelige evro- pæiske System. Der var mange Forhold i saa Henseende at aftale med de fjendtlige Myndigheder og at ordne, og Pegeringen besluttede derfor Udnævnelsen af en kongelig Pegeringskommissær i Jylland, hvortil Stift
amtmanden over Aalborg Stift, F. C. E. Dahlstrøm, ud- saas. Han fik Befaling til at sætte sig i Forbindelse med det fjendtlige Hovedkvarter for at afgjøre de Spørgs- maal, som kunde opstaa ved Udførelsen af Vaabenhvilen.
Det var dernæst Meningen, at han skulde være Mellem
mand mellem de danske Øvrigheder og det fjendtlige Hovedkvarter i alle Uenighedstilfælde, og han udstyre
des med kongelig Fuldmagt til at give almindelige In struktioner eller specielle Ordrer til alle højere og la- veré Øvrigheder i Jylland. Da det ikke var muligt at vide, hvilken Form Fjenden vilde vælge for de Forhand
linger, som forudsattes, og da de maaske maatte føres skriftlig mellem Generalerne paa begge Sider, fik Dahl
strøm, som i saa Fald skulde staa den danske Overkom
mando ved Siden, Befaling til først at melde sig i det danske Hovedkvarter.
Paa Fjendens Side havde Preusserne ved Als Kund
skab om Yaabenhvilens Afslutning paa samme Tid, som vi.
Ved Midnatstid mellem den 11. og 12. viste en fjendt
lig Parlamentær sig i det nordre Brohoved. Det var hans Hverv at søge Overensstemmelse mellem Klokke-
6 fjendtlighedernes Ophør.
slættet paa begge Sider af Sundet. Det viste sig, at Klokken var tolv. Den fjendtlige Officer erklærede der
for Vaabenhvilen for indtraadt, og i samme Nu hørtes der Signalblæsning over hele den fjendtlige Linie. Stein- mann havde i Løbet af Dagen fra den Tid, han erfarede Yaabenhvilebetingelserne, anvendt alle mulige Kræfter til paa bedste Maade at afslutte de Udbedrings- og For
stærkningsarbejder, som i Følge Ministeriets Fortolkning af Betingelserne maatte ophøre fra Midnat. Næste Dag saa man imidlertid Preusserne arbejde, som sædvanligt.
De havde standset Opbygningsarbejderne, men ikke Demoleringsarbejderne paa Dybbøl, skjønt disse i bety
delig Grad styrkede de Tyskes Stilling og desuden stode i intensiv Forbindelse med hine Arbejder.
Ved Limfjorden havde den preussiske General i Aalborg, da Hegermann-Lindencrone sendte sin Stabs
chef over til ham med Conferencebeslutningen, endnu ikke faaet Underretning om denne fra sine Foresatte, og den jyske Postinspektør, som tog til Aalborg for at træffe Aftale om Postgangen, maatte efter en temmelig ublid Behandling vende tilbage med uforrettet Sag.
Derimod havde Yogel v. Falkenstein den Gang faaet Meddelelse om den afsluttede Vaabenhvile, men, ligesom de danske Befalende, endnu kun Oonferencebeslutnin- gens Ord og vistnok ufuldstændigt. Han havde øjeblik
keligt stævnet Stiftamtmændene i Banders og Yiborg samt de konstituerede Amtmænd for Aarhus og Skan
derborg Amter til et Møde i Aarhus den 13., for at ordne Troppernes Forplejning under Yaabenhvilen. Yed dette Møde opgav Falkenstein de Kvantiteter, som Tropperne vilde behøve under Yaabenhvilen, og vilde forhandle om deres Tilvejebringelse. Stiftamtmand Bo- senørn, som var i Besiddelse af et Exemplar af
„Berlingske Tidende“ , hvori Yaabenhvilebetingelserne
stode trykte, gjorde paa egne og de andre Amtmænds Vegne Fordring paa, at Samkvemmet med de øvrige Landsdele aabnedes, samt at Telegraflinierne gjen- oprettedes, og at Ydelserne til de fjendtlige Tropper betaltes. Falkenstein vilde indrømme Posters og Skibes Gang og ogsaa indrette Telegrafen igjen, men ikke alle Linierne, eftersom der af det Materiel, som fandtes, kun kunde bygges én Linie. Derimod vilde han fordre Jærnbanemateriellet restitueret, thi de Danske havde ved Tilbagegangen over Limfjorden medtaget Dele af Lokomotiverne, som gjorde deres Anvendelse umulig.
Efterdi han i øvrigt troede Enkelhederne i Rosenørns Referat unøjagtige og navnlig maatte oppebie nærmere Underretning om, hvorvidt Ydelserne skulde betales, udsattes Forhandlingerne til om Aftenen, da en Instrux fra^Feltmareclial Wrangel var ankommen. Da det vi
ste sig, at Ydelserne skulde betales, nedsattes i et nyt Møde de forlangte Kvantiteter betydeligt, og fastsattes der et Bespisningsreglement og den Betaling, der skulde ydes, foreløbig ved Kvitteringer, senere kontant hver 14.
Dag. Betalingen sattes her noget højt. Falkenstein for
langte at vide, hvad Beboerne i Almindelighed fik for Soldaters Forplejning, og da der den Gang sjældent i Fredstid kom Tropper til Midtjylland, men man i Reglen kun kjendte til Besøg af opmaalende Officerer og Guider eller enkelte Krigsmænd i Særhverv, opgaves den Betaling, der i saadanne Tilfælde ydedes. I hvert Fald sattes Betalingen saa højt, at Preusserne foretrak at lade Soldaternes Forplejning føre ind i Landet. De enkelte Garnisoners Forplejning liciteredes bort til tyske Leverandører, hvorved imidlertid for en Del Soldaternes/ Ernæring faldt de jyske Bønder til Last, thi de kunde i deres Godmodighed ikke taale at se menneskelige Væse
ner satte paa efter deres Mening saa smal Kost som den,
8 Vaabenhvilens Indtræden i Jylland.
de hos dem indkvarterede fik, og aabnede deres Fadebure for dem. Nogle Steder paa Landet var man endog uvi
dende om, at Soldaterne selv fik Forplejning, og troede, de skulde bespises af Værterne.
Saa snart Wrangels Instrux ankom, meddelte Ge
neral Mtinster det nørrejyske Korps, at Samkvem nu kunde ske overalt langs Limfjorden, og ved lille Bælt ordnedes, som vi snart skulle se, ogsaa Samkvemmet med Fyn. Derved og ved, hvad Vogel v. Falkenstein havde aftalt med de jyske Myndigheder, ansaa Tyskerne Vaabenhvilen for udført og gik nu i vide Cantonnemen- ter. Friedrich Carls Hær i Sundeved trak sig tilbage til Mellem- og Sydslesvig med Korpskvarter i Slesvig By. Østerrigerne om Fredericia spredte sig i det nord
lige Slesvig samt i Kibe, Vejle og Ringkjøbing Amter.
Vogel v. Falkenstein endelig lod Styrken om Aalborg gaa i Cantonnement i denne Bys Omegn og fordelte sit Korps’s øvrige Tropper i Randers, Aarhus og Skan
derborg Amter. Selv tog han for Vaabenhvilens Tid Kvarter i A arhus, men lod en Del af den fjendtlige Centralbestyrelse forblive i Randers, hvor ogsaa alle Betalinger skulde præsteres. Den allierede Hærs Ho
vedkvarter blev først Horsens, men da kort efter Wran-/
gel hjemkaldtes, og Friedrich Carl udnævntes til de for
enede Hæres Generalissimus, rejste Moltke med Staben til Louisenlund ved Slesvig, hvor de forbundne Hæres Hovedkvarter blev. Til Chef for Korps I udnævntes efter Friedrich Carls Forfremmelse Herwarth v. Bitten- feld, der tog sit Kvarter i Slesvig By. Tyskerne op
fattede Vaabenhvilen kun som en kortvarig Standsning af Fjendtlighederne. Ingen Del af deres Hær for
mindskedes; tvært imod stoppedes alle Huller, og det Foretagende, som var Friedrich Carls stadige Tanke, Erobringen af Als, forberedtes i den Grad,
Den fjendtlige Hærs Dislokation under Vaabenhvilen. 9
at der ikke gik en Dag, uden at den beskæftigede Hovedkvarterets og de omliggende Troppers Tanker. I Steden for paa Nybøl Nor anstilledes der nu Forsøg paa Slien nær Slesvig.
Paa vor Side sattes Mandskabshjemsendelsen, og- saa til Jylland og Slesvig, i Værk. Derimod fandt den saa nødvendige Neddragelse af Korpset i Vendsyssel ikke Sted. Den 13. Maj befalede et Telegram fra Ministeren, at den alt begyndte Troppebevægelse' i Vendsyssel foreløbig skulde stilles i Bero. Dislokationen af den danske Hær under Vaabenhvilen blev altsaa foreløbig — uden Hensyn til den betydelige Styrkefor
ringelse — i det hele den samme, som den havde været ved Vaabenhvilens Indtræden. Kun indtoge Tropperne paa hvert af de tre Steder, hvor de befandt sig, spredte Cantonnementer.
Paa Als lagdes Hovedkvarteret til Augustenborg, 2.
Brigade om Tandslet, 4. om Hjortspring, 6. om Ulkebøl og 7. i sin Helhed til Nordlandet med Brigadekvarter Melsgaard. Melsdetachementet, som kort efter opløstes, samledes om Holm.
Paa Fyn flyttede Hovedkvarteret, dog først den 17., til Nyborg. 5. Brigade under Max Muller forlagdes foreløbig til Svendborg og Omegn og Aarøes Korps til Taasinge. Tropperne i det vestlige Fyn, hvilke vare underlagte 3. Division, spredtes tilbage fra Kysten. 3.
Divisions Stab tog Kvarter paa Erholm, 3. Brigades paa Rugaard og 8.’s paa Billeskov.
I Vendsyssel forblev Hovedkvarteret paa Birkelse.
4. Division spredte sig vest her for langs Limfjorden med Divisionskvarter paa Skjerpinggaard nord for Agger
sund, J2. Division øst for med Divisionskvarter paa Vang.
Den nærmere Dislokation blev, efter at den Bataillon af 1. Regiment, som var paa Mors, var afgaaet til Nørre-
sundby og andre mindre Forandringer vare foretagne, følgende: 5. Dragonregiment blev paa Mors tillige med Batteriet Lønborg og 1. Bataillon af 19. Regiment, af hvilke sidste Afdelinger to Kompagnier og et Artilleri
detachement vare henlagte til Tliyholm nord for Odde
sund. 3. Dragonregiment kantonnerede i Thisted Amt nord for Feggesund. 9. Brigade havde Brigadekvarter 1 Kjetterup Præstegaard nord for Aggersund, og om samme laa 21. Regiment med ét Kompagni fremskudt over Fjorden i Løgstør og 19. Regiments 2. Bataillon øst for sig. 3. Batteri laa nord for Stillingen ved Agger- sund. Øst for Birkelse havde 1. Brigade Kvarter paa Agedrup Gaard. 1. Regiment strakte sig fra Birkelse til Utterup øst for Nørresundby, øst for samme laa 14.
Regiment og østligst indtil Limfjordens Udløb 7. Regi
ment. Bag ved disse tre Fodfolkregimenter bredte 6.
og 2. Dragonregimenters Cantonnement sig, og 7. Batteri laa nord for Nørresundby. Korpset stod i denne Stil
ling i det hele gånske godt forskanset. Under Ledelse af Ingenieurmajor Jørgensen var der ved Nørresundby af 3. Ingenieurkompagni bygget 6 Batterier, hvert med 2 å 3 Skydeskaar, fra Skansebakken nord for Byen i en Bue mod Vest til Teglgaarden nord for Egholm. Ved Aggersund var der dannet en Stilling, der strakte sig fra Færgestedet mod Vest forbi Aggersborg By og med
optog den syd for liggende Borreholm. Ved Odde
sund havde det derværende Artilleridetachement rejst en Forskansning for Fodfolk og Kanoner paa Odden, og ved Feggesund endelig var der bygget en Skyttegrav med Kanonplacements paa Fløjene.
Da Vaabenhvilen faktisk indtraadte, saas der ved Limfjorden kun enkelte Vagtposter hist og her paa begge Sider; men den danske Korpskommando, som,
da General Hegermann-Lindencrone ved Vaabenhvilens
Indtrædelse begav sig til Kjøbenhavn og der fra til Overkommandoen paa .Fyn, midlertidigt førtes af General Honnens, beholdt dog de ved Løgstør og Struer samlede Tømmerflaader i Farvandene nord for Mors, hvor de vare bragte hen, og overlod heller ikke Ejerne de mange Limfjordsfartøjer, som fra den søndre Bred vare førte hen til Lindholm Aa.
Yed lille Bælt afsluttedes der. efter at vi først is
nogen Tid havde ventet paaVaabenhvilebetingelsernes Op
fyldelse, omsider ved Gablenz’s Initiativ en Konvention mellem Pladskommandanten i Middelfart, Oberstlieute- nant Krieger, og en østerrigsk Officer, hvorefter Sam-, færdslen mellem Jylland og Fyn skulde ske over Snoghøj og Middelfart og være aaben for enhver, der var for
synet enten med en skriftlig Passérseddel eller med .Rejsepas.
Ved Als vare Forholdene helt anderledes. Her var det i Tyskernes Interesse at faa Samfærdslen saa fri som muligt, men de havde ikke Ret dertil, thi Vaa
benhvilen omtalte kun Jylland. Hvis vi tillod Samfærd
sel, var det vor Pligt at begrænse og kontrollere den, som Tyskerne gjorde i Jylland. Steinmann ønskede det frie Samkvem indskrænket saa meget som muligt, da Fjendtlighederne ved Krigens Gjenudbrud lier strax vilde begynde virksomt igjen, og det ikke var heldigt, at Fjenden forinden fik at se, hvorledes vor Forsvarstil
stand var i Enkelthederne. Plan kunde imidlertid ikke faa sit Ønske sat igjennem. Muxoll havde Befaling til at hæve Blokaden af alle slesvigske og holstenske Havne og mente derfor, at Samfærdslen mellem dem og dan
ske Pladser ikke kunde forbydes. Heller ikke under
ordnede Toldvæsenet sig Steinmanns Opfattelse, men udklarerede, uden at bekymre sig om Belejringstilstan
den, Skibe til Slesvig, fordi det ansaa Samfærdslen for
frigiven uden nogen Indskrænkning. Ogsaa Postvæsenet indførte Postrouter, som om der ikke var Krig, hvad der bevægede Steinmann til at forlange Krigsministeriets Medvirkning til Ordningen af disse Forhold. Krigsmi
nisteriet var dog ikke tilbøjeligt til at gjøre noget i denne Retning, og da Steinmann bad om Tilladelse, til at lade nogle Forskansningsarbejder udføre, eftersom Fjenden arbejdede aabenlyst, forbød Ministeren ham det og kaldte Oberst Skaffner, som ved Vaabenhvilens Indtrædelse var i Færd med at udlægge Minér langs Øens
Kyst, tilbage til Kjøbenhavn under sammes Varighed.
Alt., det hidtil fortalte var sket paa begge Sider uden Forhandlinger mellem de to Overkommandoer.
Imidlertid havde vor Overkommando, da det havdeJ
varet noget, inden Samkvemmet var ordnet ved lille Bælt, sendt Greneralstabskapitajn F. E. Bille til det fjendtlige Hovedkvarter, for at udtale Forventningen om en snarlig Opfyldelse af Vaabenhvilens Bestemmelser og tillige for-at faa Kundskab om de strategiske Stillinger,
Fjenden agtede at indtage. Kapitajnen vendte tilbage med et Brev fra den fjendtlige Overgeneral, hvor i denne meddelte, at det var Femern og hele Fastlandet til Limfjorden, som udgjorde den allierede Hærs strate
giske Stilling tillige med et Kanonskuds Distance, d. e.
en halv Mil, ud for alle Kyster. Da Farvandene mel
lem Slesvig og Als samt lille Bælt mellem Fyn og Jyl
land og nogle Strækninger af Limfjorden imidlertid vare saa smalle, at et Kanonskud vilde naa ind i de lige . over for værende Stillinger, foreslog han, højmodigt nok, ikke at disse skulde forlades, men at de paagjældende smalle Sunde skulde erklæres nevtrale og ikke maatte befa
res af Fartøjer med bevæbnede Folk eller Krigsskibe.
Det var at jage vore Krigsfartøjer bort fra Alssund, Alsfjord og lille Bælt, hvor deres Plads havde været, og
